SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø 19. februar 2014 Udkast til styresignal om kantinemoms H030-14 Skatteministeriet har d. 3. februar 2014 fremsendt ovennævnte udkast til FSRdanske revisorer med anmodning om bemærkninger. FSR har gennemgået udkastet og har følgende kommentarer hertil: 1. Ad pkt. 7 Emneord Ordet "interesseforbundne parter" bør efter FSRs opfattelse erstattes med den momsretlige term "interessefællesskab", jf. momslovens 29, hvilket synes mest korrekt, herunder henset til, at det momsretlige begreb er bredere dækkende end det skatteretlige begreb. FSR danske revisorer Kronprinsessegade 8 DK - 1306 København K Telefon +45 3393 9191 fsr@fsr.dk www.fsr.dk CVR. 55 09 72 16 Danske Bank Reg. 9541 Konto nr. 2500102295 Dette bør også konsekvensrettes i pkt. 13 Teksten. 2. Ad pkt. 8 Resumé SKAT anfører, at der er tale om en præcisering. Det er FSRs opfattelse, at der ikke er tale om en præcisering, men nærmere om en decideret praksisændring, der i øvrigt savner hjemmel, jf. nærmere nedenfor. Vi opfordrer derfor SKAT til at genoverveje styresignalet. Såfremt det mod forventning alligevel fastholdes skal FSR på det kraftigste opfordre til, at styresignalet alene gives fremadrettet virkning. 3. Ad pkt. 13 Teksten 3.1. Præcisering af praksis Det fremgår, at SKAT har fundet anledning til at præcisere, at alle udgifter, herunder rengøring i forbindelse med madlavningen, skal medtages ved beregningen af kostprisen for kantineydelser.
Hvis SKAT vælger at fastholde styresignalet, foreslår FSR derfor, at det klart anføres, at styresignalet alene har fremadrettet virkning fra en nærmere fastsat dato. Side 3 3.3. Rengøring i køkkenet Det er SKATs opfattelse, at ved beregningen af kostprisen skal rengøring, der sker i køkkenet både parallelt med og efter tilberedningen af mad, f.eks. rengøring af køkkenredskaber, køkkenborde m.v. medregnes i kostprisen. Som det første er FSR tvivlende overfor, om der er hjemmel i momslovens 29 til i kostprisen at inkludere rengøring, som foregår parallelt med og efter tilberedningen af maden, idet ordlyden af 29 er "indkøbs- eller fremstillingsprisen", dvs. de omkostninger, der medgår ved indkøbet eller fremstillingen af kantineydelsen. Det må anses for tvivlsomt ud fra en almindelig sproglig forståelse og en kontekstuel forståelse, om rengøring parallelt med og da særligt efter tilberedningen af maden kan anses for omfattet af "fremstilling" af maden. Dette gælder også i forhold til teksten i SKATs juridiske vejledning, der i afsnit D.A.8.1.3.3.3 alene taler om lønninger til indkøb, tilberedning og salg. Som det andet gør vi opmærksom på, at der i lovbemærkningerne til den seneste version af kantinemomsreglerne er en klar henvisning til tidligere praksis, jf. L323 af 5. december 2007, punkt 3.1. Efter tidligere praksis blev ingen form for rengøring anset for fremstilling af mad. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til Finansministeriets cirkulære nr. 197 af 3. december 1982, 2, stk. 1, sammenholdt med stk. 3, samt Momsnævnets afgørelse nr. 846/84, nr. 839/83 samt nr. 550/83. Det er derfor efter FSRs opfattelse uden hjemmel, at SKAT nu vil præcisere praksis. I den forbindelse skal det fremhæves, at henvisningen til SKM2008.826SKAT og herunder især fremhævelsen med fed af ordet alle ikke i sig selv udgør nogen hjemmel. Hjemmelen skal findes i loven med fortolkningsbidrag fra forarbejderne, der som nævnt alene taler om at genindføre tidligere praksis for kantinemoms. Som det tredje er vi uenige i, at der overhovedet skulle være noget retligt relevant behov for at sondre mellem rengøring af gryder og pander, der anvendes til selve fremstillingen af mad, og mellem fade, tallerkener m.v., der
anvendes i spiselokalet. I den praktiske virkelighed sondres der ikke mellem forskellige typer af opvask, ligesom der heller ikke sondres mellem de daglige opgaver, som kokken, køkkenmedhjælperen, serverings- eller afrydningspersonalet, eleven m.v. udfører i forhold til madlavning, anretning, rengøring, afrydning, oprydning m.v. Side 4 Ifølge SKATs opfattelse skal der således ske en faktisk måling af den tid, som den enkelte medarbejder anvender på at vaske en gryde op, der har været anvendt til madlavning, og den tid, som den enkelte medarbejder anvender på at vaske et fad op, der har været anvendt til præsentation og indtagelse af maden i spiselokalet. Dette kan vel ikke være SKATs hensigt? Hertil kommer at ændringen bestemt ikke er operationelt for virksomhederne. Samlet set er det vores opfattelse, at styresignalet er udtryk for en uforholdsmæssig detaljeringsgrad og opstilling af en kunstig virkelighed, som er unødvendig og uden materiel baggrund, og som blot pålægger virksomhederne yderligere administrative byrder og som oven i købet samtidig vanskeliggør SKATs kontrol med virksomhederne. 3.4. Henvisning til SKM2008.826.SKAT SKAT henviser i styresignalet til SKM2008.826.SKAT, og anfører umiddelbart derefter de udgifter, der skal medregnes til kostprisen, og de udgifter, der ikke skal medregnes til kostprisen. Læst i sammenhængen fremstår det uklart, hvorvidt SKAT blot gengiver tidligere praksis omfattet af SKM2008.826.SKAT, eller om SKAT i stedet angiver den nye præciserede praksis. FSR skal derfor foreslå, at det tydeliggøres, hvorvidt der er tale om den hidtidige praksis eller den nye præciserede praksis, og at dette beskrives konsekvent i styresignalet. For eksempel oplister SKAT i styresignalet en lang række af omkostningselementer, som skal indgå i beregningen af kostprisen, hvoraf nogle er forskellige fra SKM2008.826.SKAT, hvilket peger i retning af angivelse af ny præciseret praksis. Umiddelbart derefter anfører SKAT dog, at virksomheden i stedet for en faktisk beregning kan vælge ordningen med en reducering med 25 %, men reglen om indkøbsprisen + 5 % fra SKM2008.826.SKAT nævnes ikke. Da reglen om indkøbsprisen + 5 % næppe kan anses for ophævet ved styresignalet - i modsat
fald skal dette præciseres - peger dette i stedet i retning af angivelse af tidligere praksis omfattet af SKM2008.826.SKAT. Side 5 For læsevenlighedens skyld og for at fjerne usikkerhedsmomenter foreslår vi, at styresignalet struktureres således, at det enten kun anfører de relevante oplysninger om selve præciseringen af praksis, alternativt at styresignalet opsamler og fremlægger hele praksis inkl. præciseringen af praksis. 3.5. Ingen reel mulighed for faktisk allokering Som ovenfor nævnt vil det ikke være fysisk muligt for virksomhederne rent praktisk at allokere den faktiske rengøring af gryder, pander, fade, tallerkener m.v. i to dele, der enten vedrører madlavningen eller spisestuen. Dermed afskærer SKAT de facto virksomhederne fra at kunne anvende den faktiske allokering af omkostningerne ved beregningen af kostprisen, og tvinger SKAT de facto virksomhederne til at anvende den standardiserede ordning med en reducering med 25 %, og muligheden for at anvende den faktiske allokering bliver dermed i realiteten illusorisk for virksomhederne. Disse de facto-forhold minder betænkelig meget om en form for skøn under regel eller administrativt fastsat (ulovhjemlet?) regel om beregningen af kostprisen, hvorfor vi vil opfordre SKAT til at genoverveje den retlige sammenhæng. 3.6. Praksisændring Det er endelig FSRs opfattelse, at styresignalet må anses for at være udtryk for en praksisændring, idet rengøring, der sker i køkkenet både parallelt med og efter tilberedningen af mad, f.eks. rengøring af køkkenredskaber, køkkenborde m.v., ikke tidligere har skullet medregnes i kostprisen for kantineydelser, men nu ifølge styresignalet skal medregnes i kostprisen. Vi henviser her igen til ovennævnte praksis fra Momsnævnet mv. Hertil kommer den ovenfor nævnte hjemmelsproblematik. Med venlig hilsen John Bygholm formand for skatteudvalget Mette Bøgh Larsen chefkonsulent