Folkeoplysningsloven for frivillige sociale organisationer Indhold Indledning Baggrunden for den nye lov Kommunalbestyrelsens og folkeoplysningsudvalgets rolle Kommunalbestyrelsen Folkeoplysningsudvalget Oversigt over støttemuligheder Hovedområde 1 Hovedområde 2 Direkte støttemuligheder til egen forening (hovedområde 2) Krav til foreningens opbygning og virke Aktivitetstilskud Anvisning af offentlige lokaler og udendørs anlæg Tilskud til private lokaler Børn og unge under 25 år Særlige tilskud Ansøgning og ansøgningsfrister Regnskab, revision og tilbagebetaling Samarbejdsmuligheder med eksisterende oplysningsforbund (hovedområde 1) Almindelig aftenskolevirksomhed Debatskabende arrangementer (10%-puljen) Her kan du læse mere Vil du vide mere Indledning Formålet med denne pjece er at informere om støttemulighederne i forhold til den nye folkeoplysningslov, som trådte i kraft den 1. januar 2001, samt de ændringer, der blev vedtaget i marts 2002 og juni 2004. I pjecen gøres der opmærksom på de krav, der stilles til en forening, der vil søge støtte, hvilke aktiviteter der skal eller kan ydes støtte til, hvem der behandler ansøgninger m.v. Folkeoplysningsloven er en rammelov, og det er forskelligt, hvordan loven administreres i de enkelte kommuner. Denne pjece beskriver lovens overordnede rammer og giver eksempler på folkeoplysende aktiviteter, som nogle kommuner har ydet støtte til. For at få oplyst, hvordan de nærmere regler og støttemuligheder er i den kommune, hvor din forening er hjemmehørende, skal du henvende dig til den kommunale forvaltning, der administrerer folkeoplysningsområdet. Redaktionen af pjecen er afsluttet i maj 2006. Baggrunden for den nye lov Formålet med revisionen af folkeoplysningsloven har været at styrke folkeoplysningen i forpligtende fællesskaber og sætte fokus på de enkelte initiativtageres idégrundlag. For at fremme værdierne og det idébetonede i folkeoplysningen, er det tidligere benyttede "kredsbegreb" skiftet ud med et "foreningsbegreb". Det betyder, at der nu som hovedregel kun kan ydes støtte til folkeoplysende virksomhed, når der står en forening bag. Formålet med denne ændring har blandt andet været at sikre, at der ikke ydes tilskud til kommerciel virksomhed, at styrke folkeoplysningen i fællesskaber, og at forenkle tilskudsreglerne. Foreningen skal have et formål og et værdigrundlag, som med udgangspunkt i folkeoplysningsaktiviteten styrker medlemmernes evne og lyst til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Det er med andre ord ikke tilstrækkeligt at sætte aktiviteter i gang for at opnå tilskud efter loven. Initiativtagerne skal ville noget med aktiviteterne. Derfor må det understreges, at ikke al mellem-menneskelig aktivitet er tilskudsberettiget som 1 / 7
folkeoplysning efter folkeoplysningsloven. Folkeoplysningsudvalget afgør, om en forening kan betragtes som en folkeoplysende forening. Kommunalbestyrelsens og folkeoplysningsudvalgets rolle Folkeoplysningsloven er en rammelov. Mange beslutninger er lagt ud i den enkelte kommune, hvor de er delt mellem kommunalbestyrelsen og folkeoplysningsudvalget. Afhængig af de enkelte kommuners kultur- og fritidspolitik er det forskelligt, hvordan loven opfyldes lokalt. Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for, at kommunen lever op til lovens intentioner. Samtidig er det også kommunalbestyrelsen, der fastsætter og fordeler beløbsrammerne til det samlede område. Det sker i forbindelse med den årlige budgetbehandling. I forhold til folkeoplysningsloven har kommunalbestyrelsen følgende opgaver: At yde tilskud til aktiviteter for børn og unge At fastsætte en tilskudsmodel, dvs. om tilskud skal bygge på f.eks. regnskabstal, medlemstal eller andre nøgletal At fastsætte tilskudsregler for det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde At stille offentlige lokaler til rådighed At yde tilskud til foreningers private lokaler At fastsætte retningslinier for anvendelsen af aftenskolernes 10%-pulje At nedsætte et folkeoplysningsudvalg (frivilligt) At være ankeinstans for folkeoplysningsudvalgets afgørelser Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at den i særlige tilfælde vil yde tilskud til folkeoplysende foreninger, der ikke er hjemmehørende i kommunen. Folkeoplysningsudvalget I forbindelse med den seneste revision af Folkeoplysningsloven blev det gjort frivilligt for kommunerne at nedsætte folkeoplysningsudvalg. Langt de fleste kommuner har dog valgt at fortsætte udvalgene. Hvis man vælger at nedsætte et udvalg, skal det sammensættes i månederne efter kommunalvalget, dog senest 1. april det efterfølgende år. Det skal have mindst syv medlemmer. Deraf skal et mindretal være kommunalbestyrelsesmedlemmer, og et flertal skal repræsentere lokale foreninger og aftenskoler, der modtager tilskud eller får anvist lokaler efter folkeoplysningsloven. Lokale foreninger kan opstille kandidater til udvalget. Man kan få flere oplysninger om, hvordan valgproceduren er fastlagt lokalt f.eks. i folkeoplysningsudvalgets vedtægter, som kommunen skal udlevere. Folkeoplysningsudvalget har følgende opgaver: At stille forslag til kommunalbestyrelsen om beløbsrammen til folkeoplysende virksomhed, og om fordelingen til områder og formål At offentliggøre regler for at opnå tilskud til folkeoplysende virksomhed At offentliggøre oversigter over offentlige lokaler At afgøre, om en forening efter loven skal betragtes som en folkeoplysende virksomhed At behandle ansøgninger om tilskud og lokaleanvisning At informere, rådgive og bistå med administrativ hjælp til mindre og nyere initiativtagere Oversigt over støttemuligheder De støttemuligheder, der er med Folkeoplysningsloven, falder ind under to hovedområder. 2 / 7
Hovedområde 1 Hovedområde 1 henvender sig til aftenskolerne, der kan opnå: Tilskud til foredrag, voksenundervisning, kurser og studiekredse Særlige tilskud Anvisning af lokaler Tilskud til lokaler 10% puljen til debatskabende arrangementer Hovedområde 2 Hovedområde 2 henvender sig til folkeoplysende foreninger, der kan opnå: Aktivitetstilskud Aktivitetstilskud til børn og unge Særlige tilskud Anvisning af lokaler Tilskud til lokaler Via et samarbejde med aftenskolerne kan foreninger også opnå: Delvis finansiering af kurser og foredrag Finansiering af debatskabende arrangementer Direkte støttemuligheder til egen forening (hovedområde 2) Frivillige sociale foreninger, der vil godkendes som folkeoplysende foreninger og dermed blive berettiget til støtte ifølge folkeoplysningsloven, skal opfylde nedenstående betingelser: Krav til foreningens opbygning og virke For at opnå tilskud efter loven skal foreningen: Have vedtægter, som opfylder kravene i loven (se vedtægtskravene på næste side) Have formuleret et formål med foreningsdannelsen, som fremgår af vedtægterne Tilbyde folkeoplysende virksomhed efter Folkeoplysningsloven Have en bestyrelse, der består af mindst 5 personer Være demokratisk opbygget, typisk ved afholdelse af en årlig generalforsamling Bygge på aktivt medlemskab og have mindst 5 betalende medlemmer Som udgangspunkt være åben for alle, som tilslutter sig foreningens formål Være hjemmehørende i tilskudskommunen Have en virksomhed, der er almennyttig og kontinuerlig (almennyttig betyder, at foreningen ikke må have til formål at tjene penge til berigelse af enkeltpersoner, og der skal ydes en indsats der rækker ud over foreningens medlemmer. Kontinuerlig betyder, at der skal være regelmæssige aktiviteter. Ét årligt arrangement er ikke tilstrækkeligt grundlag for en godkendelse som folkeoplysende forening.) Den nye folkeoplysningslov stiller også krav til vedtægterne i de folkeoplysende foreninger. En folkeoplysende forenings vedtægter skal indeholde følgende elementer: Foreningens formål, dvs. beskrivelse af idégrundlaget Valg til bestyrelsen og antallet af bestyrelsesmedlemmer Regnskabs- og formueforhold, herunder valg af revisor Foreningens hjemsted Betingelse for medlemskab Tegningsret for foreningen (dvs. hvem der kan skrive under på vegne af foreningen f.eks. ved oprettelse af girokonto, indgåelse af købsaftaler, mv.) Procedure ved vedtægtsændringer Anvendelse af foreningens eventuelle overskud ved ophør 3 / 7
Det er vigtigt, at det af vedtægten fremgår, hvad der sker med foreningens eventuelle overskud ved ophør. Ved vurderingen af om en forening er tilskudsberettiget, skal Folkeoplysningsudvalget nemlig sikre, at foreningens eventuelle formue ved ophør tilfalder almennyttige formål. Med andre ord må en folkeoplysende forening ikke oprettes eller nedlægges i kommercielt øjemed. Disse otte punkter skal være indeholdt i vedtægterne. Derudover kan kommunalbestyrelsen eller folkeoplysningsudvalget ikke stille yderligere formelle krav til vedtægterne. Det er på baggrund af foreningens formålsparagraf, at Folkeoplysningsudvalget afgør, om foreningen kan betragtes som en folkeoplysende forening, der kan opnå tilskud efter loven. Det er derfor vigtigt at sikre, at formålsparagraffen ligger inden for rammerne af de formål, som er beskrevet i den nye lov og at den lever op til disse formål. Foreningen skal også være opmærksom på, at nogle personer ikke må være medlem af bestyrelsen. Dette er en ny bestemmelse, der gælder for f.eks. advokater, statsautoriserede revisorer og ejere af lokaler, der udlejes til foreningen. Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune kan afsætte puljer til lokalt forsøgsarbejde, udviklingsarbejde, projekter, aktiviteter, enkeltarrangementer mv., der ikke har en forening bag sig, men kommunerne har ikke pligt til at støtte disse. Om der kan opnås tilskud til aktiviteter mv., der ikke har en forening bag sig, vil således afhænge af den enkelte kommunes tilskudsmodel. Aktivitetstilskud Kommunalbestyrelsen kan yde støtte til aktiviteter, hvortil der er knyttet brugerbetaling. Der er i loven ikke nogen definition af "aktivitet", men aktiviteten skal ligge inden for lovens formål for at være tilskudsberettiget. Hvor meget støtte der kan gives til aktiviteten, vil afhænge af den enkelte kommunes tilskudsmodel. Kommunen kan f.eks. beslutte at beregne støtten ud fra det antal medlemmer, foreningen har, eller give et grundtilskud til alle foreninger, et administrationstilskud, tilskud til uddannelse, tilskud til materiel, tilskud til lejrophold, eller kombinationer heraf. Kommunalbestyrelsen har altså meget frie hænder til at fastsætte tilskudsstørrelser og bestemme, hvilke aktiviteter de finder støtteværdige. Der skal dog være lige tilskudsvilkår for aktiviteter med samme formål og indhold. Kommunalbestyrelsen fastsætter i tilskudsmodellen, om tilskud udbetales forud eller bagud. Anvisning af offentlige lokaler og udendørs anlæg Kommunen anviser ledige offentlige lokaler, som tilhører enten kommunen, amtet eller staten. Lokaler anvises, så de passer til den aktivitet, som foreningen ønsker. Det er en betingelse for anvisning af lokaler, at foreningen opfylder lovens tilskudsbetingelser, men det er ikke et krav, at foreningen modtager tilskud. Lokaler og anlæg anvises som udgangspunkt vederlagsfrit, når de anvendes til det formål, de er indrettet til. Udgifter til el, varme og rengøring afholdes af kommunalbestyrelsen. Ved anvisning af lokaler og udendørs anlæg skal folkeoplysningsudvalget normalt prioritere aktiviteter for børn og unge og aftenskolerne forud for aktiviteter for voksne. Lokaler, som er særligt egnede til handicappede, stilles normalt til rådighed for handicappede uanset ovenstående prioritering. Tilskud til private lokaler Kommunalbestyrelsen skal som hovedregel yde tilskud med mindst 65% af driftsudgifterne til lokaler, haller og lejrpladser, der ejes eller lejes af foreninger, og som anvendes til aktiviteter for børn og unge under 25 år. I nogle kommuner har kommunalbestyrelsen valgt at dække driftsudgifterne med 100%. Tilskuddet kan f.eks. være til renter af prioritetsgæld, skatter og 4 / 7
afgifter, udgifter til vedligeholdelse m.m. Det vil fremgå af den enkelte kommunes regler på området. Kommunen kan afvise nye ansøgninger om tilskud til private lokaler, hvis den i stedet kan stille et egnet kommunalt lokale til rådighed for ansøgeren. For at et lokale kan regnes som egnet, skal det blandt andet rumme mulighed for et socialt liv ud over aktiviteten, og lokalets størrelse og standart skal svare til aktivitetens indhold. Tilskud forudsætter også, at foreningen kan dokumentere aktivitetstimetallet i lokalet, da tilskud kun ydes for hvert lokale for de timer, hvor der er aktivitet. Det påhviler foreningen at dokumentere udgifterne ved henholdsvis at eje eller leje lokaler m.v. Kommunen er ikke forpligtet til at yde tilskud til f.eks. udgifter i forbindelse med entrégivende arrangementer, bingo og lignende, der har en økonomisk gevinst for foreningen, eller udgifter til lokaler til hvilke andre samtidig har adgang mod betaling. Kommunalbestyrelsen kan nedsætte tilskuddet i følgende tilfælde: Hvis aktiviteterne omfatter deltagere over 25 år. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt svarende til disse deltageres andel af det samlede antal deltagere. Der kan ikke ske nedsættelse for ledere og instruktører over 25 år Hvis driftsudgifterne til et lokale ikke svarer til det normale niveau for et til formålet passende lokale, hal eller lejrplads på egnen Hvis der i beløbet til lejede lokaler er udgiftstyper, som ikke kunne have udløst tilskud. F.eks. udgifter til rekvisitter og udstyr Kommunalbestyrelsen kan beslutte ikke at yde tilskud til: Egen hal, som foreningen ikke tidligere har modtaget tilskud til Nye lejemål i haller eller ændring af lejemål, hvis lejemålet i forhold til udgifterne ved et eksisterende lejemål indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen Væsentlige udvidelser af aktivitetsgrundlaget i haller, som indebærer merudgifter for kommunalbestyrelsen Nye lokaler og lejrpladser eller nye lejemål vedrørende lokaler og lejrpladser, der medfører væsentlige merudgifter for kommunalbestyrelsen Nye ansøgninger om tilskud til private lokaler, hvis folkeoplysningsudvalget kan anvise et egnet offentligt lokale Ved "nye ansøgninger" forstås ansøgninger fra nye foreninger, ansøgninger om brug af nye lokaler, udvidelse af eksisterende timetal, ombygning og udvidelser m.v. fra et eksisterende lokale, der ikke skyldes udefra kommende krav. Børn og unge under 25 år Kommunalbestyrelsen har pligt til at yde tilskud til aktiviteter for børn og unge under 25 år. Det er imidlertid en betingelse, at der til aktiviteten er knyttet deltagerbetaling. Der er i loven ikke nogen definition af aktivitet, men aktiviteten skal ligge inden for lovens formål for at være tilskudsberettiget. Hvor meget støtte, der kan gives til aktiviteten, vil afhænge af den enkelte kommunes tilskudsform. Særlige tilskud Foruden det almindelige aktivitetstilskud yder nogle kommuner nogle "særlige tilskud". Det er forskelligt fra kommune til kommune, om der ydes særlige tilskud, og hvad der ydes særlige tilskud til. Det kunne f.eks. være til ferieaktiviteter for børn og unge, udveksling i nordiske og europæiske lande, indretning af foreningslokaler, indkøb af særligt dyrt materiel, udstyr og inventar, højere lokaletilskud end 65%, modernisering og vedligeholdelse af lokaler og faciliteter, faciliteter til aktiviteter for handicappede, aktivitets- og klubhuse, m.m. 5 / 7
Ansøgning og ansøgningsfrister Foreningen skal sende vedtægterne til gennemsyn i kommunens folkeoplysningsudvalg, der afgør, om foreningen kan betragtes som en folkeoplysende forening. Ansøgninger om tilskud skal afleveres til folkeoplysningsudvalget inden de frister, som det har fastsat. Den enkelte kommune fastsætter, om der er en eller flere årlige frister. Reglerne for hvordan ansøgningen skal udformes, kan indhentes hos udvalget. Mange kommuner har ansøgningsskemaer og brugervejledninger for at sikre, at folkeoplysningsudvalget får de nødvendige oplysninger. I forbindelse med en ansøgning har kommunalbestyrelsen ret til at indhente alle nødvendige oplysninger hos foreningen. For sent indkomne ansøgninger kan afvises. Regnskab, revision og tilbagebetaling For alle tilskudsmodtagere gælder, at de årligt skal udarbejde en beretning og aflægge regnskab for tilskuddet. Beretningen til folkeoplysningsudvalget kan f.eks. være 1-2 sider med hovedpunkterne fra bestyrelsens beretning på generalforsamlingen, årsmødet eller repræsentantskabet. Reglerne for udformning af beretning og for regnskab er fastsat af kommunalbestyrelsen. Nogle kommuner har et regnskabs- og revisionsskema, som man skal udfylde. Den enkelte kommunalbestyrelse kan beslutte at frafalde kravet om en beretning. I forbindelse med revisionen af folkeoplysningsmidler, som den enkelte forening har modtaget, vil der være forskellige revisionskrav alt efter beløbets størrelse. Større tilskud, typisk over 100.000, skal revideres af en registreret eller statsautoriseret revisor. Mindre tilskud kan revideres af en af foreningen valgt revisor. For mindre tilskud gælder det overordnet, at revisoren skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, om foreningen har overholdt loven, bekendtgørelsen og kommunens tilskudsregler. Revisorens pligter er beskrevet i folkeoplysningsbekendtgørelsen. Tilskudsmodtagere står til ansvar for kommunalbestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at foreningen lever op til det formål, der var grundlag for tilskuddet. I modsat fald kan kommunen kræve, at tilskuddet skal betales tilbage. Samarbejdsmuligheder med eksisterende oplysningsforbund (hovedområde 1) Ifølge folkeoplysningsloven har foreningerne flere muligheder for at indgå et samarbejde med aftenskolerne eller oplysningsforbundene og derigennem få del i de tilskud, der bevilges til folkeoplysende voksenundervisning under hovedområde 1. Det kan ske dels via et samarbejde om almindelig aftenskolevirksomhed, dels via et samarbejde om debatskabende arrangementer, der kan finansieres med den nye 10%-pulje. Almindelig aftenskolevirksomhed Foreninger kan henvende sig til aftenskolerne med ønsker om f.eks. endags- og weekendkurser, foredrag/foredragsrække eller undervisning/ kreativt arbejde, som foreningen ønsker at gennemføre. Hvis den pågældende aftenskole opretter kurset, foredraget m.v., afholder aftenskolen en del af udgifterne (f.eks. lærerløn eller honorar), og foreningen finansierer den resterende del. Det anbefales at kontakte de enkelte aftenskoler for nærmere oplysninger om de eksakte regler og muligheder. Det er aftenskolen, der stiller lokaler til rådighed, men derudover skal foreningen beregne de sædvanlige udgifter til forplejning, kursusmaterialer mv. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til den folkeoplysende voksenundervisning, herunder afgrænsning af emner og aktiviteter, hvortil der kan ydes tilskud. 6 / 7
Debatskabende arrangementer (10%-puljen) Folkeoplysningslovens nye 10%-pulje indebærer, at aftenskolerne er forpligtet til at bruge 10% af de tilskud, de modtager fra kommunerne, til debatskabende aktiviteter. Debatpuljen er interessant for alle foreninger, fordi aftenskolerne tilskyndes til at indgå i et samarbejde med dem om de debatskabende aktiviteter. Puljen giver med andre ord foreninger m.v. en oplagt mulighed for, via et samarbejde med aftenskolerne, at få finansieret udgifterne til debatskabende aktiviteter. Langt de fleste aftenskoler vil formentlig være interesserede i henvendelser fra mulige samarbejdspartnere, for hvis de ikke bruger midlerne til debatskabende aktiviteter, skal de betales tilbage. Det skal bemærkes, at foreningerne ikke behøver at opfylde kravene til foreningsopbygning og virke, som beskrevet i hovedområde 2., for at få finansieret debatskabende arrangementer via et samarbejde med aftenskolerne. Du kan læse mere om debatpuljen, se eksempler på debatskabende aktiviteter, udgiftstyper som puljen dækker osv. i pjecen Nye muligheder med folkeoplysningsloven 10%-puljen til debatskabende aktiviteter som også er udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde. Her kan du læse mere Du kan læse mere om mulighederne for støtte i henhold til folkeoplysningsloven i: 1. Bekendtgørelse af lov nr. 535 af 14.06.2004 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde og Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) 2. Bekendtgørelse nr. 1164 af 16.12.2002 om støtte til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde (folkeoplysningsbekendtgørelsen) 3. Nyheder fra folkeoplysningen på Dansk Folkeoplysnings Samråds hjemmeside: http://www.dfs.dk/ Vil du vide mere Har du spørgsmål til denne pjece, eller ønsker du råd og vejledning om pjecens emne, er du velkommen til at ringe til Center for frivilligt socialt arbejde og tale med en af vores rådgivere på telefon: 66 14 60 61, du kan også sende os en e-mail med dit spørgsmål: info@frivillighed.dk Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt. Pjecen er udgivet af Center for frivilligt socialt arbejde. 7 / 7