STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK
|
|
- Robert Christensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra 1920 erne og fremefter kan opmuringsmørtlen i nogle tilfælde også indeholde cement. Cementen var dog på daværende tidspunkt ret dyr, hvorfor anvendelsen af denne var begrænset. Cement i den yderste skal af fugen (2-4 mm) kan observeres i byggerier fra 1880 erne og fremefter. Funktionen af denne skal er en klimabeskyttelse af den bagvedliggende svage fuge. Såfremt der for disse murede byggerier skal udføres renoveringer/ombygninger/tilbygninger etc., der ændrer de statiske forhold, skal konstruktionen dimensioneres, hvilket kan være noget vanskeligt, da bæreevnen i mange tilfælde kun vanskeligt kan eftervises for den eksisterende konstruktion selv før renoveringen. Renoveringen kan fx være: Etablering af nye/større åbninger i vægge Montering af altaner på facaden Udnyttelse af tagrum til bolig Ekstra last i form af nye etager eller ny anvendelse af etagearealet I en række tilfælde kan der lokalt laves forstærkninger, hvor det eftervises, at bæreevnen af forstærkningen som minimum er den samme som fx vægstykket, der fjernes ifm etablering af en større åbning. På denne måde kan bæreevnen eftervises uden at der skal foretages større statiske beregninger, lastbestemmelse, etc. Såfremt dette ikke er muligt, skal der udføres en statisk beregning. Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for disse beregninger. 2. Styrkeparametre 2.1 Trykstyrke og elasticitetsmodul For murværk opmuret med kalkmørtel kan der normalt altid regnes med følgende minimumsværdier: f k = 2,4 MPa (1) E 0k = 355 MPa Disse værdier er oprindeligt angivet i Københavns Kommunes altannotat 1. Beregning af ældre murværk. Ver 0.7
2 En mere nøjagtig værdi, gældende for murværk opmuret med massive sten, kan opnås ved at måle stentrykstyrken (f b ) for det aktuelle murværk, hvorefter f k kan bestemmes som: f k = 0,49 f b 0,7 (2) Baggrunden for formeludtrykket er nøjere beskrevet i Ældre murværks mekaniske egenskaber 2 Dvs. måles stentrykstyrken eksempelvis til: f b = 30 MPa fås: f k = 0, ,7 = 5,30MPa Sammenlignes (1) og (2), svarer (1) til, at der er anvendt en stentrykstyrke f b = 10 MPa. Udtrykket i (2) svarer til EC6 3 formel 3.1, hvor er anvendt følgende udtryk for f m = 0,68 MPa. Det vil sige: f k = 0,55 f b 0,7 0,68 0,3 = 0,49 f b 0,7 At f m altid kan regnes > 0,68 MPa skyldes, at fugen fastholdes ved friktion til stenene, hvilket betyder, at selvom der (som et tænkt tilfælde) anvendes fx rent sand (uden bindemiddel) som opmuringsmørtel, vil byggeriet, når først det står færdigt, besidde en trykstyrke svarende til (2) Måling af mørteltrykstyrken (f m ) Såfremt der er tale om en mørtel stærkere end en sædvanlig kalkmørtel, fx en mørtel med et hydraulisk bindemiddel (dvs. cement, hydraulisk kalk), kan mørteltrykstyrken specifikt bestemmes via X-boret. Med denne metode fås en konservativ værdi for f m. Denne værdi har naturligvis kun relevans, såfremt f m bestemmes til en værdi større end 0,68 MPa (for massive sten). Beregning af ældre murværk. Ver 0.7 2
3 Figur 1. Bestemmelse af mørteltrykstyrken med X-bor Med en eksperimentelt bestemt værdi for f b og f m bestemmes f k på sædvanlig vis ud fra EC6 til: f k = 0,55 f b 0,7 f m 0,3 (3) Elasticitetsmodulet beregnes ud DS/INF For fx kalkmurværk fås: E 0k = 150 f m f k I det aktuelle eksempel (hvor f b = 30 MPa) fås: E 0k = 150 0,68 f k = 150 0,68 5,30 = 541 MPa Der foretages som minimum 10 prøvninger. Såfremt fugen i områder skønnes nedbrudt i fuld dybde implementeres dette i resultaterne (som forholdsmæssigt sættes til 0). Dette er nøjere beskrevet i metodebeskrivelsen. Ved prøvningen skal byggeriets omfang og eventuelt varierende tilstand fra facade til facade vurderes. Såfremt byggeriet fx er flere karreer bygget på forskellige tidspunkter, skal der tages flere sæt prøver. Det skal endvidere vurderes om bagmur og formur kan henregnes til samme sæt af prøvninger eller der skal tages separate prøvninger af bagmuren Måling af stentrykstyrken (f b ) Dette foretages iht. EN Beregning af ældre murværk. Ver 0.7 3
4 Der udtages minimum 6 sten spredt repræsentativt over det aktuelle område. Såfremt der er tale om flere bebyggelser, hvor det vurderes, at stentypen afviger, skal der foretages flere prøvninger. Såfremt der i samme facade er foretaget et tydeligt skift i sten, foretages også flere prøvninger. Det skal også her vurderes om bagmur og formur kan henregnes til samme sæt af prøvninger eller der skal foretages separate prøvninger af bagmuren. Bagmuren kan være opbygget af en anden stentype end formuren, hvilket i sagens natur medfører, at der i projektmaterialet skal redegøres for disse forhold. Antallet af nødvendige prøvninger fastlægges i det enkelte projekt ud fra en ingeniørmæssig vurdering. For anvendelse af EN på genbrugssten skal det sikres, at partiet tilhører samme batch og ikke er en blanding af fx bagmurssten og frostfaste formurssten. Såfremt genbrugsstenene tilhører flere forskellige batch kan stentrykstyrken ikke umiddelbart bestemmes iht. denne standard. 2.2 Vedhæftningsstyrker Såfremt mørtlen i det aktuelle murværk er ren kalkmørtel, kan der normalt ikke regnes med nogen vedhæftning. Det vil sige, for murværk opmuret med ren kalkmørtel gælder: f xk1 f xk2 f vk0 = 0 MPa = 0 MPa = 0 MPa Den manglende vedhæftning ses tydeligt, når der skæres ud til huller i gammelt kalkmurværk. Sten og mørtel falder simpelthen fra hinanden under processen, hvilket i princippet illustrerer den manglende vedhæftning. Såfremt der skæres ud i murværk, hvori der er anvendt cement, sidder stenene normalt fast i større felter, hvilket omvendt viser, at der kan regnes med en vedhæftning. Værdier for vedhæftningsstyrker i eksisterende murværk, der kan anvendes til noget fornuftigt i den praktiske projektering, kan næsten kun bestemmes via forsøg. Enkleste metode er at bestemme f xk1 på stedet og f b som beskrevet ovenstående, og via formlerne i DS/INF167 bestemme f xk2 og f vk0. (afsnit (2), tabel 3 og tabel 4d). Værdien for f xk1 bestemmes via mobil fugeknækker som illustreret efterfølgende: Beregning af ældre murværk. Ver 0.7 4
5 Figur 2. Bestemmelse af f xk1 via mobil fugeknækker Omfanget af denne prøvning følger de samme retningslinier som for X-boret, angivet i afsnit Partialkoefficienter Partialkoefficienter for styrkeparametre baseret på in-situ målinger foretaget på det aktuelle byggeri, der er under projektering, kan, i henhold til beslutning i S1996 (normudvalget), reduceres med en faktor 0,9. Det vil for eksempel sige, at partialkoefficienten for trykstyrken bestemt på baggrund af målinger for f b og f m bliver: γ c = 0,9 1,6 = 1, Tilsyneladende værdier f xk1,app og f xk2,app Såfremt vedhæftningsstyrkerne er 0, er der kun den lodrette last fra egenvægten til at stabilisere vægfelterne for horisontal last. Den lodrette last tages i regning ved hjælp af de tilsyneladende (apparent) styrker: f xk1,app og f xk2,app, som er beskrevet efterfølgende: f xd1,app For bøjningstrækstyrken om liggefugen er udtrykket angivet i EN (6.16): hvor: f xd1,app = f xd1 + σ d (6.16) f xd1 er den regningsmæssige bøjningstrækstyrke af murværk med brudplanet parallel med liggefugerne (for murværk opmuret med ren kalkmørtel: 0 MPa). σ d er den regningsmæssige trykspænding på muren for det aktuelle lasttilfælde. Såfremt σ d svarer til en værdi, hvor normalkraften er større end 0,15 N Rd, skal vægfeltet tillige undersøges for søjlevirkning. Dette er dog sjældent nødvendigt for ældre murværk, hvor væggene er relativt tykke eller udført med faste bindere. Beregning af ældre murværk. Ver 0.7 5
6 2.4.2 f xk2,app f xk2,app er den tilsyneladende bøjningstrækstyrke om studsfugen, som fremkommer ved, at normalspændingen introducerer friktion i liggefugerne ved brud om lodret akse. f xk2,app, kan bestemmes iht. DS/INF udg. tabel 4.d som beskrevet i 2. note: Tabel 4 d: Basisbøjningstrækstyrken f xk2 i MPa bestemt ud fra bøjningstrækstyrken f xk1 og byggestenenes normaliserede trykstyrke f b. f xk1 Byggestenenes normaliserede trykstyrke f b MPa MPa ,10 0,29 0,32 0,34 0,34 0,34 0,34 0,34 0,34 0,34 0,15 0,32 0,39 0,44 0,49 0,50 0,50 0,50 0,50 0,50 0,20 0,36 0,43 0,48 0,54 0,60 0,64 0,66 0,66 0,66 0,25 0,40 0,47 0,52 0,59 0,64 0,69 0,74 0,79 0,82 0,30 0,44 0,51 0,57 0,63 0,68 0,73 0,78 0,84 0,89 0,35 0,49 0,56 0,61 0,67 0,73 0,77 0,82 0,88 0,93 0,40 0,53 0,60 0,65 0,71 0,77 0,82 0,87 0,92 0,98 2. Note: Ved lodret belastning på murværket kan som indgangsværdi i stedet for f xk1 anvendes (f xk1 + 0,25 σ d ), hvor σ d er en eventuel regningsmæssig trykspænding i snit parallel med liggefugerne fra den aktuelle lastkombination, konstruktionen undersøges for. Ved bestemmelse af σ d tages normalt udgangspunkt i p effektiv, hvor p effektiv er spændingen i det effektive tværsnit fraregnet døre og vinduer. Se efterfølgende skitse. Figur 3. Illustration af effektivt tværsnit Såfremt σ d = 0,40 MPa anvendes som indgangsværdi: Beregning af ældre murværk. Ver 0.7 6
7 f xk1,app = 0 + 0,4 0,25 = 0,1 MPa Dvs. første linje i tabel 4.d. Såfremt f b = 30 MPa aflæses: f xk2,app til 0,34 MPa I tabel 4d repræsenterer f xk1 vedhæftningen. Såfremt der ingen vedhæftning er fås f xk1 = f xk2 = 0 MPa, hvorved tabellen kunne udvides med en ekstra række 0 er. Det vurderes derfor rimeligt, at der i alle tilfælde kan ekstrapoleres mod værdien 0,0 (den i DS/INF 167 beskrevne værdi på 0,06 er kun medtaget for at tabellen skal være konsistent med tabel 4c og repræsenterer som sådan ikke nogen nedre grænse). 3. Vindlaster Beregning af laster, herunder vindlaster foretages på sædvanlig vis efter EN Bemærk dog følgende specielle forhold: 3.1 Reduktion af vindlast i bymæssig bebyggelse Mht. projektering i tæt bymæssig bebyggelse kan fænomenet displacement height tages i regning. Dette betyder i praksis, at når bygningerne står tæt, så reduceres den formelle højde, ud fra hvilken vindlasten beregnes. Beregning af ældre murværk. Ver 0.7 7
8 Modellen er beskrevet i EN Anneks A.5 som er gengivet nedenstående. Figur 4. Fra EN Vindlast i kortere periode Såfremt en konstruktion er under renovering og formuren fx er fjernet, skal bæreevnen naturligvis være tilstrækkelig i byggeperioden. Iht. EN kan den karakteristiske vindlast for korterevarende tidsperioder bestemmes iht. vejrudsigten. Det karakteristiske hastighedstryk kan dog ikke sættes lavere end 0,2 kn/m 2. Dette betyder, at værdien i praksis bliver 0,2 kn/m 2, da den faktiske vindhastighed svarende til 0,2 kn/m 2 sjældent optræder. En prognose på Hård vind kan dog regnes som værende grænsen (svarende til de 0,2 kn/m 2 ), hvorved der tages hensyn til meteorologiske usikkerheder, mm. Beregning af ældre murværk. Ver 0.7 8
9 I praksis kan korterevarende renoveringer således udføres og dimensioneres efter et karakteristisk hastighedstryk på 0,2 kn/m 2, når der løbende følges med på 5-døgnsvejrudsigten. Såfremt der varsles hård vind eller mere, skal konstruktionen afstives yderligere. Der bør således for disse byggesager udføres en plan for afstivning i forbindelse med projekteringen. 4. Understøtninger 4.1 Afstivende tværvægge De lodrette understøtninger udgøres normalt af gavlvægge eller indvendige tværvægge. Der kan dog være risiko for at de indvendige tværvægge bliver revet ned, reduceret, flyttet eller ombygget til lette vægge. Såfremt de indvendige tværvægge tages i regning som lodrette understøtninger, bør det sikres, at bygherren gøres opmærksom på, at de pågældende vægge er bærende og ikke må fjernes. I projektmaterialet skal det endvidere præciseres at vægge er bærende. Det vil dog altid være bygherren/rådgiveren, der er ansvarlig for en eventuel senere fejlagtig nedrivning af de bærende vægge. Det skal sikres, at reaktionskapaciteten i tværvæggen er tilstrækkelig. Reaktionskapaciteten kan bestemmes som R d,cap = 0,85 p d,tværvæg µ d Se efterfølgende for uddybning af udtrykket. Figur 5. Afstivende tværvægge. Reaktionskapacitet. ¼ stens forbandt Beregning af ældre murværk. Ver 0.7 9
10 Tværvægge er normalt muret i ¼-stens forbandt med facaden og reaktionskapaciteten bestemmes af friktionsbidraget i tværvæggen. Det ses, at der i hvert skifte er en længde på 228/4 = 57 mm, hvor den aktuelle friktion bidrager til reaktionskapaciteten. Højde af hvert skifte er 67 mm, hvilket medfører, at den samlede højde, hvor der kan regnes friktion fås til: 57/67 h = 0,85 h. Værdien for p d,tværvæg kan inkludere skillevæggens egenvægt til midt væg. Ved bestemmelse af p d,tværvæg skal der regnes med til gunst virkende laster For følgende værdier: p d,tværvæg = 10 kn/m µ d = 0,6/1,2 fås: R d,cap = 0,85 10 kn/m 0,6/1,2 = 4,25 kn/m 4.2 Afstivende etageadskillelser Såfremt den afstivende etageadskillelse blot består af et træbjælkelag med vederlag på pap, på den yderste ½ sten kan der ikke regnes med større reaktion end svarende til friktionen ved vederlaget svarende til egenlasten (til gunst). Det forudsættes således implicit, at der rundt om bjælken er luft, selvom hulrummet sædvanligvis er fyldt med mørtel. Dette kan dog ikke tages i regning på nogen måde, men udgør blot en ekstra sikkerhed i forbindelse med forankring i etageadskillelsen. Figur 6. Afstivende etageadskillelse. Konservativ antagelse om samling Såfremt der er behov for reaktionskapacitet ved etageadskillelsen i form af træk, kan i første omgang Københavns Kommunes altannotat 1 anvendes. Her står, bl.a.: Beregning af ældre murværk. Ver
11 Ved trækpåvirkning lokalt i murværket skal der redegøres for hvordan murværket kan overføre trækkraften til etageadskillelsen. Hvor trækkraften via murværket kan fordeles til mindst 3 etagebjælker kan det højst forventes, at der kan overføres 4 kn træk. Såfremt den regningsmæssige trækkraft er større end 4 kn, vil det være relevant at åbne ind til træbjælkelaget udefra for at konstatere, om løsningen er udformet anderledes end forudsat. Såfremt samlingen er løst anderledes, kan det være relevant at beregne den eventuelt større kapacitet for den aktuelle samling. Alternativt kan der åbnes ind til træbjælkelaget udefra og forankres hertil via egnet stålbeslag. 5. Beregning af horisontal belastede vægfelter 5.1 Generelt Generelt skal horisontalt belastede vægfelter beregnes ud fra brudlinjeteorien som angivet i EC6 afsnit 6.3. I EC6 skelnes der ikke mellem en horisontal jævn fordelt last eller en horisontal punktlast. I alle tilfælde skal beregningen foretages ud fra brudlinjeteorien. I programmet er der kun mulighed for at påsætte en jævn fordelt belastning, hvorfor vægfelter påvirket af kraftige punktlaster må gennemregnes manuelt (eller med andet egnet edb-program). Den manuelle beregning illustreres med et eksempel som er vist i bilag Udtræksstyrke af bolte Denne værdi kan næppe bestemmes teoretisk, men de forskellige producenter (ex. Expandet.dk; Hilti.dk; Strongtie.dk) angiver forskellige udtræksstyrker for deres produkter. Bemærk: I enkelte kommuner kræves alle indborede bolte afprøvet (til en last = 1,1 den regningsmæssige last). I andre kommuner er det tilstrækkeligt at afprøve et mindre antal. 6. Korrosionsbeskyttelse Korrosionsbeskyttelse af ståldele udføres iht. normen og de anerkendte fortolkninger. 6.1 Mindre ståldele For mindre ståldele, så som konsoller, bindere, armering, armeringssystemer etc. skal der anvendes rustfast stål. Fx austenitisk rustfast stål efter Yderligere oplysninger i DS/INF 167 i afsnit Supplerende bygningsdele og armering (bagest). Beregning af ældre murværk. Ver
12 De skrappe krav er indført, da ståldelene er direkte indbygget i mørtelfugen, som kan være ret aggressiv (kemisk) i kombination med, at murværket ikke giver megen beskyttelse for vandindtrængning. 6.2 Stålsøjler og bjælker Det er ikke praktisk muligt at udføre stålsøjler og bjælker som rustfast stål, hvorfor kravet om rustfast stål for disse komponenter er lempet til C5-I. I nogle tilfælde kan kravet lempes til C4, når der er etableret effektiv adskillelse mellem stål og murværk samt supplerende fugtbeskyttelse ved sokkel. Yderligere oplysninger kan ses her: 7. Litteratur 1. Københavns Kommune. Teknik- og Miljøforvaltningen, konstruktion. Opsætning og renovering af altaner på eksisterende bygninger, rev. 17. feb Statens Byggeforskningsinstitut og Teknologisk Institut Ældre Murværks mekaniske egenskaber EN Eurocode 6 Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk 4. DS/INF 167. Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Beregning af ældre murværk. Ver
13 Bilag 1 Side 1 af 4 Eksempel Parametre for det aktuelle eksempel er angivet på nedenstående figur. Figur B1. Geometri, regningsmæssig laster, etc. (Tegning fremkommer senere i bedre kvalitet) Tykkelse af væg: Stentrykstyrke (f b ): Højde mellem etageadskillelser (h): Bredde af vægfelt (b): Placering af brudlinje: 348 mm (massiv væg) 25 MPa 3200 mm 3000 mm x, y (optimeres ud fra de aktuelle parametre) For et 3-sidet understøttet vægfelt kræves en max værdi for b < 3,33/2 h iht. EN Dvs. b < 5328 mm, hvilket er opfyldt for det aktuelle vægfelt. Den vandrette last regnes at fremkomme fra en skrå kraft, der tillige har en lodret komposant. De regningsmæssige laster sættes til: P d,vand : P d,lodr : 8 kn 5 kn Bemærk: Nedenstående beregninger omhandler ikke udtræksstyrke/forankringen af den enkelte, men bæreevnen af hele vægfeltet over for den aktuelle punktlast samt nedenstående vindlast beregnet ved hjælp af brudlinjeteorien. Den regn. vindlast (q d ): 0,67 kn/m 2 Beregning af ældre murværk. Ver 0.7
14 Bilag 1 Side 2 af 4 Beregninger Den permanente lodrette regningsmæssige linjelast ved overkant væg til gunst for konstruktionen er bestemt til: 25 kn/m. På grund af åbninger bestemmes lasten midt i væggen (jf. princip tidligere vist i fig. 3) til: 35 kn/m, heri er inkluderet ½-delen af egenlasten af den aktuelle væg. Beregningerne er ikke gennemgået her, da de er trivielle, men kan afhænge af andre åbninger på begge sider af det aktuelle vægfelt. Forholdet h ef /t ef undersøges: Dette bestemmes til: h ef /t ef : 3200 mm/348 mm 9,2 Med den aktuelle lodrette last regnes søjlevirkningen negligibel. Iht. EN beregnes vægfeltet ud fra brudlinjeanalogien. Selve beregningerne i form af opstilling af arbejdsligningerne og optimering af placeringen af brudlinjerne er ikke detaljeret beskrevet i dette eksempel, da det alligevel skal foretages via et regneark eller lignende. Til dette notat er udviklet et regneark der kan beregne det aktuelle eksempel og andre tilsvarende konstruktioner. Styrkeparametre Indledningsvis beregnes den lodrette permanente normalspænding til gunst. Denne fås til: σ d : 35 kn/m/348 mm 0,1 MPa I henhold til afsnit 2.3 fås følgende regningsmæssige styrkeparametre: f xd1,app : 0 + 0,1 MPa 0,1 MPa 0,25 σ d : 0,025 MPa f xk2,app : 0,34 MPa/4 0,085 MPa (ekstrapolation fra punktet (0,10; 0,34) mod (0,0) f xd2,app : 0,085 MPa/1,7 0,05 MPa På baggrund af de 2 tilsyneladende parametre bestemmes bæreevnen for det aktuelle vægfelt vha. brudlinjeteorien. Det indre arbejde Momentkapaciteten bestemmes til: m xd1 : 0,1 t 2 /6 m xd2 : 0,05 t 2 / Nmm/mm 1009 Nmm/mm Det indre arbejde bestemmes på sædvanlig vis, hvor der tages hensyn til eventuelle indspændingsgrader, fx ved den lodrette understøtning. Beregning af ældre murværk. Ver 0.7
15 Bilag 1 Side 3 af 4 Det ydre arbejde Det ydre arbejde bestemmes dels for vindlasten og punktlasten. Punktlasten giver 2 bidrag, dels et momentbidrag fra den lodrette komposant parallel med forside af vægfeltet, dels et bidrag fra den vandrette komposant. De 2 bidrag er optegnet på efterfølgende figur. Figur B2. Bidrag fra punktlast til det ydre arbejde Bemærk: Momentbidraget fra P lodr vil være positivt eller 0 såfremt y < h 1. Såfremt y > h 1 vil momentbidraget være negativt eller 0. I begge tilfælde afhængig af hvilken pladedel enkeltlasten er placeret på. Såfremt momentbidraget er positivt, bidrager dette til det ydre arbejde og er således til ugunst for konstruktionen. Konservativt regnes altid med: et positivt momentbidrag fra den lodrette til ugunst når y < h 1. ingen momentbidrag fra den lodrette når y > h 1. Bestemmelse af x og y Placeringen af brudlinjen skal naturligvis optimeres således, at udnyttelsesgraden (α) bliver størst mulig. Bæreevnen er tilstrækkelig såfremt udnyttelsesgraden α = A y /A i < 1,0 Beregning af ældre murværk. Ver 0.7
16 Bilag 1 Side 4 af 4 Praktisk udførelse af beregningerne I praksis udføres beregningerne nemmest via et regneark. I det aktuelle tilfælde fås den mindste bæreevne for: x: 2,0 m y: 2,0 m Det ses at α: 0,97 og dermed er bæreevnen tilstrækkelig for de aktuelle laster. Kopi af regneark er vedlagt i bilag 2. Beregning af ældre murværk. Ver 0.7
17 Bilag 2 Side 1 af 1 Udskrift af regneark Teknologisk instititut Beregning af skrå punktlast på 3 - sidet understøttet vægfelt Version 0.3 Inddata Iteration Geometri vægfelt Brudlinieplacering Højde (h) 3200 mm x 2000 mm Bredde (b) 3000 mm y 2000 mm Tykkelse (t) 348 mm α 0,97 Geometri punktlast (P d ) Mellemregninger h mm P d vinkel 32 gr b mm m xd Nmm/mm Regningsmæssig punktlast m xd Nmm/mm P d,vand 8 kn P d,lodr 5 kn x < b x > b A y vind(trekant) Nmm Regningsmæssig vindlast A y vind(firkant) Nmm q d 0,67 kn/m 2 A y P_vand 0 Nmm Hvis h 1 > y A y P_lodr 0 Nmm - Styrkeparametre A y P_vand 8000 Nmm Hvis h 1 < y f xd1,app 0,1 MPa A y P_lodr 435 Nmm - f xd2,app 0,05 MPa ΣA y Nmm Indspændingsgrad A i - Nedre rand Nmm Bund 0 A i - Øvre rand Nmm Top 0 A i - Lodret rand Nmm Lodret kant 1 ΣA i Nmm h x1 h x2 h x mm mm 1800 mm Sum check 0 Rotationsbidrag Nmm Beregning af ældre murværk. Ver 0.7
STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK
2013-06-28 pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning Dette notat omhandler forskellige forhold relevant for beregninger af ældre murværk ifm renoveringer/ombygninger Notatet er således
Læs mereEn sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.
Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren
Læs merePRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes
Læs mereBEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereI den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde
Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereBÆREEVNE UNDER UDFØRELSE
2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER
pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast
Læs mereBEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT
Indledning BEREGNING AF U-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et
Læs mereMurskive. En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m. L: 3,5 m. t: 108 mm. og er påvirket af en vandret og lodret last på.
Murskive En stabiliserende muret væg har dimensionerne: H: 2,8 m L: 3,5 m t: 108 mm og er påvirket af en vandret og lodret last på P v: 22 kn P L: 0 kn Figur 1. Illustration af stabiliserende skive 1 Bemærk,
Læs mereMurprojekteringsrapport
Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter
Læs mereNedstyrtning af gavl Gennemgang af skadesårsag
, Frederikshavn Nedstyrtning af gavl 2014-11-28, Rambøll & John D. Sørensen, Aalborg Universitet 1/10 1. Afgrænsning Søndag d. 9/11 mellem kl. 11 og 12 styrtede en gavl ned i Mølleparken i Frederikshavn.
Læs mereStatisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223
Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:
Læs mereEPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri
EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.
Læs mereKom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse
Læs mereProjekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier
Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,
Læs mereLÆNGE LEVE KALKMØRTLEN
Tekst og illustrationer: Tekst og illustrationer: Lars Zenke Hansen, Civilingeniør Ph.d., ALECTIA A/S 3 LÆNGE LEVE KALKMØRTLEN I årets to første udgaver af Tegl beskrives luftkalkmørtlers mange gode udførelses-
Læs mereModulet kan både beregne skjulte buer og stik (illustreret på efterfølgende figur).
Murbue En murbue beregnes generelt ved, at der indlægges en statisk tilladelig tryklinje/trykzone i den geometriske afgrænsning af buen. Spændingerne i trykzonen betragtes i liggefugen, hvor forskydnings-
Læs mereNOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST
pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat
Læs mereEftervisning af bygningens stabilitet
Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
Læs mereUndgå stålsøjler i fuldmuret byggeri
A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs merePressemeddelelse Funktionsmørtler
18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb
Læs mereSag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15
STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15
Læs mereBærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.
Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...
Læs mereProjekteringsvejledning. Energirenovering af muret etagebyggeri
Projekteringsvejledning Energirenovering af muret etagebyggeri December 2016 Titel: Projekteringsvejledning Energirenovering af muret etagebyggeri Rekvirent: EUDP-sekretariatet Energistyrelsen Amaliegade
Læs mereLodret belastet muret væg efter EC6
Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan
Læs mereModulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til:
Binder Modulet beregner en trådbinders tryk- og trækbæreevne under hensyntagen til: Differensbevægelse (0,21 mm/m målt fra estimeret tyngdepunkt ved sokkel til fjerneste binder) Forhåndskrumning (Sættes
Læs mereSTATISK DOKUMENTATION
STATISK DOKUMENTATION A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 A2 A3 Projektgrundlag Statiske beregninger Konstruktionsskitser Sagsnavn Sorrentovej 28, 2300 Klient Adresse Søs Petterson Sorrentovej 28 2300 København
Læs mereBEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK
Læs mereKøbenhavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf
Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri, Konstruktion Tlf. 33 66 53 01 N O T A T DATO: 16. oktober 2006 REV.: TIL: FRA: VEDR.: 10. oktober 2012 hanfin, holviv, firsha K-håndbog
Læs mereBetonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber
Betonkonstruktioner, 1 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereDS/EN 1520 DK NA:2011
Nationalt anneks til DS/EN 1520:2011 Præfabrikerede armerede elementer af letbeton med lette tilslag og åben struktur med bærende eller ikke bærende armering Forord Dette nationale anneks (NA) knytter
Læs mereBEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S
Læs mereBærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.
Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...
Læs mereAfstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere
Afstand mellem konsoller/understøtning ved opmuring på tegloverliggere Rekvirent: Kalk og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Att.: Tommy Bisgaard Udført af civilingeniør Poul
Læs mereDimensionering af samling
Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene
Læs mereDilatationsfuger En nødvendighed
Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).
Læs mereEt vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.
Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke
Læs mereDS/EN DK NA:2013
Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget
Læs mereEksempel på anvendelse af efterspændt system.
Eksempel på anvendelse af efterspændt system. Formur: Bagmur: Efterspændingsstang: Muret VægElementer Placeret 45 mm fra centerlinie mod formuren Nedenstående er angivet en række eksempler på kombinationsvægge
Læs mereBEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6
BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Århus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk KOGEBOG TIL BEREGNING AF MURVÆRK
Læs mereBeregningsopgave om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af
Læs mereBrand. Branddimensionering
Side 1 Brandteknisk dimensionering af porebetonblokke af H+H porebetonblokke skal projekteres efter Eurocode EC6: Murværkskonstruktioner, DS/EN 1996-1.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereRedegørelse for statisk dokumentation
Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610
Læs mereProjekteringsprincipper for Betonelementer
CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA
Læs mereProjekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger
Projekteringsanvisning for Ytong porebetondæk og dæk/væg samlinger 2012 10 10 SBI og Teknologisk Institut 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Definitioner... 3 3 Normforhold. Robusthed... 3 4. Forudsætninger...
Læs mereNærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning
Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:
Læs mereDS/EN 1996-1-1 DK NA:2014
Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter
Læs mereKældervægge i bloksten
Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk
Læs mereEN DK NA:2008
EN 1996-1-1 DK NA:2008 Nationalt Anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk byggelovgivning
Læs mereStatisk projekteringsrapport og statiske beregninger.
Statisk projekteringsrapport og statiske beregninger. Sindshvilevej 19, st.tv. Nedrivning af tværskillevæg Underskrift Dato Udført af: Anja Krarup Hansen 09-03-2017 KONPRO ApS Rådgivende ingeniørfirma
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation
Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1
Læs mereMURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1
DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme
Læs mereDansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel
Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning
Læs mereTeknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System
2012, Grontmij BrS2001112 ISOVER Plus System Indholdsfortegnelse Side 1 Ansvarsforhold... 2 2 Forudsætninger... 2 3 Vandrette laster... 3 3.1 Fastlæggelse af vindlast... 3 3.2 Vindtryk på overflader...
Læs mereMurværksprojektering\Version 7.04 Eksempel 1. Kombinationsvæg
Kombinationsvæg Modulet beregner lastfordelingen mellem for- og bagmur for vindlasten og momentet hidrørende fra topexcentriciteten i henhold til de indgående vægges stivheder (dvs. en elastisk beregning)
Læs mereTillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002
Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Vodskovvej 110, Vodskov Ny bolig og maskinhus Sag nr: 16.11.205 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 09/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereSTATISK DOKUMENTATION
STATISK DOKUMENTATION for Ombygning Cæciliavej 22, 2500 Valby Matrikelnummer: 1766 Beregninger udført af Lars Holm Regnestuen Rådgivende Ingeniører Oversigt Nærværende statiske dokumentation indeholder:
Læs mereBEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER
BEREGNING AF VANDRET- OG LODRET BELASTEDE, MUREDE VÆGFELTER MED ÅBNINGER 1. Indledning Murværksnormen DS 414:005 giver ikke specifikke beregningsmetoder for en række praktisk forekomne konstruktioner som
Læs mereStatiske beregninger. Børnehaven Troldebo
Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar
Læs mereBeregningsopgave 2 om bærende konstruktioner
OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende
Læs mereDS/EN DK NA:2013
COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 3-1: Tårne, master og skorstene Tårne og master Forord Dette nationale
Læs mereA1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit
A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25
Læs mereDS/EN 1990, Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner Nationalt Anneks, 2 udg. 2007
Bjælke beregning Stubvænget 3060 Espergærde Matr. nr. Beregningsforudsætninger Beregningerne udføres i henhold til Eurocodes samt Nationale Anneks. Eurocode 0, Eurocode 1, Eurocode 2, Eurocode 3, Eurocode
Læs mereProjektering og udførelse Kældervægge af Ytong
Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.
Læs mereArmeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?
Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør
Læs mereCenter for Bygninger, Konstruktion
Københavns Kommune N O T A T VEDR.: DATO: 2005 REV.: 8. februar 2016 FRA: Konstruktion INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... 3 Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg... 3
Læs mereVEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA
VEJDIREKTORATET FLYTBAR MAST TIL MONTAGE AF KAMERA TL-Engineering oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1. Generelt... 3 2. Grundlag... 3 2.1. Standarder... 3 3. Vindlast... 3 4. Flytbar mast... 4 5. Fodplade...
Læs mereEN DK NA:2007
EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereSammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006
Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner
Læs mereInformationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer
Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,
Læs mereOm sikkerheden af højhuse i Rødovre
Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser
Læs mere4 HOVEDSTABILITET 1. 4.1 Generelt 2
4 HOVEDSTABILITET 4 HOVEDSTABILITET 1 4.1 Generelt 2 4.2 Vandret lastfordeling 4 4.2.1.1 Eksempel - Hal efter kassesystemet 7 4.2.2 Lokale vindkræfter 10 4.2.2.1 Eksempel Hal efter skeletsystemet 11 4.2.2.2
Læs mereStatikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013
Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse
Læs mereKonstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner)
Konstruktion IIIb, gang 9 (Formgivning af trykpåvirkede betonkonstruktioner) Hvad er beton?, kemiske og mekaniske egenskaber Materialeparametre ved dimensionering Lidt historie Jernbeton (kort introduktion)
Læs mereKRYDSBOR. Procedure for måling af indbankningslængden ses i afsnittet Praktisk anvendelse. Forsøgsresultater er vedlagt i bilag 1.
pdc/sol KRYDSBOR Indledning I dette afsnit beskrives udviklingen af et enkelt værktøj til bestemmelse af estimerede værdier for mørtlens trykstyrke. Værktøjet er et krydsbor, som er inspireret af et vingebor,
Læs mereEN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:
Læs mereStatik. Grundlag. Projektforudsætninger
Statik Grundlag Projektforudsætninger Der tages forbehold for eventuelle fejl i følgende anvisninger og beregninger. Statisk dimensionering af det konkrete projekt er til enhver tid rådgivers ansvar. Nyeste
Læs mereOpgave 1. Spørgsmål 4. Bestem reaktionerne i A og B. Bestem bøjningsmomentet i B og C. Bestem hvor forskydningskraften i bjælken er 0.
alborg Universitet Esbjerg Side 1 af 4 sider Skriftlig røve den 6. juni 2011 Kursus navn: Grundlæggende Statik og Styrkelære, 2. semester Tilladte hjælemidler: lle Vægtning : lle ogaver vægter som udgangsunkt
Læs mereMETODEVEJLEDNING OM FORUNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED ENERGIRENOVERING AF MUREDE ETAGEEJENDOMME
areh/kejo/lip/sol METODEVEJLEDNING OM FORUNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED ENERGIRENOVERING AF MUREDE ETAGEEJENDOMME Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk
Læs mereNye altaner på ældre bygninger
Nye altaner på ældre bygninger Kurt Manthey Larsen Københavns Kommune, Teknik og miljøforvaltningen Københavns kommunes altannotat Altantyper og ophængsmetoder Fejl i projektering Fejl i udførelsen Københavns
Læs mereVed komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende:
9. Beregning af komplekse tværsnit 9.1 Reference Ved komplekse tværsnit forstås: Ikke-rektangulære, bøjnings- og trykpåvirkede tværsnit, som illustreret efterfølgende: Fig. 9.1.1 Eksempler på ikke-rektangulære
Læs mereBilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION
Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation
Læs mereBeregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ
Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side
Læs mereElementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler
M. P. Nielsen Thomas Hansen Lars Z. Hansen Elementsamlinger med Pfeifer-boxe Beregningseksempler DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Rapport BYG DTU R-113 005 ISSN 1601-917 ISBN 87-7877-180-3 Forord Nærværende
Læs mereUDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG
UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08
Læs mere27.01 2012 23.10 2013
Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,
Læs mereC12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1
C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række
Læs mere3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1
3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 3 LODRETTE LASTVIRKNINGER 1 3.1 Lodrette laster 3.1.1 Nyttelast 6 3.1. Sne- og vindlast 6 3.1.3 Brand og ulykke 6 3. Lastkombinationer 7 3..1 Vedvarende eller midlertidige dimensioneringstilfælde
Læs mere