Syddanskuniversitet.dk
Indhold Indhold... 2 Gale thea fortæller... 3 Hvad er havgræs?... 4 Sådan vokser havgræs... 6 Kampen om fosfor... 8 Der bor mange dyr i havgræsset... 10 Havgræsset er truet... 12 Hvad laver en havgræs forsker?... 14 Hvad kan forskningen bruges til?... 16 Spørgsmål til forskerne... 18 Hvordan finder de svarene... 19
Gale Thea fortæller Hej! Jeg hedder Gale Thea, og jeg er ocean-agent! Jeg synes havbiologi er vildt spændende, og jeg bruger meget af min tid på at udforske livet i havet. Faktisk er der mange af mine venner, der mener, at jeg må være bidt af en gal havbiolog. Derfor kalder de mig Gale Thea. Jeg skal med ombord på det danske skib Vædderen, som lige nu sejler Jorden rundt. Det er på en ekspedition kaldet Galathea. Måske har du hørt om den? Vædderen drog af sted fredag d. 11. august 2006 og vender først tilbage til Danmark d. 25. april 2007. Skibet er fyldt med forskere fra hele Danmark. De skal opklare nogle af de mange mysterier, der gemmer sig under havets overflade. Jeg skal med ombord på Vædderen sammen med 4 forskergruppe fra Syddansk Universitet. En af grupperne skal arbejde med et projekt, der hedder: Tropiske Havgræsser Forskerne skal undersøge, hvordan bakterierne i havbunden hjælper hav-græsserne med at få næring og måske løse gåden om, hvorfor ålegræs forsvinder fra Danmark. Jeg er selvfølgelig med ombord for at se hvad der sker, og for at hjælpe forskerne med efterforskningen. Men for at kunne løse nogle af havets mysterier har forskerne og jeg brug for hjælp! Jeg skal bruge nogle assistenter, der, ligesom jeg selv, gerne vil vide mere om havets verden. Men enhver Ocean-agent ved, at man skal kende alle fakta om et mysterium, for at kunne løse det. Derfor må du sætte dig grundigt ind i den viden, der ligger bag forskningen. Det kan du gøre ved at læse hæftet her. Jeg har skrevet nogle af de vigtigste ord med rødt. Det er vigtigt, at du lærer og forstår dem. Når du har læst hæftet, kan du følge med i udforskningen af de tropiske havgræsser på min hjemmeside: www.gale-thea.sdu.dk Her kan du også læse om de tre andre spændende projekter fra Syddansk Universitet: Bakterier i Iltfattige Zoner, Fluorescerende Proteiner og Lyd i Oceanerne. Hvis du vil vide mere om hele Galathea ekspeditionen og hvad alle de forskere laver kan du også kigge på: www.galathea3.sdu.dk Vi ses på Galathea-Ekspeditionen!
Hvad er havgræs? Gale Thea fortæller: Jeg skal til Caribien med projektet, der hedder Tropiske Havgræsser. Vi skal kigge på de hav-græsser, der vokser der og prøve at finde ud af, hvordan de klarer sig. I Caribien er der mange forskellige ø- grupper. Forskerne på projektet vil lave deres undersøgelser ved de tidligere Dansk-vestindiske øer. De hedder nu US Virgin Islands altså de amerikanske jomfruøer. Det er, fordi vi solgte dem til USA for 90 år siden. Dér ligger tre øer St. Thomas, St. John og St. Croix (udtales krøjts ), og vi skal kigge på hav-græsser ved alle tre øer. Men hvad er havgræs egentlig? Græs, der gror i havet Havgræs er en plante, der vokser i store, frodige områder på havbunden. Det er ikke rigtigt græs, som det vi har i haven, men det har en græs-lignende form, og det kan lave blomster og danne frø. Havgræsser findes over det meste af verden, lige fra kølige områder, som i Danmark, til troperne, som for eksempel i Caribien. De mest almindelige typer af havgræs er: Ålegræs, Skildpaddegræs og Søkogræs. I Caribien er der mange forskellige slags havgræsser. I Danmark har vi to slags, nemlig ålegræs og almindeligt havgræs. Du kan se græsserne fra Caribien og Danmark på billederne. ålegræs Skilpaddegræs Søkogræs Foto: Marianne Holmer Foto: Marianne Holmer Foto: Marianne Holmer Savannen på havets bund Havgræsserne vokser meget stærkt, og man kan sammenligne dem med savannerne i Afrika. Afrikas savanner er store græssletter, der har et rigt dyreliv og mange forskellige træer og planter. Uden savannen ville der kun være ørken tilbage. Det samme gælder for de områder i havet, hvor der vokser havgræs. Hvis havgræsserne ikke var der, ville store områder af havbunden ligge øde hen. Men havgræsser er planter, der er følsomme over for forurening og for hvor meget næringsstof der findes i havet. De er især afhængige af et næringsstof, der hedder fosfor, men hvis der er for meget af det, kan havgræsserne dø. Så hvis savannerne under havet ikke skal forsvinde, må vi finde ud af, præcist hvor meget de kan tåle. Og det er lige netop hvad forskerne bag projektet Tropiske Havgræsser vil gøre. Savanne Ørken Foto: Copyright Microsoft. All rights reserved
Havgræs holder fast i bunden Du har sikkert været på stranden og set tang, der flyder rundt i vandet. I modsætning til tang sidder havgræsserne fast i havbunden med rødder. Havgræsserne gror på havbunden ligesom de fleste landplanter gror i jorden, og rødderne er vigtige, da havgræsserne ellers ville blive skyllet op på stranden af bølgerne. Men rødderne hjælper også planterne med at optage næringsstoffer fra havbunden. Næringsstoffer er vigtige, fordi de hjælper planterne med at vokse. Det er også det, som vi kalder gødning. Landmanden spreder det på markerne, når han vil sikre sig, at hans planter kan vokse sig store og flotte. Fordi havgræsserne kan suge næringsstoffer op af havbunden har de en fordel, sammenlignet med tangplanter. Havgræsserne kan nemlig vokse, hvor der er meget lidt næring, som der er i tropiske egne, som for eksempel Caribien. Havgræs kan ikke lide det dybe vand Havgræsserne er bare én ud af mange arter af planter, der findes i havet. Ligesom tang kan man støde på havgræsserne på stranden og ude i havet, når man bader. De findes tit på det lave vand, hvor de gror på en blød bund som sand eller mudret sand. Man kan også finde dem længere ude på det dybe vand, men de kan ikke lide, at der bliver alt for dybt. Planter skal nemlig bruge sollys for at vokse. Hvis der er så dybt, at der ikke kommer nok lys ned på bunden, kan planterne ikke overleve. I Danmark kan havgræsserne klare at vokse på dybder mellem to og ti meter, mens de i Caribien kan klare at vokse helt ned til tredive til fyrre meters dybde. Det har noget at gøre med, hvor klart vandet er. Jo klarere vandet er, jo længere ned i vandet kan lyset nemlig nå. I Danmark er vandet tit grumset, hvorimod vandet i Caribien er kendt for at være meget klart.
Sådan vokser havgræ Gale Thea fortæller: Mennesker og dyr er levende væsner, men det er planter faktisk også. Vi mennesker skal have mad at spise, for at vi kan overleve og vokse os store og stærke. Det samme gælder for planterne. De ting, planterne skal have for at trives, er lidt forskellige fra det, vi mennesker skal have at spise. Planter skal nemlig have lys, vand og noget, der hedder kuldioxid. Men hvor får de det fra? Luftens byggeklodser Havgræs er en plante, og som alle andre planter er det bygget af noget, der hedder kulstof (C). Kulstoffet får planterne fra den kuldioxid (CO 2 ), der findes i luften. Luft indeholder nemlig ikke kun ilt, som er det, vi mennesker og dyr bruger, når vi trækker vejret. Der findes faktisk 0,04 procent kuldioxid i luft. Det svarer til 4 dl kuldioxid for hver 1.000 liter luft, eller ca. 1 stort glas for hver 1.000 mælkekartoner. Kuldioxid er faktisk også den gas, der laver boblerne i din sodavand. Men i havet laver den ikke bobler. Der findes den mest som kulstof (C). Det vil sige, at vandplanter, som havgræs, får deres kulstof fra vandet, og her er der faktisk meget mere af den. I vand er der nemlig 48 procent kulstof. Det svarer til 480 dl kulstof for hver 1.000 liter vand. Der er altså 14 gange så meget kulstof i vand, som der er kuldioxid i luft! 4 dl kuldioxid 1.000 L luft i mælkekartoner
s Planternes yndlingsret Planterne kan ikke kun klare sig med kuldioxid, de har også brug for andre byggematerialer for at gro. De næringsstoffer, planterne bruger til at bygge sig større med, hedder bl.a. kvælstof og fosfor. Stofferne har bogstaver alt efter hvad de er lavet af. Når et næringsstof indeholder kvælstof skriver man N, og når det indeholder fosfor skriver man P. Stofferne kan også sættes sammen og danne nye bogstavkoder. Man skriver et lille tal nede i bogstavets højre hjørne, for at vise hvor mange af dem, der er sat sammen. Her kan du se en lille oversigt over nogle af de stoffer, planter har brug for: Planter er bygget af luft Grønne planter kan lave byggematerialer af kuldioxid og vand, ved hjælp af energi fra solen. Det kaldes for fotosyntese. Foto betyder lys og syntese betyder at danne, eller at bygge. Det vil altså sige, at fotosyntese betyder at-bygge-ved-hjælp-af-lys. Byggestenene kan de bruge til at vokse sig større med. Man kalder også byggestenene for organisk stof. Når man skal skrive det på en formel, ser det sådan her ud: Kuldioxid + vand + lysenergi organisk stof + ilt Det er ikke kun planter, der består af organisk stof, vi mennesker gør også. Vi får det meste organiske stof ved at spise planter. På den måde får vi mennesker også gavn af planternes fotosyntese. Kvælstof = N 2 Fosfor = P Kuldioxid = CO 2 Ilt = O 2 Vand = H 2 O Kvælstof og fosfor er for det meste faste stoffer, det vil sige de kan findes i for eksempel jord eller sand. Ilt og kuldioxid er derimod gasser det vil sige de flyver frit rundt i luften. Og vand ved vi jo er flydende.
Kampen om fosfor Gale Thea fortæller: I Caribien er der ikke særlig meget næring i vandet. Men i havbunden findes der forskellige næringsstoffer, som planterne kan optage gennem deres rødder det er blandt andet derfor, det er smart at havgræsserne har rødder. Et af de vigtigste næringsstoffer, planterne suger op af havbunden, er stoffet fosfor. Men fosforen sidder fast i sandet og havgræsserne må arbejde for at få fat i den. Helt præcist hvordan havgræsserne får fat i fosforen, er der ingen der ved. Men forskerne har en idé, og den kan du læse om her i afsnittet. Byggestøv fra koraller I havbunden hænger fosforen fast i stoffet kalk, så planterne ikke kan bruge den. Kalk findes i mælk, og vi bruger det til at bygge vores tænder og vores knogler med. I havbunden kommer kalken fra koralrev. Koraller er faktisk huse, der er bygget af små bitte dyr. Dyrene lever i de små, tynde gange i korallerne, hvor de bygger væggene af kalk. Når korallerne går i stykker, drysser der små stykker ned på havbunden, hvor det bliver liggende som hvidt sand. Det kan for eksempel ske, når papegøje-fisk spiser af korallerne. Papegøjefisk lever i troperne, og de kan godt lide at spise koraller. De har et skarpt næb, der kan knuse den hårde koral. Det er blandt andet krummerne fra papegøjefiskene, der er med til at lave sandet. Sandet fra havets bund kan blive skyllet ind mod kysten af bølgerne. De flotte hvide strande i Caribien er dannet af kalk fra korallerne. Papegøjefisk Koraller Foto: Copyright (Syddansk Universitet. Homora.com - All rights reserved Koraller og bakterier Kalken fra korallerne binder sig til fosforen i havbunden. Så kan fosforen ikke optages af havgræsserne, og det giver dem problemer, fordi de så mangler nogle vigtige byggesten. Fosforen skal først slippes fri, men hvordan gør planterne det? Forskerne ved ikke hvordan, havgræsserne får fosforen fri af kalken. Men de tror at havgræs får hjælp fra bakterierne i havbunden.
Syre fra bakterier Nogle af de bakterier, der lever nede i havbunden laver noget, der hedder svovlbrinte (H 2 S). Svovlbrinte er en giftig gas, der ikke lugter spor godt det lugter af rådne æg! Som du måske kan huske fra afsnittet Sådan vokser havgræs, laver havgræsserne ilt under fotosyntesen. Noget af ilten bliver frigivet til havbunden igennem spidsen af deres rødder, hvor det kan blande sig med den svovlbrinte, bakterierne har lavet. Så dannes der svovlsyre (H 2 SO 4 ). Hjælper bakterierne? Svovlsyre er en syre, og derfor virker det ætsende eller opløsende. Det kan altså klippe forbindelsen mellem forskellige stoffer over. Så forskerne tror, at det er svovlsyre, der opløser kalken. Når fosfor ikke længere sidder fast på kalken, kan planterne godt optage det gennem rødderne. Faktisk ved man, at blomsten Lupin udskiller syre for at få fat i fosfor i jorden, så der er en chance for at havgræsserne gør det samme.
Der bor mange dyr i ha Gale Thea fortæller: Når vi skal til Caribien og kigge på havgræs, skal vi ud at dykke. I Caribien er vandet meget klart, og vi får nok mulighed for at se en masse dyr. Havgræsengene på havets bund er nemlig fyldt med liv. Der er både dyr, der spiser havgræs, og dyr, der gemmer sig i det. De dyr, vi kan se i Caribien, er anderledes end dem, vi ville se, hvis vi dykkede i havgræsengene herhjemme. Men hvilke dyr er det så, vi kan støde på? En padde under vandet Havskildpadder er nogle af de eneste dyr, der spiser havgræs. Havskildpadder spiser meget af det, og de kan bedst lide de nye, fine skud. Det er ikke alle dyr, der kan spise havgræs, fordi det er svært at fordøje. Havskildpadder har nogle bakterier i maven, der hjælper dem med at fordøje græsset. Både havskildpadder og søkøer er truede dyr, så det er vigtigt, de kan få noget at spise. I Caribien findes der både søkøer og havskildpadder, så det bliver spændende at se, om vi støder på dem undervejs på ekspeditionen! Havets børnehave Havgræsserne er ikke bare mad for dyrene i havet, de fungerer også som gemmested. Havgræsserne står op i vandet i klynger som træer i en skov og derfor kan stimer af fiske- og rejeyngel skjule sig for større rovfisk. Havgræsenge er meget vigtige steder at kunne vokse op i for mange af de fisk, vi spiser til daglig. Havgræsenge fungerer som opholds- og skjulested for mange forskellige dyr, der senere svømmer ud til koralrev og de åbne oceaner.
vgræsset Fugl eller fisk Det er kun i de tropiske egne af verden, at der lever søkøer og havskildpadder i Danmark er det for koldt. Vi har nogle andre dyr her, som også kan lide at spise havgræs, nemlig ænder, gæs og svaner. De spiser blandt andet ålegræs, som er den mest almindelige havgræs der findes i Danmark. Men som navnet siger, er det ikke svanerne, der har givet navn til det danske havgræs det har ålen. Ål spiser ikke græsset, men gemmer sig i det. Det er derfor man sætter sine åleruser (fiskenet) ud i ålegræsset, når man fisker efter ål. Der findes også andre slags havgræs i Danmark. Blandt andet noget, der hedder almindeligt havgræs. Det er den slags græs, som gæssene spiser mest af. Havets køer På Afrikas savanne lever der mange store dyr, men der findes kun få store dyr på havets savanne. Der findes ingen undervands-giraffer og undervands-zebraer, men der findes en slags undervands-elefanter! De hedder godt nok søkøer, fordi de spiser så meget havgræs, at de minder om køer, der græsser på marken. Men deres nærmeste slægtninge er ikke køer, men derimod elefanter. De har den samme tykke grå hud, de samme slags tænder og de samme negle, som elefanter. En søko kan veje mellem 200 kg og 900 kg, og de kan spise op til 10 procent af deres egen vægt på én dag. Det svarer til, at de kan spise 20-90 kg havgræs om dagen!
Havgræsset er truet Gale Thea fortæller: Mange dyr er afhængige af havgræsserne. Man kan sige, at havgræsengene fungerer som en slags fiskebørnehave, gemmested og spisekammer. Og som sagt er både havskildpadder og søkøer truede dyr, og derfor er det vigtigt at beskytte havgræsengene, så de har noget at spise. Hav-græsserne betyder altså meget for de områder, hvor de vokser, både for livet i havet, men også for livet langs kysten. Desværre er der mange steder i verden, hvor havgræsserne forsvinder. Det er der forskellige grunde til og forskerne på Galathea 3 vil gerne lære om havgræsserne, så de kan være med til at løse problemerne. Men hvad er det, der truer havgræsset? Forurening Forurening kan være forskellige ting. Det kan være udstødning fra en bil, røg fra en skorsten eller olie fra et skib, der er skyllet ud i havet. Men de ting, der normalt er godt for planter, kan også være skidt for dem. Forurening kan også være, hvis der er for mange næringsstoffer i havet. Så kan der vokse en masse alger frem, som skygger for solen, så havgræsserne ikke kan lave fotosyntese og så dør de. Det er nemlig ikke kun havgræsserne, der bruger næringsstofferne, men også de små alger, der findes frit i vandet. Nogle gange sætter de sig direkte på bladene af havgræsset, så de på den måde skygger for solen, og så kan havgræsset heller ikke få energi og vokse. Sahara på havets bund Havgræsser, som ålegræs og skildpaddegræs, er vigtige for livet i verdens have. Desværre forsvinder havgræsserne med lynets hast, så der snart er lige så øde som i Saharas ørken. I løbet af de sidste 100 år er mellem 80 og 90 procent af alt dansk ålegræs forsvundet. Det er, fordi der er blevet forurenet med næringsstoffer, som har fået algerne til at vokse meget, så de har overtaget ålegræsets plads. Det sker ikke kun i Danmark, men i hele verden, og det problem vil forskerne gerne være med til at løse. Den viden, de får i Caribien, kan hjælpe dem på vej.
Farligt for mennesker Havgræsserne har andre problemer end alger i vandet. Den svovlbrinte, som bakterierne i havbunden laver, er nemlig en meget giftig gas, faktisk lige så farligt som giftstoffet cyanid. Der skal kun meget lidt cyanid til for at slå et voksent menneske ihjel. Svovl-brinte findes heldigvis kun i havbunden. Vi mennesker drikker ikke det vand, der findes mellem sandkornene i havbunden, og derfor er svovlbrinten på havets bund ikke farligt for os. For meget af det gode Men havgræsserne, derimod, står hele tiden med rødderne i havbunden, og de kan ikke slippe væk fra den giftige svovlbrinte. Når vi forurener havet, laver bakterierne ekstra meget svovlbrinte. Havgræsserne kan godt tåle lidt svovlbrinte, men ligesom med næringsstofferne kan de ikke tåle for meget af det. Forskerne tror, at den ekstra svovlbrinte er årsagen til, at vi har mistet så meget ålegræs i Danmark. Heldigvis er der stadig meget havgræs i Caribien, for her laver bakterierne ikke lige så meget svovlbrinte, som i Danmark. Dæmning under vand Udover at være til stor nytte for dyrene i havet og langs kysten, virker havgræs også som en slags dæmning under vandet. Ligesom træerne i en skov kan give læ for vinden, kan havgræsserne også give læ for bølgerne. Hvis havgræsset ikke var der, ville bølgerne fjerne sandet og trække det med til havs. Og så ville kysten forsvinde, så havet kommer længere og længere ind i land. Det vil altså sige, at græsserne sørger for at kysten bliver hvor den er.
Hvad laver en havgr Gale Thea fortæller: Øerne i Caribien bliver besøgt af mange turister året rundt. De fleste af turisterne kommer til øen St. Thomas ombord på store krydstogtskibe. Derfor er der meget trafik i vandet udfor byerne her. Øen St. John er derimod næsten én stor naturpark, så her må der ikke sejle så mange skibe, og dyrene og naturen kan være i fred. Derfor vil forskerne kigge både på havområderne ud for naturparken og på områder, der ligger tættere på byerne. For at finde ud af, hvordan forureningen fra skibene og byerne virker på havgræsset, vil forskerne lave forskellige undersøgelser af vandet og havbunden. Men hvordan vil de undersøge det? En dag på ekspeditionen Forskerne starter dagen med at sejle ud i en gummibåd og dykke ned i vandet. De har nogle plastikposer med, som de sætter ned i havbunden på nogle ringe, så der bliver lavet et lille lukket akvarium. Så kan forskerne nøjes med at kigge på den lille del af bunden, der er inden i akvariet. De stiller udstyr op, som måler de forskellige ting, der foregår nede i havbunden. Forskerne vil gerne lave målinger af, hvor meget ilt, svovlbrinte og fosfor der er oppe i vandet, og hvor meget der er nede i havbunden. Det er ikke alle undersøgelserne, der kan laves under vandet, så forskerne tager også nogle prøver med ombord på skibet. Inde i laboratoriet kan forskerne nu undersøge prøverne. Elektricitet på havbunden Forskerne vil blandt andet lave nogle præcise målinger af den ilt, der bliver udskilt fra planternes rødder, ved at bruge mikroelektroder. Mikroelektroder er tynde glasrør med små stave indeni, der kan lede strøm. Glasrørene bliver stukket ned i havbunden, og ved hjælp af ledninger er de forbundet til et måleapparat, der måler hvor meget ilt, der er lige omkring rødderne. Det gør forskerne, fordi de gerne vil se, hvor meget ilt, planterne laver og sender ud i havbunden. Det ilt, der er i havbunden, kan jo lave bakteriernes svovlbrinte om til svovlsyre. Plastikpose Foto: Søren A. Sørensen Mikroelektroder Foto: Ole Pedersen
æs forsker? Gennemsigtige plastikrør Foto: Marianne Holmer Plastikrør Forskerne bruger forskellige teknikker til at måle, hvordan bakterierne påvirker havbunden, og til at måle fosfor, i havbunden og i planterne. Før de kan gøre det, skal de bruge nogle prøver af havbunden, som de samler ind i gennemsigtige plastikrør. 1. Først presser de den ene ende af røret ned i bunden. 2. Så putter de en prop i den anden ende den der stikker op af bunden. 3. Så hiver de røret fri af bunden igen, og fordi proppen sidder i enden af røret, sørger den for at indholdet i røret ikke kan falde ud. 4. Nu kan forskerne sætte en prop i den anden ende og tage prøven med op i båden. De har altså lavet et akvarium med en mini-udgave af havbunden inden i. Ombord på skibet vil forskerne lave de forskellige målinger i de rør, de har samlet ind. Sprøjte til porevand Foto: Henning S. Jensen Sprøjter En af de prøver, forskerne må tage med ombord, er noget der hedder porevand. Porevand er det vand, der er imellem sandkornene i havbunden, omkring rødderne på havgræsset. Forskerne suger vandet op igennem en kanyle (en nål, der er hul indeni), op igennem en slange og videre til en sprøjte. Bagefter tager de sprøjten med ombord på skibet, hvor de kan behandle prøven på forskellige måder. De kan blandt andet kan finde ud af, hvor meget kalk og jern, der er i porevandet.
Hvad kan forskninge Gale Thea fortæller: Der er nok at tage fat på for forskerne, og vi får travlt, når vi skal af sted på Galathea ekspeditionen. Forskerne håber, de kan lære en masse nyt om havgræsserne, og det bliver spændende at se, om de finder alle svarene på deres spørgsmål. Men forskning kan tage lang tid. Det meste af arbejdet foregår først, når forskerne er kommet hjem igen. Når de kommer tilbage til Danmark skal de nemlig kigge grundigt på alle deres resultater og se, hvad de viser. Men hvad håber de at få ud af det? Hvordan får havgræsserne fat i fosfor? Forskerne håber, de kan løse gåden om, hvordan havgræsserne får fat i den fosfor, der er i havbunden. Det er vigtigt for forskerne at finde ud af, for så ved de, hvor meget havgræsserne har brug for, og hvor meget de kan tåle. Det kalder man for havgræssets tålegrænse. Det er noget, der kan måles i tal, så det vil være et tal de kan dele med alle de andre forskere, der arbejder med havgræs. De vil også kunne fortælle amter og kommuner, som holder øje med miljøet, hvor meget fosfor, der må være i vandet, for at havgræsserne kan overleve. Hvor meget forurening kan havgræs tåle? Forskerne tror, at det er forskelligt hvor meget næring de forskellige slags havgræs kan tåle. Det kalder man for tålegrænser, og dem vil forskerne gerne finde. Hvis et område, der tidligere har været rent, bliver forurenet, kan forskerne bruge tålegrænserne. Så kan de forudsige, om der vil blive færre slags havgræs og hvilke slags havgræs der vil forsvinde først. Det er vigtigt at vide, fordi det er forskelligt hvilke planter og hvilke dyr, der passer sammen. Hvis der nu lige pludselig ikke var mere skildpaddegræs, ville alle de dyr, der var afhængige af det også forsvinde.
n bruges til? Hvorfor forsvinder ålegræsset? Forskerne ved ikke, hvorfor ålegræsset forsvinder i Danmark. De håber, de kan lære mere ved at studere havgræsserne i Caribien. De håber, at den viden, de får fra Caribien, kan bruges til at forstå, hvordan den danske ålegræs fungerer. Så kan det være, de kan finde ud af, hvorfor ålegræsset fortsætter med at forsvinde i Danmark. Kan vi gøre noget for at få ålegræs tilbage i Danmark? Forskerne vil gerne finde ud af, om der kan gøres noget for at få ålegræs til at vokse langs de danske kyster igen. En af forskernes idéer er, at de vil hjælpe naturen i de områder, hvor der er for meget svovlbrinte. I Danmark er der ikke nogen koraller, og svovlbrinten bliver i stedet bundet til jern. Når svovlbrinte binder sig til jern er det ikke længere giftigt. Forskerne forestiller sig derfor, at det vil hjælpe, hvis de tilfører jern til de områder i den danske natur, hvor der er for meget svovlbrinte. Hvilke spørgsmål vil DU gerne have svar på? Hvad synes du og din klasse kunne være spændende at vide om havgræsser? Kan I komme i tanke om nogle ting man kunne undersøge? Nu er det Jeres tur til at lægge hovedet i blød og hjælpe Gale Thea og forskerne, så vi kan få opklaret nogle af havets mysterier. Du kan skrive til Malene, mens hun er i Caribien den 15. til den 25. marts 2007 på min hjemmeside: www.gale-thea.sdu.dk. Så skal hun forsøge at svare på alle dine spørgsmål.
Spørgsmål til forskerne Hvilke spørgsmål kunne du tænke dig at stille forskerne? Du kan skrive dem her.
Hvordan finder de svarene? Har du nogle idéer til, hvordan man kunne undersøge dine spørgsmål? Så kan du tegne dem her
Biologisk Institut Campusvej 55 5230 Odense M www.gale-thea.sdu.dk maimurmann@hotmail.com malenehpetersen@yahoo.com carina@nalnet.dk coniels@ofir.dk Koncept: Mai Murmann Jespersen og Malene Hedegaard Petersen Forfatter: Malene Medforfatter: Mai Grafik : Carina Kongsted B. Thiesen Tegner : Niels Christian Konrad Nielsen