Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer



Relaterede dokumenter
Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen

DS/EN DK NA:2014

Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke).

EN GL NA:2010

Definitioner. Aggressivt miljø:

Styrelsen kan ikke nå rundt til samtlige salgssteder, men der vil blive udvalgt besøgssteder, som får et uanmeldt kontrolbesøg.

DS/EN 1520 DK NA:2011

DS/EN DK NA:2013

EN DK NA:2008

Sammenligning af sikkerhedsniveauet for elementer af beton og letbeton

DS/EN Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

Pressemeddelelse Funktionsmørtler

Erhvervs- og Byggestyrelsen kommer på kontrolbesøg i juni og juli 2011

CE MÆRKNING. CE mærkning 9. september 2017 IDA Universe Syn og skøn

Den nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder.

Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri

DS/EN DK NA:2013

Dancert 4. BYGGESTEN AF BETON OG POREBETON 5. BYGNINGSKALK 6. DELMATERIALER TIL BETON. Udg. 9

Udførelse af betonkonstruktioner

PRODUKTBESTEMMELSER FOR PRÆFABRIKEREDE MURVÆRKSELEMENTER

Vejudstyr skal CE mærkes!

Supplerende bestemmelser for certificering af produktionsstyring for grusmaterialer til brug i permeable bærelag

14 Normer, standarder og CE-mærkning

STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK

Fuger i murværk Vejledning.

Implementering af Eurocode 2 i Danmark

Sign: Side 1 af 8 Udg. 12

Standarder for betonreparationer, status og fremtiden

Dette afsnit omhandler Leca blokkes og Leca termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge.

Udførelsesstandard for betonarbejder

CE mærkning af murværkskonsoller i henhold til DS/EN 845-1: A1:2008

Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

DS/EN DK NA:2011

Prøvningsdokumentation for natursten Monsoon Black til udendørs belægning

BETONVÆGGE Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

Brand. Branddimensionering

Nedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag

PRODUKTBESTEMMELSER FOR KONSOLLER OG KONSOLSYSTEMER MED MURVÆRKSELEMENTER

Proceduren Proceduren for en given vare eller varetype fastlægges ud fra:

Genbrug af byggesten. Dokumentation af væsentlige egenskaber. Marts Genbrug af byggesten - dokumentation Side 1 af 1

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Armeringsstål til betonkonstruktioner Identifikation og klassificering i henhold til EN og EN 10138

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Letklinkerblokke Dimensionering af murværk

Brikfarvekoder. Revideret 15. januar Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve

Beton- konstruktioner. Beton- konstruktioner. efter DS/EN efter DS/EN Bjarne Chr. Jensen. 2. udgave. Nyt Teknisk Forlag

DS-HÅNDBOG :2005. Betonvarer. Belægningssten, fliser og kantsten af beton

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN

MURER- HÅNDBOGEN 2012 FORLAGET TEGL

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

Eksempel på anvendelse af efterspændt system.

Konsekvensklasser for bygningskonstruktioner

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

Udførelse af betonkonstruktioner Regler for anvendelse af EN i Danmark

Teknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5

MØRTEL HISTORIE OG TYPER

Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger

DS/EN DK NA:2013

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

VA-Bekendtgørelsen. Leon Buhl Teknologisk Institut

LÆSKEMØRTEL MURER MIKAEL MARTLEV MURVÆRK

afsnit 14 Lovgivning og bygningsreglement

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

Temadag om Vandinstallationer med indbygget fremtid 22. maj DS Certificering A/S. Godkendelser og certificering

MUREMØRTLER - RÅMATERIALER, MØRTELTYPER, ANVENDELSE

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Systemer til tætning af gennemføringer i brandteknisk klassificerede bygningsdele

Bestemmelse af dimensioner for armerede elementer af autoklaveret letbeton uden tilslag og letklinkerbeton med porøse tilslag

RIBBETAGPLADER Nr.: CT O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

Funktionsmørtel. baseret på luftkalk

Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende:

EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri

DS/EN DK NA:2010

ETA Danmark / Teknologisk Institut

Nye regler for CE mærkning af byggevarer, herunder vinduer og yderdøre.

Udvikling og opdaterin

Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: Renovering

DS/EN DK NA:2013

MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL

Fabriksfremstillet 6,6 % kalktilpasset vådmørtel

Brolægning og belægningsarbejder

DS/EN DK NA:2013

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

CE-mærkning af støjskærme og fundamenter / CE marking Noise barriers and foundations

Betonstandarder Hæfte for kurset Standarder for betonfremstilling

QUALITAS ARCHITECT. Work specification. Mason Brickwork

afsnit 4 Mur og væg Indhold: 4.1 Løsninger og produktområder... 50

DS/EN 1996 FU: UDGAVE Forkortet udgave af Eurocode 6 Murværkskonstruktioner DANSK STANDARD DESEUROCODESEUROCODESEURCOD

VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

CE-mærkning af facader. Ansvar og opgaver Kort fortalt

LETBETONVÆGGE Nr.: CT.1520.O1 DATABLAD. Mads Clausens Vej Tinglev Danmark

UDFØRELSE AF BLANKT FORLAGET TEGL MURO L 37 G E T

Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler

DS/EN DK NA:2013

Transkript:

Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus, den 22. december 2006 Projektnr.: Rapporten må ikke kopieres, distribueres eller videregives uden rekvirentens skriftlige tilladelse Murværk

aek/ehk/sol INFORMATIONSMATERIALE TIL PROJEKTERENDE 1. Indledning På foranledning af Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 har Teknologisk Institut, Murværk udarbejdet nærværende informationsmateriale. Informationsmaterialet skal medvirke til, at erfaring med projektering med murværksprodukter ikke går tabt, efter at murværksnormen DS 414: 2005 har implementeret de fælleseuropæiske standarder for murværksmaterialer samt nye beregningsregler for murværksstyrker. Harmoniserede europæiske produktstandarder er løbende trådt i kraft for stort set alle de produkter, som er omfattet af og nævnt i DS 414. Det drejer sig om byggesten, mørtel, bindemidler og tilslag til mørtel, samt hjælpematerialer som overliggere, bindere og forskellige typer armering og beslag. De sidste standarder blev gældende fra 1. april 2006. Det betyder dels, at CE-mærkning er obligatorisk for disse materialer, og at deklarationen af produkterne er baseret på en række europæiske prøvningsstandarder, som i flere tilfælde afviger principielt fra de tidligere danske standarder på området. Man kan sige, at det europæiske system af standarder er indført nedefra og op, idet første trin var indførelsen af prøvningsstandarderne, f.eks. serien DS/EN 1015-x, for mørtler, som var indført allerede i den tidligere udgave af DS 414. Med DS 414:2005 indførtes næste trin i form af harmonisering af standarder for produkter, dvs. specifikationer for disse, som tidligere fremgik af de nationale normer. Næste trin er at erstatte konstruktions- og sikkerhedsnormerne med det europæiske system af Eurocodes (se afsnit 6). Nedenfor gennemgås det nuværende system af standarder, og sammenhængen med det gamle system forklares. I korthed er det således, at vi jo har de samme produkter på markedet, og omtrent de samme bæreevner, ved projektering af konstruktioner i murværk. Men der er ændret på deklarationen af de kendte produkter, så mellemregningen fra produkt til konstruktion har ændret sig. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 2

2. Produkters egenskaber 2.1 Generelt Murværksprodukter, som er underlagt de harmoniserede europæiske produktstandarder, skal være CE-mærkede. På CE-mærket vil der være oplysninger om varens deklaration, dvs. værdien af egenskaber, som produktstandarden omfatter (som f.eks. styrker og dimensioner). For at kunne CE-mærke en byggevare, skal producenten dokumentere, at byggevaren overholder kravene i en produktstandard. Produktstandarden bestemmer også, om producenten skal lade sig overvåge af en 3. part og i hvilket omfang. Der gælder altså ikke ens regler for produkterne. Dette har betydning i forbindelse med fastlæggelse af kontrol- og sikkerhedsniveauet for en konstruktion. Alle produktstandarderne har et anneks ZA som fastlægger følgende: Hvilke egenskaber er harmoniserede, og skal derfor deklareres og angives i forbindelse med CE-mærkningen. Hvilket niveau for dokumentation af overensstemmelse med standarden er fastlagt for produktet. Niveauet for dokumentation af overensstemmelse angiver primært niveauet for 3. parts overvågning. Når 3. parts medvirken er påkrævet, skal det ske gennem et såkaldt notificeret organ, som er et laboratorium eller et certificeringsorgan, som er anerkendt, notificeret, til at måtte foretage typeprøvning eller certificering. Kravene til den dokumentation, producenten skal sørge for, er de samme for alle byggevarer, nemlig: Typeprøvning (1. gangsprøvning, som fastlægger deklarerede egenskaber efter fastlagte standarder for prøvning). Dokumenteret produktionsstyring, herunder løbende udtagning af færdigvarer til prøvning, når det er relevant. Overensstemmelseserklæring (producentens erklæring om at have overholdt bestemmelserne i produktstandarden). Omfanget af 3. parts overvågning, som supplerer producentens egen dokumentation, kan variere fra ingen til løbende overvågning af alle punkterne. Det er nødvendigt for den projekterende at forholde sig til dette, idet der gælder forskellige regler for sikkerhedsniveauet i forbindelse med projektering. I oversigts form ser systemerne således ud: p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 3

Tabel 1. System: Typeprøvning: Produktionsstyring Eksempler på produkter 4 *) *) Receptmørtel Byggesten kat. II 3 Ved notificeret laboratorium *) Overliggere Bindere 2 *) Certificeres én gang, men ingen løbende overvågning Bygningskalk 2+ *) Certificeres og overvåges Funktionsmørtel Byggesten kat. I 1 Ved notificeret laboratorium Certificeres og overvåges 1+ Ved notificeret Certificeres og overvåges, og stikprøver Cement laboratorium udtages til test *) Her skal ikke medvirke en 3. part, dvs. producenten gennemfører alene kontrol og prøvning Det fremgår, at kun systemerne fra 2+ og opefter indebærer en løbende 3. parts overvågning. Det har konsekvens for projekteringen: Iht. DS 414 kap.8.2.1 (2) P skal der for materialer til projekter i normal og skærpet kontrol, som ikke er underlagt en 3. parts kontrol, gennemføres supplerende modtagekontrol iht. det anførte i 8.2.2, 8.2.3 og 8.2.4. Den supplerende modtagekontrol omfatter prøvning af materialerne, og kan dermed blive både kostbar og tidkrævende i forbindelse med udførelsen. Det vil sige, at medmindre projektet er i lempet kontrolklasse, anbefales det i praksis at anvende produkter, som er omfattet af en 3. parts kontrol. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at der fortsat eksisterer frivillige, uvildige kontrolordninger for sådanne produkter, som ikke er omfattet af lovkravet om løbende overvågning jf. tabel 1 og som dokumenterer overvågningen. Eksempler på frivillige kontrolordninger: Dansk Mørtelkontrol under Dancert Dansk Murstenskontrol, herunder: Deklarationsordningen for præfabrikerede murværkselementer 2.2 Byggesten Tidligere har der været stillet stort set de samme krav til byggestenene uanset hvilket materiale, de har været lavet af. Dette er ikke tilfældet i det europæiske system. Her kan kravene være forskellige fra en standard til en anden. DS 414:2005 henviser til følgende produktstandarder: DS/EN 771-1 Teglbyggesten (herunder molersten) DS/EN 771-2 Kalksandstensbyggesten DS/EN 771-3 Betonbyggesten med og uden porøse tilslag DS/EN 771-4 Porebetonbyggesten DS/EN 771-5 Industribyggesten p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 4

pren 771-6, Byggestensstandarden for natursten er ikke godkendt endnu. Nedenfor gennemgås de væsentlige egenskaber, som indgår i dimensionering af murværk iht. DS 414:2005. Gennemgangen omhandler ikke alle de harmoniserede egenskaber. Trykstyrke, prøvningsmetode og normaliseret trykstyrke Byggestenenes deklarerede trykstyrke indgår i fastlæggelsen af murværkets basistrykstyrke og basisbøjningstrækstyrke. Trykstyrken deklareres som middeltrykstyrken, men kan for betonbyggesten iht. DS/EN 771-3 desuden deklareres som den karakteristiske trykstyrke baseret på 5 % fraktilen. Producenten kan desuden deklarere den normaliserede trykstyrke. Trykstyrken findes ved prøvning iht. DS/EN 772-1, hvor der især for mursten er sket en ændring i prøvningsprincippet, idet man nu skal trykprøve hele sten i stedet for som i DS 438.1 2 halve sten muret ovenpå hinanden. Det betyder, at de samme byggesten typisk opnår anderledes resultater ved den nye prøvningsmetode i forhold til prøvning iht. DS 438.1. Der er ikke nogen retlinet sammenhæng mellem resultaterne med de to prøvningsmetoder, men størstedelen af forskellen udlignes i den endelige beregning af murværkets styrke, således at nogle byggesten opnår lidt højere styrker, nogle lidt lavere end før, i murværket. Årsagen er bl.a., at man i forbindelse med fastlæggelsen af murværks trykstyrke skal anvende den normaliserede trykstyrke. Den normaliserede trykstyrke af byggesten er trykstyrken af tilsvarende byggesten med en højde på 100 mm og en bredde på 100 mm, og den findes normalt ved omregning af resultaterne af prøvning af hele sten ved hjælp af formfaktorer beregnet ud fra højde og bredde af de prøvede sten. Da det tidligere anvendte trykprøvelegeme - 2 halve sammenmurede sten - på grund af højde/breddeforholdet for dansk normalformat stort set var terningeformet, vil den normaliserede trykstyrke ved anvendelse til dimensionering give værdier for murværkets basisstyrker, som stort set svarer til værdierne opnået i det gamle system. Ved dimensionering iht. DS 414:2005 anvendes altid byggestenenes normaliserede trykstyrke for byggesten af tegl og kalksandsten, mens man kan anvende alle 3 former for trykstyrker (middeltrykstyrken, den karakteristiske trykstyrke og den normaliserede trykstyrke), når man skal fastlægge murværks trykstyrke for massive letklinkerbeton- og porebetonbyggesten med en højde større end eller lig med 185 mm. Trykstyrke i kategori I og II Byggestenene er opdelt i 2 kategorier afhængig af det konfidensniveau stenenes trykstyrke deklareres med. Kategori I byggesten skal for den deklarerede trykstyrke opfylde et konfidensniveau på 95 %. Kategori II byggestenene er byggesten, som ikke opfylder kravet til kategori I. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 5

Det er producenten, som vælger hvilken kategori, byggestenene skal deklareres i, og kategorien skal fremgå af CE-mærket. Der gælder den bestemmelse, at kategori I byggesten skal dokumentere overensstemmelse på niveau 2+ og dermed være underlagt 3. parts overvågning af produktionskontrollen. Kategori II byggesten er klassificeret på niveau 4 og dermed ikke underlagt krav om 3. parts overvågning af produktionskontrollen. Ved dimensionering iht. DS 414:2005 med Kapitel 5 - tillæg:2006 skal byggestenene trykstyrke være dokumenteret med det i DS 409, Norm for sikkerhedsbestemmelser, 5. udgave krævede konfidensniveau på mindst 75 %. Hvis der anvendes byggesten i kategori I, er dette automatisk opfyldt og dokumenteret, og der kan anvendes partialkoefficient γ m = 1,60γ 0 γ 3 for murværks trykstyrke og elasticitetsmodul (5.1.1 (2)P. Hvis der anvendes byggesten i kategori II, skal konfidensniveauet 75 % dokumenteres særskilt, og der skal anvendes partialkoefficient γ m = 1,70γ 0 γ 3. Dimensioner og densitet I de europæiske byggestensstandarder skelnes ikke mellem mursten og blokke. De forskellige typer af byggesten på det europæiske marked har også medført, at der ikke fastlægges et standardformat, men producenten er fri til at producere, hvilket format han måtte ønske og deklarere det. Tolerancekravene varierer med materialet og er ikke ens for byggesten af tegl, kalksandsten eller beton. Der er en tendens til, at tolerancen er fastlagt ud fra hvad der er produktionsteknisk muligt, og ikke hvad murværkskonstruktionerne kræver. For teglbyggesten er der angivet forskellige tolerancekategorier, som producenten kan vælge og deklarere i forhold til. Det gør sig gældende både for dimensioner og densiteter. Som noget nyt omhandler byggestensstandarderne også krav til byggesten, der anvendes til limfugemurværk. Der er stillet krav til små måltolerancer og at liggefladerne er plane og parallelle. Tolerancerne for dimensioner har betydning i forbindelse med valg af fugetykkelser i murværket. Det vil således være nødvendigt i projektbeskrivelserne at angive de nødvendige tolerancer, under hensyntagen til det materiale byggestenene er lavet af. Ved projektering af murværk iht. DS 414:2005 skal man derfor være opmærksom på, at byggestenene er deklareret med en tolerance, som gør det muligt at overholde tolerancerne for fugestørrelser i tabel 7.5.3. For byggesten af tegl, som f.eks. er deklareret med l=228 mm, b=108 mm og h=54 mm, svarende til gammeldags normalformat, skal toleranceklassen være T2 for at byggestenene passer til kravene til fugetykkelser for normalfuge. Geometri og grupper I DS 414:1998 blev der skelnet mellem mursten, massive teglmursten og massive blokke (med angivelse af materiale). p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 6

I DS 414:2005, hvor der ikke længere skelnes mellem mursten og blokke, er der i stedet indført grupper (Gruppe 1, 2 og 3) for de geometriske krav i relation til hulandel (hulvolumen). De detaljerede bestemmelser for grupperingen fremgår af DS 414:2005 Tabel V E.2a og omhandler hullernes volumen og godstykkelsen omkring hullerne. Som en grov tommelfingerregel kan man regne med, at massive byggesten altid er i gruppe 1; de fleste cellesten befinder sig i gruppe 2, og gruppe 3 udgøres hovedsageligt af højporøse typer af byggesten. Byggestenens deklarerede geometri eller gruppe indgår sammen med fugetypen ved fastlæggelse af murværkets basisstyrker. 2.3 Muremørtel I forbindelse med udarbejdelsen af DS 414:1998 blev meget af den dengang kommende europæiske standard for muremørtel skrevet ind i DS 414. Dette betyder, at der ikke sker de store ændringer i praksis, men en hel del tekst forsvinder fra DS 414, da det nu står i DS/EN 998-2. Den største ændring ligger i kravet om CE-mærkning. Muremørtel, der bliver fremstillet på byggeplads, er ikke omhandlet af DS/EN 998-2, derfor vil der stadig være regler for disse mørtler i DS 414. Det er vigtigt at notere sig, at de europæiske produktstandarder og reglerne om CE-mærkning omhandler byggevarer, der bliver placeret på markedet og handlet. Både funktionsmørtler, andre tørmørtler og kalktilpasset vådmørtel vil således være omfattet af DS/EN 998-2 og kravet om CE-mærkning, mens aktiviteten på byggeplads (tilsætning af cement) er dækket af DS 414. Tryk- og bøjningstrækstyrke Prøvningsmetoden EN 1015-11 er principielt ikke ændret, dog skal der ved trykstyrkebestemmelsen af mørtler med et cementindhold større end eller lig med 50 % af bindemiddelmængden ikke foretages en afsugning af mørtelvand under udstøbningen. Det vil sige, at der afhængig af kalk og cementindholdet i mørtlerne er to forskellige prøvningsmetoder for bestemmelse af trykstyrken. I tabellerne for de vejledende styrkeværdier i anneks E er der derfor skelnet mellem værdierne afhængig af prøvningsmetode ved at angive MC foran styrkeværdier bestemt med prøvningsmetoden for de cementbaserede mørtler og et ML foran styrkeværdier bestemt med prøvningsmetoden for de kalkbaserede mørtler. Omsætningsfaktoren for trykstyrken af traditionelle mørtler mellem de to metoder (cementbaseret/kalkbaseret) er 0,5. Vedhæftningsstyrke og begyndelsesforskydningsstyrke Begyndelsesforskydningsstyrken for en muremørtel kan deklareres enten ved prøvning eller som en tabelværdi, der afhænger af fugetypen. Hvis der deklareres baseret på prøvning, skal det fremgå, hvilke byggesten, deklarationen gælder for. (Det gælder desuden, at deklarationen kan følge de pågældende byggesten). Begyndelsesforskydningsstyrken prøves iht. EN 1052-3 og svarer til kohæsionen i DS 414:2005. Der foreligger ikke på nuværende tidspunkt en europæisk metode svarende til fugeknækkermetoden, som kan fastlægge mørtlens vedhæftningsstyrke p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 7

(f mor,tlk ), men der arbejdes på en. Producenter kan nationalt deklarere enten f mor,tlk baseret på fugeknækkermetoden eller bøjningstrækstyrken for murværk ved prøvning iht. EN 1052-2. Begge værdier kan anvendes ved dimensionering, men kun for de typer af byggesten, som prøvningen dækker. 2.4 Hjælpematerialer Hjælpematerialer, som er omfattet af harmoniserede produktstandarder og dermed omfattet af kravet om CE-mærkning, omfatter bindere, forankringsbånd og bjælkesko samt konsoller (EN 845-1), armeringssystemer (EN 845-3) og præfabrikerede, armerede overliggere (EN 845-2). I Danmark har der været en tradition for at beregne materialernes styrkeforhold ud fra kendskab til materialeegenskaber, geometri og forankrings- eller understøttelsesforhold. Z-formede murbindere bliver f.eks. beregnet ved hjælp af stålnormen ved at betragte den frie del af binderne i hulmuren som en stålsøjle udsat for henholdsvis træk- og trykpåvirkning med en forudsat indspænding, forhåndsdeformation eller deformation som følge af differensbevægelser mellem for- og bagmur. Efter den europæiske standard skal binderne prøves med forskellig hulrumsdybde, indmuringsforhold, differensbevægelse og forhåndsdeformation og egenskaberne deklareres. Det er i denne sammenhæng vigtigt at have for øje, at f.eks. nødvendige forankringsstyrker af en binder i en mørtel skal føres videre til stenene, hvilket betyder, at der skal være en vis vedhæftning mellem mørtel og sten. Kravet til overensstemmelse for samtlige produkter er niveau 3, det vil sige indledende typeprøvning ved et notificeret laboratorium. I alle standarderne kræves typeprøvning af produktets bæreevne, det vil sige, at dimensioneringen af bindere, armeringssystemer og overliggere principielt kan erstattes af en deklareret styrke eller bæreevne baseret på prøvning. Der kræves ingen løbende 3. parts overvågning af disse produkter, så det er vigtigt at være opmærksom på, om produkterne er underkastet en frivillig ordning, og hvad en sådan ordning kræver af producenten etc. (se også afsnit 2.1 om kontrolordninger og certificering). Præfabrikerede overliggere Både producenter og brugere skal således være opmærksom på, at murværksbjælker og -overliggere skal være CE-mærket efter DS/EN 845-2 og at de nødvendige egenskaber er deklareret. Andre præfabrikerede elementer til indmuring i murværk såsom beton- og letbetonbjælker og søjler skal overholde reglerne i de respektive normer og standarder. I mange tilfælde vil deklarationen dog bestå i dokumentation af, at beregningsprincipperne i programmet Murværksprojektering kan benyttes og deklaration af de materialeparametre og den geometri, som skal benyttes ved dimensioneringen. Der skal også gøres opmærksom på, at standarden kun dækker bjælker op til 4,5 meters længde. Bjælker længere end 4,5 m skal beregnes og deklareres efter reglerne i DS 414. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 8

3. Prøvningsmetoder murværk De prøvningsmetoder, som kan anvendes til at fastlægge murværkets basisstyrker (når dette ikke sker ved beregning ud fra styrkeværdier for mørtel og byggesten), er: DS/EN 1052-1 Trykstyrke og trykelasticitetsmodul DS/EN 1052-2 Bøjningstrækstyrke DS/EN 1052-3 Begyndelsesforskydningsstyrke pr EN 1052-05 Vedhæftningsstyrke fugeknækker (kun som udkast). De to førstnævnte svarer stort set til de tidligere anvendte metoder i Danmark og kan anvendes alternativt til dimensionering af basisstyrker, men kun for den kombination af mørtel og byggesten, som er prøvet. DS/EN 1052-3 Begyndelsesforskydningsstyrke er en ret kompliceret prøvningsmetode, som anvendes til bestemmelse af kohæsionen c k. 4. Ændringer i DS 414, dimensionering Ændringerne i DS 414:2005 modsvarer ændringerne i principperne for deklaration af produkterne. 4.1 Partialkoefficienter og sikkerhedssystem I foråret 2006 blev der udsendt en ny udgave (5. udgave) af DS 409, som er tilpasset det kommende europæiske sikkerhedssystem. Dette har resulteret i en ændring af kapitel 5 i alle konstruktionsnormerne herunder DS 414, hvorfor der er foretaget konsekvensrettelser i DS 414, som blev udgivet samtidig med DS 409, 5. udgave. Følgende partialkoefficienter er ændret eller nye i forhold til tidligere: γ m = 1,60 γ 0γ 3 γ m = 1,70 γ 0γ 3 γ m = 1,70 γ 0γ 3 Partialkoefficient for murværks trykstyrke og elasticitetsmodul for kategori I byggesten. for murværks trykstyrke og elasticitetsmodul for kategori II byggesten for murværks bøjningstrækstyrke Ændring Ny koefficient for byggesten kategori I Dækkede tidligere alle byggesten, nu kun kategori II, og var 1,84γ 0 γ 5 Var tidligere γ m = 2,00 γ 0γ 5 γ m = 1,70 γ 0γ 3 for kohæsion Var tidligere γ m = 2,00 γ 0γ 5 Faktoren γ 0 tager hensyn til sikkerhedsklassen og er angivet i tabel 5.1.1.c. (uændret). Faktoren γ 3 tager hensyn til kontrolklassen og er anført i tabel 5.1.1.c. Der er indført en ny kontrolklasse, lempet, som kun kan anvendes i lav og normal sikkerhedsklasse. Tabel 5.1.1.c. γ 3 i afhængighed af kontrolklassen p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 9

Kontrolklasse Skærpet Normal Lempet 0,95 1,00 1,10 Lempet kontrolklasse er en ny kontrolklasse og bør anvendes, når der anvendes produkter, som ikke er underlagt en 3. parts kontrol (se afsnit 2.1). I modsat fald skal der ved modtagelsen på byggepladsen gennemføres en supplerende modtagekontrol, som kan både tidkrævende og omkostningstung. 4.2 Tryk med søjlevirkning Ritter-konstanten er givet ved E0 d = = E0 k k r f f c n d c n k Det nye er, at der ved bestemmelsen af Ritter-konstanten k r kan anvendes værdien 1000, hvis elasticitetsmodulet ikke kendes for den aktuelle kombination af byggesten og mørtel. Tallet 1000 er hentet fra EC 6, den europæiske murværksnorm. Siden udgivelse af DS 414:2005 har der i normudvalget været lavet en større analyse af gamle og nye data for dansk murværk. Denne analyse har ført frem til følgende resultat: For murværk af teglsten: Ritter-konstanten beregnes som den mindste værdi af de efterfølgende udtryk: k r = E 0k /f cnk = 20 f bk k r = E 0k /f cnk = 400 f morc k r = 1000 for murværk opmuret i kalkmørtel K 100/1200 dog k r = 150 f morc For porebeton k r = E 0k /f cnk = 450 For letklinkerbeton k r = E 0k /f cnk = 1000 Det må her anbefales, at disse sidste resultater anvendes, hvis ikke elasticitetsmodulet for det aktuelle murværk kendes. 4.3 Forskydningspåvirkning Udtrykket, som fastlægger den regningsmæssige forskydningsstyrke (f vd ) er ændret, således at der tages hensyn til at der er tale om forskellige partialkoefficienter for henholdsvis friktion og kohæsion. 4.4 Basistrykstyrker for murværk Basistrykstyrken kan beregnes ud fra den normaliserede trykstyrke af byggestenene i MPa og mørteltrykstyrken i MPa. Hvis der anvendes en mørtel, hvor p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 10

trykstyrken er bestemt efter den metode, der skal anvendes for kalkrige mørtler (ML), anvendes (½ f mor,c ) i formlen. For murværk opført af byggesten af tegl gruppe 1 (se Tabel V E.2a i DS 414:2005) og byggesten af kalksandsten, letklinkerbeton og porebeton opmuret med limfugemørtel findes basistrykstyrken ud fra den normaliserede trykstyrke af byggestenene i MPa. Der er knyttet betingelser og konstanter til de anvendte udtryk, som ikke gennemgås i detaljer her. 4.5 Fugemål og dimensioner Tabellen over fugemål er suppleret med tolerancer for den nye kontrolklasse lempet kontrol. Tabellen gælder nu generelt for alle typer af byggesten og er ikke opdelt efter mursten og blokke, men alene efter typen af fuge. Som tidligere nævnt skal fugetype, byggesten og byggestenens tolerancer passe sammen. Bemærk, at fugetypen også indgår ved fastlæggelse af murværkets basisstyrker, jf. tabel V E.2b. 5. Eksempel før og nu Med et tænkt eksempel på en typisk byggesten af tegl og en receptmørtel vises deklarationsværdier og basisstyrker efter nye og gammel norm. 5.1 Byggesten Deklaration iht. DS 414:1998 Deklaration iht. DS/ EN 771-1 Rød, blødstrøgen, massiv mursten Byggesten af tegl type HD, gruppe 1 Dansk normalformat Trykstyrke 10 MPa Dimensioner: 228x108x54 mm Tolerance T2 og R2 Trykstyrke på liggefladen: 15 MPa Normaliseret trykstyrke: 10 MPa Kun egenskaber, som er væsentlige for dimensioneringen, er medtaget. 5.2 Muremørtel Deklaration iht. DS 414:1998 Deklaration iht. DS/ EN 998-2 Fabriksfremstillet receptmørtel KC 35/65/650 Hydratkalk % Cement % Tilslag % Fabriksfremstillet receptmørtel Fremstillet iht. anneks D, DS 414:1998 Styrkereference: Anneks D, DS 414:2006 Kun egenskaber som er væsentlige for dimensioneringen er medtaget. Mørtlens styrkeværdier findes ud fra styrkereferencen i DS 414, anneks D, på samme måde som tidligere. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 11

5.3 Murværkets basisstyrker, eksempel Karakteristiske styrker Murværket basisstyrker DS 414:1998 Anneks G vejledning G.2 Elasticitetsmodul: 5 % fraktil = 1140 MPa 95 % fraktil = 2850 MPa Murværkets basisstyrker DS 414:2005 Anneks E vejledning, mv. 6.4 (5) Elasticitetsmodul: 680 MPa Ritter-konstant k r = 285 Ritter-konstant k r = 200 G.3b Basistrykstyrke (interpolation) f cnk = 4,0 MPa G.4 Basisbøjningstrækstyrker G.4b vedhæftningsstyrke f mor,tlk = 0,15 MPa G.4c Basisbøjningstrækstyrke f tlk = 0,13 G.4d Basisbøjningstrækstyrke (interp.) f tsk = 0,48 G.5 Kohæsion og friktion Mørtelfuge: Friktion µ k = 0,6 Kohæsion c k = f tlk = 0,13 Regningsmæssige styrker Murværket basisstyrker DS 414:1998 Anneks G vejledning G.2 Elasticitetsmodul: 5 % fraktil = 620 MPa 95 % fraktil= 1424 MPa G.3b Basistrykstyrke (interpolation) f cnk = 2,2 MPa (2,17) E2 Basistrykstyrke MC = 2,0 MPa f cnk = 3,4 MPa E.3 Basisbøjningstrækstyrker Tabel V E.3b vedhæftningsstyrke f mor,tlk = 0,15 MPa Tabel V E.3c Basisbøjningstrækstyrke f tlk = 0,11 G.4d Basisbøjningstrækstyrke (interp.) f tsk = 0,33 E.4 Kohæsion og friktion Mørtelfuge: Friktion µ k = 0,6 Kohæsion c k = f tlk = 0,11 Murværkets basisstyrker DS 414:2005 Anneks E vejledning, mv. 6.4 (5) Elasticitetsmodul: 425 MPa E2 Basistrykstyrke (MC = 2,0 MPa) f cnk = 2,1 MPa (2,13) Ritter-konstant k r = 285 Ritter-konstant k r = 200 G.4 Basisbøjningstrækstyrker G.4b vedhæftningsstyrke f mor,tlk = 0,15 MPa G.4c Basisbøjningstrækstyrke f tlk = 0,07 (0,065) G.4d Basisbøjningstrækstyrke (interp.) f tsk = 0,24 G.5 Kohæsion og friktion Mørtelfuge: Friktion µ k = 0,3 Kohæsion c k = f tlk = 0,07 E.3 Basisbøjningstrækstyrker Tabel V E.3b vedhæftningsstyrke (f mor,tlk = 0,15 MPa) Tabel V E.3c Basisbøjningstrækstyrke f tlk = 0,06 (0,065) G.4d Basisbøjningstrækstyrke (interp.) f tsk = 0,19 E.4 Kohæsion og friktion Mørtelfuge: Friktion µ k = 0,4 Kohæsion c k = f tlk = 0,08 Ovenstående eksempel viser, hvordan de regningsmæssige basisstyrker ender med at være meget lig hinanden efter ny og gammel murværksnorm. I dette tænkte eksempel er murstenens tidligere deklaration på 10 MPa lig den normaliserede trykstyrke. Dette vil naturligvis ikke altid være tilfældet, men det er atypisk, at trykstyrken er ændret radikalt ved den nye deklaration. p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 12

6. Henvisninger og uddybende information I dette notat er der af hensyn til overblikket udeladt en mængde detaljer vedr. det europæiske normsystem, CE-mærkningen mv. Nedenfor angives en række links og publikationer, som behandler disse emner mere detaljeret: DS/INF 162, praktisk brug af DS 414 Norm for murværkskonstruktioner sammen med de europæiske standarder på murværksområdet. www.mur-tag.dk Her findes information om CE-mærkning af murværksprodukter, lærebog i projektering mv. DS hæfte 19, Byggevarer skal CE-mærkes. http://byggeri.ds.dk information om standarder, standardisering mv. http://europa.eu.int/comm/enterprise/newaproach/standardization/harmstds/ref list/constuc.html oversigt over hvornår produkter må henholdsvis skal være CE-mærkede. www.ebst.dk her findes bl.a. Erhvervs- & Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 118 (2002) om CE-mærkning og markedskontrol. Informationen i de foregående afsnit dækker de nugældende regler, men det er vigtigt at være opmærksom på, at der ændringer på vej. Planen er, at Eurocodes, som er de europæiske konstruktionsnormer, med udgangen af 2008 vil afløse de danske konstruktionsnormer, efter at 2008 har været overgangsperiode, hvor såvel de danske som de europæiske er gældende. Dette betyder, at EC 6, den europæiske murværksnorm, bestående af EN 1996-1-1 Eurocode for murværk (EC6), Generelle regler, EN 1996-1-2 Eurocode for murværk, Branddesign og EN 1996-2 Eurocode for murværk, Valg af materialer og udførelse kommer til at erstatte DS 414, Norm for murværkskonstruktioner, når overgangsperioden er overstået. Når EC 6 bliver udgivet, bliver der tilføjet et nationalt anneks, som indeholder oplysninger om nationale valg til de punkter, hvor man ikke i forbindelse med udarbejdelsen har haft mulighed for at blive enige de europæiske lande imellem. Århus, den 22. december 2006 Teknologisk Institut, Murværk Abelone Køster Dir. tlf.: 72 20 38 16 Fax: 72 20 38 01 E-mail: abelone.koster@teknologisk.dk / Erik Kjær Dir. tlf.: 72 20 38 17 Fax: 72 20 38 01 E-mail: erik.h.kjar@teknologisk.dk p:\person\gmb\pdf_from_doc\907934_146550 informationsmateriale projekterende.doc 13