Forslag til Råstofplan 2016 for Region Nordjylland - aftalenotat med statens bemærkninger og konklusioner herpå

Relaterede dokumenter
Forslag til Råstofplan 2016

FORSLAG TIL RÅSTOFPLAN 2016

Råstofplan områder, der har haft stor bevågenhed

FORSLAG TIL ÆNDRINGER AF GRAVEOMRÅDER

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland

AFGØRELSE i sag om vedtagelse af Råstofplan 2012 for Region Nordjylland

Indsigelse mod forslag til tillæg nr. 3 til Råstofplan 2012 for. Region Syddanmark

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV nmkn@nmkn.dk

Sammenfattende miljøredegørelse for Råstofplan

Forslag til administrationsgrundlag og kompetencefordeling ved ansøgninger om råstoftilladelser i Region Nordjylland

Bekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)

Vedr. de væsentligste ændringer siden Forslag til Råstofplan ) Større ændringer i afgrænsningen af graveområder og interesseområder

Vedr. bortfald af vilkår om eneret til indvinding af råstoffer i Nordsøen Område 562-JA og 562-JB Jyske Rev

Sammenfattende miljøredegørelse for Råstofplan

Kommuneplantillægget supplerer Vesthimmerlands Kommuneplan 2009 og Viborg Kommuneplan med følgende retningslinjer:

Skriftlig høring Endelige bemærkninger fra Jammerbugt Kommune til forslag til Råstofplan 2016, Gøttrup Sø

Kommuneplantillæg nr. 1 Kommuneplan Molerindvinding ved Stærhøj Forslag: Juni 2014 Morsø Kommune FORSLAG KOMMUNEPLANTILLÆG


Regionsrådets principper for revisionen og ændringer af råstofplanen

Regionplan TILLÆG 8. Anlægsområde øst for Nykøbing Havn, Nykøbing-Rørvig Kommune og. BYOMRÅDE øst for Havnebyen, Trundholm Kommune

Albertslund Kommune har sendt ovennævnte planforslag i offentlig høring i perioden 22. maj juli 2018.

Råstofindvinding, Hillerslev Kalkværk Hillerslev

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Foroffentlighedsfase Indkaldelse 1½ af idéer og forslag til Råstofplan status på råstofområdet og hovedspørgsmål

Der konkluderes følgende vedrørende baggrunden for erstatningskravet:

Råstofplan 2016 supplerende høring

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N42 Måger Odde

21. februar Formandens beretning om bestyrelsens virksomhed i det forløbne år

Bilag 10. Sammenfattende redegørelse til miljøvurdering

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N58 Nordby Bakker

Natura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N99 Kongens Mose og Draved Skov

Hvidbog for Ringsted Kommune

Vedr. interesseområder i Råstofplanen

FORSLAG. Råstofindvinding, Hillerslev Kalkværk Hillerslev. Kommuneplantillæg nr. 24 Oktober/november Hillerslev

Ny vandplanlægning i Danmark

Bekendtgørelse om landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner.

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Regionernes råstofplanlægning på land

Teknik- og Havneudvalget 19. maj KOMMUNEPLAN - 2. HØRING Sagsnr.: Dok.nr.: Sagsbeh.

Udbudsmateriale Auktionsområde B-2016 Jyske Rev

Punkt nr Udsendelse af forslag til Råstofplan 2016 med tilhørende miljøvurdering i offentlig høring Bilag 7 - Side -1 af 1

Hvidbog. Høringssvar til forslag til Natura 2000-handleplan planperiode. Gammel Havdrup Mose. Fuglebeskyttelsesområde F103

Generalforsamling 2018, lørdag d. 10. marts 2018 Formandens beretning om foreningens arbejde det forløbne år

Råstofplan 2016 April 2017

Igangsættelse af VVM og indkaldelse af idéer og forslag

NOTAT. Svana Sjælland J.nr. SVANA Ref. mamor/niple Januar 2017

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Bemærkninger til udpegning af Vindekildeområdet som muligt råstofområde

Hedensted Kommune Natur og Miljø Tjørnevej Uldum Att.: Vibeke Volmers/Aino Hvam

Udstedelse af tillæg til Kommuneplan 2011 for Københavns Kommune vedrørende udbygning af Panum-Komplekset

Høringsnotat. Vedrørende

Hvidbog for Slagelse Kommune

Regionernes råstofplanlægning på land

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.

Råstofgravning Bjerrede

Naturforvaltning J.nr. SVANA Ref. CHRUB/APJEN Den 28. februar Billund Kommune Att.: Annette Læbo Matthiesen

Hvidbog. Behandling af indsigelser, bemærkninger og kommentarer der er indkommet i høringsfasen vedrørende

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N216 Saltum Bjerge

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV. Klager over Råstofplan 2012 for Region Syddanmark.

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Kontornotits. Emne: Råstofplan Fovslet. Oversigt over området omkring Fovslet. Kort over det foreslåede råstofindvindingsområde Fovslet

Tilladelsen til sand- og ralfodring må ikke benyttes før der foreligger en afgørelse fra kommunen herom.

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen samt åbeskyttelseslinjen inden for området for lokalplan nr i Silkeborg Kommune

Punkt nr. 1 - Orienteringssag: Mulighed for udtagning af interesse- og graveområde ved Dronningmølle Bilag 1 - Side -1 af 6

Referat af offentligt møde om forslag til Råstofplan

Sammenfattende redegørelse MILJØVURDERING. Råstofplan 2016 Region Midtjylland. Regionshuset Viborg. Oktober Miljø

Nye mulige fremtidige vindmølleområder i Salling

Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Att.: Marie Lyster Nielsen

Forslag til råstofplan 2012

Viborg Kommune Teknik & Miljø Prinsens Alle 5, 8800 Viborg. Att.: Villy Dollerup Bach

Natura 2000-handleplan Lønborg Hede. Natura 2000-område nr. 73. Habitatområde H196

Sammenfattende miljøredegørelse

NATURKLAGENÆVNET FORMANDEN

2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221

Sammenfattende redegørelse vindmøller i Nørrekær Enge

Vådområdeprojekt Vilsted Sø

Afslag på ansøgning om erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på matr. nr. 126a Rindby By, Nordby på Fanø

Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området for lokalplan nr i Aalborg Kommune

Indkaldelse af idéer og forslag til Råstofplan hovedspørgsmål

Notat vedrørende baggrund, vilkår og sagsforløb

Natura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41

Fortsat grusgravning i Bromme Plantage i Sorø kommune

Afgørelse om reduktion af sø- og åbeskyttelseslinjerne inden for området for lokalplan nr. 143 i Billund Kommune

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Nr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst

Lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love 1)

Envina Naturårsmøde 2016 Advokat Mads Kobberø

Indholdsfortegnelse. Udbudsmateriale. Bilag 1. Farvand 3. Østersøen omkring Møn. Bilag 2. Farvand 5. Østersøen vest for Gedser

Natura 2000-handleplan

Redegørelse for planens Forudsætninger. Kommuneplan Forslag

Forslaget til lokalplan 317 har været i offentlig høring fra den 24. februar til den 20. april 2011.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Transkript:

NOTAT Naturforvaltning J.nr. NST-711-00033 Ref. GEAGG/AUP Den 30. juni 2016 Forslag til Råstofplan 2016 for Region Nordjylland - aftalenotat med statens bemærkninger og konklusioner herpå Region Nordjylland har sendt planforslaget i høring i perioden 4. marts til 9. maj 2016. Naturstyrelsen har gennemlæst og vurderet planforslaget i forhold til styrelsens sektorinteresser samt styrelsens lodsejerinteresser. Naturstyrelsen varetager myndighedskompetencen for statens interesser. Styrelsen har derfor gennemført en høring af statslige enheder. Der er, udover Naturstyrelsens kommentarer, indkommet ønske om indsigelse fra Vejdirektoratet jf. punkt 3 vedr. forslag til udlæg til Graveområde Melsted. Hensigten med dette aftalenotat er, at de statslige myndigheder samler de punkter, hvor der kan være mulige indsigelses- eller konfliktpunkter i forhold til varetagelse af de statslige interesser, jf. råstoflovens 6a, stk. 4. Notatet er et arbejdsredskab, der udbygges under behandlingen af planforslaget, så alt er samlet i ét dokument. Målet med notatet er at afklare mulige indsigelsespunkter og eventuelle uklarheder, således at en egentlig indsigelse evt. kan undgås. Naturstyrelsens indledende kommentarer og ønsker om ændringer/tilføjelser fremgår med sort. Kommentarer hertil fra Region Nordjylland bedes indsat i notatet med blå skrift. Konklusionen på drøftelserne indsættes med grøn skrift. Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf. 72 54 30 00 Fax 39 27 98 99 CVR 33157274 EAN 5798000873100 nst@nst.dk www.nst.dk

1. Moler (Mosebjerg og Stærhøj) Naturstyrelsen I Region Nordjyllands forslag til råstofplan 2016 reduceres områderne for molerindvinding på Mors. Det drejer sig om graveområderne Mosebjerg, der tages ud, og Stærhøj, der reduceres. Regionen ønsker at udtage graveområderne pga. landskabelige hensyn pba. henvendelser fra lokalbefolkningen. Graveområderne baserer sig på anmeldte rettigheder, der udløber i 2028. Naturstyrelsen noterer sig, at udlæg af graveområderne Mosebjerg og Stærhøj baserer sig på en beretning Molerindvinding på Mors, som blev udgivet i 1985. Beretningen er baseret på en grundig analyse af molersinteresserne på Nordmors og de øvrige interesser i områderne, herunder de landskabelige, som resulterede i en samlet plan for indvindingen i de følgende ca. 50 år, hvor indvindingen blev begrænset til nogle relativt få områder, herunder Stærhøj og (hvis der ikke kunne findes et egnet alternativ) Mosebjerg, som altså på baggrund af den samlede analyse blev udvalgt til indvinding uanset af bl.a. de landskabelige interesser. I arbejdsgruppen deltog den daværende regionale råstofmyndighed (Viborg Amt), Morsø kommune, staten (Miljøministeriet, v/ Fredningsstyrelsen) og erhvervet. Rapporten blev godkendt af såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen, og har siden dannet grundlag for råstofplanlægningen, idet områderne, hvor der ifølge rapporten skulle ske indvinding af moler er optaget som graveområder i amtets råstof- og regionplan. På en stor del af de arealer, som indgik i vurderingen i 1985 var der anmeldte rettigheder til molersindvinding. Det var en del af resultatet af arbejdet, at Skamol A/S, som var indehaver af rettighederne, gav afkald på disse rettigheder i de områder, som ifølge rapporten ikke skulle være indvindingsområder. Enkelte matrikler blev frikøbt mod erstatning, men for hovedpartens vedkommende blev der ikke betalt erstatning til Skamol A/S. Der er gældende anmeldte rettigheder på en væsentlig del af de arealer ved Stærhøj og Mosebjerg, som regionen nu foreslår skal udgå som graveområder. I 1985 var retstilstanden sådan, at de anmeldte rettigheder kun gjaldt til 2003. De er imidlertid i mellemtiden blevet forlænget til 2028. Fortsat udlæg af områder til molerindvinding er en statslig interesse, fordi der er tale om et unikt råstof. Dette bør derfor også veje tungt i interesseafvejningen. Naturstyrelsen finder ikke, at der i regionens nye miljøvurdering af områderne er fremdraget forhold, som ikke indgik i afvejningen i 1985. Naturstyrelsen finder således på det foreliggende grundlag, at de vurderinger, der blev foretaget i 1985, stadig er dækkende. Naturstyrelsen kan ikke i grundlaget for forslaget til ændring af råstofplanen se regionens argumenter for at komme frem til ændrede konklusioner i forhold til rapporten fra 1985. Naturstyrelsen kan heller ikke se, at regionen har forholdt sig til, at indvinding i 1985 blev opgivet på en række arealer, som blev vurderet vigtigere ud fra bl.a. en landskabelig synsvinkel, herunder også arealer med anmeldte rettigheder. 2

Naturstyrelsen finder desuden, at regionen må forholde sig til det forhold, at der er anmeldte rettigheder i områderne ved Stærhøj og Mosebjerg. Uanset at de anmeldte rettigheder består, selvom områderne udtages som graveområder i råstofplanen, finder Naturstyrelsen, at graveområderne fortsat bør fremgå af råstofplanen. Udtag af graveområderne vil skabe usikkerhed for erhvervet i forhold til indvindingsmulighederne i fremtiden, ligesom offentligheden berettiget vil kunne have den opfattelse, at indvindingen på Mosebjerg og Stærhøj er opgivet. Naturstyrelsen skal gøre opmærksom på, at der kan være tale om en så væsentlig rettelse, at der kan blive tale om en fornyet høring af planen. Da forholdet næppe kan rettes uden fornyet høring af planforslaget, må det forventes, at Naturstyrelsen vil gøre indsigelse mod justering af graveområderne ved Stærhøj og Mosebjerg, da fortsat udlæg af områder til molerindvinding er en statslig interesse, fordi der er tale om et unikt råstof. Regionens bemærkninger af 3. maj 2016 Baggrund Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse Indledningsvist bemærker Region Nordjylland, at regionens vurdering af, om graveområderne ved Stærhøj og Mosebjerg skulle udgå af Råstofplanen, er iværksat på baggrund af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 30. oktober 2013. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede ved afgørelsen Region Nordjyllands vedtagelse af Råstofplan 2012 for så vidt angår videreførelse af graveområdet Mosebjerg, hvilket betød, at Mosebjerg de facto ikke blev en del af Råstofplan 2012. Natur- og Miljøklagenævnet hjemviste sagen med henblik på at foretage høring af klager og i øvrigt gennemføre fornyet realitetsbehandling af denne del af Råstofplan 2012. Regionsrådet vedtog efterfølgende at udskyde denne behandling til udarbejdelse og vedtagelse af Råstofplan 2016. Råstofplan 2016 I Råstofplan 2016 har Region Nordjylland vurderet, at graveområdet ved Mosebjerg skal udgå, mens graveområdet ved Stærhøj skal reduceres. Denne vurdering er blandt andet baseret på regionens udarbejdede miljøscreening og vurdering af konsekvenser for kystlandskabet ved graveområdet ved mosebjerg samt de indkomne indsigelser i 0. og 1. offentlighedsfase. Region Nordjylland har blandt andet modtaget en markant indsigelse fra Aalborg Stift vedrørende graveområdet Mosebjergs negative påvirkning af Sundby Kirke. Aalborg Stift anmodede på baggrund af denne vurdering om, at Region Nordjylland udtog gravområdet Mosebjerg af råstofplanen. Andre miljø- og samfundsmæssige begrundelser for udtagelse, som er uafhængige af Molerrapporten er udover den kystnære placering og nærheden til Sundby Kirke, befolkning og menneskers sundhed, herunder nærheden til Sundby og den væsentlige påvirkning en øget og tung trafik vil få. Endvidere går flere rekreative vandre og cykelruter tæt forbi området og krydser transportvejene. Der vil være tale om øget trafikal belastning i området. På grund af de lokale forhold er det sandsynligt at der vil opstå trafikale gener i området. 3

Molerrapporten 1985 Naturstyrelsen giver udtryk for, at styrelsen er af den opfattelse, at Region Nordjylland er forpligtet til at følge den såkaldte Molerrapport i råstofplanlægningen frem til år 2035 eller i hvert fald til år 2028 herunder ved at bevare graveområderne Mosebjerg og Stærhøj i råstofplanen. Region Nordjylland mener ikke, at regionen er bundet af Molerrapporten i et omfang, der kan gå ud over de interesser, hensyn og opgaver, regionen til enhver tid er forpligtet til at varetage efter råstofloven hverken ved regionens udarbejdelse af råstofplaner eller i andre henseender. Rapporten er et resultat af den af Naturstyrelsen omtalte arbejdsgruppes arbejde, og ifølge sin egen ordlyd et administrationsgrundlag for myndighedernes beslutninger om den fremtidige indvinding af moler i området. Region Nordjylland er derfor heller ikke enig i, at Molerrapporten er "en samlet plan", som udtrykt at Naturstyrelsen, da reglerne og proceduren for vedtagelse af planer for råstofindvinding er fastsat i råstofloven, hvilke Molerrapporten ikke opfylder. I øvrigt har regionen (eller tidligere ressortmyndigheder) ikke adgang til at vedtage 50-årige planer. Dertil kommer, at et administrationsgrundlag, der er tilvejebragt på den måde, Molerrapporten blev det, ikke selvom nogen måske måtte have haft den opfattelse - kan erstatte eller præjudicere senere tilladelser eller udøvelse af rettigheder efter råstofloven, idet en tilladelse eller udøvelsen af en rettighed i sagens natur altid forudsætter en ansøgning. Der henvises til Højesterets dom i UFR2009.1202H. Råstofområdet er et dynamisk område, hvor hensyn til f.eks. natur, miljø, landskabelighed m.v. kan ændre sig over kort tid. Det er blandt andet også af den grund, at råstofloven indeholder en pligt for regionerne til hvert 4. år at vurdere, om den gældende råstofplan bør revideres, ligesom råstofplanerne alene kan have virkning i op til 12 år. Region Nordjylland mener derfor ikke, at regionen mere end 30 år efter, at Molerrapporten blev udarbejdet, kan være forpligtet til at følge det administrationsgrundlag, som arbejdsgruppen bag rapporten anbefalede. Region Nordjylland henviser i øvrigt til Hvidbogen (vedlagt som bilag) til forslaget til Råstofplan 2016, hvor der er anført følgende i vurderingen af graveområdet Mosebjerg: "Molerrapporten" fra 1985 ( ) vurderes alene at være en beretning der har til formål at skabe et beslutnings- og administrationsgrundlag for molerindvindingen på Mors. At rapporten således ikke er et bindende forvaltningsakt, betyder at den til enhver tid er underlagt de til enhver tid gældende regler for planlægning og administration inden for området. Selv om "Molerrapporten" således ikke medfører særlige rettigheder i forhold til indholdet af råstofplanlægningen, er det Regionens klare mål med forslaget til råstofplan, at sikre tilstrækkelige gravemuligheder på Nordmors, således at en stabil råstofforsyning kan tilvejebringes i en meget lang årrække. Region Nordjylland mener således ikke, at Molerrapporten binder regionen i råstofplanlægning ud over, hvad der allerede gælder om anmeldte rettigheder, jf. også bemærkninger nedenfor om anmeldte rettigheder. Man kan således under alle omstændigheder ikke tolke Molerrapporten som en ret for Damolin A/S til at indvinde på graveområderne Mosebjerg og Stærhøj, da en ret til at indvinde som nævnt kræver en ansøgning og en indvindingstilladelse efter de til enhver tid gældende regler. Lovændringer siden 1985 Siden Molerrapporten blev udarbejdet, er der sket en række lovændringer, som influerer på vurderingerne i miljørapporten. 4

Af betydning kan nævnes: - Strandbeskyttelseslinjen bliver udvidet fra 100 til 300 meter - Ændring af planloven med hensyn til kystnærhed - Desuden er beskyttelse af bl.a. geologiske interesser indført i råstoflovens 3 - Råstofloven er i 2002 ændret mht. behandlingen af de anmeldte rettigheder - Råstofplanlægningen har ændret status efter kommunalreformen Miljømæssige ændringer siden 1985 De ovennævnte lovændringer har medført flere miljømæssige ændringer: - Strandbeskyttelseslinjen bliver udvidet fra 100 til 300 meter - Ændring af planloven med hensyn til kystnærhed - Desuden er beskyttelse af bl.a. geologiske interesser indført i råstoflovens 3 - Råstofloven er i 2002 ændret mht. behandlingen af de anmeldte rettigheder - Råstofplanlægningen har ændret status efter kommunalreformen Førnævnte indsigelse fra Aalborg Stift giver en markant anderledes vurdering af forholdet til Sundby Kirke i dag, end det som fremgår af Molerrapporten om forholdene i 1985. Et uddrag fra indsigelsen: Der skal ikke meget forstyrrelse til at ødelægge den beskedne kirkes samspil med limfjordslandskabet. Udførelsen af molerindvinding i Mosebjergområdet vil fuldstændig ødelægge det unikke samspil mellem kultur og landskab Anmeldte rettigheder Naturstyrelsen anfører, at det forhold, at Molerrapportens anbefaling blandt andet vedrører anmeldte rettigheder, medfører, at Region Nordjylland ikke kan udtage graveområderne af Råstofplan 2016. I Hvidbogen til forslaget til Råstofplan 2016 hedder det bl.a. i vurderingen af graveområdet Mosebjerg: Der har tidligere, i 1940 erne og 1950 erne været indvundet moler i en mindre del af graveområdet, og Damolin A/S har en anmeldt ret til indvinding af moler på ca. 40 % af arealet, som bl.a. er omtalt i Morsø Kommunes bemærkninger. Denne ret gælder, ifølge råstofloven til 2028. Eksistensen af en anmeldt ret tilsidesætter dog ikke råstofplanlægning efter gældende lovgivning. Og en eventuelt senere udnyttelse af denne ret forudsætter endvidere, at der kan gives tilladelse til indvinding, under hensyntagen til de forhold, der er nævnt i råstoflovens 3. Region Nordjylland bemærker i forlængelse heraf, at en anmeldt rettighed alene er en form for "arealreservation" og ikke en garanti for, at indehaveren af den anmeldte rettigheder også vil opnå tilladelse til indvinding efter udløbet af de anmeldte rettigheder i 2003. En indvindingstilladelse i henhold til en anmeldt rettighed vil derfor skulle vurderes efter de til en hver tid gældende regler for råstofmyndighedens vurdering af, om tilladelsen kan udstedes. Der findes ikke hjemmel til at fravige kravet om indvindingstilladelse. Det særlige ved en ansøgning om indvinding af råstoffer i henhold til en anmeldt rettighed er derimod, at indehaveren af den anmeldte rettighed vil have ret til at få udpeget alternative graveområder, hvis ikke der kan gives tilladelse til indvinding, og i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan have krav på erstatning for den mistede mulighed for indvinding på det reserverede areal. 5

Alternative graveområder For så vidt angår graveområderne Mosebjerg og Stærhøj, har Region Nordjylland udpeget alternative graveområder for Damolin A/S i overensstemmelse med reglerne for anmeldte rettigheder. Region Nordjylland er af den opfattelse, at disse alternative graveområder er et fyldestgørende alternativ til Mosebjerg og Stærhøj. Region Nordjylland har identificeret følgende mulige graveområder til indvinding af moler med angivelse af forventet ressourceperiode: - Skarrehage ca. 1 år - Skarrehage nord (Nyudlæg) ca. 1 år - Ejerslev ca. 10 år - Stærhøj (Aktuel ansøgning) ca. 10 år - Ejerslev nord/harhøj (Nyudlæg) ca. 5 år - Hesselbjerg (Nyudlæg) ca. 10 år I forhold til graveområdet Mosebjerg bemærker Region Nordjylland, at det allerede i [Molerrapporten fra] 1985 fremgik, at indvinding i graveområdet Mosebjerg så vidt muligt skulle undgås, og at det var en målsætning, at udskyde indvinding i dette område længst muligt. Erslev blev i den forbindelse omtalt som et muligt alternativ, hvis undersøgelser kunne vise, at forekomsterne var til stede i området. Region Nordjylland efterlever således forpligtelsen til at udpege alternative graveområder, ligesom arbejdsgruppens anbefalinger i Molerrapporten bliver taget i betragtning, ved at tage ressourcespørgsmålet alvorligt i beslutningerne, herunder udlæg af nye graveområder med moler, samt at iværksætte kortlægningen i Erslev. I alt vurderes der at være ressourcer til mindst 30 års indvinding i de områder, der er med i forslaget til Råstofplan 2016, og dertil kommer de forekomster, der eventuelt kommer frem ved kortlægningen ved Erslev. Regionen vurderer derfor, at der er moler til rådighed til indvinding mange år frem i tiden, og at den statslige interesse på det punkt vil være fuldt ud opfyldt med forslaget til Råstofplan 2016 og omvendt være uproportional og unødvendig, hvis den forfølges ved at fastholde et graveområde ved Mosebjerg. I de miljøvurderinger og vurderinger i forhold til kystnærhed, som er foretaget i forbindelse med råstofplanlægningen, vurderes de omtalte områder at være mindre sårbare end graveområdet Mosebjerg og den vestlige del af Stærhøj. Hvis ikke Damolin A/S kan acceptere ovennævnte alternative graveområder, har virksomheden adgang til at søge erstatning i henhold til reglerne om anmeldte rettigheder. Det bemærkes, at det er en betingelse, at den pågældende indehaver af en anmeldt rettighed kan dokumentere, at der er lidt et tab, førend der kan blive tale om erstatning. Hvis der er anvist et alternativt graveområde og det alternative graveområde kan give den samme indtjening, som området med den anmeldte rettighed, vil der ikke være lidt et tab, som kan erstattes. Hvis den pågældende indehaver afstår fra at udnytte et alternativt graveområde, vil dette kunne komme indehaveren til skade under en eventuel prøvelse af erstatningsspørgsmålet ved domstolene, da indehaveren er forpligtet til at begrænse sit tab. 6

Statslige interesser Region Nordjylland noterer, at Naturstyrelsen anfører indvinding af moler som en statslig interesse, eftersom moler efter Naturstyrelsen opfattelse er en "unik ressource". Hvis der med unik menes knap er Region Nordjylland enig i, at der er tale om unik ressource, men bemærker, at varetagelsen af denne interesse er varetaget gennem de udpegede alternative graveområder. Men det er dog uklart for os om det er hvad Naturstyrelsen faktisk mener med unik. Derfor opfordres styrelsen til redegøre nærmere for, hvorledes og hvorfor moler er en "unik ressource" og hvorledes det under de foreliggende og oplyste omstændigheder kan udgøre en statslig interesse. I forhold til Naturstyrelsens interesse i, at bevare molerindvinding netop i gravområderne Mosebjerg og Stærhøj, bemærker Region Nordjylland, at det efter regionens opfattelse forekommer vanskeligt at identificere den bagvedliggende statslige interesse heri. Region Nordjylland er ikke enig i, at "Udtag af graveområderne vil skabe usikkerhed for erhvervet i forhold til indvindingsmulighederne i fremtiden", og Region Nordjylland henviser i den forbindelse til de af regionen udpegede alternative graveområder for indvinding af moler. Det er i øvrigt Region Nordjyllands opfattelse, at en eventuel interesse i at bevare Damolin A/S' indvindingsmulighed i netop gravområderne Mosebjerg og Stærhøj, er udtryk for en privatretlig interesse for indvindingsvirksomheden og ikke en statslig interesse i råstofindvinding, da Region Nordjylland har udpeget alternative graveområder, som kan sikre indvinding af moler og fuldt ud tilgodese og varetage virksomhedens til enhver tid værende behov for indvinding af moler. Herudover har Region Nordjylland svært ved at se den statslige interesse i, at "offentligheden berettiget vil kunne have den opfattelse, at indvindingen på Mosebjerg og Stærhøj er opgivet". Naturstyrelsen opfordres til at uddybe, hvad Styrelsen mener med dette synspunkt og redegøre for, hvorledes det under de foreliggende og oplyste omstændigheder kan udgøre en statslig interesse. Region Nordjylland ønsker derfor at gå i dialog med Naturstyrelsen om, hvilke statslige interesser, som begrunder, at graveområderne skal bevares i Råstofplan 2016, herunder særligt under henvisning til Molerrapporten. I den forbindelse bemærker Region Nordjylland, at kredsen af de relevante statslige interesser er indsnævret for råstofplanlægning i forholdt til f.eks. planlægning inden for planloven, da råstoflovens 3 indeholder en lovbestemt hensynsafvejning, jf. også COWIs vedlagte notat af 30. august 2011, om retningslinjer i råstofplanen, særligt s. 3. Konklusion Ovenstående har været drøftet mellem Naturstyrelsen og Region Nordjylland på møde den 12. maj 2016. Statslige interesser Naturstyrelsen finder, at moler er en unik ressource på grund af ressourcens begrænsede udbredelse og forekomst i Danmark samt den tilknyttede industri i området. Styrelsen finder på denne baggrund, at staten har en særlig interesse i råstofplanlægningen for moler. Anmeldte rettigheder Regionen har på mødet med Naturstyrelsen den 12. maj 2016 anført, at regionen i råstofplanen vil omtale og på kort angive, hvor der er anmeldte rettigheder til indvinding af moler. 7

Naturstyrelsen finder, at dette vil medvirke til, at offentligheden har væsentlig oplysninger om de anmeldte rettigheder, som måtte være udenfor de udpegede graveområder. Molerrapporten 1985 Naturstyrelsen konstaterer, at myndigheden for råstofplanlægning siden 1985, hvor molerrapporten blev udgivet, har udlagt graveområder for moler til en meget lang årrække. Omfanget af graveområder for moler er reduceret væsentlig ved det seneste forslag til råstofplan 2016 ved udtagning af områderne ved Mosebjerg og reducering af Stærhøj. Region Nordjylland har oplyst, at regionen er ved at kortlægge interesseområdet ved Erslev, som formodes at have en betydelig ressource. Disse tre råstofområder har alle været omtalt i molersrapporten, som mulige betydelige ressourcer. Alternative graveområder Regionen har angivet de alternative graveområder, der er i forhold til de udtagne graveområder ved Mosebjerg og Stærhøj samt til de anmeldte rettigheder, som er udenfor graveområder. Regionen finder, at disse alternative graveområde, som er opgjort til mindst 30 år er en tilstrækkelig udlægning af graveområder for moler. Naturstyrelsen anerkender, at regionen har udlagt betydelige molers graveområderessourcer.. Naturstyrelsen finder dog fortsat grundet den særlige og hidtidige langsigtede planlægning for gravning af moler, at dette ikke er tilstrækkeligt. Råstofplan 2016 Naturstyrelsen finder, at regionens udtagning af graveområderne ved Mosebjerg og Stærhøj i forslag til Råstofplan 2016 er problematisk. Regionen burde før en eventuel udtagning færdiggøre kortlægningen af Erslev-området med henblik på at foretage udpegning af nye graveområder i Erslev i råstofplanen. Såfremt kortlægningen af Erslev-området viser, at der ikke er grundlag for at udpege graveområder ved Erslev, bør graveområderne ved Mosebjerg og Stærhøj fremgå af råstofplanen. På denne baggrund finder Naturstyrelsen fortsat anledning til at gøre indsigelse efter råstoflovens 6 a, stk. 4, mod forslag til Råstofplan 2016 for Region Nordjylland. 2. Vandplan f. Limfjorden/Gøttrup Sø Naturstyrelsen Naturstyrelsen har ved gennemlæsning af Region Nordjyllands Forslag til Råstofplan 2016 konstateret, at Gøttrup Sø i Jammerbugt Kommune udlægges som nyt graveområde. Gøttrup Sø er omfattet af Vandplan 2009-2015, Limfjorden, Hovedopland 1.2. Søen opfylder for nuværende sin målsætning, der er fastsat til god økologisk tilstand. Det fremgår ikke af oplysningerne i Region Nordjyllands Forslag til Råstofplan 2016, at Regionen ved vurderingen af, at Gøttrup Sø kan udlægges som nyt graveområde, har inddraget oplysninger om, at Gøttrup Sø er omfattet af vandplanen for Limfjorden og pågældende kommunale vandhandleplan. Naturstyrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at Nordjyllands Regionsråd jf. 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 1531 af 8. december 2015 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) ved udøvelse af beføjelser i medfør af 8

lovgivningen er bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og herunder skal sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. Region Nordjylland skal ved udarbejdelsen af Råstofplan 2016 samt ved den konkrete sagsbehandling sikre sig, at råstofplanen ikke er uforenelig med opfyldelse af miljømål fastsat i en vandplan og den aktuelle kommunale vandhandleplan, der skal realisere vandplanen. Naturstyrelsen finder, at dette bør indarbejdes i Råstofplanen ved den endelig vedtagelse. Regionens bemærkninger Regionen er enig med Naturstyrelsen i at, regionen ved udarbejdelsen af Råstofplan 2016 ikke har sikret sig at råstofplanen ikke er uforenelig med opfyldelse af miljømål fastsat i Vandplan 2009-2015, Limfjorden, Hovedopland 1.2. Det nødvendige hensyn til Vandplan 2009-2015, Limfjorden, Hovedopland 1.2 er således ikke tilstrækkeligt belyst i regionens miljøscreening for Gøttrup sø i Jammerbugt Kommune om end der er refereret kort til Vandplan 2009-2015 i miljøscreeningen under grundvandsforhold. Det er vores vurdering, at Vandplan 2009-2015, Limfjorden, Hovedopland 1.2 ikke er uforenelig med det ønskede udlæg af graveområdet Gøttrup sø.jævnfør vandplanen (Vandplan 2009 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2, 2011, rev. 2014 ISBN nr. 978-87-7091-648-6) er den økologiske tilstand i Gøttrup sø god (Tabel 1.2.4). Derfor planlægges der i vandplanen ingen indsats, men tilstanden må ikke forringes. Det skal sikres, at der ikke ved aktiviteter i oplandet sker en øget tilførsel af næringsstoffer. I vandhandleplanen for Jammerbugt Kommune fastsætter kommunen ikke supplerende indsatser ud over de fastlagte i de statslige vandplaner. I de centrale dele af vandhandleplanen er prioritering af de fastlagte indsatser og den nærmere realiseringsrækkefølge af disse indsatser fastsat til 1. planperiode jævnfør vandplanerne. Alle søer over 100 m 2 er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 om beskyttet natur. Derfor må der ikke ske tilstandsændringer i disse søer uden dispensation fra kommunen. Regionen kan oplyse, at der for Gøttrup sø er indgået en aftale med et rådgivende ingeniørfirma om udtagning af vandprøver fra gravesøerne ved Gøttrup by. Både de nuværende aktive, men også de tidligere gravesøer. Regionen ønsker en større viden om vandkvaliteten i søerne i forhold til, at den ene sø indgår som forslag til nyt graveområde i Råstofplan 2016. Vandprøverne analyseres for hovedkomponenter samt kulbrinter og BTEXN, pesticider og nedbrydningsprodukter. Det skal vurderes om en fremtidig råstofindvinding forventes at påvirke vandkvaliteten i søen ved at sammenholde vandkvaliteterne i den aktive gravesø og de to tidligere gravesøer med den planlagte fremtidige gravesø. Regionen vil naturligvis tilføje de inddragne oplysninger omkring Vandplan 2009-2015, Limfjorden, Hovedopland 1.2 og Jammerbugt Kommunes vandhandleplan i Råstofplan 2016. Konklusion Naturstyrelsens indsigelse for så vidt angår området ved Gøttrup Sø vil kunne frafaldes, hvis råstofplanen tager hensyn til Vandplan 2009-2015 og til Jammerbugt Kommunens vandhandleplan. 9

3. Melsted Vejdirektoratet Forslag til graveområde Melsted er delvist sammenfaldende med tinglyste 41 vejbyggelinje for 3. Limfjordsforbindelse (Egholmslinjen), se Figur 1. Figur 1: Forslag til Graveområde Melsted (rød polygon) med angivelse af 41 vejbyggelinje for 3. Limfjordsforbindelse (gul) samt almindelig vejbyggelinje på Hirtshalsmotorvejen (blå). Vejdirektoratet ønsker, at der gøres indsigelse mod graveområde Melsteds afgrænsning, som det er angivet i forslaget til Råstofplan 2016. Indsigelsen kan frafaldes, såfremt graveområde Melsted afgrænses i henhold til 41 vejbyggelinjen for 3. Limfjordsforbindelse, eller graveområdet udtages helt af forlag til Råstofplan 2016. Vejdirektoratets øvrige bemærkninger, der ikke giver anledning til indsigelse, sendes direkte til Region Nordjylland inden høringsfristen slutter den 9. maj 2016. 10

Regionens bemærkninger Vejbyggelinjen for 3. limfjordsforbindelse var ikke medtaget i den miljøscreening, der tidligere er lavet for området, idet data ikke var til rådighed. Da dette forhold medfører, at en væsentlig del af arealet afskæres fra indvinding, vil regionen tage udlægget af Melsted op til en ny vurdering. Konklusion Naturstyrelsens indsigelse for så vidt angår området ved Melsted vil kunne frafaldes, hvis udlægning til graveområde tager hensyn til vejbyggelinjen for den 3. Limfjordsforbindelse. Formelle forhold Naturstyrelsen gør opmærksom på, at styrelsen ikke har foretaget legalitetskontrol af planforslaget ud over de forhold, der vedrører de overordnede statslige interesser samt styrelsens interesser som lodsejer. 11