Landzonetilladelse. Kristian Gad Sørensen Neder Jerstalvej Bevtoft Mail:

Relaterede dokumenter
Det ansøgte er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i 36 eller 37, hvorfor der kræves tilladelse efter 35, da ejendommen ligger i landzone.

Landzonetilladelse. Knud Børge Nielsen Lykkegårdsvej Kolding.

Landzonetilladelse. Kirsten M Gejl Erlang Gammel Hørregårdsvej Haderslev

Landzonetilladelse. HAMMELEV MENIGHEDSRÅD Hammelev Bygade 1 C 6500 Vojens

Landzonetilladelse. Christian Rifbjerg Christiansfeld Landevej Haderslev

Landzonetilladelse. Johannes Jensen Kongstedvej Vojens

Landzonetilladelse. Haderslev Kommune Marstrup Bygade Haderslev. Att Kurt Lopdrup.

Landzonetilladelse. Niels Henrik Suurballe Dalgårdsvej Haderslev

KM Telecom Frank Petersen - fpe@km-telecom.dk

Redegørelse: Der er ansøgt om tilladelse til anlæg af indendørs paintballbane i en overflødiggjort driftsbygning.

Landzonetilladelse. DAMMS NEDRIVNING ApS Odinsvej 28,st 6100 Haderslev

Landzonetilladelse. Janni Terp Christensen Fællevej Vojens

DETTE ER IKKE EN BYGGETILLADELSE

Landzonetilladelse. Haderslev Kommune Teknik og Miljø Plan og Byg Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev

Opførelse af garage og værksted/kontor samlet areal 245 m²

Landzonetilladelse. Jimmy Rosendahl Sillerup Møllevej Haderslev

Landzonetilladelse og dispensation fra skovbyggelinje

Landzoneansøgning til nyt hus på 225 m2 - gammel bolig nedbrændt

Landzonetilladelse til opsætning af læskur til omklædning Hejsager Strandby 62, Haderslev, Haderslev kommune

Landzonetilladelse. Bo Dumstrei Vestermarksvej Sommersted

Landzonetilladelse. Gånsager Tømmer- og snedkerforretning Østerlundvej Skærbæk

Landzonetilladelse. Pia Nørgaard Lind-Christensen Aabenraa Landevej Haderslev

Landzonetilladelse samt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 16 Sø og Å byggelinie til opsætning af shelters til kanosejlads

Landzonetilladelse. Tanja Borgmand Jørgensen Birkholm Vemmelev

Landzonetilladelse til etablering af sø

Landzonetilladelse til at opføre et nyt enfamiliehus. By & Landskab

DETTE ER IKKE EN BYGGETILLADELSE.

Bruno Bøhnke Skodsbølvej 81 Skodsbøl 6310 Broager. Plan

Høft Homilius v/esge Homilius og Anette Høft Homilius Tyreshul Vojens

Indretning af dyrepension i eksisterende maskinhusbygning opført i 2009.

Julia Andersen Buskmosevej 18 Kværs 6300 Gråsten

René Andersen Skovtoft 6, Tørsbøl 6300 Gråsten

Landzonetilladelse. Vojens civile hundeførerforening v. Frede Pedersen. mail:

Landzonetilladelse. Skel.dk Landinspektører Att. Robert Kovac Ndr. Stationsvej 14B 4200 Slagelse

Nils Haubenreisser Felstedvej Gråsten

Finn Marott Bossen Søndertoft 48, Kværs 6300 Gråsten

Landzonetilladelse. Den Selvejende Institution Under Kastanien Sønder Ottinggade Haderslev

Landzonetilladelse. Anja Lisa Møller Søndermarken Slagelse

Anders Reitz Iversen Grønmark Sydals

Landzonetilladelse. Matti Funch Dybkær Skælskør

Andreas Christensen Vandmøllevej 3, Nybøl 6400 Sønderborg

Morten Holmboe Andersen Sundgade Egernsund

Lotte & Kim Carlsson Sørens Møllevej 13, Asserballeskov 6440 Augustenborg

Landzonetilladelse. Oluf Bertelsen Dall Baldersvej Haderslev

Lars Bjerrum Danielsen Nederbyvej 51A, Rinkenæs 6300 Gråsten

Kåre Kjærgaard Baunbjergvej 13 Holm 6430 Nordborg

GRÅSTEN FRISKOLE Sønderborg Landevej Gråsten

Naldmose Camping v/robert Madsen og Inge-Marie Damholt Madsen Naldmose Augustenborg

Afgørelse Landzonetilladelse

John Anker-Møller Wind Klinting Sønderborg

Martin Bang Asserballe St Augustenborg

Kim Oberg Jessen Nørremark Sønderborg

Norbert Karsten Klinke Sønder Kettingskov Augustenborg

Per Slothuus Tørsbølgade Gråsten

Landzonetilladelse Planloven

Transkript:

Kristian Gad Sørensen Neder Jerstalvej 21 6541 Bevtoft Mail: petersborg@dlgtele.dk Haderslev Kommune Teknik og Miljø Simmerstedvej 1A, 1. sal, 6100 Haderslev www.haderslev.dk Tlf. 74 34 34 34 plan@haderslev.dk 19. oktober 2016 Sagsident: 16/3364 Sagsbehandler: Søren-Peter Andersen Dir. tlf. 74 34 22 19 sopa@haderslev.dk Landzonetilladelse Afgørelse: Haderslev Kommune meddeler hermed - jfr. Planlovens 35 - tilladelse på din landzoneansøgning: opførelse af 2500 m3 gyllebeholder på adressen: Ved DIAGONALVEJ 6, 6541 Bevtoft, matr. 25 Hjartbro, Bevtoft. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden for 3 år jfr. 56. Tilladelsen kan forventes offentliggjort på Haderslevs Kommunes hjemmeside torsdag i uge 42. Vilkår: a) Vilkår om fjernelse af gyllebeholderen skal tinglyses af ansøger på ejendommen før der kan gives byggetilladelse. b) Vilkår om afskærmende beplantning af gyllebeholderen bestående af løvtræer og buske, der er naturligt hjemmehørende i området, og plantet inden udgangen af 1. vækstsæson efter opførelsen af beholderen. Beplantningen skal vedligeholdes i fornødent omfang, herunder ved eventuel gentilplantning. Dette vil der blive fulgt op på i forbindelse med tilsyn med husdyrbruget. c) Vilkår overdækning skal være i mørke farver. DETTE ER IKKE EN BYGGETILLADELSE Vær derfor opmærksom på, at byggeriet ikke må igangsættes før der er søgt og opnået byggetilladelse ved Haderslev kommune Simmerstedvej 1A, 1., 6100 Haderslev. Byggetilladelse søges her BygogMiljoe.dk mail kan sendes til: byg@haderslev.dk Lovgrundlag Planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1351 af 23.11.2015 med senere ændringer. Lovens skal sikre, at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige interesser i arealplanlægningen og medvirker til at værne landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre - og plantelivet. Afgørelsen er truffet efter 35, stk. 1 i lov om planlægning. Efter 35 må der i landzone ikke foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelsen af bestående bebyggelse og bebyggede arealer uden forudgående tilladelser fra kommunalbestyrelsen. Redegørelse: Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af 2500 m3 gyllebeholder. Beholderen placeres ikke ved ejendommen, men nord for Hjartbro Rasteplads og ca. 15 m fra Diagonalvej. Beholderen bliver på 2500 m3, 4 m dyb (ikke 4 m høj) og Ø 24 m Beholderen vil være skjult bag levende hegn set fra syd, øst og vest. Mod nord er der marker. Der foreligger ikke umiddelbart en tegning af gyllebeholderen. Da det er et forholdsvis simpelt byggeri vurderer vi at der ikke ar behov for en tegning.

Opførelse af en gyllebeholder på en selvstændig ejendom uden husdyrhold, som der i denne sag er tale om, hvor det pågældende markareal ikke er en del af ejendommen, hvorpå selve dyreholdet med produktionsanlæg er beliggende, er omfattet af planlovens landzonebestemmelser. Matr nr 25 Hjartbro Landbrugsejendommen Neder Jerstalvej 21 Det ansøgte er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelserne i 36 eller 37, hvorfor der kræves tilladelse efter 35, da ejendommen ligger i landzone. Gyllebeholderen anses for nødvendig, men da den ikke opføres i umiddelbar tilknytning til bebyggelsesarealer, er den omfattet af 36 stk. 2. Redegørelse og tilladelse er udarbejdet med baggrund i ansøgning modtaget den 29-1-16 med senere supplerende materiale. Ud fra en rumfangsberegning vil højden være ca. 5,5 m.

Haderslev Kommune s landbrugsafdeling er blevet spurgt til tankens størrelse. De har ikke haft bemærkninger. Ejendomsoplysninger: Ejendommen er i BBR/ESR registreret som en landbrugsejendom uden beboelse med et grundareal på 39,1 ha. Ejendommen Neder Jerstalvej er registreret som en landbrugsejendom med et areal på 45,1 ha. Ejendommen er ikke omfattet af lokalplan eller kommuneplanrammebestemmelser. Planforhold: I forhold til vandplan 2010-2015 Lillebælt/Jylland og vandplan 2010-2015 Vadehavet: Retningslinje 40): Ved placering og indretning af anlæg indenfor allerede kommune- og lokalplanlagte erhvervsarealer samt ved udlæg af nye arealer til aktiviteter og virksomheder, der kan indebære en risiko for forurening af grundvandet, herunder deponering af forurenet jord, skal der tages hensyn til beskyttelse af såvel udnyttede som ikke udnyttede grundvandsressourcer i områder med særlige drikkevandinteresser samt indenfor indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Særligt grundvandstruende aktiviteter må som udgangspunkt ikke placeres inden for områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet, der ligger uden for disse. Som særligt grundvandstruende aktiviteter anses fx etablering af deponeringsanlæg og andre virksomheder, hvor der forekommer oplag af eller anvendelse af mobile forureningskomponenter, herunder organiske opløsningsmidler, pesticider og olieprodukter. Området er OSD område. Der er indhentet en vurdering fra Haderslev Kommune s geolog: Tanken ligger i OSD, men meget langt fra NFI og vandværkers indvindingsoplande. Der er mere end 300 m til den nærmeste enkeltindvinder. Ellers ingen vandindvindingsinteresser. Så jeg vurderer at anlægget godt kan laves i forhold til grundvandets kvalitet. Risikoen for en betydende grundvandsforurening er lav. Jordbunden er sandjord. Der er jf. grundvandsmodellen for Bevtoft-Hovslund-kortlægningen (NST) en neutral til let negativ grundvandsdannelse til den nederste del af det øvre grundvandsmagasin, og den samme grundvandsdannelse til de dybere magasiner. Der nedsiver altså ikke rigtig noget grundvand fra overfladen til de dybere niveauer. Det vurderes at et evt. spild vil trænge ned omkring grundvandsspejlet (ca. 4,5 mut på lokaliteten) og bevæge sig nordpå mod Valsbæk hvor grundvandsspejlet jo så ligger ved overfladen. Pga. den manglende grundvandsdannelse nedefter vurderes der at være en reel risiko for at noget af et større spild kan ende i åen (der vil jo også ske en spredning undervejs). Nærmere kan jeg ikke komme det. Det særligt værdifulde geologiske område er udlagt pga. Hjartbro Bakkeø. Gylletanken, der jo er med tag, vurderes pga. sin beliggenhed neden for bakkeøens nordlige skrænt godt at kunne udføres, så den ikke skæmmer bakkeøen. I forhold til kommuneplanen for Haderslev kommune (Kommuneplan 2013) er ejendommen berørt af følgende temaer: 1) Affaldsforbrænding affaldsdeponering retningslinje 3.6.2. Eventuelle nye deponeringsanlæg skal placeres under hensyn til miljø- og naturinteresser, herunder drikkevandsinteresser. Mellemdeponering af affald, med henblik på senere forbrænding, skal ske på en sådan måde, at energiindholdet bedst muligt opretholdes. Der må ikke etableres affaldsanlæg, der kan tiltrække fugle indenfor en afstand af 13 km fra en offentlig godkendt flyveplads. (Statens Luftfartsvæsen bestemmelser om civil luftfart BL 3-16, udgave 4, 31. januar 2004).

2) Værdifulde landskaber retningslinje 5.1.3. I områder der er udpeget som værdifuldt landskab skal landskabshensynet tillægges stor vægt. De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for nye tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyggelser, der skæmmer landskabet eller forringer de visuelle -, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes med særlig hensyntagen til landskabet. 3) Værdifulde geologiske lokaliteter retningslinje 5.2.2. Beskyttelsen af de geologfiske interesser sker efter følgende principper: Værdifulde geologiske landskabsformer, deres indbyrdes overgange og sammenhænge, bør ikke ødelægges eller sløres. Værdifulde geologiske profiler bør holdes åbne. For værdifulde geologiske områder, hvor vandløbet spiller en vigtig rolle, bør forholdene være sådan, at de naturlige vandløbsprocesser kan forløbe frit. 4) Særligt værdifulde landbrugsområder retningslinje 5.6.1. Inddragelse af landbrugsjord til andre formål end jordbrug, skal ske under hensyntagen til de berørte ejendomme, struktur og arronderingsforhold i området, investeringer, kulturtekniske anlæg og behovet for arealer til udbringning af husdyrgødning, så en hensigtsmæssig løsning for jordbruget tilstræbes. Inddragelse af landbrugsjord skal begrænses mest muligt og om muligt ske på arealer med begrænset betydning for jordbruget. Bevarelse af landbrugsjord har høj prioritet. Når landbrugsjord inddrages til andre formål end jordbrug, skal det dokumenteres at der er taget de størst mulige hensyn til jordbruget. Arealudlæg til andre formål end jordbrug, kræver en 5) Vejledende konsekvenszone retningslinje 7.1.2. I landzone må der ikke ske udlæg af arealer og ændret arealanvendelse til miljøfølsom anvendelse, herunder etablering af spredt bebyggelse inden for de vejledende konsekvenszoner, medmindre det af planmyndigheden eller bygherren sandsynliggøres at det kan ske uden at give anledning til miljøkonflikter. Konsekvenszonen skyldes dels lufthavnen dels landevejen (Diagonalvej) Der er ikke foretaget nabohøring jfr. 35 stk. 4 og 5, da nærmeste bor mere end ½ km væk, hvorfor det vurderes, at det ansøgte skønnes at have underordnet betydning for naboerne. Museum Sønderjylland er anmodet om en udtalelse i relation til forekomsten af eventuelle fortidsminder. Udtalelsen er gengivet senere. Det ansøgte ligger indenfor skovbyggelinjen ( Naturbeskyttelsesloven 17.) Forbudsbestemmelsen gælder dog ikke idet det ansøgte er omfattet af 17. stk. 2 pkt.5, idet der meddeles landzonetilladelse. De forhold der skal varetages ved dispensation er inddraget i denne afgørelse. Skovbyggelinjerne samt oversigtskort Vurdering: I forhold til Planlovens generelle sigte om at modvirke spredt bebyggelse i det åbne land vil det ansøgte konflikte, men jfr. 36 stk. 2 skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur og miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning, og at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften.

Derfor stilles der vilkår a) og b). Som det fremgår nedenfor er der ikke forhold der afgørende taler imod placeringen. Som det fremgår af oversigtskortet vil beholderen være synlig fra nord. Af hensyn til landskabspåvirkningen stilles vilkår c) men hensyn til farvevalg. I forhold til 1) vurderes det, at der ikke er konflikt, da der stilles vilkår om overdækning (vilkår c). I forhold til 2) og 3) vurderes det, at der ikke er konflikt, da tanken graves med og der plantes omkring den og der stilles vilkår om et farvevalg til tanken, der ikke vil skæmme landskabet. Vurderingen bygger på den geologiske udtalelse. I forhold til 4) vurderes det, at der ikke er konflikt, da tanken placeres i kanten af marken med mindst mulig påvirkning af markdriften. Der stilles krav om fjernelse hvis tanken ikke bruges mere, hvorfor markdriften derefter ikke vil være påvirket. I forhold til 5) er der ikke konflikt, da det ansøgte ikke er omfattet af retningslinjen, idet tanken ikke er miljøfølsom anvendelse. I henhold til EF-habitatdirektivets bilag IV er en række dyre- og plantearter strengt beskyttede. På baggrund af Naturstyrelsens oversigt over bilag IV arter i Danmark og ud fra oplysninger om deres udbredelse, krav til levesteder og foreliggende oplysninger om kendte lokale forekomster er der foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkning af arterne. Det vurderes, at projektets aktiviteter ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af levesteder og bestande af danske bilag IV arter, idet der ikke sker ændringer i arealanvendelsen, etableres anlæg, eller forekommer udledninger, som kan antages at ville få sandsynlig væsentlig negativ indflydelse, der yderligere vil påvirke de beskyttede arter. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Øvrige forhold Hvis der under arbejdet dukker fortidsminder op, skal arbejdet straks standses og Haderslev Museum skal kontaktes. Efter Museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde, forud for igangsætningen, anmode museet om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Museum Sønderjylland er anmodet om en udtalelse i relation til forekomsten af eventuelle fortidsminder. Museet oplyser følgende: Arkæologisk udtalelse vedr. etablering af ny gyllebeholder på matr. 25 Hjartbro ejerlav, Bevtoft (Haderslev Kommune). Udtalelse i henhold til museumslovens 23: Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev har modtaget oplysninger om ovenstående byggeprojekt, og har foretaget arkivalsk kontrol og arkæologisk vurdering af det berørte område. Efter det oplyste skal der etableres en ny gyllebeholder med en diameter på 24 m. Det berørte område er beliggende nord for Bevtoft på et langstrakt højdedrag, der mod syd afgrænses af Gelså og mod nord af Valsbækken. På højdedraget omkring det berørte område er der registreret adskillige væsentlige fortidsminder (se kortbilag). I forbindelse med skovrejsning er der således udgravet flere lokaliteter med velbevarede spor af bebyggelse fra yngre jernalder samt en gravplads med jordfæstegrave fra jernalderen Og på matrikel 25, umiddelbart syd stedet, hvor gyllebeholderen skal placeres, er der ved vejarbejde i 1941 fundet en grav med en flintdolk. Graven er fra slutningen af bondestenalderen. Da man i sin tid ikke foretog en udgravning af området omkring graven, kan man ikke udelukke, at der kan findes flere begravelser tæt ved, og da graven desuden er fundet så tæt på det berørte område kan det derfor heller ikke udelukkes, at der kan findes fortidsminder, hvor gyllebeholderen skal placeres. På den baggrund er det museets vurdering, at der vil være meget høj risiko for at træffe på væsentlige jordfaste fortidsminder ved anlægsarbejde på området.

I henhold til museumsloven skal man i så fald straks indstille arbejdet i det omfang det berører fortidsmindet og tilkalde Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. En udgravning vil i dette tilfælde både genere byggeriet, og den vil skulle finansieres af bygherre. For at undgå en sådan uheldig situation har bygherre en mulighed for at få foretaget en frivillig forundersøgelse, inden anlægsarbejdet starter. I stedet for en forundersøgelse vil Museet i dette tilfælde dog anbefale en arkæologisk overvågning af jordarbejdet. Da anlægsarealet er under 5.000 m2, skal udgifterne til overvågningen - jf. Museumslovens 26.2 afholdes af Museet. Hvis den arkæologiske overvågning viser, at der findes fortidsminder på arealet, skal disse udgraves, inden de ødelægges ved anlægsarbejdet. I nogle tilfælde er det dog muligt at ændre ved jordindgrebet, så en udgravning ikke bliver nødvendig. Er det ikke muligt, vil udgravningen skulle finansieres af bygherre. Hvis der dukker forurenet materiale op (f.eks. jord med kemikalierester, affald eller kemikalieemballage) skal arbejdet straks standes og kommunen skal kontaktes. Klagemulighed Haderslev Kommunes afgørelse kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. klagevejledning. Tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. For spørgsmål kontakt undertegnede på e-mail sopa@haderslev.dk eller telefon 74 34 22 19. Venlig hilsen Søren-Peter Andersen Kopi af afgørelsen til: Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforenings lokalkomité v/ Bent Karlsson, (bent.karlsson@mail.dk) Friluftsrådet v. M. Martinsen (m.martinsen@mail.tele.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk) Naturstyrelsen (nst@nst.dk) Dansk Fritidsfiskerforbund (teamstr@gmail.com) Provas (kaja@provas.dk)

KLAGEVEJLEDNING Lov om planlægning. Afgørelser truffet i henhold til 35, stk. 1 i lov om planlægning, (jf. lovbekendtgørelse nr. 1351 af 23.11.2015 med senere ændringer) kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet, jf. 58, stk. 1 nr. 1. Klageberettigede efter 58 er miljøministeren og i øvrigt enhver med retlig interesse i sagens udfald, jf. 59, stk. 1. Klageberettigede er endvidere jf. 59, stk. 2, landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelsen af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser inden for arealanvendelsen, på betingelse af: at foreningen eller organisationen har vedtægter eller love, som dokumenterer dens formål, og at foreningen eller organisationen repræsenterer mindst 100 medlemmer. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klageportalen ligger på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage skal være indgivet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. 60, stk. 1 i Lov om planlægning. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr. 500. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse, er f.eks. borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk funktionsnedsættelse samt demens. Ligeledes for borgere, der mangler digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere med psykiske lidelser eller borgere med sprogvanskeligheder, hvor hjælp og vejledning fra myndigheden eller nævnet ikke konkret vurderes at være en egnet løsning. Der kan således foreligge særlige forhold for nogle borgere fra de nævnte grupper, der gør, at borgeren ikke kan anvende digital selvbetjening. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis du ønsker kommunens eller klagemyndighedens afgørelse prøvet ved domstolene, skal du anlægge sag inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. For afgørelser, der er offentligt bekendtgjort, regnes søgsmålsfristen fra bekendtgørelsen, jf. 62 i Lov om planlægning. Der henvises i øvrigt til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk