Statsstøtte Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Michael Honoré
I. Introduktion til statsstøttereglerne
Statsstøttereglerne Reglerne om statsstøtte findes i både EUF-traktaten (artikel 107-108) og i den danske konkurrencelov ( 11a) Artikel 107(1) : Bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med det indre marked i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne Artikel 106(2) og Artikel 107(2-3) opremser for de forskellige former for støtte, der er forenelige med det indre marked (fx: public service støtte, kulturstøtte, miljøstøtte, regionalstøtte, beskæftigelsesstøtte, SMV-støtte, F&U-støtte). Artikel 108 beskriver den procedure, der skal følges.
Håndhævelse Statsstøttereglerne håndhæves af EU-Kommissionen og af Konkurrencerådet. Hvis støtten er omfattet af traktatens regler, skal medlemsstaten som udgangspunkt anmelde til Kommissionen og afvente grønt lys. Risiko for tilbagebetaling af uforenelig støtte, inkl. renters rente. Risiko for tilbagebetaling af renter af forenelig støtte. Hvis støtten kun er omfattet af konkurrencelovens regler, kan det stadig være en god idé at bede om en stillingtagen for at undgå tilbagebetaling. NB! Siden 1. marts 2013 har ulovlig statsstøtte skulle tilbagebetales til statskassen uanset støtteyder Risiko for erstatningsansvar Dårlig presseomtale
Statsstøttetesten Anvendelse af en 2-trins test: Trin A. Foreligger der statsstøtte? TEUF artikel 107, stk. 1 og KL 11a Trin B. Hvis ja => Kan støtten godkendes (evt. efter forudgående anmeldelse)? TEUF artikel 107, stk. 2 og stk. 3 // TEUF artikel 106, stk. 2 Diverse gruppefritagelser, retningslinjer og vejledninger fra Kommissionen KL 11a: lovlig i henhold til offentlig regulering? Ressortministeren / Statsforvaltningen kan godkende.
Trin A: Foreligger der statsstøtte? For at der er tale om statsstøtte, skal flg. betingelser alle være opfyldt: 1. Der skal være tale om offentlige midler ( statsmidler ), der kan tilregnes myndighederne 2. Der skal foreligge en økonomisk fordel 3. Fordelen skal tilfalde en afgrænset gruppe af modtagere (kravet om selektivitet) 4. Modtageren skal udøve økonomisk virksomhed 5. Risiko for fordrejning af konkurrencen 6. (Samhandelen mellem EU's lande skal være påvirket) [Ej 11a-krav]
1.1 Statsmidler Begrebet stat omfatter ikke blot centraladministrationen, men også decentrale og lokale myndigheder på alle niveauer. Ikke nødvendigt, at de anvendte midler tilhører statskassen, når blot de til stadighed er under de offentlige myndigheders kontrol og dermed står til rådighed for de kompetente nationale myndigheder. Midler tilhørende en offentligt kontrolleret virksomhed er statsmidler Selv midler tilhørende private er statsmidler, hvis brugen kontrolleres af myndighederne
1.2 Brugen af statsmidlerne skal kunne tilregnes de nationale myndigheder Dette kriterium er særligt relevant i relation til offentlige eller private organer, der er udpeget elle oprettet af staten. Sag C-482/99, Frankrig mod Kom (»Stardust Marine«) - Ej nok, at en virksomhed er undergivet statslig kontrol - også nødvendigt at undersøge, om de offentlige myndigheder på den ene eller den anden måde må anses for at være impliceret i vedtagelsen af disse foranstaltninger, idet der skal foretages en bedømmelse af sagens omstændigheder som helhed og den sammenhæng, hvori foranstaltningen er truffet. - Næppe nok, at bestyrelsen er udpeget af myndighederne / består af myndighedsrepræsentanter (jf. InterFerryBoats-sagen) Sag C5/2008 Århus Lufthavn A/S - støtte til Ryanair (ej afgjort)
1.3 Statsmidler Hvad er omfattet af begrebet stat & statsmidler? Hvad med en region og dennes midler? JA Hvad med en kommune og dennes midler? JA Hvad med en offentlig (fx kommunal virksomhed) og dennes midler? MÅSKE Hvad med en privat virksomhed (og dennes midler)? MÅSKE Hvad med EU s midler? MÅSKE
2.1 Økonomisk fordel Ikke alene positive ydelser (såsom direkte tilskud, rentefrie eller lavtforrentede lån, garantier, kapitalindsprøjtninger), men ligeledes "indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget, og derved, uden at være tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger (fx skatte-/afgiftslempelser, køb/salg/leje på favorable vilkår) Virkningsprincippet: Hensigten og formålet med den pågældende statslige intervention er uden betydning. Det afgørende er virkningen af foranstaltningen. Det afgørende er, om den virksomhed, foranstaltningen er rettet mod, opnår en økonomisk fordel, som den ikke ville have opnået under sædvanlige markedsbetingelser. - I mange tilfælde anvendes den markedsøkonomiske investortest (bonus pater investor / køber / sælger) - Sag C-124/10 P, EDF
2.2 Økonomisk fordel ved indkøb af offentlige tjenesteydelser På dette område gælder en særlig test for, om der er tale om en fordel, jf. sag C- 280/00, Altmark. Ej økonomisk fordel, hvis flg. 4 kriterier alle er opfyldt: 1) virksomheden er pålagt at opfylde klart definerede forpligtelser til offentlig tjeneste (klart public service mandat) 2) der anvendes gennemsigtige og objektive kriterier for beregningen af kompensationen (transparens ifm kompensation) 3) kompensationen overstiger ikke, hvad der er nødvendigt for at dække de udgifter, der følger af public service pligten, idet der tages hensyn til forbundne indtægter og retten til en rimelig fortjeneste (ej overkompensation) 4) Enten gennemføres udvælgelsen af virksomheden ved offentligt udbud, eller kompensationen bestemmes ud fra en veldrevet gennemsnitsvirksomheds omkostningsniveau (udbud eller effektivitetstest)
2.3 Økonomisk fordel Hvad er omfattet af begrebet økonomisk fordel? Hvad med et tilskud? JA Hvad med en skatte- eller afgiftsfritagelse? JA Hvad med en garanti eller en kaution? MÅSKE Hvad med udlejning af et stykke jord eller en bygning? MÅSKE Hvad med køb af en vare? MÅSKE
3.1 Kravet om selektivitet Selektivitetsbegrebet er særdeles bredt. Hverken den omstændighed, at et stort antal virksomheder kan blive omfattet af foranstaltningen, eller at disse virksomheder tilhører forskelligartede og store erhvervssektorer, er tilstrækkelig til at rejse tvivl med hensyn til støttens selektive karakter. Støtte kan således omfatte en hele økonomisk sektor og alligevel henhøre under TEUF art. 107. En særlig selektivitetstest gælder på området for skatter og afgifter
3.2 Kravet om selektivitet Hvad er selektivt? Støtte til samtlige el-producenter i landet? JA Støtte til samtlige virksomheder i samme kommune/region? JA Støtte til samtlige små og mellemstore virksomheder i landet? JA Støtte til alle børnefamilier? NEJ
4.1 Modtageren skal udøve økonomisk virksomhed Kun støtte, når modtageren udøver økonomisk aktivitet. Det er ikke virksomhedens juridiske status men aktivitet, der er afgørende Økonomisk aktivitet (udøvelse af virksomhed) - Enhver aktivitet, der består i at udbyde varer og tjenesteydelser på et bestemt marked [>< indkøb] - Underordnet, om virksomheden er non-profit Ikke-økonomisk aktivitet - Udøvelse af offentlig myndighed (fx retsvæsen, politi, fængsel m.v.) - Solidaritetsprincip (sundhed, sociale område, uddannelse) - Typisk når der gælder et delegationsforbud (forvaltningsvirksomhed >< driftsvirksomhed) - Alle aktiviteter udført af borgere (>< virksomhed)
4.2 Modtageren skal udøve økonomisk virksomhed Oplagte gråzoner (hvor vurderingen kan variere fra land til land) - Sociale ydelser (C-159/91 og C-160/91, Poucet & Pistre) - Sundhed (sag C-205/03 P, Fenin) - Undervisning (sag C-263/86, Humbel)
4.3 Modtageren skal udøve økonomisk virksomhed Hvad med fx tilskud til lokale fodboldklub? MÅSKE lokale varmeforsyningsanlæg? JA kommunale hjemmepleje? MÅSKE den kommunale børnehave? NEJ kommunale bibliotek, der udlåner bøger, musik og film gratis? MÅSKE (JA?)
5. + 6. Konkurrencefordrejning & Samhandelspåvirkning 5. Fordrejning af konkurrencen Der foreligger så godt som altid en aktuel eller potentiel fordrejning af konkurrencen, når der er ydet en selektiv økonomisk fordel i et liberaliseret marked. EU-reglerne har en bagatelgrænse på 200.000 i løbet af 3 år ( de minimis ), jf. Kfo 1998/2006. - Beregnes for hver enkelt virksomhed - En række formalia skal være overholdt Konkurrenceloven 11a har ikke bagatelgrænse (6. Samhandelspåvirkning gælder ej for KL 11a ) Opfyldt, hvis der blot er en mulighed for at støttemodtager kan flytte sin aktivitet til andre lande eller for, at andre virksomheder kan trænge ind på støttemodtagers marked At støtte er ubetydelig udelukker ikke altid, at samhandelen er påvirket.
Trin B: Kan støtten godkendes? Efter EUF-traktatens regler A. Kan støtten gruppefritages i medfør af en gruppefritagelsesforordning? - Især Super-Gruppefritagelsesforordningen (nr. 800/2008), fx Regionalstøtte // Miljøstøtte // SMV-støtte // Forskning, Udvikling og Innovation // Uddannelsesstøtte // Beskæftigelsesstøtte // Risikovillig kapital - Hvis betingelserne er opfyldt, er der ikke krav om anmeldelse. Der skal dog gives besked til Kommissionen. B. Mulighed for individuel godkendelse => behov for anmeldelse til EU-Kommissionen, jf. TEUF artikel 108(3) - Vejledning findes i KOM s mange retningslinjer og meddelelser m.v. Efter konkurrencelovens regler: Ej påbud om tilbagebetaling, hvis støtten er lovlig i henhold til offentlig regulering ***
II. Cases til illustration 1. En erhvervsfremmeinstitution har lavet et iværksætterhus, hvor der udlejes små lokaler til markedspris. Kommunen støtter institutionen. Dette er lovligt efter erhvervsfremmelovens 13. Kan det udgøre støtte? Er situationen en anden, hvis der ikke betales markedsprisen? 2. En kommune stiller garanti i forbindelse med opførelse og drift af det lokale kraftvarmeværk (evt. via Kommunekredit). Kan det udgøre støtte? Er situationen en anden, hvis kommunen i stedet kautionerer for et lån optaget af kraftvarmeværket? 3. En kommune giver afkald på at indkræve spildevandsafgifter / affaldsafgifter over for visse virksomheder i kommunen. Kan det udgøre støtte? 4. En kommune privatiserer en virksomhed. Der afholdes udbud, og i udbudsmaterialet stilles der krav om, at køber har en grøn profil, og at køber skal bibeholde en vis beskæftigelse. Kan det udgøre støtte?
Afrunding og evt. spørgsmål Disclaimer Denne præsentation indeholder en generel gennemgang af emner, som Bech-Bruun efter aftale kan yde nærmere rådgivning om. Bech-Bruun kan ikke påtage sig noget ansvar for dispositioner, som foretages uden vores forudgående rådgivning.
Kontakt Michael Honoré Partner København EU- & Konkurrenceret T +45 72 27 33 76 M +45 25 26 33 76 E mih@bechbruun.com
København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Frue Kirkeplads 4 8000 Aarhus C Danmark Shanghai, rep.kontor 83 Loushanguan Road, Suite 2635, 26/F Shanghai, Kina T +45 72 27 00 00 F +45 72 27 00 27 E info@bechbruun.com www.bechbruun.com