Udkast til strategi for vindkraft Vindkraft Fælles mål I 2035 er de eksisterende landvindmøller nedtaget og erstattet af ca. 750 moderne møller på over 100 meters højde. Møllerne placeres så vidt muligt i store vindmølleparker baseret på lokalt ejerskab. Med denne udbygning vil der kunne produceres: ca. 3 gange så meget el fra vindkraft som i dag hvad der svarer til det nuværende elforbrug i regionen eller godt 20 % af elforbruget i Danmark i dag Strategi For at nå vores mål vil vi sætte fokus på: Løbende udpegning af områder til store vindmølleparker Vi vil som myndigheder løbende have fokus på, at vi fornyer udlæg af områder til vindmøller, så mindre og ineffektive vindmøller kan erstattes med moderne vindmøller med en større elproduktion. I forbindelse med udskiftningen ønsker vi, at størstedelen af de store møller samles i større vindmølleparker, så vi kan opretholde en høj vindmøllekapacitet og samtidig friholde værdifulde landskaber og tæt befolkede områder for vindmøller. Det er ikke nogen enkel opgave at finde frem til placeringer, hvor der kan placeres op til 20 30 store vindmøller i en park. Her må vi tænke nyt og bl.a. inddrage de muligheder, som en affolkning af visse landdistrikter kan give på længere sigt. Desuden bør placeringen af parkerne tænkes sammen med andre ændringer i arealanvendelsen som etablering af skov, energiafgrøder og tekniske anlæg, som f.eks. motorveje, store solcelle og solvarmeanlæg. Forbedrede værktøjer til bortsanering af boliger Vi vil arbejde med bortsanering af ejendomme til fordel for store vindmølleprojekter. I den forbindelse foreslår vi en forlængelse og en udvidelse af puljen til opkøb af ejendomme samt at mulighederne for ekspropriation til fordel for vindmølleprojekter bliver forbedret. 1
Nye selskabskonstruktioner og øget lokalt ejerskab Det lokale ejerskab er altafgørende for den langsigtede folkelige opbakning til vindkraft. Det er i dag et lovkrav, at 20 % af et vindmølleprojekt skal tilbydes til kostpris til lokale i en afstand af op til 4,5 km. Såfremt andele ikke kan afsættes lokalt, skal de tilbydes kommunens borgere. Vi vil arbejde for, at hovedparten af investeringen i nye vindmølleprojekter i regionen foretages af lokale aktører. Ejerskabet bør være bredt folkeligt funderet. Det næste skridt Vi vil indkalde til en åben proces, hvor vi drøfter realiseringen af fremtidens store vindmølleparker i Region Midtjylland. I processen vil vi inddrage energiselskaber, lokale developere og kommuner. Vi vil bl.a. drøfte: Nye selskabskonstruktioner der kan understøtte den folkelige opbakning til vindkraft også i meget store vindmølleprojekter Et formaliseret tværkommunalt samarbejde om udpegning af områder til fremtidens store vindmølleparker Forbedrede muligheder for ekspropriation og bortsanering af boliger til fordel for fremtidens vindmølleparker Organisering af kystnære havmølleprojekter 2
Status og perspektiver Hvorfor vil vi have mere vindkraft på land? Vindkraft kommer til at spille en helt afgørende rolle i fremtidens energisystem i Danmark. Energistyrelsen peger i rapporten Energiscenarier frem mod 2020, 2035 og 2050 på en række scenarier for et energisystem baseret på 100 % vedvarende energi. I vindscenariet, der ligger til grund for en række øvrige analyser, peges der på et behov for ca. 6 gange så meget elproduktion fra vindkraft som i dag. I analyserne peger Energistyrelsen på en fortsat vindkraftudbygning på både land og på havet, men redegør også for, at vindkraft på havet er væsentligt dyrere end på land. Det er Energistyrelsens forventning, at el fra vindmøller på land også i 2030 vil koste ca. det halve af el fra havvindmøller. Vi har i størstedelen af Region Midtjylland gode betingelser for at opstille vindmøller. Gode vindressourcer betyder, at det med få undtagelser er selskabsøkonomisk attraktivt at opstille vindmøller. Vi har desuden gode muligheder for at planlægge for fremtiden, da størstedelen af regionens nuværende vindmøller vil være nedtaget om bare 10 år. Med en udskiftning af mindre møller til nye og større møller vil vi med færre møller end i dag kunne tredoble elproduktionen fra vindkraft. En ambitiøs udbygning med vindkraft på land kan: Fremme en omkostningseffektiv omstilling til 100 % vedvarende energi Fremme lokale investeringer og beskæftigelse Understøtte den lokale vindmølleindustri Gøre regionen til et demonstratorium for et energisystem med en høj andel svingende elproduktion 3
Status Figur 1 viser elproduktion fra vindkraft i regionen sammenlignet med Danmark som helhed. Det ses, at ca. 40 % af den landbaserede vindkraft i Danmark er placeret i Region Midtjylland. Til sammenligning er 1/3 af Danmarks areal i Region Midtjylland, mens knap 1/4 af Danmarks befolkning er bosiddende i regionen. 30.000 25.000 20.000 r å 15.000 T J/ 10.000 5.000 Region Midtjylland, land Danmark, land Danmark, hav Figur 1 Elproduktion fra vindkraft i 2014 i Region Midtjylland og i Danmark. (Kilde: Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller) Der er i dag ca. 1.400 vindmøller på land i Region Midtjylland, der i 2014 producerede 11.300 TJ el svarende til godt 40 % af det det årlige elforbrug i regionen. Figur 2 viser til venstre alle vindmøller og til højre alle møller over 1,5 MW (100 meter). Der er 230 møller på over 1,5 MW, som står for over halvdelen af elproduktionen fra vindkraft. Figur 2 Til venstre ses alle vindmøller i regionen og til højre alle møller på over 1,5 MW (100 meter). (Kilde: kortserver for midt.energistrategi) 4
Figur 3 viser elproduktion fra vindkraft fordelt på kommuner. Nederste del af søjlen viser den faktiske elproduktion i 2013, den røde elproduktionen i 2014, mens den grønne farve viser produktionskapacitet i udlagte vindmølleområder i kommunernes vindmølleplaner, der ikke er udnyttet endnu. Elproduktionen fra vindkraft i dag er størst i kommuner som Ringkøbing Skjern, Lemvig, Randers og Skive. Mens produktionen er mindst i bykommuner i den østlige del af regionen. Med de planlagte vindmøller vil produktionskapaciteten i regionen komme op på ca. 16.000 TJ/år, hvilket svarer til ca. 65 % af den kapacitet, der lægges op til i dette forslag til strategi. Planlægges der ikke løbende for ny kapacitet vil andelen imidlertid falde til 57 % i 2020 og 24 % i 2035 efterhånden som gamle møller nedtages. 6.000 5.000 4.000 TJ/år 3.000 2.000 Planlagt 2014 2013 1.000 Figur 3 Elproduktion fra vindkraft i 2013 og 2014 samt planlagt produktion i kommunerne. (Kilde: Energistyrelsens stamdataregister for vindmøller) 5