Trædesten Fremtid Et sted langt ud i morgendagen er to børn fanget på jordklodens højestepunkt resten af verden er sunket i havet på grund af menneskehedens mangel på evner til at håndtere verdens konflikter og udfordringer. Det ser sort ud for de to børn, da der pludseligt skyller en flaskepost med en besked til de to børn: Red verden - send flaskeposter til fortiden, find ud af hvad der er sket og søg hjælp til nye løsninger og de to børn ser ingen andre muligheder... Nutid Nu er flaskeposter fra de 2 børn begyndt at skylle i land i Aarhus havn... Fortid Her kan også læse en fortælling fra vores fortid, som kan inspirere
Her er flaskeposterne fra de 2 børn: Vi forsøger at få hvad vi kommer fra. Prøver at forstå den tid i lever i, så vi kan forandre fortællingen hen mod verdens undergang: Fortæl os om: 1 Hvad er det for rødder I bygger verden på? 2 Hvad er jeres drømme? 3 Hvad er verdens og jeres største uro? 4 Hvad har I søgt og hvad søger I? 5 Hvad har lammet eller tilfrosset jeres tiltag? 6 Hvilke opgør har der været og har I haft? 7 Hvad har I måttet sige farvel til? 8 Hvad har I måttet acceptere? 9 Hvad tænker I kan være en ny begyndelse?
Rødder Trædesten #3 Du kan søge inspiration fra myten om Ragnarok Her frit genfortalt... Ragnokmyten finder sted i tiden før begyndelsen på den verden vi kender I en verden, hvor guder og mytiske væsner færdes på Jorden. Det er historien om en jord - på vej til at møde sin egen undergang. Trin for trin bryder verden sammen. Naturkatastrofer, stormflod og jordskælv ryster jorden og efterfølges af en 3 år lang vinter, Fimbulvinteren. Efter den følger en kæmpe krig, et Ragnarok, en absurd kamp uden vindere, hvor håbløshed, vrede og had tænder en uudslukkelig ild, der til sidst sænker verden i havet... Helt uvidende om det, der venter, vokser to børns venskab i Midgårds have...
Book of doom - Ragnarok - Rødder Et mægtigt træ folder sin krone ud over verden. Det er livets træ, kæmpeasken Ygdrassil. Under træets top, på den mægtige stamme, holder guderne til - og under gudernes bolig er Midgård, som er det sted, hvor menneskene bor. De gamle koner, Nornerne, vander dagligt Yggdrasils rødder med livets vand og spinder skæbnetråde én til hvert levende væsen. Nogle er lange, nogle korte, og nornerne kan altså vælge, hvornår mennesket skal til dødsriget Hel. Nogle tråde har knuder og brud, og herved bestemmer de den enkeltes lykke og ulykke. To børns tråde er netop nu i gang med at blive spundet. En dreng og en pige, to tråde der starter side om side. To børn, som vokser op sammen i Midgårds idylliske have som de bedste venner. Flaskeposten Rødder Hvad tænker I når I hører ordet Rødder? Hvordan var din start på livet og hvad tror I at det har af betydning for hvem I bliver? Er det vigtigt at have Rødder? Måske hvis vi hører om din begyndelse, kan genkalde os vores egen og skabe et afsæt for #1
Book of doom - Ragnarok - Drøm Den lysende regnbue, Bifrost, strækker sig fra Midgård ved træets fod op til stammen og danner bro mellem guder og mennesker. De to børn elsker at følge det farvestrålende lys med øjnene og drømme om de gyldne sale i Asgård, hvor guderne holder fest fra morgen til aften. Men mennesker nøjes ikke med at drømme. De håner nornernes spinderi og tror, at de kan ændre deres skæbnetrå-de ved at følge broen op til gudernes verden, blive udødelige og leve i sus og dus. Men broen kan kun betrædes af guderne. For mennesker er den blot en spejling af deres egne fantasterier, et drøm-meskær. Og ligesom der ikke er langt mellem vidunderlig drøm og skrækindjagende mareridt, har mangen et menne-ske oplevet, hvordan faldet går direkte til underverdenens kaos, når broen viser sig ikke at kunne bære. Et enkelt fejl-trin, et ubetænksomt skridt, kan måske tage hele verden omkring sig med i faldet Flaskeposten Drøm Vi husker ikke hvad vores egne drømme var eller hvad mnenneskene drømte om for verden? Hvad er jeres drømme? For jer selv? #2
Book of doom - Ragnarok - Uro Ved det første skridt brister regnbuebroens smukke lys i et kæmpe regnskyl. Jorden ryster, så det rusker helt op i livstræets top. Ørnen Hræsvælg, den store ligsluger, letter fra sin udkigspost i de øverste grene. Dens store vingefang trækker et ildevarslende tæppe af mørke hen over himlen. Midgårdsormens hale pisker, så flodbølgerne vælter ind over land. Klipper flækker og udslugtne vulkaner spyer ild. Blade, huse og dyr hvirvles sammen med røg og skumsprøjt i en hvirvel af tordenskyer og lynglimt. Intet sted føles sikkert. Angste bryder familierne op, og de to børns skæbnetråde rives brutalt fra hinanden i flugten. Flaskeposten Uro Vi husker oplevelsen af at stå midt i en verden der slog revner- at blive revet midt over og adskilt fra hjem og fra den, man holdt af. At flyde med en ustoppelig flodbølge, være ved at drukne og febrilsk søge efter ly og fodfæste. Hvorfor brød den trygge verden, fyldt med smukke drømme, sammen? Hvad kan få jeres verden til at slå revner? Hvad truer verdens freden og verdens overlevelse i nutiden? #3
Book of doom - Ragnarok - Ensom søgen Den ene naturkatastrofe følger den anden. Jorden skælver, vulkaner spyer ild og floderne går over deres bredder. Luften er fyldt med røg, støv, aske. Alle er i konstant alarmberedskab, og forsøger forvirret at redde sig selv og deres nærmeste. De to børn rives op med rode igen og igen. Alt er vendt på hovedet. Børnene passer små søskende og til sidst også forældre og bedsteforældre, der én efter én giver op. Til sidst står de to børn helt rodløse, helt alene. Det eneste, der holder dem, er mindet om hjertevennen fra de idylliske dage i Midgårdshave fra tiden før... Flaskeposten Ensom søgen Vi husker at vores verden slog revner, og at ingen havde overskud til at redde andre end sig selv. Vi husker savnet efter en ven, en at dele sine tanker med. Vi husker, hvordan det er at blive ladt alene, og se andre, der har en at holde i hånden. At søge efter den anden - efter sig selv Hvad tænker I er ensomhed? Hvad søger I? #4
Book of doom - Ragnarok - Tilfrysning Solen giver op for rusk og regn. Frosten kommer med sit blege knoglede ansigt, og spreder sin snekappe over bakke og skov i 3 år i træk. Uden sommer, ingen høst. Hvert et lille korn er spist, og alle har opgivet at søge efter mad og varme. Sulten har udmarvet krop og sjæl. Hjerne, hænder og fødder er forlængst stået af. Alle føler, at enden er nær. Ingen kan se en udvej. Alt levende søger ly og går i dvale. Pigen søger ly i en gammel rævehule, hvor hun ligger i helt stille uden begreb om hvor mange dage, måneder eller år, der er gået. Kulden bliver til en lille hård snebold i maven. Drengen sidder gemt i en grotte, hvor han presser tiden ved at lægge evighedens mønster af isstykker. Flaskeposten Tilfrysning Vi husker fornemmelsen af ikke at kunne se en udvej. At ansigter fryser fast i en hård grimasse og hænderne knuges til fastlåste knytnæver. Vi kender fornemmelsen af at være handlingslammet, og bare vente på det, der føles uundgåeligt. Har I oplevet at føle dig fastlåst, handlingslammet eller kold indeni? At opleve at verden er sat på pause? #5
Book of doom - Ragnarok - Opgør Da sker det uundgåelige. Kæmpeasken Yggdrasils stamme skælver. Guden Heimdals rungende gjallerhorn lyder. Den frygtindgydende Fenrisulv slipper fri, og jager vildt hen over de sorte frostsprængte marker. Ragnarok, det store opgørs time, er nær. Fra alle skjulestederne vælter forkomne væsener frem for at drage af sted i kamp. Deres våben er hvad, hvad deres hænder kunne finde. Alle søger de mod Vigridsletten, hvor det endelige slag finder sted. En kamp uden vindere - en kamp med det eneste formål at sætte en stopper for al smerten. De to børn drager med. Skæbnen vil, at da Heimdals gjallerhorn lyder, står de ansigt til ansigt. På trods forandringen, smerten, kulden, genkender hun sin barndoms hjerteven. En tåre løber ned over hendes kind - og smelter hans forfrosne hjerte. De sænker deres våben og løber hånd i hånd væk fra kamppladsen for, at gemme sig bag et klippestykke. Flaskeposten Opgør Vi husker fornemmelsen af opgøret, som en mørk passage frem mod noget nyt. Vi kender fornemmelsen af at alt er en stor kampplads, alt brænder sammen, alt ser sort ud - enden er nær. Har I oplevet en stor omvæltning? Hvad er omvæltningerne i verden i jeres tid? #6
Book of doom - Ragnarok - Afsked Slaget føles uendelig langt, og de mange ofres blod blander sig med jetters og guders blod, flyder ud over verden, ned i revner og sprækker og antændes, som var det olie, af ilden fra Hel. En uslukkelig brand breder sig, og sænker hele verden i havet. Med ét opsluges alt det, børnene har kendt af havet. Alt det gode og glæden, men også smerten af savnet. Selvom meget af det var barsk og hårdt, er det alt, hvad de har kendt til... Flaskeposten Afsked At gå frem betyder, at vi efterlader noget eller nogen. At vi må sige farvel til det der var? Har I oplevet at måtte tage afsked? Hvad tror I vi må sige farvel til i verden for at skabe en verden der kan overleve? #7
Book of doom - Ragnarok - Accept Ved fælles hjælp redder de to børn sig i land, på det eneste klippestykke, som stadig er over havets sorte spejl. Her sidder de, deres eneste nærværende minder er kulde, smerte og had. Hvad nu? Skal de bare lade sig synke ned i det sorte vand, og også lade flyde væk? Men deres livstråde er spundet af grundige hænder. Som var de marionetter, ser de hinanden i øjnene. Den ene rækker hånden frem. Den anden tager imod, og dér, i mødet mellem deres hænder, spirer et fælles minde: Fra begyndelsen, fra tiden før, et lille frø af guld fra livstræet Ygdrassil. Aller dybest i pigens lomme har det overlevet. De planter frøet i aske og lommeuld på den hårde klippe. De passer, plejer og vander det med livets vand. Solen løfter sit ansigt over den nye verden, og flytter ind i den prægtige hal ved himlens rand. Med sin varme giver solen kraft til sin lille datter - det lille frø der langsomt vokser sig stærkere. Flaskeposten Accept Nogen gange skal der så lidt til for at redde gnisten i et andet menneskes liv. Nogen gange må man accpetere tingenes tilstand som de er for at komme videre... Har I oplevet at hjælpe en anden videre? Eller selv at blive hjulpet? #8
Book of doom - Ragnarok - Ny begyndelse Det lille frø vokser sig større og større, og et lille nyt livstræ tager form. Fra et sted i fortid eller fremtid driver en fla-skepost i land. De to børn tager den nysgerrigt op. Et spejl af en drøm fra før eller efter. De sender et svar af sted med håbet om, at nogen derude tager imod. Nye flaskeposter driver i land og langsomt tager en ny verden form i deres hoveder og omkring dem. Et mulighedernes mødested en ønskeø et sted, hvor alt kan ske. Flaskeposten Ny begyndelse En ny virkelighed, en verden skal vokse frem... Vil I hjælpe os med at skabe den nye verden? Hvordan synes I den skal se ud? #9