FRITTERENS MÅNEDSBREV SÅDAN GIK NOVEMBER MÅNED I november måned fik børnene følgende at spise til eftermiddagsmad. Husk, som altid, at Lone gerne tager mod forslag til eftermiddagsmaden. A38 med ymerdrys Boller Chokoladekage + gulerødder Franskbrød med pålægschokolade Frugt + Riskiks Frugt + Skorper Frugtgrød Grønt + appelsiner og riskiks Grønt med pasta Knækbrød og gulerødder Koldskål med rugfras Pandekager + gulerødder Pasta Rugbrød med leverpostej + pålægschokolade Rugbrød med æg, leverpostej og kødpølse Toast med ost og skinke Toast med pizzafyld Yogurt
Kend din by: Tur til Øster Hornum Rensningsanlæg! Tirsdag den 9. giv vi, i regn og slud og godt pakket ind i varmt tøj, til Øster Hornum Rensningsanlæg, for at se, hvordan spildevandet bliver renset og derefter ført ud i Volstrup bæk, der har tilløb til Hasseris Å. Vi blev modtaget af Wagner, som havde været der i en menneskealder, næsten 30 år. Hans makker, Ejvind, var næsten ny - 3 år på anlægget. Wagner fortalte os om, hvordan spildevandet bliver renset og ført rundt i de forskellige bassiner og tanke. Vi blev inviteret ind i Wagner og Ejvinds arbejdsskur, hvor der både var kontor og bad, og her nød vi de medbragte boller og Wagners friske rene vand fra hanen. Ejvind viste os deres EDB-system, som de var stolte af. Herfra kunne de starte vandpumperne helt ovre i Nørager og Bælum: Når den grønne lampe lyste på skærmen var pumperne OK. Når den røde lampe lyste, var der et problem, som de kunne løse gennem deres EDB-system - det var godt nok smart. Børnene var meget interesserede, og der kom mange gode spørgsmål. På vej hjem blev der tid til at fodre ænderne i byens branddam! Tak til Wagner og Ejvind for en god rundvisning. Børnene fra Fritteren, Lone og John.
Til juleklip på plejehjemmet af Anni A. Her i uge 49 var alle de børn, som havde lyst til det med ovre og besøge vore naboer, nemlig beboere og personale på plejehjemmet. Lone, Janni, Anni og Anni H (som kiggede forbi den dag) medbragte 31 glade og forventningsfulde børn. Vi plejer nemlig at føle os virkeligt velkomne derovre, og de store husker også de gode traktementer. Det blev til en rigtig hyggelig eftermiddag med juleklip til den store guldmedalje. Vore børn var rigtig produktive og sammen med de af beboerne, som var i stand til det, fik vi produceret julepynt til hele plejehjemmet. En del af børnene var selvfølgelig noget nysgerrige på hvorfor nogle sad i kørestol, om de kunne høre og se osv. og da alt det var besvaret, rettede de omgående fokus på at klippe juletræer, engle og hjerter. Vi fik lavet en kæmpe bunke julepynt og som tak blev vi trakteret med saftevand og de boller, vi kunne spise uhm. Det måtte smage rigtig godt for stilheden sænkede sig over rummet mens børnene spiste. Ved det bord jeg arbejdede ved, sad en del 2. og 3. kl. børn samt en ældre dame, som hed Gerda. Nogle af børnene spurgte Gerda om mange ting: Hvor gammel er du? Hvordan var det at holde jul, da du var barn? Har du søskende? Hvad ønsker du dig til jul? Gerda smilede bredt og besvarede gerne alle spørgsmålene, samtidig med at hun klippede en engel. Ungerne lyttede interesseret, dog mest da hun fortalte om dengang, hun var barn og flyttede tidligt hjemmefra for at komme ud at tjene. Jamen blev du så sendt til en fremmed familie, da du kun var 10 år? måtte en af drengene vide. Det kunne Gerda så bekræfte. Nu kom så den lange snak om at være fattig/mangle penge/have mange børn, og om, hvordan det føltes at savne sine forældre og søskende, samt om dengang hun fik en ny kjole, som var syet om af hendes mors gamle tøj. Om hjemmestrikkede strømper i julegave og så endelig om den dejlige appelsin, de fik til slik. Der var adskillige børn, som så noget vantro ud det kunne næsten ikke passe kunne man se, de tænkte. Men jo, det var sandt og ikke bare en historie. Da Gerda var ved at hente kaffe, udbryder en anden ved bordet: Det er bare godt vi er født i nutiden! Så kom Marianne (personale på plejehjemmet) og spurgte, om vi ikke kunne lave vores autografer til deres blad, som vist hed Birkebladet. Alle ville gerne skrive autograf, enkelte ville også lige høre, om de måtte tegne en nisse bare en lille en. Og en stjerne. Osv... Pludselig siger en af pigerne: vi kunne da også lave et rigtigt juledigt. Kan vi mon det? spurgte jeg. Ja; svarede 5 børn i kor; man skal bare skrive alle de ord, man gerne vil have med i digtet, og når man så har brugt dem, er digtet nok færdigt og så må det gerne rime. Som sagt så gjort, og jeg er noget imponeret over deres evner i den retning. Både hvad ideer, samarbejde og entusiasme angår. Jeg skulle bare skrive og læse det op bagefter. Forfatterne var: Freja, Anna, Sofus, Linnea og Ida. Selve digtet blev som sagt givet til Marianne, som skulle have det i trykken. I næste nyhedsbrev vil jeg prøve at få det sat i så I alle kan høre hvad vores skønne unger også kan, for det blev rigtig godt.
November og december er også, som altid, de måneder, hvor der produceres julegaver til den helt store guldmedalje. Følgende er derfor selvfølgelig også censureret for ikke at ødelægge nogle overraskelser. ;) Så produceres der julegaver!