Notat vedr. privat dagpleje, private pasningsordninger og tilskud til privat pasning Privat dagpleje Dagtilbudslovens 21 Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø. Stk. 2. Dagtilbud i private hjem m.v. kan drives af kommunen som kommunal dagpleje Stk. 3. Dagtilbud i private hjem m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af en privat leverandør som privat dagpleje Privat dagpleje er en privat ordning til børn, der baseres på en aftale om drift mellem kommunen og den private dagpleje. Privat dagpleje, der drives efter aftale med en kommune, er omfattet af forvaltningsloven og offentlighedsloven, når de udfører opgaver for kommunalbestyrelsen, jf. retssikkerhedsloven. Der stilles ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal indgå aftaler om drift af privat dagpleje, ligesom der ikke stilles krav om med hvem, der kan indgås aftale. Det er således kommunalbestyrelsen, der afgør, blandt andet på baggrund af hensynet til den samlede forsyning af tilbud i kommunen, om den vil indgå aftale med en privat dagpleje. Kommunalbestyrelsen er ikke forpligtet til at indgå aftale alene på grund af, at den tidligere har indgået en tilsvarende aftale med en anden privat dagpleje. Den private dagpleje skal i lighed med den kommunale dagpleje leve op til blandt andet dagtilbudslovens formålsbestemmelser samt krav om udarbejdelse af pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering. I aftalen mellem en privat dagplejer og kommunalbestyrelsen skal det sikres at forældrene har indflydelse på arbejdet med børn i dagplejen. Aftalen mellem den private dagpleje og kommunalbestyrelsen har en række minimumskrav den skal indeholde fx antal børn, personalemæssige forhold m.v. Inden der kan modtages børn i en privat dagpleje, skal den stedlige kommune, hvori dagplejen ligger, godkede dagplejen for at sikre gode forhold og kvalitet i tilbuddet. Godkendelse af den kommunale og private dagpleje skal finde sted ud fra ensartede krav. En dagplejer skal have tilstrækkelige personlige kvalifikationer til at kunne opfylde formålsbestemmelsen og de øvrige krav til pædagogisk indhold, der følger af dagtilbudsloven. Krav, der er pædagogisk og objektivt begrundede, må derfor anses for saglige krav ved godkendelse af en dagplejers personlige kvalifikationer. Der kan maksimalt modtages 5 børn i en privat dagpleje. Varetages dagplejen af flere personer, der hver for sig opfylder kravene for godkendelse, kan der modtages op til 10 børn i en enkelt dagplejeordning. 1
Reglerne om tilskud og forældrenes egenbetaling ved privat dagpleje adskiller sig fra de almindelige tilskuds- og betalingsregler, der gælder for kommunale institutioner, den kommunale dagpleje og selvejende daginstitutioner. Indgår kommunalbestyrelsen en aftale om driften af en privat dagpleje, skal kommunalbestyrelsen give et tilskud pr. barn i den private dagpleje. Tilskuddet går til driften af den private dagpleje. Der gælder ikke regler for størrelsen af tilskuddet, som derfor alene afhænger af den indgåede aftale mellem kommunalbestyrelsen og den private dagpleje. Ved aftalen tages udgangspunkt i den enkelte private dagplejes budget, men kommunalbestyrelsen har ikke den samme pligt ved den kommunale dagpleje til at dække hele den resterende driftsudgift (nettodriftsudgift) til den private dagpleje, når forældrenes egenbetaling er fratrukket. Kommunalbestyrelsen har således ikke pligt til at yde et tilskud, der svarer til 75 pct. af den private dagplejers budgetterede udgifter for driften. I den private dagplejes budget kan der derfor indgå midler fra private virksomheder med videre. Forældrenes egenbetaling for en plads i en privat dagpleje kan maksimalt udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede bruttodriftsudgifter som er godkendt af kommunalbestyrelsen. Børn i privat dagpleje er berettigede til et fripladstilskud, hvis forældrene kan dokumentere, at deres aktuelle indtægter ligger indenfor fripladsskalaen. Som for øvrige dagtilbud gælder det, at fripladstilskuddet beregnes før eventuelt søskendetilskud og tilskud af behandlingsmæssige og socialpædagogiske årsager. Søskendetilskuddet i forbindelse med brug af privat pasning efter dagtilbudsloven fastsættes til 85 pct. af søskendetilskuddet af det billigste alderssvarende dagtilbud i kommunen. Private pasningsordninger Dagtilbudslovens 78 Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller delvist ved betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn. Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning. Dagtilbudslovens 79 Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5 børn. Stk. 2 Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10 børn. Private pasningsordninger (private børnepassere) er tilbud om pasning, der ligger uden for den vifte af pasningsmuligheder, der kaldes dagtilbud i dagtilbudsloven. Private pasningsordninger er derfor ikke omfattet af reglerne i dagtilbudslovens afsnit II om dagtilbud. 2
Private pasningsordninger afviger fra dagtilbud og tilskud til privat pasning og pasning af egne børn ved, at ordningerne som udgangspunkt drives uden offentlige midler. Ordningerne er finansieret af forældrebetaling og eventuelle tilskud fra privat side. Private pasningsordninger er omfattet af formålsbestemmelsen i 1. Pasningsordningerne indgår ikke i de tilbud, som kommunalbestyrelsen kan anvise plads i som led i sin forsyningsforpligtelse eller dagtilbudsloven. De personer, der varetager pasning af børn i en privat pasningsordning, er ikke ansat af kommunalbestyrelsen. Pasning af et barn i en privat pasningsordning er baseret på en aftale mellem barnets forældre og den private pasningsordning. Det er således den private pasningsordning, der bestemmer hvilke forældre, der indgås aftale med og således hvilke børn, der modtages i pasningsordningen. I aftalen reguleres blandt andet, hvor meget forældrene skal betale for pasning i pasningsordningen. Forældrene betaler direkte til den private pasningsordning. Forældre kan efter dagtilbudslovens 80 ansøge kommunen om at modtage et tilskud til brug for pasning i en privat pasningsordning. Tilskuddet forudsætter, at kommunen godkender aftalen mellem den private pasningsordning og forældrene om pasning. Tilskuddet udbetales til forældrene og skal nedbringe deres udgift til pasningen. Ved kommunens vurdering af om en privat pasningsordning kan få tilladelse, skal kommunen, såfremt der er tale om en dagplejelignende privat pasningsordning, lægge vægt på de samme hensyn, som ved godkendelse af private og kommunale dagplejere. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med forholdene i private pasningsordninger. Tilsynet skal foretages, der hvor den private pasning finder sted. Får Kommunalbestyrelsen kendskab til, at forholdene i en privat pasningsordning er uforsvarlige, kan Kommunalbestyrelsen inddrage en allerede udstedt tilladelse. Tilsynsforpligtelsen efter dagtilbudsloven suppleres af kommunens generelle forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold, som børn og unge i kommunen lever under. Tilskud til privat pasning Dagtilbudslovens 80 Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter 19, stk. 2 og 3, eller 21, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2-4. Stk. 2. Kommunal bestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud til privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af aldersgruppen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre med børn under 24 uger. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre i kombination med, at barnet har en plads i et dagtilbud. 3
Dagtilbudslovens 81 Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning og føre løbende tilsyn med ordningen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til kommunens udgifter til administrationen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til privat pasning bortfalder. Kommunalbestyrelsen har således efter dagtilbudsloven en pligt til at give tilskud til forældre, der ønsker at benytte privat pasning, inden for de rammer som kommunen har mulighed for at fastsætte. Kommunalbestyrelsen kan på forskellig vis sætte rammer for i hvilket omfang, der ydes tilskud til privat pasning. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at tilskuddet kun gives til en bestemt del af aldersgruppen. Fx kan Kommunalbestyrelsen beslutte, at tilskuddet alene gives, til børn i alderen ½ til 3 år, eller at tilskuddet gives indtil barnet almindeligvis optages i børnehave. Kommunalbestyrelsen har dermed mulighed for at tilpasse ordningen til de lokale forhold. Formålet med denne mulighed er at skabe større fleksibilitet for forældre, eksempelvis selvstændige og/eller enlige forsørgere, således at de kan genoptage arbejdet helt eller delvist samtidig med, at barnet kan blive passet i hjemmet. Ordningen om tilskud til privat pasning udgør for forældrene et pasningsalternativ i forhold til viften af pasningsmuligheder i dagtilbudsregi, som kommunen tilbyder som en del af forsyningsforpligtelsen. Samtidig giver tilskudsordningen mulighed for at imødekomme den enkelte families pasningsbehov og det enkelte barns behov i en kortere eller længere periode. Tilskuddet kan ikke anvendes til forældrenes egen pasning af barnet. Tilskud til privat pasning kan ikke gives til forældre, der indgår aftale med en au-pair om pasning af barnet. Au-pair er et uddannelsesophold og de opgaver, en au-pair varetager hos værtsfamilien, regnes ikke som lønnet arbejde. En au-pair har derfor opholdstilladelse, men ikke arbejdstilladelse. I modsætning til de private dagplejere er der ingen minimumskrav til en pasningsaftale med der står at en pasningsaftale bør indeholde nogle grundlæggende og generelle elementer fx hvem indgås aftalen mellem, pasningsbehov, arbejdstid m.v. Det er imidlertid også vigtigt, at forældrene og den private passer/pasningsordning på forhånd afklarer, hvilke forpligtelser og rettigheder pasningsaftalen indebærer for de to aftaleparter. Forældrene kan også indgå aftale med en passer, hvor forældrene ansætter passeren, eksempelvis i de tilfælde hvor forældrene indgår aftale om pasning i forældrenes eget hjem, eller flere forældre går sammen og ansætter en passer til at passe børnene i et af forældrenes hjem, vil der som oftest være tale om et arbejdsgiver-/lønmodtagerforhold. 4
Tilskuddet skal mindst udgøre 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive støttepædagog i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsens tilskud må dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasning. Reglerne for betaling og tilskud i dagtilbud gælder ikke for tilskud til privat pasning. Dog gælder reglerne om søskendetilskud for privat pasning. Søskendetilskuddet i forbindelse med brug af privat pasning efter dagtilbudsloven fastsættes til 85 pct. Af søskendetilskuddet af det billigste alderssvarende dagtilbud i kommunen. Hvad er forskellen mellem private dagplejere og private børnepassere? I forbindelse med en privat dagplejer indgås der en driftsaftale mellem kommunen og den private dagplejer. Pasning af et barn i en privat pasningsordning (privat børnepasser) er baseret på en aftale mellem barnets forældre og den private pasningsordning. Der stilles ikke krav om, at kommunalbestyrelsen skal indgå aftaler om drift af privat dagpleje men kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til privat pasning. Den private dagpleje skal bl.a. leve op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser samt krav om udarbejdelse af pædagogiske læreplan og børnemiljøvurdering, det skal en privat børnepasser ikke. I aftalen mellem en privat dagplejer og kommunalbestyrelsen skal det sikres at forældrene har indflydelse på arbejdet med børn i dagplejen, dette krav stilles ikke i forbindelse med de private børnepassere. Indgår kommunalbestyrelsen en aftale om driften af en privat dagpleje, skal kommunalbestyrelsen give et tilskud pr. barn til den private dagpleje. I forbindelse med de private børnepassere udbetalte tilskuddet til forældrene. Tilskuddet til de private pasningsordninger, skal mindst udgøre 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive støttepædagog i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen har ikke den samme forpligtigelse i forbindelse med de private dagplejere, her fastsætter kommunalbestyrelsen selv tilskuddet. Børn i privat dagpleje er berettigede til et fripladstilskud, det er børn hos private børnepassere ikke. De private børnepassere indgår ikke i de tilbud, som kommunalbestyrelsen kan anvise plads i som led i sin forsyningsforpligtelse, det gør de private dagplejere derimod. Jørn Thomsen, Afdelingsleder Struer den 23. januar 2014 5