Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus FLÅTERNE ER OVER OS PAS PÅ! Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: 16 sider
PAS PÅ! FLÅTERNE ER OVER OS INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side 4-5 Flåt-invasion i Danmark Side 6-7 Syv år i smertehelvede Side 8 Flåt-test kritiseres Side 9-11 Bidt af en flåt? Flåtrelaterede sygdomme Side 12-15 Beskyt dig selv & Sådan fjerner du flåten Side 16 Er der flåter hos mig? 2
3
Flåt-invasion i Dan Flere og flere oplever at blive bidt af en flåt. Lige nu er det højsæson for de små kryb Stine Kjærside stkj@bt.dk Heidi Pedersen hped@bt.dk I takt med at vejret bliver varmere, klækker tusindvis af flåt-æg, og de små mider kravler frem for at finde et velsmagende blod-måltid blandt os mennesker. Det lunere vejr er ikke kun noget, vi mennesker er glade for. Også flåter trives godt, når temperaturerne stiger. Derfor oplever mange danskere lige nu at støde ind i en flåt, når de går i haven eller skoven, hvor de små mider har gode betingelser. Maj måned er traditionelt set det tidspunkt, hvor Naturstyrelsen får flest henvendelser fra fortvivlede danskere, der har opdaget et flåt-bid. - Fra nu af og frem til sæsonen slutter omkring september, vil vi opleve flere flåter og flåtbid, siger naturvejleder hos Naturstyrelsen, Jes Aagaard. Forskerne ved det ikke med sikkerhed, men det skønnes, at omkring 150.000 danskere hvert år bliver bidt af en flåt, hvoraf 15.000 får en infektion. For nogle kan det være ganske alvorligt. Den nok mest kendte infektion er Borreliose, hvor nervesystemet bliver ramt, og man i værste fald risikerer lammelser i dele af kroppen. Det er dog kun få hundrede, som er så uheldige, oplyser Naturstyrelsen. I langt de fleste tilfælde kan kroppens immunforsvar nedbryde infektionen. De mange flåter skyldes, at rådyrbestanden er steget markant i de seneste år. Siden 1948 er der sket en femdobling af bestanden, fordi dyrene har fået bedre vilkår i kraft af, at landmændene er begyndt at så deres marker om vinteren. Det betyder, at dyrene nemmere kan søge mad og derfor automatisk har større chancer for at overleve i naturen. Det er rådyrene, som er bærere af de mange flåter. - De kommer ind i vores haver og sommerhusområder, og derved får vi flåterne tættere på os. Derfor fraråder vi også, at man stiller mad frem til rådyrene, siger lektor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, Per Moestrup. 4
nmark 5
Syv år i smertehel For ca. syv år siden blev Kasper Valentin bidt af en skovflåt i venstre side af lysken. I dag kæmper han stadig med bivirkninger Stine Kjærside stkj@bt.dk 29-årige Kasper Valentin blev sygemeldt sidste år. Smerterne fra flåtbidet var simpelthen for store. - Jeg har smerter hver dag i lysken. Jeg kan mærke det hele vejen op igennem min krop i venstre side, siger han. Det er snart syv år siden, at Kasper fandt en skovflåt i venstre side af lysken. Han tror selv, at flåten stammer fra familiens kat. Flåten blev fjernet, men Kasper var bange, da han havde hørt om en masse sygdomme man kunne få af sådan et bid. Kort tid efter fik han feber, som dog hurtigt gik i sig selv. Men ca. to år senere fik Kasper problemer med at koordinere sine muskler. - Når jeg spillede fodbold, kunne jeg ikke hamle op med de andre. Det var, som om benene ikke lystrede. Til sidst var jeg nødt til at stoppe med at spille, husker han. Dernæst kom svedeturene og de stærke smerter, der kunne mærkes overalt i kroppen og ofte tvang Kasper til at være sengeliggende. Kasper gik til lægen, der mente, at den var gal med iskias-nerven, der løber fra rygsøjlen og ned i benene. Men efter mange undersøgelser havde den unge lærerstuderende stadig ingen diagnose. Han var også blevet testet for borrelia, der er en af de mest kendte sygdomme, man kan få fra skovflåter, men den viste negativ. Og smerterne tog til. I januar 2012 var smerterne så slemme for Kasper, at det styrede hans liv. Han var nødt til at udsætte sin sidste eksamen og var blevet sygemeldt. Lægerne lyttede ikke, når han sagde, at han havde ondt, og ingen lod til at ville hjælpe ham. Derfor sendte Kasper en blodprøve til et privathospital i Augsburg, Tyskland, der arbejder med flåtbårede sygdomme som fx. borrelia. Den test viste positiv. - Det var virkelig rart at få en diagnose. At der nu endelig ville ske noget, siger Kasper. Med fornyet håb tog han til Tyskland, hvor han i 14 dage fik behandling med antibiotika. De næste syv måneder fortsatte han med medicinen i Danmark. Det kostede det Kasper omkring 200.000 kroner fra egen lomme. Den danske stat ville nemlig ikke betale, da hans test i Danmark havde været negativ. Nu, syv år senere, er han stadig mærket efter sygdommen, der dog er i bedring. Nu tager han dagligt en speciel blanding af naturmedicin, han har fået fra det tyske hospital. Det holder smerterne nogenlunde i skak. - Jeg er lidt bitter over, at jeg havde fået behandling tidligere, hvis det var opdaget noget før, men jeg er bare lykkelig over at jeg har fået det bedre, siger han. Kasper håber, at han snart kan begynde at arbejde, når sygdommen forhåbentligt forsvinder helt. 6
vede 29-årige Kasper Valentin fra Svendborg har i syv år levet med eftervirkningerne fra et flåtbid. Foto: Privat 7
Flåt-test kritiseres Er man smittet med borrelia, skal man have antobiotikabehandling. Men den test man i Danmark bruger, ELISAtesten, er af både danske og udenlandske eksperter blevet kritiseret for ikke at være tilstrækkelig. Der har været flere tilfælde, hvor en dansk patient er blevet testet falsk negativ, hvor den samme patient i udlandet er blevet testet positive for borrelia. ELISA-testen er en blodprøve, som man undersøger for et antisto, man danner, hvis man er blevet smittet med en borrelia-inficeret flåt. Men nogle forskere stiller spørgsmålstegn ved, om alle patienter danner antistofferne og dermed ikke slår positivt ud på ELISA-testen, selvom de er smittet. Samtidig undersøger ELI- SA-testen kun for et antistof. Men siden opfindelsen af ELI- SA-testen er der opdaget flere andre antistoffer, som testen altså ikke undersøger. Der findes andre test, eksempelvis i Tyskland, der undersøger for flere antistoffer, og også påviser tilfælde af borrelia hos patienter, der i Danmark er testet negativt. Danske eksperter har afvist kritikken, og ELISA-testen er stadig den eneste benyttede test i Danmark til borrelia. 8 Foto: Scanpix
Bidt af en flåt? e Flåtrelatered sygdomme: 9
Flåtrelaterede sygdomme: Borreliose Borreliose - Bedre kendt som borrelia eller Lymes sygdom. Bakterien kan blive overført til både mennesker og dyr, det er dog ikke alle flåter, der bærer den. De første symptomer på en borrelia-infektion er et ringformet udslæt omkring bidstedet, der langsomt vil udvide sig. Udslættet opstår som regel inden for de første fire uger efter biddet. Andre symptomer på borrelia er smerter i hoved, muskler og led og let feber samt træthed. Omkring 10-15 procent af de ramte kan opleve lammelser i ansigtet. Behandling af lammelser og borreliose sker med antibiotika og kræver som oftest hospitalsindlæggelse. Ehrlichiose Ehrlichiose - en nyligt opdaget bakterie, der angriber kroppens hvide blodlegemer. Tegn på sygdommen ses som regel omkring en uge efter biddet og viser sig som feber over 38 grader eller som influenza-lignende symptomer. F.eks. muskelsmerter og træthed. De fleste bliver raske af sig selv uden komplikationer, men ældre og folk med nedsat immunforsvar kan få antibiotika som behandling. 10
TBE (Tick Borne Encephalitis) TBE (Tick Borne Encephalitis) - virus, der kommer fra skovmus, som flåterne suger blod fra i deres larvestadie. TBE smitter som oftest omgående, når flåten har bidt. En tredjedel får ingen symptomer, en anden tredjedel oplever influenzalignende symptomer som senere går over. Hos de resterende kan centralnervesystemet blive påvirket, hvilket kan give lammelser og talebesvær, og i sjældne tilfælde betyde døden. Det er ikke muligt at behandle TBE med antibiotika, men der findes en vaccination, der kan forebygge sygdommen. Har man haft TBE, er man immun resten af livet. Der er for nyligt fundet flere flåter på Sjælland inficeret med TBE. Tidligere har man kun set tilfælde på Bornholm. Babesiose Babesiose - dyresygdom, der kan blive overført til mennesker fra flåter. I Danmark er der for nyligt registreret syv procent skovflåter, der bar arterne babesia microti og babesia venatorum. Sygdommen består af parasitter, der går ind og ødelægger de røde blodlegemer, som transporterer ilt fra lungerne og ud i vævet i kroppen. Symptomerne ligner dem fra malaria med kulderystelser, høj feber, lav blodprocent eller mørkfarvet urin. Babesiose behandles med antibiotika. Sygdomsforløbet hos raske mennesker er normalt mildt. 11
Sådan fjerner du flåten: Har du været i naturen, bør du tjekke dig selv for flåter, eller få andre til det. De små kryb holder sig særligt til varme eller fugtige områder, som skridtet, knæhaser eller armhulen. Hvis du finder en flåt, vil smitterisikoen være meget lille, hvis den bliver fjernet indenfor 24 timer. Derudover opstår der kun sygdom ved ca. to procent af alle flåtbid. På apoteket kan du få specielle tange, der er en af de sikreste måder at fjerne flåten. Du kan f.eks. købe en særlig flåtfjerner. En almindelig pincet kan også bruges til formålet. Tag fat om flåten så langt nede om hovedet som du kan, uden at den går i stykker. Drej flåten rundt et par gange og træk derefter langsomt indtil den slipper sig tag. Du må ikke rykke voldsomt og klem ikke om dens krop. Du skal have hele skovflåten ud, når du fjerner den. Når de har bidt sig fast, sidder de med hovedet helt nede i huden. Klem aldrig på flåtens krop, da man kan risikere at den tømmer sit maveindhold, der indeholder bakterier. Hold dig fra de gamle husråd om alt fra at brænde flåten med et cigaretskod eller smøre vaseline over den. Kæledyr, der færdes meget i naturen, som hunde og katte, kan også blive bidt. Du kan få en tang til at fjerne skovflåter fra dyr hos dyrehandleren. Det fungerer på samme måde som med tangen til mennesker. 12
13
Beskyt dig selv: Skovflåter sidder oftest i skyggefuld vegetation på fugtige steder, eksempelvis knæhøjt græs. Mennesker med bare ben er nemme ofre. Når flåten bider, kan mennesker ikke mærke det, da deres spyt virker lokalbedøvende. Det er derfor en god idé enten at have sokkerne uden på bukserne, holde sig til stier uden bevoksning eller tage gummistøvler på med bukserne ud over. Tag derudover lyst tøj på, der gør det lettere at opdage en skovflåt. Risikoen for bid er størst fra juni til september 14
Er der flåter hos mig? Vil du undersøge vegetationen i din egen have, så skal du bruge flagging-metoden. Flagging går ud på, at du stryger et hvidt flag, fx et gammelt hvidt lagen (100x60 cm) monteret på en pind hen over græsplænen. De flåter, der kan nå flaget, vil gribe fat i det. Når du har trukket flaget hen over omkring 100 m2, tæller du antallet af flåter, der sidder på det. Det er bedst at flagge, når det er varmt. 100 flåter pr. 100 m2: Du har mange flåter, hvor du bor 30 flåter pr. 100 m2: Du har et moderat antal flåter, hvor du bor 10 flåter pr. 100 m2: Du har få flåter, hvor du bor Selvom det er en god idé at være opmærksom på de små mider, er der ikke stor grund til at være bekymret. Ifølge Naturstyrelsen bliver de danske skove besøgt 150 millioner gange om året. Heraf er der ca. 6-7000, der bliver ramt af en infektion, mens omkring 2-300 af tilfældene udvikler sig alvorligt. 15
Her er flåterne: Du har størst sandsynlighed for at møde en flåt på Bornholm, men på grund af de store mængder hjorte i Danmark, er der mange flåter over det meste af landet. Ifølge Per Moestrup kan du bedst vide dig sikker på de sandede jorde i Vestjylland. Flåter skal nemlig have fugt for at overleve 16