Tarok 7309 Tarok-spillet Kort Tarok spilles med et kortspil, der har 78 blade. Bladene er fordelt med 14 på hver af fire farver, to sorte, klør ( ) og spar ( ), og to røde, ruder ( ) og hjerter ( ). Ud over disse 56 kort er der 21 tarokker (trumfer) og én skus. De fire farver er ligestillede og kortenes rækkefølge er fast. Herrekortene er de højeste i hver sin farve. Af disse er kongen (K) højeste fulgt af damen (D), cavalen (C) og til sidst bonden (B). I de sorte farver er rækkefølgen af de blanke kort, at 10eren er størst, og at esset (A) er den mindste. I de røde farver er rækkefølgen omvendt, dvs. at (A) er størst, og 10eren er den mindste. Se Tabel 1. Tarokkerne (T) er nummererede fra 21 til 1 med T 21 (mondo) som den højeste og T 1 (pagat) som den mindste. Det sidste kort er skusen ( ), der har en række særlige egenskaber. Tabel 1 Tarokkortenes rækkefølge, højeste kort i hver farve står til venstre, laveste til højre. K D C B 10 9 8 7 6 5 4 3 2 A K D C B 10 9 8 7 6 5 4 3 2 A K D C B A 2 3 4 5 6 7 8 9 10 K D C B A 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Tarokker 21 20 19 18 17 16 15 14 13 12 11 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Skus Spillere Tarok spilles af tre fem spillere. Er der fire eller fem spillere, sidder én henholdsvis to over på skift, nemlig den eller de, der ikke sidder umiddelbart ved siden af kortgiveren. Spillerne trækker om pladserne. Der udtages to sæt kort bestående af én tarok og ét kort fra to, tre eller fire farver, afhængigt af antallet af spillere. Det ene sæt blandes og fordeles ved bordets pladser. Spillerne trækker et kort fra det andet sæt og placerer sig på den plads, hvis kort matcher farven. Spilleren, der trækker tarokken, er kortgiver i første spil. Efter hvert spil er en ny spiller kortgiver. Er der tre eller fire spillere, er det spilleren umiddelbart til højre for den gamle kortgiver, der skal give kortene. Er der fem spillere er det i reglen spilleren, der sidder to pladser til højre for den gamle kortgiver, der skal give kortene kortgiveropgaven bevæger sig altså i et pentagram omkring bordet, og det undgås at en spiller skal sidde over i to på hinanden følgende spil. Fil: TAROK
Lars Bolet: Tarok 2 Når spillet er i gang kaldes spilleren, der skal spille ud, for forhånden. Derefter følger, højre om, mellemhånden og baghånden. Kortgiveren sidder altid i baghånd til første stik. Kopper I tarok spilles om indholdet af to kopper, en pagat kop og en konge kop. Kopperne funderes ved at alle spillere ved spillets begyndelse foretager et indskud på 20 P i hver kop. Koppernes indhold øges ved hvert spil, indtil en spiller ultimerer og kan tømme en af kopperne. En tømt kop funderes på ny ved indskud på 20 P fra alle spillere. En spiller ultimerer ved at tage det sidste stik hjem på enten pagaten (T 1) eller på en konge (K). En tout, hvor en spiller tager samtlige stik hjem, regnes som en ultimo af begge kopper. Da indholdet af kopperne er stort, bliver det et mål i spillet selv at ultimere og at forhindre at en af modspillerne ultimerer. Når spillet afsluttes, fordeles indholdet af de to kopper mellem alle spillerne. Ved siden af betalingen til de to kopper, afregner spillerne indbyrdes for meldinger, for stik under spillet og eventuelt for begåede fejl. Det enkelte spil Kortgivning Kortene meleres (blandes) altid af den spiller, der sidder umiddelbart til højre for kortgiveren. Den spiller, der sidder umiddelbart til venstre for kortgiveren, kuperer (tager af) kortene, før kortene gives. Kortgiveren indskyder 5 P i hver kop. Kortgiverne flytter herefter kopperne hen til den spiller, der skal give til næste spil. Gør han ikke dette, inden første udspil er på bordet, skal han indskyde 5 P på ny. Kortgiveren giver kortene fem ad gangen ret om (modsat urviseren) begyndende med spilleren umiddelbart til højre for kortgiveren. Kortgiveren beholder de sidste tre kort. Herved får kortgiveren 28 kort og de to andre spillere hver 25 kort. Kortgiveren melder»kortene er rigtige«. Enhver spiller skal selv tælle sine kort og gøre opmærksom på det, hvis der er sket fejl. Er der fejl i kortgivningen, kan kortgiveren på dette tidspunkt vælge, om han på ny vil indskyde 5 P i hver kop og give om, eller om han vil lade næste spiller give. Opdages en fejl i kortgivningen efter at der er spillet ud, standser spillet. Den eller de, der har fejle kort betaler 40 P til hver kop, og et nyt spil begynder. Har en spiller slet ingen tarokker fået (skusen regnes her ikke som en tarok), kan han forlange omgivning. I dette tilfælde skal kortgiveren ikke på ny indskyde til kopperne for kortgivningen. Lægning af skat Når kortene er givet, ecarterer (lægger) kortgiveren tre af sine 28 kort. De tre lagte kort kaldes skaten. Der gælder følgende regler for ecarteringen:
Lars Bolet: Tarok 3 Der må ikke ecarteres fra meldinger. 1 Konger og mondo (T 21) må ikke ecarteres. Skusen ( ) må kun ecarteres, hvis man spiller tout, men skal meldes. Tarokker må kun ecarteres, hvis man lægger sig renonce i tarokker (her regnes skusen ikke med blandt tarokkerne), og man skal på forlangende oplyse, hvor mange tarokker, der er langt, første gang man viser renonce. Når kortgiveren har lagt skaten, melder han»skaten er rigtig«. Opdages en fejl i ecarteringen efter at der er afgivet en melding fra en anden hånd, standser spillet, og kortgiveren betaler 40 P til hver kop. Meldinger Meldingerne i tarok er oplysninger om kvaliteten af de kort, spillerne sidder med. De udtrykker derimod ikke, at spilleren forpligter sig til at tage et bestemt antal stik hjem. Når skaten er lagt, melder kortgiveren, dernæst forhånden og til sidst mellemhånden. Hvis kortgiveren melder, før han har ecarteret, får han ikke noget for sin melding og kan ikke ultimere. Hver spillers melding kan rumme tre dele, nemlig oplysninger om antallet af tarokker, oplysninger om matadorer samt oplysninger om kavalerier og om konger. Spilleren har pligt til at melde det han kan. Spilleren siger»pas«, hvis han ikke har noget at melde. Har man 10 tarokker eller flere, skal man melde antallet. Ved optællingen regnes skusen ( ) med som en tarok. Man skal angive om pagaten (T 1) er med eller uden. Spilleren modtager (T 8) 5 P fra hver af de to medspillere for en tarokmelding på T tarokker, altså 10 P for 10 tarokker, 15 P for 11 tarokker, 20 P for 12 tarokker osv. Har man mondo (T 21), pagat (T 1) og skus ( ), skal man melde»tre matadorer«. Har man yderligere T 20 (og T 19, T 18 ) skal man melde»fire (henholdsvis fem, seks, ) matadorer«. Spilleren modtager (M 1) 5 P fra hver af de to medspillere for en matadormelding på M matadorer, altså 10 P for tre matadorer, 15 P for fire matadorer, 20 P for fem matadorer osv. De fire herrekort konge (K), dame (D), caval (C) og bonde (B) i en farve udgør et fuldt kavaleri. Mangler man ét af herrekortene i farven, men har skusen ( ), har man et halvt kavaleri i farven. Har man alle fire herrekort i en farve og skusen, har man et sprøjtefuldt kavaleri. Har man alle fire konger, kaldes det fulde konger. Mangler man én konge, men har skusen ( ), har man halve konger. Har man alle fire konger og skusen, kaldes det sprøjtefulde konger. Såvel halve, fulde og sprøjtefulde kavalerier som halve, fulde og sprøjtefulde konger skal meldes. Ved halve meldinger, skal man tillige oplyse, hvilket kort der mangler. Spilleren modtager fra hver af de to medspillere 5 P for hver halve melding, 10 P for hver fuld melding og 15 P for hver sprøjtefuld melding. Viser det sig under spillet, at der er fejl i meldingerne, annulleres meldingen og spilleren betaler det modtagne tilbage til de to medspillere. Spilleren, der har meldt forkert, betaler herudover 40 P til hver kop, og han kan ikke ultimere. 1 Skulle en hånd vise sig at være så stærk, at det er nødvendigt at lægge fra en melding, skal det oplyses, hvilke kort man har lagt, fx»14 uden, fuldt i spar, hjerter og klør. Har lagt klør dame.«heraf kan modspillerne udlede, at spilleren ikke har skusen og er renonce i ruder.
Lars Bolet: Tarok 4 Informationen fra meldingerne På grundlag af meldingerne søger hver spiller at skabe sig et billede af, hvordan kortene sidder, navnlig hvordan tarokkerne er fordelt, hvor mondo (T 21), pagaten (T 1), skusen ( ) og kongerne sidder, hvor de øvrige billedkort sidder, og om der er nogen af de to andre spillere, der tyder på at være særlig farlig. Er der meldt tarokker fra en spiller, ved de to andre, hvordan resten er fordelt. Er der ikke meldt tarokker og har man selv fire tarokker, ved man, at de resterende er fordelt 9 9; har man selv fem tarokker, må de resterende være fordelt 8 9; har man selv seks tarokker, må de resterende være fordelt 8 8 eller 7 9. Har en spiller afgivet en melding, hvori skusen indgår, og han senere viser sig at have mondo (T 21) kan han ikke også have pagaten (T 1), for så skulle han have meldt matadorer. Omvendt, hvis han senere viser sig at have pagaten, kan han ligeledes ikke også have mondo. Har en spiller meldt en fuld melding, kan han ikke have skusen ( ), for så skulle han have afgivet en sprøjtefuld melding. Har to spillere afgivet fulde meldinger, må den tredje have skusen, og afgiver han ingen melding, så kan han højst have to herrekort i samme farve, og højst have to konger, for ellers skulle han have afgivet en halv melding. Spillet Efter meldingerne går selve spillet i gang. Spilleren til højre for kortgiveren er forhånd til første stik og spiller ud. Herefter lægger mellemhånden og til sidst baghånden et kort til. Spillerne skal bekende kulør, så længe de kan. Hvis en spiller ikke kan bekende kulør i den udspillede farve, skal han stikke med en tarok. Hvis en spiller hverken kan bekende kulør eller kan spille tarok, må han kaste et vilkårligt kort af. Hvis en spiller begår kulørsvigt, skal han betale 20 P til hver kop og kan ikke ultimere. Den spiller, der har lagt det højeste kort i den udspillede farve eller den højeste tarok, hvis stikket indeholder tarokker tager stikket hjem og spiller ud til næste stik. Hvis en spiller lægger pagaten (T 1) eller en konge i et stik, og ikke selv får stikket hjem, betaler han 5 P til hver af de to medspillere og yderligere 5 P til pågældende kop. Hvis en spiller tager et stik hjem med pagaten (T 1) modtager han 5 P fra hver af de to medspillere. Den spiller, der tager sidste stik hjem, modtager 20 P fra hver af de to medspillere. Dette gælder også, hvis en medspiller vinder en nolo. Særligt om skusen Under spillet gælder særlige regler for skusen ( ): Skusen har ingen stikværdi, og den kan aldrig tage stik hjem. Spilleren, der har skusen, kan bruge den som han vil som tarok eller som kort i en hvilken som helst farve. Når skusen spilles ud, skal forhånden døbe skusen i en bestemt farve (tarok) det skal være en farve (tarok), som mindst en af de to medspillere har på hånden hvis forhånden døber skusen i en farve (tarok), som mellemhånden ikke har, kan mellemhånden vente med at lægge et kort til og i stedet melde det:»jeg har ikke den forlangte farve«. Hvis baghånden melder det samme, skal forhånden betale 20 P til hver kop, og mellemhånden kan herefter omdøbe skusen, som han vil, med en af de farver (tarok), der er inde. Lægger mellemhånden et kort til uden
Lars Bolet: Tarok 5 forudgående melding, fortaber han sin ret til at omdøbe skusen til baghånden. Skusen må ikke spilles ud eller lægges til i næstsidste stik. Spilleren, der har skusen på hånden, tager den hjem i sin egen stikbunke, hvis skusen bliver brugt senest i tredjesidste stik falder skusen først i sidste stik, tages den hjem af den spiller, der får stikket. Enhver af de to medspillere kan forlange skusen udspillet eller lagt til i tredjesidste stik hvis den allerede er gået på dette tidspunkt, skal den, der fejlagtigt har kaldt på den, betale 20 P til hver kop. Herudover gælder for skusen ( ): Skusen regnes som tarok ved matador og tarokmeldinger. Skusen regnes med ved halve og ved sprøjtefulde meldinger. Skusen må kun lægges i skaten, hvis man vil spille tout, og det skal så meldes. Efter sidste stik Når sidste stik er taget hjem, gøres spillets resultat op. Hvis en spiller lægger enten pagaten (T 1) eller en konge i sidste stik og ikke får stikket, kaldes det at gå bagud. Spilleren betaler 40 P til hver af de to medspillere og fordobler herudover indholdet af pagatkoppen henholdsvis kongekoppen. Der kan godt være to spillere, der går bagud i samme spil. Hvis en spiller får samtlige stik, kaldes det tout. Spilleren modtager 80 P fra hver af de to medspillere, samt indholdet af begge kopper. Der foretages ingen kortælling og afregning for stik. Kopperne funderes på ny af samtlige spillere, før næste spil. Hvis der ikke er tout, og en spiller slet ikke får stik i spillet, vinder han en nolo. Spilleren modtager 25 P fra hver af de to medspillere. Der foretages ingen korttælling og afregning for stik, og en eventuel ultimo gælder ikke (derimod kan en spiller godt gå bagud). Hvis en spiller tager sidste stik hjem på pagaten (T 1) eller en konge, har spilleren en ultimo. Spilleren modtager 40 P fra hver af de to medspillere og vinder derudover indholdet af pagatkoppen henholdsvis kongekoppen. Korttælling Medmindre en spiller har vundet en nolo, afregnes for de kort, spillerne har taget hjem i deres stik. Skaten regnes med i kortgiverens stikbunke. Der er i alt 78 P i korttællingen, og man får/betaler lige så mange P, som man har over eller under 26 (78:3). Normalt afregnes, af praktiske grunde, i multipla af 5 P. Kortene tælles således: For hvert stik, inklusive skaten 1 P For mondo (T 21) 4 P For pagaten (T 1) 4 P For skusen ( ) 4 P For hver konge 4 P For hver dame 3 P For hver caval 2 P For hver bonde 1 P Ved tout får man i vunden korttælling 25 P fra hver medspiller.