Frederikshavn Kommune Center for Teknik og Miljø Rådhus Allè 100 9900 Frederikshavn Mail: tf@frederikshavn.dk København 10. juli 2013 Greenpeace kommentarer til Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad Indledning Vi takker for muligheden for at kommentere Debatoplæg Efterforskningsboring skifergas ved Dybvad. Heri beskrives det overordnede formål med efterforskningsboringen som at klarlægge, om der er skifergas i undergrunden og om denne indeholder kulbrinter (gas). Resultatet af prøveboringen vil blive undersøgt, for at vurdere, om der er potentiale for en kommerciel indvinding inden for licensområde 1/10. Franske Total skulle efter den oprindelige plan have påbegyndt deres første dybe efterforskningsboring i Nordjylland (fase 1) allerede i efteråret 2012. En boring ned til den alunskifer, som de håber senere at producere skifergas fra med hydraulisk frakturering. De havde regnet med, at en VVM-screening som det er normalt for efterforskningsboringer var tilskrækkeligt. Men d. 27. februar 2013 vedtog et flertal i Frederikshavn byråd (21 mod 9), at den udførte VVM-screening ikke var nok, og at der skal udarbejdes og godkendes en fuld VVMredegørelse, før Total må lave den første efterforskningsboring (fase 1). Det var en modig og klar lokalpolitisk markering af, at man mener, at de miljø-, natur- og sundhedsmæssige problemer ved Totals planlagte efterforskning efter skifergas langtfra er ordentligt belyst. En vurdering som Greenpeace er helt enig i. Det er denne fase 1-VVM, som der nu indkaldes kommentarer til. Der vil senere blive igangsat en anden fuld VVM-redegørelse, som er en krævet forudsætning for en eventuel tilladelse til efterfølgende at udføre forsøgs-fracking i efterforskningsboringen (fase 2). Dette krav er en følge af den ændring i VVM-bekendtgørelsen, som miljøminister Ida Auken gennemførte i juni sidste år - og som har været gældende fra 1. juli 2012. Vi har tidligere stillet stort spørgsmålstegn ved, at det alene er overladt til den kommune, hvor den første efterforskningsboring ønskes udført nu i Frederikshavns Kommune at 1
tage stilling til og eventuelt godkende, om efterforskningen kan gennemføres på en også for samfundet på acceptabel vis. Faktisk mener vi, at det er dybt betænkeligt, at VVMvurderinger vedrørende efterforskning og indvinding af skifergas i Danmark alene varetages kommunalt. Problemerne er så omfattende og vidtrækkende, at det burde være en statslig opgave. Vi skal derfor pege på, at Frederikshavn Kommune har muligheden for at henvise til, at miljøministeren kan benytte den indkaldebeføjelse ( call in ) i miljøbeskyttelseslovens 82, hvorefter miljøministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. 1 Efterforskningsboringen bør ikke tillades Et krav til en VVM-undersøgelse er normalt, at der beskrives forskellige alternativer til det foreslåede projekt - herunder et 0-alternativ. I dette tilfælde ville 0-alternativet være slet ikke at udføre den planlagte efterforskningsboring. Efterforskningsboringen er første fase i en planlægningsproces, som Total og Nordsøfonden håber vil ende med en storstilet produktion af dansk skifergas ved hydraulisk frakturering fra hundredevis af brønde i Nordjylland og Nordsjælland. Efterforskningsboringen er starten på en udvikling, som Greenpeace ikke mener, at man skal sige ja til at igangsætte. En udvikling som i øvrigt også vil kunne føre til, at Frederikshavn Kommune vil få svært ved at opfylde sin plan om at blive en CO2-neutral kommune. Greenpeace s holdning er, at der såvel af klima- og energimæssige som af miljø-, sundheds- og naturmæssige grunde hverken skal efterforskes efter eller udvindes skifergas i Danmark. 2 Derfor anbefaler vi, at der ikke gives tilladelse til efterforskningsboringen. Nej af klimamæssige grunde Danmark har på linje med andre lande tilsluttet sig målet om, at stigningen i den globale middeltemperatur skal holdes under 2 grader i.f.t. præ-industrielt niveau. Hvis det mål skal kunne opfyldes med rimelig sandsynlighed, så indebærer det eksempelvis dokumenteret i Nature 30. april 2009 3 - at verden indtil 2050 kun kan tillade sig at afbrænde omkring 25 % af de samlede påviste reserver af kul, olie og naturgas - herunder kun godt halvdelen af reserverne af naturgas. 1 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=132218 2 http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/blog/skifergas-i-danmark-nej-tak/blog/40914/ 3 http://www.pik-potsdam.de/news/press-releases/archive/2009/on-the-way-to-phasing-out-emissions-morethan-50-reductions-needed-by-2050-to-respect-2b0c-climate-target 2
Derfor skal ikke alene halvdelen af de allerede påviste reserver af naturgas forblive i undergrunden. Men enhver efterforskning for at finde skifergas en naturgas ressource - et forsøg på at forøge den halvdel af de allerede påviste reserver af naturgas, som vi ikke kan tillade os at brænde af, hvis 2 graders målet skal kunne opfyldes. Hvis Danmark og alle andre lande med forekomster af fossile brændsler i deres undergrund allerede påviste reserver og nye reserver påvist via ny efterforskning 4 - fastholder, at mest muligt af disse skal udvindes, så bliver resultatet en markedsføring og forbrug af en mængde fossile brændsler, der er mindst 4 gange gange større, end vi kan tillade os at brænde af, hvis man skal overholdedet det 2-graders mål, som verdens regeringer har forpligtet sig til at overholde. Hvilke lande skal holde sig tilbage og afstå fra at udvinde deres forekomster af fossile energikilder? Det bør først og fremmest være rige lande, som historisk set har haft fordelene ved at udvinde og afbrænde de fossile brændsler, som er hovedårsagen til den globale opvarmning og de tilknyttede klimaændringer. Derfor må det bl.a. være Danmark som ønsker at være et energi- og klimapolitisk foregangsland - som nu skal holde igen og lade skifergas - og også ny olie/gas i Nordsøen - forblive i undergrunden. Den danske regering - med verdens nok mest ambitiøse klima- og energimålsætninger om helt at udfase brugen af fossile brændsler i el- og varmesektoren i 2035 og i 2050 også i transportsektoren - bør også her lægge sig i front. En grøn omstillingspolitik, hvor man på den ene side siger, at man vil afvikle forbruget af fossile brændsler, mens man samtidig vil fortsætte produktionen og eksporten af fossile brændsler, er ikke troværdig. Derfor burde den danske regering bringe denne disharmoni til ophør ved allerede nu udmelde, at man vil lade eventuel dansk skifergas forblive i undergrunden. Nej af energimæssige grunde Regeringen har vedtaget en ambitiøs klima- og energipolitik med nationale mål om at omstille til 100 % vedvarende energi i 2050 og allerede i 2035 i el- og varmesektoren, at vind skal dække 50 % af elforbruget i 2020, at kulkraft skal udfase inden 2030. Ifølge regeringens plan Vores energi 5 udfases brugen af naturgas, så der kun skal anvendes 40 PJ i 2035 (figur 1). Det er en mængde naturgas, som kan leveres fra de eksisterende felter i Nordsøen (figur 2). 4 Reserver er forekomster, der er dokumenteret at være til stede gennem efterforskning og boring, og som kan indvindes med økonomisk fordel med eksisterende teknologi. Ressourcer er forekomster, der enten endnu ikke er dokumenteret at være til stede eller i givet fald ikke kan indvindes med økonomisk gevinst på det givne tidspunkt. Formålet med efterforskning er at omdanne ressourcer til nye reserver. 5 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/politik/dansk-klima-energipolitik/regeringens-klimaenergipolitik/vores-energi/vores-energi-web_0.pdf, figur 3.8, side 23. 3
Figur 1. Regeringens Vores energi : 40 PJ Naturgas i 2035 40 PJ Figur 2 6. 40 PJ 6 http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/dokumenter/publikationer/downloads/danmarks_olie_og_gas_produkti on_2011_2.pdf, figur 6.6, side 49. De 40 PJ i 2035 er indføjet svarende til 1 mia. Nm3. 4
Den skifergas, som Total og Nordsøfonden håber på at producere, vil derfor ikke være nødvendig for at opfylde en fortsat selvforsyning med naturgas i den planlagte danske grønne omstilling. Dansk produktion af skifergas vil være til eksport på verdensmarkedet. Greenpeace mener ikke, at vi i Danmark skal pumpe kemikalier ned i vores undergrund, spille hasard med vores grundvand og producere miljøfarligt spildevand for at indvinde et fossilt brændsel som skifergas, som Danmark hverken energimæssigt har brug for eller af klimamæssige grunde kan tillade sig at eksportere. Kommentarer til VVM-processen Greenpeace har en række forslag om kommentarer til VVM-processen i tilfælde af, at Frederikshavns Kommune på trods af vores anbefaling om at lade være - vælger at igangsætte den. Vi skal understrege, at der markant forskel på de krav, man må stille til en fuld VVM forud for en normal efterforskningsboring og en fuld VVM som her - forud for en efterforskningsboring, som der efterfølgende skal foretages forsøgs-fracking fra i vandrette boringer og som efter licenshavernes plan skal ende i en egentlig skifergasindvinding fra hundredvis af brønde med tusindvis af hydrauliske fraktureringer. De miljø-, natur-, og sundhedsmæssige problemer og ricisi, der er knyttet til hydrauliske frakturering i forbindelse med efterforskning og udvinding af skifergas er efter Greenpeace s vurdering af en sådan karakter, at vi på linje med andre NGO-er 7, visse lande og delstater 8 mener, at indvinding af skifergas med fracking skal forbydes. Vi skal derfor anbefale, at der stilles maksimale krav også til denne fase 1- VVMredegørelse. I en anbefalelsesværdig rapport om de miljø- og sundhedsmæssige følger af udvinding af skifergas udarbejdet af en gruppe uafhængige forskere for EU-parlaments miljøudvalg (2) konkluderer man bl.a.: På et tidspunkt, hvor bæredygtighed er nøglen til fremtidige aktiviteter kan man spørge, om nedpumpning af giftige kemikalier i undergrunden bør tillades, eller om det burde forbydes, fordi en sådan praksis ville begrænse eller udelukke enhver senere anvendelse af de forurenede lag (f.eks. til geotermi), og fordi de langsigtede virkninger ikke er undersøgt. 7 I Danmark er det udover Greenpeace, bl.a. WWF, DN, DØR, VedvarendeEnergi og NOAH. Se: http://www.wwf.dk/?3520/debat-energipolitik-grnne-organisationer-siger-nej-til-udvinding-afskifergas 8 http://keeptapwatersafe.org/global-bans-on-fracking/ 5
Radioktive stoffer Under afsnittet om affald anføres det, at borespånerne har et naturligt radioaktivt baggrundsniveau, der vil blive målt, og borespånerne håndteret i forhold til lovgivningen. Det er rosværdigt, at Frederikshavn Kommune for første gang beskriver, at der skal tages hensyn til alunskifers indhold af radioaktive stoffer i forbindelse efterforskning og udvinding af skifergas. Men vi vil gøre opmærksom på, at der også vil være radioaktive stoffer i boremudder og spildevand. Og at det naturlige radioaktive baggrundsniveau i alunskifer formentlig vil være betydeligt højere end det naturlige baggrundsniveau i andre bjergarter. Alunskifer, som det er planlagt at skulle anbore i en dybde ned til 4 km og tage prøver af, er den bjergart i Norden, som har det højeste indhold af uran og andre radioaktive stoffer. Det fremgår eksempelvis af martin Lidegaards svar på spørgsmål 142 9, hvor man bl.a. skriver: Af artiklen Alun Skiferen i Skandinavien fremgår det blandt andet, at Alunskiferen i sammenligning med andre sorte skifre (skifre med et højt indhold af organisk materiale), har de største uranberigelser i nogen kendt sort skifer. Lag i Alunskiferen med højt indhold af fast organisk materiale er ofte associeret med unormalt høje koncentrationer af uran. Uranindholdet i Alunskiferen varierer både dybdemæssigt og regionalt, og de største uranberigelser findes i øvre kambriske lag i Billingen området i Västergötland i det vestlige Sverige, hvor uranindholdet i skiferen når værdier på 200 til 500 ppm, dvs. op til 500 gram per ton Alunskifer, mens kolmnoduler (centimeter-store, sorte kul lignende legemer eller lag bestående af kompakt strukturløst organisk materiale) i samme zone kan indeholde op til 7000 ppm uran. Disse værdier svarer til en berigelse på 10 til 1000 gange sammenlignet med andre sorte skifre. I andre niveauer af Alunskiferen er uranindholdet lavere, men stadig markant beriget. Da uran-indholdet i alunskifer altså varierer både dybdemæssigt og regionalt og stedvis kan være fra 10 til 1000 gange større end i andre sorte skifre, kan det ikke udelukkes, at også alunskifer i den Nordjyske undergrund kan have et relativt stort indhold af uran og andre radioaktive stoffer. Det problem har hverken Total, Nordsøfonden eller Energistyrelsen så meget som antydet i deres præsentationer ved møder med kommuner og lokalbefolkning. Det er ganske urimeligt, idet Martin Lidegaard direkte adspurgt har meddelt folketinget (svar på spørgsmål 146) 10, at der er fra både Energistyrelsen som selskaberne bag arbejdet med 9 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511/index.htm 10 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/146/svar/1047524/1240520/index.htm 6
boringen i Nordjylland opmærksomhed rettet mod forhold omkring radioaktive stoffer i skiferen Det fremgår endvidere af svaret på spørgsmål 142, at der kun er lavet et meget begrænset antal analyser af alunskiferens indhold af radioaktive stoffer: Fra den sorte Alunskifer på Bornholm foreligger der kun få analyser af det radioaktive indhold, som De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS har kendskab til. Til trods for, at man af gode grunde intet ved om den alunskifer, som Total og Nordsøfonden forventer at bore ned i Nordjylland med efterforskningsboringen nær Dybvad, og man kun har foretaget relativt få analyser af indholdet af radioaktive stoffer i den danske alunskifer, så forsøger Energistyrelsen som må formodes at udarbejde ministerens svar at berolige med, at de målte mængder i Danmark er markant lavere end i Sverige. I et andet svar (spørgsmål 143) 11 erkender ministeren, at der er behov for mere viden om indholdet af NORM i de skiferlag, som forventes at befinde sig i den danske undergrund. Det er planen, at der i den planlagte efterforskningsboring i Nordjylland vil blive udtaget kerneprøver af skiferlagene, og disse vil blive analyseret for blandt andet naturligt forekommende radioaktive materialer. I hvilket omfang NORM vil blive frigivet fra skiferlagene i forbindelse med en mulig fremtidig produktion fra lagene, vides endnu ikke, da der ikke har været produktion fra Alunskiferen. Det vil blive vurderet nærmere, når der er prøver, der kan analyseres. I øvrigt kan det oplyses, at de borespåner, som bringes til overfladen i forbindelse med arbejdet i boringen i Nordjylland, vil blive undersøgt for NORM. Vedrørende NORM kan jeg i øvrigt henvise til mit svar af 16. maj 2012 på udvalgets spørgsmål 150, alm. del, hvor det blandt andet fremgår, at der i forbindelse med den mulige fremtidige frakturering i boringen i Nordjylland vil blive stillet krav om gennemførelse af en sikkerhedsanalyse, der sandsynliggør, at frakturering kan udføres uden uacceptable radiologiske risici for mennesker og miljø. Sikkerhedsanalysen skal være baseret på undersøgelse af relevant prøvemateriale og skal forelægges Sundhedsstyrelsen til godkendelse, inden frakturering kan påbegyndes. Vi skal stærkt anbefale, at man allerede nu i forbindelse med VVM-vurderingen for efterforskningsboringen (fase 1) gør meget ud af at forhåndsvurdere og redegøre for de sikkerheds- og affaldshåndteringmæssige problemer, som er forbundet med et muligt 11 http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/143/svar/1047517/1240513/index.htm 7
relativt højt indhold af radioaktive stoffer som uran, thorium, radium herunder ikke mindst vedrørende gasarten radon og dens henfaldsprodukter ( radondøtre ) 12. E. Ivan White, fra National Council on Radiation Protection i USA anfører i en rapport 13 bl.a.: "Horisontal hydrofracking efter skifergas i Marcellus Shale regionen i Staten New York har potentiale til at resultere i produktion af store mængder affald indeholdende radium-226 og radium-228 i både faste og flydende medier." Og videre: "Det er vigtigt at bemærke, at den type radioaktivt materiale, der findes i Marcellus Shale og bringes op til overfladen ved horisontal hydrofracking er af en type med særligt lang levetid, og som let kan akkumulere biologisk over tid og levere en farlig strålingsdosis til potentielt millioner af mennesker længe efter, at boringen er afsluttet." Kemikalier Der skal udarbejdes en fuldstændig liste over alle de kemikalier og tilsætningsstoffer, som det kan komme på tale at Total vil anvende i forbindelse med efterforsknings-boringen med angivelse af deres miljø- og sundhedsmæssige effekter hver for sig men også de samvirkende effekter af de blandinger, der kan blive tale om (cocktail-effekter). Samvirkende effekter af kemikalieblandinger er i dag ikke inkluderet i den europæiske kemikalielovgivning (REACH), hvor man kun risikovurderer kemikalier med udgangspunkt i det enkelte kemikalies virkningsmekanisme. Der skal redegøres detaljeret for håndtering, opbevaring, transport og deponering eller destruktion af boremudder og spildevand forurenet med kemikalier, tungmetaller og radioaktive stoffer fra efterforskningsboringen. Grundvand og drikkevand Det er vigtigt, at man, inden efterforskningsboringen igangsættes, analyserer områdenært grund- og drikkevand for alle de kemikalier, som det kan komme på tale at anvende i forbindelse med efterforskningsboringen. En sådan reference er nødvendig for at man kan måle effekter af efterforskningsboringen. Det samme må gælde for indhold af de tungmetaller og radioaktive stoffer i områdenært grund- og drikkevand, som kan forventes at blive bragt op med borespåner, boremudder og spildevand fra efterforskningsboringen. 12 Uran er det første led i henfaldsserien, hvor det radioaktive grundstof henfalder under udsendelse af alfastråling og bliver til radium (Ra-226), som derefter henfalder til radon (Rn-222). Det er grundstoffernes halveringstid, som er nøglen til henfaldet, der medfører, at der bliver mindre af stofferne. Uran-238 har en halveringstid på 4,5 milliarder år, radium-226 en halveringstid på 1600 år og radon-222 en halveringstid på 3,8 dage. Radon omdannes selv til nye kortlivede radioaktive stoffer - radondøtre (polonium-218, bly-214, bismuth-214 og polonium-214). Radon selv er en ædelgas og indgår derfor ikke i kemiske forbindelser, men kan i stedet frigøres til luften fra det materiale, hvori radon dannes. Radondøtrene derimod er kemisk aktive og bindes let til partikler i luften og til overflader. http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/keb/spm/142/svar/1047516/1240511/index.htm 13 http://www.grassrootsinfo.org/pdf/whitereport.pdf 8
Da aktiviteterne kan medføre risiko for udslip af olie eller andre brugte kemikalier, som det anføres oplægget, skal der redegøres for beredskabet i tilfælde af, at de planlagte foranstaltninger til forebyggelse af sådanne udslip måtte svigte. Det gælder både i forhold til risiko for grundvandsforurening såvel som miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Metan Også områdenært grund- og drikkevands indhold af metan skal der grundigt analyses for, inden efterforskningsboringen igangsættes. Vi anbefaler desuden, at risiko for blow-out lignende metan-udstrømning under boringen bliver grundigt analyseret og inddraget i VVM-vurderingen - og herunder at der stilles krav til det bedst mulige beredskab, hvis sådanne ulykker skulle ske. Afslutningsvis skal vi meddelele, at Greenpeace også agter at give kommentarer til VVMprocessen for fase 2, hvis enten Total og Nordsøfonden, Frederikshavn Kommune eller regeringen ikke forinden beslutter, at efterforskning og udvinding af skifergas i Danmark af den ene eller anden grund stoppes. Alene den folkelige modstand kunne være grund nok Med venlig hilsen Tarjei Haaland Greenpeace 9
10