Kommuneplan 2009 2021 for Langeland Kommune
4.0 Indledning 4.0 Indledning Under sloganet Langeland oplevelser til alle har Langeland et væld af oplevelsesmuligheder. F.eks. Langelandske Naturoplevelser med en lang række beskyttede naturformer som er tilgængelige for turister og borgere Øhavssti, en vandresti på midt- og nordøen som er tilgængelig året rundt Miljø i købstaden Rudkøbing og de omkringliggende mindre bysamfund Kulturhistorie med mange spændende bygninger og bygningsmiljøer Bredt udvalg af overnatningsmuligheder som hoteller, kroer, bondegårdsferie, vandrerhjem, campingpladser og primitive overnatningspladser Aktiviteter f.eks. Museer Skovsgaard Gods, Danmarks Naturfonds økologiske gods og museum Langelandsfortet. Koldkrigsmuseum med kanoner, ubåd, bunkers og fly fra en vigtig periode i verdenshistorien TICKON, Tranekær Internationale Center for Kunst Og Natur i slotsparken ved Tranekær Slot Langelandsfestivalen, Danmark største havefest. Musikfestival som løber af stablen i slutningen af juli hvert år Øhavets Smakkecenter på Strynø med sejlads, kurser, oplevelser Attraktive havnemiljøer i nord og syd Attraktive badestrande med Blå Flag og handicapvenlige miljøer Attraktive primitive overnatningsmuligheder i Skov- og Naturstyrelsens naturområder Naturturisme i Det Sydfynske Øhav. Det er kommunalbestyrelsens mål at der skal sikres såvel det uorganiserede som det organiserede friluftsliv gode udviklingsmuligheder i det åbne land at der skal skabes rammer for en forøgelse af turismen 52 at udviklingen på ferie- og fritidsområdet i det væsentlige skal ske på en sådan måde, at natur-, miljø- og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles at der i forbindelse med den fysiske planlægning udpeges særlige områder til ferie- og fritidsformål, herunder at der tages særlige hensyn til den omkringliggende natur og kulturarv at øhavet og den omkringliggende natur på en hensynsfuld måde i endnu højere grad kan danne ramme for de gode oplevelser at udviklingen endvidere skal ske under hensyntagen til andre væsentlige samfundsmæssige aktiviteter at styrke og udbygge kulturarvsmiljøer i kraft af fortælleoplevelser. Redegørelse Det langelandske landskab, bl.a. med dets udstrakte kyster, rummer fundamentalt set gode forudsætninger for fritidsaktiviteter og en fortsat udbygning af turismen. Fælles for alle disse aktiviteter er imidlertid, at de sammen med andre aktiviteter konkurrerer om anvendelsen af det åbne land og dets forskelligartede ressourcer. Der er stadig plads til udvikling, men de forskellige aktiviteter giver bl.a. anledning til et pres på naturområderne, som typisk tiltrækker såvel friluftslivet som turismen, og hvor også en række støjende anlæg traditionelt er blevet placeret. Med et stigende aktivitetsniveau, stadig nye aktiviteter og et spinkelt naturgrundlag på landsiden udgør dette enkelte steder et voksende problem. Særligt for turismens vedkommende gør der sig yderligere det forhold gældende, at denne i vidt omfang koncentrerer sig om de kystnære områder. Disse områder har i national sammenhæng en særlig status, og der er i planloven særlige bestemmelser for den kystnære 3 km zone, som dækker det meste af Langeland. Kommunalbestyrelsen er meget opmærksom på, at der i dag både er behov for aktiv planlægning og for aktivt at investere i en genopretning/udbygning af natur, miljø og kulturressourcerne, så udviklingen på ferie- og fritidsområdet kan foregå på et bæredygtigt grundlag.
4.1 Friluftsliv 4.1 Friluftsliv En stor del af Langeland og Strynø er omgivet af beskyttet natur og størstedelen af Langeland er beliggende i kystnærhedszonen. Langeland Kommune har den længste kyststrækning blandt regionens kommuner set i forhold til indbyggere. Forholdsvis lukkede og meget attraktive farvande med småøer mod vest og en åben kyststrækning mod nord, øst og syd. Dertil kommer varierede kulturlandskaber og en spændende geologi med mange hatbakker. Langeland har således et stort potentiale for friluftslivet både brugs- og oplevelsesmæssigt. Antallet af formidlede stiforløb (både offentlige og private) er begrænset, uanset at der er sket en vis vækst heri de senere år både på offentligt og privat initiativ. Gennemførelse af Øhavsstien har bragt Langeland på landkortet som et godt udgangspunkt for spændende naturoplevelser. Det er kommunalbestyrelsens mål at udbygge og sikre et bredt udbud af attraktive friluftsmuligheder på Langeland for såvel det uorganiserede som det foreningsbaserede friluftsliv, der dyrker særlige interesser i naturen at udarbejde en plan for sikring og udbygning af offentlighedens adgang til både det åbne land og kysten. Dette skal ske på et bæredygtigt grundlag og skal sammentænkes med stinet, opholdsarealer, pladser til isætning af kajakker m.m. at friluftslivets muligheder skal styrkes på et bæredygtigt grundlag både i forhold til naturværdierne i landskabet og i forhold til lodsejere, samt i en indbyrdes afvejning mellem forskellige typer af friluftsinteresser, hvor disse måtte være modstridende. Redegørelse Udfoldelsesmulighederne på private arealer er i respekt for den private ejendomsret og efter lovgivningen mere begrænsede end på offentlige arealer. En nyligt vedtagen ændring af naturbeskyttelsesloven har i hovedtrækkene fastholdt de hidtidige adgangsbestemmelser. Væsentligt nyt er dog, at mulighederne for fortsat at nedlægge markveje, herunder adgangsveje til skove, er blevet begrænset, hvis disse har betydning for friluftslivet. Fremme af udfoldelsesmulighederne for friluftslivet på land i forhold til i dag, herunder løsninger på eventuelle konflikter mellem forskellige interessegrupper, vil på Langeland uvægerligt berøre private lodsejeres ejendom i det omfang faciliteterne ikke udbygges gennem offentlige erhvervelser af ejendom. Til vands er der generelt fri færdsel med relativt få restriktioner omkring visse fuglebeskyttelsesområder. Friluftsmuligheder til søs er på Langeland derfor særdeles gode også grundet mange lukkede og lavvandede farvande. Dette giver gode betingelser for mange typer af søsport. En række motoriserede søsportsaktiviteter er i vækst i disse år. Visse steder kan det give anledning til konflikter i forhold til naturgrundlaget, men det kan konstateres også at give anledning til interessemodsætninger i forhold til andre rekreative aktiviteter, såsom f.eks. sejlsport og almindelige strandophold. Fra flere sider peges der på et behov for afklaring af strategier og handling, som klart indeholder prioriteringer i forhold til den profil, man i det fynske og ikke mindst på Langeland ønsker at satse på omkring udvikling af søsportsaktiviteter. Kommunalbestyrelsens målsætning omkring søsportsaktiviteter beskrives under pkt. 4.3 Placering af ferie- og fritidsanlæg og under pkt. 4.4 Støjende fritidsaktiviteter. Naturturisme I/S Naturturisme I/S er et kommunalt interessentskab ejet af de fire syd- og midtfynske kommuner Langeland, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Ærø. På baggrund af de gode erfaringer og resultater med Mål 2 projektet "Naturturisme i Det Sydfynske Øhav" har de fire kommuner besluttet at videreudvikle områdets potentialer inden for natur og kulturmiljøer for at styrke turismen og bosætningen. Gennem Naturturisme I/S har kommunerne fastholdt det tværkommunale ejerskab, men har udvidet bestyrelsens deltagerkreds for at få et bredere ejerskab til projektet. 53
4.1 Friluftsliv Naturturisme I/S formål er at styrke turisterhvervets udviklingsmuligheder gennem tiltag, der forbedrer områdets kvaliteter inden for natur og kulturhistoriske oplevelser. Interessentskabet skal ligeledes styrke grundlaget for kommunernes arbejde for en større bosætning i området. Udviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag i forhold til lokalbefolkningens og naturens interesser. Naturturisme I/S danner rammerne for et bredt samarbejde som kan skabe en målrettet produktudvikling af oplevelser og aktiviteter i naturen, kulturmiljøer og landskabet generelt. Indsatsen sker på tværs af kommunegrænser, fag- og erhvervsområder. Naturturisme I/S skaber vækst gennem egne handlinger, men skal i høj grad også være det forum, der gennem dialog kan inspirere og katalysere andre aktørers initiativer på relevante områder. Naturturisme I/S har eksempelvis udført en række opgaver Stiens Dag Øhavsstien non-stop Øhavets Dag Nationalparkundersøgelse Projekt Kys Frøen Etablering af kommende ridestier Guidebog til havkajaksejlads i Øhavet Etablering af kaffepletter langs Øhavsstien Projekt Egebjerg Bakker Guidebog til Øhavsstien Cykel-, vandre- og ridesti på Ærø Læs mere på www.sydfynskeoehav.dk Nationalpark Det Sydfynske Øhav I 2002 indbød miljøministeren kommuner og amter i otte områder til at deltage i en undersøgelse af muligheden for at etablere en nationalpark. Sydfyn og øer var blandt de otte, men dengang takkede nogle af kommunerne på øerne og det daværende Fyns Amt nej, "Tiden var ikke inde", lød et af argumenterne. De syv andre sagde ja, flere meldte sig på banen, og der er lavet forundersøgelser i ti områder i alt. Ministeren udvalgte fem af dem. Nationalpark Thy blev officielt indviet i august 2008 og i 2009 Nationalpark Mols Bjerge. I 2010 følger nationalparker i 54 Skjern Ådal, Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. I mellemtiden har politikerne i de fem kommunalbestyrelser omkring det Sydfynske Øhav - Svendborg, Langeland, Ærø, Faaborg-Midtfyn og Assens - besluttet at give ideen om en nationalpark en ny chance. Borgerne inddrages på kryds og tværs, faglige analyser udarbejdes og først derefter beslutter politikerne, om de vil sende en ansøgning til ministeren. Det er ikke helt afklaret, om flere end de fem udpegede områder får chancen for at oprette en nationalpark. Men hvis ministeren udpeger flere, bliver konkurrencen hård. Flere af de vragede er fortsat interesseret og nye kandidater har meldt sig. De kommende 18 måneder vil vise, om befolkningen på Sydfyn og øer bakker op om kommunalpolitikerne vil sende en ansøgning - og om miljøministeren siger ja. Se mere på www.nationalparksydfyn.dk/ Friluftsrådet Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse har udarbejdet et oplæg med et bud på en friluftspolitik for Langeland. Som eksempler på oplæg fra lokalkredsen kan nævnes Grøn turisme hvor naturoplevelser er i centrum Adgang til natur og kyststrækninger Naturformidling Se mere på www.friluftsraadet.dk Kommunalbestyrelsen er bekendt med, at der er mange spillere på banen med en række af spændende projekter som hver især og som et samlet hele bidrager til en spændende fremtid for friluftsliv som vil komme grundejere, borgere, turister og investorer til gavn på den lange bane. Kommunalbestyrelsen er opmærksom på, at der er mange fordomme, myter og holdninger som skal tilgodeses for at bringe natur og friluftsliv mere på landkortet, men det er kommunal-bestyrelsens holdning at det på langt sigt er det, der skal være med til at bidrage til eksistensgrundlaget for Langeland.
4.2 Turisme 4.2 Turisme Alt tyder på at oplevelsesøkonomien, herunder turismen, i de kommende år vil få en væsentligt stigende økonomisk betydning i samfundet. Langeland er som en udkantskommune i meget høj grad afhængig af turismen. Der er en række af indikatorer som understøtter dette. F.eks. har detail- og dagligvarehandlen en dækningsgrad på langt over 100 %. Det betyder at butikshandlen dækket andet en de fastboende nemlig turister og forskellen i pendlingsmønsteret. En aktiv turismepolitik kan derfor være en stor del af Langelands økonomiske overlevelsesmulighed som selvstændig kommune. Afsnittet omkring turisme er første del af en aktiv satsning på turister med behørig hensyntagen til benyttelse og beskyttelse af befolkningen, naturområder og erhvervsinteresser. En af de væsentligste parametre af betydning for turismen er kysterne og havet. Kysterne og havet danner baggrund for en lang række aktiviteter som f.eks. fiskeri, badning, dykning og sejlads. Kysterne og havet udgør også grundlaget for et rigt dyreliv, som giver mulighed for store naturoplevelser. Det er kommunalbestyrelsens mål at Langelands stærke sider og udviklingspotentialer inden for turisme, herunder erhvervsturisme, tematurisme og oplevelsesturisme skal styrkes og udnyttes til gavn for en positiv udvikling i området at Langelands position som en betydende turistdestination skal fastholdes og styrkes at der skal foreligge muligheder for en væsentlig udvidelse af overnatningskapaciteten på Langeland at eksisterende overnatningsfaciliteter så som hoteller, feriecentre, campingpladser sikres gode udvidelsesmuligheder at udviklingen af turismen i det væsentlige skal ske på en sådan måde, at natur-, miljø- og kulturværdierne bevares, forbedres og udvikles at udviklingen endvidere skal ske under hensyntagen til andre væsentlige samfundsmæssige aktiviteter. Redegørelse Øerne i havet tilføjer yderligere turismen en væsentlig dimension, ikke mindst hvad angår Det sydfynske Øhav med de mange tætliggende beboede øer, der hver for sig har deres særpræg og specielle kulturmæssige særkender. I baglandet til kysterne finder man bl.a. de mange landsbyer og hovedgårde, som præger det fynske kulturlandskab. Nogle af disse er meget velbevarede og udgør en anden væsentlig parameter for turismen, nemlig kultur og kulturhistorie. Også Rudkøbing har mange kvaliteter at tilbyde turisterne inden for kultur, shopping og gastronomi, især fordi der lægges vægt på at fastholde købstaden Rudkøbing som en attraktiv handelsby. Langeland har lange kystlinier, øhavet, kystkulturmiljøerne, rigt repræsenterede internationale naturområder i havet omkring Langeland, varierede landskaber, byerne, mange kulturmiljøer spændende fra velbevarede landsbyer og hovedgårdslandskaber til de mange små intime kystkulturmiljøer. Langeland rummer således fundamentalt set gode forudsætninger for en fortsat udbygning af turismen. Dette gælder ikke mindst i de kystnære områder, som i national sammenhæng har en særlig status. Der er således i planloven særlige bestemmelser for den kystnære zone. Mange steder er der muligheder for at udbygge turismen uden væsentlige negative konsekvenser. Bl.a. turismen konkurrerer i øvrigt generelt med andre aktiviteter om anvendelsen af det åbne land og dets forskelligartede ressourcer, såsom kyster, natur, landskab, miljø, kulturværdier og dyrkningsjorder. Det langelandske kulturlandskab udnyttes således i dag meget intensivt. Langeland har generelt gode landbrugsjorder, en god andel af skov samt store sammenhængende naturområder, både i et nationalt perspektiv og i internationalt perspektiv. Naturressourcer er flere steder sårbare overfor øge- 55
4.2 Turisme Kystferieturisme VisitDenmark opgør overnatninger på landsplan sådan at Langeland er omfattet af kystferieturismen. Se mere på www.visitdenmark.com Tal fra VisitDenmark viser nedenstående: Overnatninger 2005 2007 (1.000 overnatninger) Forretningsområde 2005* 2006** 2007 Vækst 06-07 i % Kystferieturisme 35.360 37.409 38.936 4,1 Storbyferieturisme 3.966 3.750 3.987 6,3 Mødeturisme 2.221 2.400 2.504 4,3 Forretningsområder i alt 41.547 43.559 45.427 4,3 * Tallet revideret ift. 2005-tabelrapporten ** Tallet revideret ift. 2006-tabelrapporten Omsætning 2005 2007 (mio. kr., årets priser) Forretningsområde 2005* 2006** 2007 Vækst 06-07 i % Kystferieturisme 15.133 16.777 18.028 7,5 Storbyferieturisme 4.160 3.934 4.174 6,1 Mødeturisme 6.540 7.276 7.776 6,9 Forretningsområder i alt 25.833 27.987 29.978 7,1 * Tallet revideret ift. 2005-tabelrapporten ** Tallet revideret ift. 2006-tabelrapporten de rekreative, herunder turistmæssige, aktiviteter. Potentielle konflikter med f.eks. naturinteresser kan løses gennem udbygning af naturgrundlaget med flere nye besøgsområder, hvorved presset på ressourcerne spredes over flere lokaliteter og dermed ikke overstiger et acceptabelt niveau. Dette fordrer, at fokus fastholdes på en styrket indsats på naturforvaltningsområdet. Såfremt dette sker, er der rum for en væsentlig udbygning af turismen, uden at væksten tilsidesætter et bæredygtighedsprincip. Turister Der var ifølge Danmark Statistik i 2008 ca. 44.691.000 turistovernatninger i Danmark. Det er et svagt fald i forhold til 2007 hvor der var ca. 45.427.000. Kilde: www.statistikbanken.dk 56 Af de samlede tal i 2007 kan det udledes, at kystferieturismen er den langt største turistform med over 85% af de samlede overnatninger og med over 60% af den samlede omsætning. Der ligger derved store åbne potentialer for udvikling på området, når Langeland samtidig har et meget bredt spekter af oplevelsesmuligheder til rådighed. Der eksisterer ikke samlede tal for turismens andel af overnatning og omsætning på Langeland, men der er flere tendenser som peger i retning af, at turismen har stor sammenhæng med Langelands eksistensgrundlag. Det være sig bl.a. omsætning i detailhandlen som er den største på i det fynske område målt pr. indbygger samt en dækningsgrad på sommerhusudlejning, som ligger dobbelt så højt som landsgennemsnittet.
4.2 Turisme Fordeling af kystferieomsætning på primære markeder 2007. Sommerhusene på Langeland blev samlet set udlejet i alt 9.791 uger svarende til 316.200 overnatninger. (overnatninger udlejet gennem danske bureauer) Dertil skal lægges privat udlejning samt udlejning gennem udenlandske bureauer. Danmark 9.481 mio. kr. 54 pct. Tyskland 5.400 mio. kr. 31 pct. Udlejning af sommerhuse på Langeland ligger derved dobbelt så højt som landsgennemsnittet. Af disse udlejningsuger er ugerne 28-29-30-31-32-33 de bedst besøgte. Holland 454 mio. kr. 3 pct. Sverige 863 mio. kr. 5 pct. Norge 1.176 mio. kr. 7 pct. Brug af sommerhuse, både ved udlejning som ved privat brug, skønnes således at påvirke omsætningen i turist - og erhvervsbranchen i væsentlig positiv grad. Kystferie: Dette forretningsområde omfatter ferieturister med overnatning uden for København, Århus, Aalborg og Odense på bondegårde, campingpladser, feriecentre, feriehuse, hoteller, lystbådehavne og vandrerhjem. Hertil tælles også besøg af krydstogtgæster uden for de fire byer (et krydstogtbesøg tælles som én overnatning). Storbyferie: Storbyferieturister overnatter på hotel, campingplads, vandrerhjem og i lystbådehavn i København, Århus, Aalborg og Odense. Hertil tælles også besøg af krydstogtgæster i de fire byer (et krydstogtbesøg tælles som én overnatning). Mødeturisme: Forretningsområdet mødeturisme omfatter erhvervsturister med overnatning på hotel, hvor formålet med opholdet er: kongres/konference med overvejende international/dansk deltagelse. kursus. messe/udstilling. belønnings- eller bonusrejse. Sommerhusudlejning På landsplan er der ifølge Danmarks Statistik i alt ca. 212.579 sommerhuse (år 2008). Heraf er der på Langeland ca. 2.063 sommerhuse svarende til ca. 1% af landstallet. På landsplan blev der udlejet ca. 525.000 sommerhusuger, hvilket svarer til over 15 mio. overnatninger. Campingpladser Langeland har i alt 8 campingpladser. På Langeland var der 138.400 overnatninger i 2007 med en omsætning på ca. 52,4 mio. kr. Antallet af overnatninger har været svagt stigende fra 2005 til 2008. Lystbådehavne I de kommunalt ejede lystbådehavne Rudkøbing, Bagenkop og Ristinge har der de tidligere år været en stor overnatningsfrekvens. Samlet set var der i 2007 ca. 12.750 og i 2008 ca. 14.000 overnattende både. Det svarer til et sted mellem 25.500 og 42.000 overnattende gæster pr. år i kommunale havne ved et snit på 2 til 3 personer pr. båd. Hoteller / kroer / vandrerhjem / Bed & Breakfast Der eksisterer ikke en samlet statistik over overnatninger på Langeland. Retningslinier Retningslinier for placering af ferie- og fritidsanlæg tager udgangspunkt i de turistpolitiske overvejelser og de hovedprincipper m.v. for planlægningen, som er beskrevet ovenfor. Retningslinierne, der fremgår af afsnit 4.3, afspejler endvidere kommunalbestyrelsens målsætninger og planlægning på miljø-, natur-, landskabs- og kulturmiljøområderne. 57
Kommunalbestyrelsen har forskellige instrumenter til rådighed, når det gælder opfyldelsen af dens overordnede målsætninger og politikker på ferie- og fritidsområdet. Et af disse instrumenter er den planmæssige regulering af forskellige aktiviteters og anlægstypers fysiske placering. På baggrund af fritidspolitikken, de friluftspolitiske og turistpolitiske overvejelser samt kommunalbestyrelsens hovedmålsætninger, er der således fastsat nogle overordnede generelle rammer for placeringen af anlæg og aktiviteter. Disse rammer danner udgangspunkt for regionplanens retningslinier for placering og etablering af anlæg og aktiviteter. De forskellige anlægstyper og aktiviteter er dog meget forskellige i deres karakter og omfang, og der knytter sig derfor forskellige konkrete problemstillinger til dem, som der ikke er redegjort for i de foregående mere overordnede afsnit. Disse problemstillinger og kommunalbestyrelsens syn på dem er derfor behandlet nedenfor under de enkelte anlægstyper i relevant omfang. Retningslinierne omfatter dels generelle retningslinier for placering og etablering af anlæg m.v., og dels konkret udpegede placeringsmuligheder for forskellige anlægstyper. Især i forbindelse med de generelle retningslinier, dvs. retningslinier for anlæg, som ikke er konkret udpegede, vil der i forbindelse med ønsker om placering af anlæg skulle ske en afvejning i forhold til andre interesser i området. I overensstemmelse med kommuneplanens hovedmålsætning om at lægge et bæredygtighedsprincip til grund for udviklingen på ferie- og fritidsområdet skal afvejningen ikke alene ske snævert i forhold til det berørte areal, men der skal også tages bredere hensyn til interesserne i det omliggende område som helhed, herunder f.eks. øget pres på nærliggende naturområder. Det bemærkes, at støjende fritidsanlæg og aktiviteter er behandlet særskilt i afsnit 4.4. 58 I de følgende afsnit redegøres der for lokalisering af følgende anlæg Afsnit Anlæg 4.3.1 Sommerhusområder 4.3.2 Feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast m.v. 4.3.3 Campingpladser og hytteområder 4.3.4 Større turistanlæg i øvrigt 4.3.5 Lystbådehavne og bådehavne 4.3.6 Golfbaner 4.3.7 Særlige rekreative områder 4.3.8 Øvrige rekreative anlæg 4.3.9 Generelle forhold 4.3.1 Sommerhusområder Langeland har et stort potentiale i antallet af sommerhuse sammen med et stort antal af boliger som bruges som ferie- og fritidsboliger. Sommerhuse og fritidshuse bruges for en stor del privat, som udlejning og især af turister fra Danmark og Tyskland. Lovgivningen for udvikling af nye sommerhusområder er et rent statsanliggende og Langeland Kommune har derfor først planlægningsmulighed, når Miljøministeriet giver muligheder for det. Det skal sammenholdes med at der desuden skal være et reelt behov for nye arealudlæg. Det er kommunalbestyrelsens mål at følge udviklingen på sommerhusområdet meget nøje således at der skabes en dynamisk vækst inden for området. I planperioden vil der blive fulgt op på det samlede behov sammenholdt med evt. fremtidige åbninger i Miljøministeriets Landsplandirektiv.
Redegørelse Danmark er underlagt en restriktiv lovgivning på området, således at udlæg af sommerhusgrunde i kystnærhedszonen følger bestemmelser i Planloven. Ifølge planlovens 5b, stk. 1 nr. 3 kan der ikke udlægges nye sommerhusgrunde i kystnærhedszonen. Desuden skal eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen fastholdes til ferieformål. I 2004 blev der åbnet mulighed for udlæg af 8.000 nye sommerhusgrunde bagved eksisterende sommerhusbebyggelse, således at de i store træk ikke forstyrrende i landskabets karakter set fra vandsiden. Sidste runde af Miljøministeriets Landsplandirektiv blev gennemført i 2009 med ca. 278 i Odder, Vejle og Haderslev Kommune. Af de udlagte 8.000 grunde resterer der nu 1.200 grunde som vil blive udlagt i Region Midtjylland, Region Sjælland og på Bornholm. Der vil i nærmeste fremtid blive offentliggjort forslag til landsplandirektiver for de områder. Sommerhusgrunde blev fordelt på følgende steder: Ristinge 47 grunde Bukkemose 53 grunde Spodsbjerg 60 grunde Stoense 75 grunde Hou 22 grunde Lohals Snøde Lohals Snøde Lejbølle Eksisterende sommerhusområder Restarealer Lejbølle TRANEKÆR TRANEKÆR Strynø By RUDKØBING Lindelse HUMBLE Tryggelev Bagenkop Tullebølle Spodsbjerg Strynø By RUDKØBING Lindelse HUMBLE Tryggelev Bagenkop Tullebølle Spodsbjerg 59
Langeland fik på grundlag af et opgjort behov i slutningen af 2004 udlagt i alt ca. 257 nye sommerhusgrunde. På grundlag af en gennemgang af ikke-anvendte arealer til sommerhusbebyggelse kan det konstateres, at der er restarealer i Stoense, Hou, Spodsbjerg, Ristinge og Bukkemose med i alt 245 grunde (undersøgelse er gennemført i maj 2009). Det kan på det grundlag konstateres, at der er et stort udlagt areal for mulig sommerhus-bebyggelse som skønnes at kunne dække planperioden. Der skønnes derfor ikke at være behov for at udlægge nye arealer til sommerhusbebyggelse uden for kystnærhedszonen. Retningslinier Retningslinierne nedenfor gælder alene for udlæg af nye sommerhusområder uden for den kystnære zone. I den kystnære zone kan der planlægges i overensstemmelse med de muligheder, der fremgår af Miljøministerens Landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i den kystnære zone. Udlæg af arealer til sommerhusformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. 4.3.1.1 Uden for den kystnære zone kan der planlægges for udlæg af nye sommerhusområder, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser eller internationale naturbeskyttelsesinteresser. Udlæg kan kun finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, og udlæggene kan have en rummelighed på maksimalt 50 grunde. Grundstørrelsen må ikke overstige 1500 m 2. 4.3.2 Feriecentre, kursuscentre, vandrerhjem, hoteller, kroer, Bed & Breakfast Langeland er beliggende i et område hvor kystturismen er stor, og Langelands eksistensgrundlag er i meget høj grad afhængigt af turismen. Det gør samtidig Langeland sårbar idet natur, kultur og miljø er en stor del af det samlede hele, hvor benyttelse og beskyttelse er elementer som indgår i den samlede planlægningsproces. 60 Størstedelen af hoteldrift og kursuscentre ligger inden for byzone eller inden for byudviklingsarealer. Det er i overensstemmelse med planlovens bestemmelser. Dog er Langeland, på grundlag af at landskabet i meget stort omfang er omfattet af kystnærhedszonen og strandbeskyttelseslinien markant anderledes end den øvrige del af landet. Dette gør udlæg af arealer til feriecentre og hoteller mere komplekst, da natur- og miljøhensyn i høj grad skal varetages ved planlægning. Det er kommunalbestyrelsens mål at fastholde og understøtte eksistensen af de nuværende udlagte arealer at give de udlagte områder fremtidige vækstmuligheder på grundlag af behovsbaserede analyser at have fortsat fokus på udviklingen af behovet. at der i forbindelse med den fysiske planlægning på sigt udpeges nye områder til ferie- og fritidsformål. Der skal tages særlige hensyn til den omkringliggende natur og kulturarv Redegørelse Af det samlede antal overnattende turister i Danmark udgør overnatninger på feriecentre og hoteller ifølge Danmarks Statistik ca. 33% (2007). Der ligger ikke et samlet tal for Langeland men det skønnes at procentdelen er væsentligt lavere, fordi der er en lang højere grad af kystturisme på Langeland. Ud af en samlet vurdering af overnattende turister på landsplan udgør kystturismen ca. 86% (2007) af det samlede antal overnattende turister. Hoteller m.v. henvender sig både til den almindelige ferieturisme, byturismen og ikke mindst erhvervsturismen (kurser, møder etc.), hvor Rudkøbing har en stærk position. Kommuneplanen medtager de arealer som var medtaget i den hidtidige regionplanlægning. I bynære arealer drejer det sig om Skudehavnen i Rudkøbing. Uden for bynære arealer drejer det sig om områder
ved Holmegård, Broløkke Gods og Søgård, alle 3 på Sydlangeland. Ud over det er der nær ved bynære arealer udlagt et område ved Skrøbelev Gods nær Rudkøbing. Der er således stadig en stor rummelighed for udvidelse af eksisterende anlæg, herunder genetablering og nyanlæg. Udviklingsretning Det er kommunalbestyrelsens holdning, at Emmerbølle Feriecenter på længere sigt tilpasses turisternes behov ved angivelse af kommende udviklingsretning for et decideret feriecenter. Retningslinier Retningslinierne i dette afsnit gælder for forøgelse af overnatningskapaciteten i forbindelse med feriecentre, feriehoteller, kurcentre, kursuscentre, hoteller, kroer, vandrerhjem, Bed & Breakfast og lign. Udlæg af arealer til de pågældende formål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes, at etablering af nye og udvidelse af eksisterende feriecentre uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVM-planlægning (Vurdering af Virkning på Miljøet). Udviklingsretningen understøttes af en evt. kommende ændring af rammeområde 4.F.4 Ferie- og fritidsformål til at kunne indeholde område til feriecenter. Overnatninger 2005 2007 (1.000 overnatninger) Forretningsområde 2005* 2006** 2007 Vækst 06-07 i % Kystferieturisme 35.360 37.409 38.936 4,1 Storbyferieturisme 3.966 3.750 3.987 6,3 Mødeturisme 2.221 2.400 2.504 4,3 Forretningsområder i alt 41.547 43.559 45.427 4,3 * Tallet revideret ift. 2005-tabelrapporten ** Tallet revideret ift. 2006-tabelrapporten Omsætning 2005 2007 (mio. kr., årets priser) Forretningsområde 2005* 2006** 2007 Vækst 06-07 i % Kystferieturisme 15.133 16.777 18.028 7,5 Storbyferieturisme 4.160 3.934 4.174 6,1 Mødeturisme 6.540 7.276 7.776 6,9 Forretningsområder i alt * Tallet revideret ift. 2005-tabelrapporten ** Tallet revideret ift. 2006-tabelrapporten Kilde: VisitDenmark 25.833 27.987 29.978 7,1 Kystferie omfatter overnatning på bondegårde, campingpladser, feriecentre, feriehuse, hoteller, lystbådehavne og vandrerhjem uden for de 4 største byer i Danmark Se mere www.visitdenmark.com 61
4.3.2.1 Planlægningsmuligheder, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. 4.3.2.2 Arealer, som i kommuneplaner er udlagt til denne type af formål, kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse. 4.3.2.3 I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til de i rammebestemmelserne område F. (ferie- og fritidsområder) udpegede turistcentre udlægges arealer til ferieanlæg med overnatningsmuligheder i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for nye ferieanlæg med overnatningsmuligheder samt udvidelse af eksisterende anlæg i eller i umiddelbar tilknytning til byer i det regionale bymønster i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst. kan der ikke opnås tilladelse til ændret/udvidet benyttelse af bestående adgange/overkørsler fra landbrugsformål til erhvervsformål, m.v. 4.3.2.6 I forbindelse med detailplanlægning skal der foretages konsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres. De internationale naturbeskyttelsesinteresser skal tilgodeses jf. retningslinie 7.1.2. Lohals Snøde 4.3.2.4 Udvidelser af eksisterende mindre hoteller og kroer, som i dag allerede har en overnatningskapacitet, kan finde sted såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. Anlæggene kan i givet fald udvides til en samlet kapacitet på 50 sengepladser pr. anlæg. Udvidelserne kan realiseres på baggrund af landzonelokalplaner for så vidt angår anlæg uden for det regionale bymønster. 4.3.2.5 Der kan i eksisterende overflødiggjort bygningsmasse i det åbne land indrettes overnatningsfaciliteter lejligheder/værelser til erhvervsmæssig udlejning. Der kan ikke tillades over 10 lejligheder/værelser pr. ejendom. Anvendelse af bygninger som hoved- og herregårde til sådanne formål forudsætter, at væsentlige kulturhistoriske interesser ikke herved tilsidesættes. Udnyttelse af mulighederne forudsætter ikke overførsel til byzone. Til det statslige vejnet Rute 9 vil der generelt ikke kunne opnås tilladelse til mere end 2 boliger/ lejligheder via eksisterende overkørsel og generelt 62 Strynø By Lejbølle TRANEKÆR Tullebølle RUDKØBING Spodsbjerg Lindelse HUMBLE Tryggelev Broløkke Bagenkop Holmegård Søgård
4.3.2.7 På Langeland er der udlagt følgende arealer til større ferie- og fritidsanlæg: Herregårdshotel ved Broløkke på Sydlangeland område 10.F.7 Feriehotel/-center på Søgård ved Bagenkop område 11.F.2 Feriehotel/-center ved Holmegård område 11.F.4. 4.3.3 Campingpladser og hytteområder På landsplan finder knap 26% af alle turistovernatninger sted på campingpladser (2007). På Langeland var der 138.400 overnatninger i 2007 med en omsætning på ca. 52,4 mio. kr. Antallet af overnatninger har været svagt stigende fra 2005 til 2008, med en stigende interesse fra danske turister og en svagt faldende interesse fra tyske turister. Redegørelse Fremtidens campingpladser er noget helt andet end det traditionelle billede, hvor pladsen er en græsmark med plads til telte og campingvogne suppleret med nogle få toiletbygninger, et cafeteria, lidt overdækket opholdsareal og en lille butik. De nye campingpladser er en slags aktivitetscentre med f.eks. supermarked, svømmehal, restaurant, bowlingbane, legeland, mini-zoo, ridecenter og golfbane - gerne med luksushytter eller feriehuse tilknyttet. De nye pladser tiltrækker også i langt højere grad end hidtil et publikum, som ikke bor på pladserne. Effekten heraf kan give anledning til konflikter i forhold til landskabshensynet, hvilket ikke mindst er problematisk i den kystnære zone samt modvirke planlovens overordnede målsætning om at undgå byspredning i det åbne land. Der kan i forbindelse med de nye koncepter for campingpladser ligge en risiko for en uheldig påvirkning af det åbne land og ikke mindst af kystområderne. Det er derfor kommunalbestyrelsens opfattelse, at der på længere sigt ikke skal planlægges for yderligere arealer til campingformål men at eksisterende campingpladser kan tilpasses. I kommuneplan 2009 er kapaciteten primært tilvejebragt ved mulig anlæggelse af nye campingpladser ved Bagenkop og Østerskov. Arealudlæg er tidligere udlæg i kommuneplan og lokalplan. Nyt i Kommuneplan 2009 er et areal til udvidelse af Ristinge Camping og Feriecenter på ca. 50 enheder. Planloven åbner ikke mulighed for, at planlægningen på campingområdet generelt udmunder i deciderede feriecentre. Muligheden for etablering af sådanne anlæg bør således efter kommunalbestyrelsens opfattelse tilvejebringes på baggrund af konkrete vurderinger af de enkelte projekter og i givet fald en supplerende særskilt planlægning for de konkrete anlæg. Det er dog kommunalbestyrelsens opfattelse, at Emmerbølle Strand Camping & Feriecenter på sigt skal sikres en udvidelsesmulighed, således at dele af arealet på sigt kan få karakter af område til feriecenter. (Mere herom under Feriecentre ) Hytter til erhvervsmæssig udlejning skal i udgangspunktet placeres på campingpladser. Efter campingreglementet kan der på campingpladser gives tilladelse til opstilling af hytter svarende til indtil 15% af det tilladte antal campingenheder. For evt. campingplads på Strynø kan der dog gives tilladelse til hytter på indtil 30% af enhederne. Udover de konkrete arealreservationer er det kommunalbestyrelsens opfattelse, at der kan skabes mulighed for etablering af en mindre campingplads på Strynø for at understøtte ø-samfundets eksistensgrundlag. Der er således ikke tale om pladser med samme faciliteter og serviceniveau som på egentlige campingpladser. Spildevands-, vandforsynings- og affaldsforholdene skal dog være på højde med forholdene på øvrige campingpladser. Arealer til etablering og udvidelse af campingpladser er oftest placeret på meget attraktive steder, som også vil være attraktive til andre formål. For at sikre at de planlagte muligheder kan realiseres, er det kommunalbestyrelsens opfattelse, at konvertering til andre formål som udgangspunkt bør undgås. Kommunalbestyrelsen finder, at der bør være mulighed for op til 30% hytter på campingplads på Strynø samt på pladser, som ligger uden for de udpegede særlige landskabelige/geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder samt uden for de udpegede 63
Billevænge Camping i Spodsbjerg Færgegårdens Camping i Spodsbjerg Degnehaven Camping i Spodsbjerg Lohals Camping Rudkøbing Camping Desuden er der udlagt arealer i kommuneplanen til campingplads følgende steder: Humble/Ristinge område 9.F.6 Humble/Østerskov område 10.F.8 Bagenkop område 11.F.3 særlige biologiske interesseområder. Her er der er tale om 2 pladser: Emmerbølle Strand Camping og Rudkøbing Camping. Planlægningens indhold Bestående udvidelsesmuligheder for campingpladser med baggrund i godkendt kommune- og lokalplanlægning eller lignende kan fortsat realiseres. Udvidelsesmuligheder af denne karakter er således ikke medtaget i retningslinierne nedenfor. Kommuneplanen rummer mulighed for etablering af nye campingpladser i Bagenkop, Humble/Østerskov samt på Strynø. Kommuneplanen indeholder endelig en konkret arealreservation til campingpladsformål ved Ristinge. Mulighederne fremgår af retningslinierne nedenfor samt rammebestemmelsernes oversigtskort. Kommuneplan 2009 giver alene i forbindelse med konkrete arealreservationer mulighed for en udvidelse af kapaciteten. I kommune- og gældende lokalplaner er der muligheder for en udvidelse af kapaciteten på 250 pladser ved Østerskov, 50 enheder i Ristinge, ca. 170 enheder i Bagenkop samt en mindre restrummelighed i lokalplan ved Emmerbølle. Alt i alt rummer planlægningen dermed mulighed for at tilvejebringe ca. 470 enheder på Langeland. På Langeland er der følgende campingpladser: 64 Feriepark Langeland Emmerbølle Strand Camping Ristinge Camping og Feriecenter Strandgårdens Camping i Bagenkop Udviklingsretninger Som kommende udvikling er der udpeget udviklingsretninger følgende steder: Ristinge Camping og Feriecenter Emmerbølle Strand Camping Planlægning i kommende udviklingsretninger kan ske på grundlag af behovsanalyse. Retningslinier Retningslinierne nedenfor gælder for etablering og udvidelse af campingpladser, der er omfattet af campingreglementet samt for hytteområder. Langeland Kommune er dog opmærksom på, at der et udkast til lovforslag til lov om sommerhuse og campering (sommerhusloven) i høring, som kan træde i kraft pr. 01.01. 2010. Såfremt denne lov vedtages, kan det medføre ændringer i nedenstående retningslinier. Udlæg af arealer til campingpladsformål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes i øvrigt, at etablering af nye og udvidelse af eksisterende campingpladser uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVM-planlægning. (Vurdering af Virkning på Miljøet). Primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af retningslinierne nedenfor. Primitive lejr-/teltpladser er ikke direkte tilgængelige for biltrafik, de er uden bemanding og de tilknyttede faciliteter begrænser sig til maksimalt at omfatte drikkevandsforsyning og toilet.
De primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres regionplanmæssigt kun af de generelle retningslinier for anlæg i det åbne land. 4.3.3.1 Ved campingpladsformål forstås almindeligt campingpladsudstyr, det vil udover overnatningsenheder sige mindre faciliteter der alene henvender sig til de, der bor på pladsen såsom butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter. Medmindre andet udtrykkeligt er anført nedenfor forudsætter etablering af faciliteter og anlæg, der går ud over det ovenfor nævnte, særskilt tilvejebringelse af det fornødne planlægningsmæssige grundlag. 4.3.3.2 Udlæg af arealer til campingpladsformål, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. 4.3.3.3 Arealer, som i kommuneplaner er udlagt til denne type af formål kan normalt ikke konverteres til anden anvendelse, medmindre at der i forudsætningerne er lagt op til det. 4.3.3.4 I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til de udpegede turistcentre udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2. Uden for den kystnære zone kan udlægges arealer til campingpladsformål, herunder særlige campingpladser for autocampere, i eller i umiddelbar tilknytning til byer i det regionale bymønster i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst. Uden for den kystnære zone kan udvidelser af bestående campingpladser i det åbne land endvidere normalt finde sted, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. Dette kan ske på baggrund af landzonelokalplaner. Der kan på baggrund af en landzonelokalplan på Strynø etableres en mindre campingplads (maks. 50 enheder) med op til 30% hytter på arealer, som ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse og landværts strandbeskyttelseslinien. Nationale eller regionale interesser skal respekteres ved planlægning for og etablering af campingpladsen. I forbindelse med detailplanlægning for ovennævnte lokaliseringsmuligheder skal der foretages konsekvensvurdering, såfremt internationale naturbeskyttelsesinteresser berøres. De internationale naturbeskyttelsesinteresser skal tilgodeses. 4.3.3.5 Ud over ovennævnte planmuligheder kan de i rammebestemmelsernes oversigtskort viste arealer, udlægges til campingpladsformål. Såfremt der åbnes muligheder ud over, hvad der er omfattet af retningslinie 4.3.4.1, fremgår disse ligeledes af rammebestemmelsernes oversigtskort. Den overordnede placering af planlægningsmulighederne er alene et areal beliggende ved Emmerbølle Strand Camping & Feriecenter. 4.3.3.6 Op til 30% af kapaciteten på campingpladser, der er beliggende uden for de udpegede særlige landskabelige/geologiske og kulturhistoriske beskyttelsesområder, samt uden for de udpegede særlige biologiske interesseområder, kan udnyttes til hytteformål. Disse campingpladser er Emmerbølle Strand Camping og Rudkøbing Camping. 4.3.4 Større turistanlæg i øvrigt Dette afsnit omhandler turistanlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor publikumstilstrømning. Anlæg af denne type omfatter sommerlande, forlystelsesparker, oplevelsescentre og lign. af regional betydning, dvs. hvor publikumstilstrømningen ikke kun kommer fra lokalområdet. Anlæg i tilknytning til campingpladser indgår i afsnit 4.3.4 om campingpladser og hytteområder. 65
Redegørelse Det er generelt kommunalbestyrelsens opfattelse, at turistanlæg på grund af deres størrelse, deres trafikale og miljømæssige konsekvenser samt af hensyn til synergieffekt ved samlokalisering med andre turistmæssige og bymæssige faciliteter bør placeres i tilknytning til byer i det regionale bymønster og i den kystnære zone alene i forbindelse med de udpegede turistcentre. Udvidelser af eksisterende anlæg bør efter kommunalbestyrelsens opfattelse normalt kunne finde sted, såfremt dette ikke strider mod kommuneplanens øvrige retningslinier. Langeland har i planlovens forstand et større turistanlæg af national betydning, hvilket er Koldkrigsmuseum Langelandsfortet. Af andre turistanlæg kan nævnes TICKON besøgsanlæg i Tranekær, Skovsgaard på Sydlangeland samt Smakkecenteret på Strynø. Disse anlæg falder på nuværende tidspunkt ikke ind under kategorien større turistanlæg. Retningslinier Retningslinierne gælder for etablering og udvidelse af turistanlæg uden overnatningsmuligheder, men med en stor og ikke lokalt funderet publikumstilstrømning. Retningslinierne omfatter dog ikke anlæg, der indgår som en del af en campingpladsvirksomhed, idet disse reguleres efter bestemmelserne i afsnit 4.3.4. Udlæg af arealer til sådanne formål skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes i øvrigt, at etablering af denne type anlæg uanset den nuværende planlægningsmæssige status kan udløse krav om supplerende VVMplanlægning (Vurdering af Virkning på Miljøet). 4.3.4.1 Planlægningsmuligheder, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. I den kystnære zone kan der i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byvækst i kapitel 2 planlægges for nye "Sommerlande", "Vand-/ 66 Badelande", "Aktivitetslande", oplevelsescentre, forlystelsesparker, "Legelande" og lignende anlæg med en stor publikumstilstrømning i eller i umiddelbar tilknytning til de udpegede turistcentre som på Langeland er Rudkøbing, Lohals, og Bagenkop. Uden for den kystnære zone kan der planlægges for sådanne anlæg efter de generelle retningslinier for byvækst. Udvidelse af eksisterende anlæg kan finde sted, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser. 4.3.5 Lystbådehavne Ved lystbådehavne forstås egentlige havneanlæg for lystbåde samt hertil knyttede faciliteter, som f.eks. landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet- og badefaciliteter, telefon mv. Bådehavne har mange træk tilfælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og ikke så rigt udstyret med faciliteter. Som eksempel kan nævnes Ristinge Havn. Bådehavne omfatter også i den nederste ende jollehavne, der ikke huser kølbåde men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug. Som eksempel kan nævnes pladsen ved Klæsøvej i Lindelse Nor. Redegørelse Der er ikke et samlet registreret overnatningstal for Langeland, men for de kommunalt ejede lystbådehavne Rudkøbing, Bagenkop og Ristinge har der de tidligere år været en stor overnatningsfrekvens. Samlet set var der i 2007 ca. 12.750 og i 2008 ca. 14.000 overnattende både. Det svarer til et sted mellem 25.500 og 42.000 overnattende gæster pr. år i kommunale havne ved et snit på 2 til 3 personer pr. båd. På Langeland er der 7 lystbådehavne som samlet set rummer ca. 800 pladser, og en stor del af pladserne er permanent udlejet. Rudkøbing Havn Erhvervshavn og fiskerihavn. Lystbådehavn med ca. 400 pladser.
Lohals Havn Lystbådehavn og Gamle havn med 205 bådepladser. Spodsbjerg Havn Lystbådehavn med ca.180 bådepladser. Bagenkop Havn Lystbådehavn med ca. 180 pladser. Dageløkke Havn Lystbådehavn med ca. 70 pladser. Ristinge Havn Lystbådehavn med ca. 10 pladser. Strynø Havn Lystbådehavn med ca. 30 pladser. Det er svært at vurdere behovet for ny kapacitet på området, dels fordi der som nævnt er tale om såvel fritidsanlæg som turismeanlæg, og dels fordi det for turismens vedkommende er meget svært at sammenholde antallet af lystsejlerovernatninger med antallet af bådepladser, fordi der ofte i spidsbelastningssituationerne lægges til uden på hinanden, hvorved en enkelt plads kan rumme flere både. Bådehavnene har en særlig betydning for ø- samfundene. Det har medført at der på Strynø i 2009 er blevet iværksat udvidelse af de eksisterende havneforhold. Det er sket på grundlag af en udvidelsesmulighed fra Regionplan 2005 samt det faktum at den eksisterende havn var i så stærkt forfald at den stod til en total renovering. Det betyder gode havneforhold på Strynø en årrække fremad som kan bidrage til vækst på øen. Af hensyn til realiseringen af planlægningens hovedmålsætning samt under indtryk af planlovens bestemmelser om beskyttelse af de kystnære områder, her de åbne kyststrækninger, er det kommunalbestyrelsens opfattelse, at udbygningen på området i vidt omfang bør ske i tilknytning til eksisterende lystbådehavne, og at nye lystbådehavne som hovedregel skal placeres i de udpegede turistcentre. Hvad angår bådehavnen på Strynø finder kommunalbestyrelsen, at der bør skabes rimelige havneforhold, dels som bådpladser og dels som havneanlæg. Desuden skal hensynet til de fastboende og besøgende lystsejlere varetages. Forbedrede havneforhold kan dels være med til at understøtte ø-samfundenes truede eksistensgrundlag, dels bidrage til en beskyttelse af bl.a. fuglelivet, idet besøgende lystsejlere hidtil i vidt omfang har været henvist til at ligge på svaj omkring øerne på grund af utilstrækkelige havneforhold. Strynø er beliggende i Ramsar/EF fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Inden for Natura 2000-områder gælder, at planlægning af nye og væsentlige udvidelser af havne, herunder lystbådehavne, er omfattet af planlægningsforbud jf. Miljøministeriets bekendtgørelser. Konkret vurderet finder kommunalbestyrelsen ikke, i lighed med det tidligere Fyns Amt, at etablering af forbedrede havneforhold på Strynø vil være til skade for fugleinteresserne i området. Retningslinier Retningslinierne nedenfor omfatter lystbådehavne og bådehavne, herunder jollehavne, men ikke almindelige broanlæg. Planlægning for lystbådehavne og bådehavne skal endvidere respektere gældende lovgivning, herunder naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Det bemærkes, at såvel opfyldning på søterritoriet som nyanlæg og udvidelse af havneanlæg kræver særskilt tilladelse fra Kystdirektoratet. 4.3.5.1 Etablering af nye lystbådehavne og udvidelse af eksisterende kan med nedenstående undtagelser kun ske i de på hovedkort udpegede turistcentre. Det drejer sig om Rudkøbing, Lohals og Bagenkop. Etablering af ny kapacitet disse steder kan finde sted, såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser eller andre tungtvejende interesser ikke herved tilsidesættes. De på hovedkort viste lystbådehavne uden for udpegede turistcentre kan i begrænset omfang udvides, såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser eller andre tungtvejende interesser ikke herved tilsidesættes. Konkret er der udvidelsesmulighed af lystbådehavn i Dageløkke. Udvidelsen var medtaget i tidligere Regionplan 2005 for Fyns Amt. 67
På Strynø kan færgehavnene udvides/renoveres på baggrund af en konkret interesseafvejning, således at der skabes rimelige havneforhold for fastboende og for besøgende lystsejlere. Udvidelsen/ renoveringen skal ske inden for rammerne af ca. 50 bådpladser. Detailplanlægning for udvidelse af havnen på Strynø forudsætter en planlægningstilladelse fra miljøministeren. 4.3.6 Golfbaner Golfbaner er både et aktiv for befolkningens fritidsaktiviteter, Langelands bosætningskvaliteter og af stor betydning for turismen. På Langeland er der pt. 1 eksisterende fuldskala golfbane på Sydlangeland, Langelands Golf Bane. En fuldskala golfklub er en bane med 18 eller flere huller. Kommunalbestyrelsen finder, at der er baggrund for at medtage en planreservation for golfbane i Skrøbelev, uden for den kystnære zone. Yderligere ønsker om udlæg af arealer kan ske på baggrund af de almindelige bestemmelser i planloven. De udvidede koncepter med helårsboliger og/eller ferieboliger vil på grund af projekternes omfang typisk forudsætte en betydelig bebyggelse i tilknytning til baneanlægget. Dette kan afhængigt af anlæggenes placering indebære en efter kommunalbestyrelsens opfattelse uhensigtsmæssig byspredning i det åbne land. Kommunalbestyrelsen finder i forlængelse heraf, at baneønsker efter det udvidede koncept i udgangspunktet i givet fald kun bør søges fremmet i forbindelse med byer, der indgår i det regionale bymønster. Dette indebærer, at placeringsønsker for sådanne anlæg i det åbne land, herunder i tilknytning til landsbyer, ikke er muliggjort i kommuneplanen. Herudover ligger der i Kommuneplan 2009 mulighed for etablering af yderligere 1 golfbane i form af en Pay and Play bane i Skrøbelev, område 1.F.4. Redegørelse På golfbaneområdet ændrer konceptet for de egentlige baner sig i disse år. Det nye er, at man flere steder nu søger at integrere bl.a. feriehuse/-boliger og/eller helårsboliger i golfbanerne (udvidet koncept). Tanken er, at mange golfglade seniorer vil efterspørge boliger tæt ved golfbaner og at mange vil holde aktiv golfferie med familien i de til golfbanen knyttede feriehuse. Der er altså tale om hvad man kunne kalde integrerede golfcentre eller golfhoteller og ikke længere blot baner med klubhus m.v. Realisering af de nye banekoncepter kan bevirke etablering af en betydelig ny bygningsmasse i det åbne land, som ud fra en overordnet landskabelig betragtning kan være uheldigt og modvirke planlovens overordnede målsætning. På Langeland er det kommunalbestyrelsens opfattelse, at etablering af golfbaner i den kystnære zone kun kan ske på baggrund af en konkret arealudpegning. 68 Retningslinier 4.3.6.1 Udlæg af arealer til golfbaneformål, som fremgår af vedtagne kommuneplanrammer eller lokalplaner, kan fortsat realiseres. 4.3.6.2 Ved etablering af nye golfbaner og ved udvidelse af bestående golfbaner bør anlægget tilrettelægges på en sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Anlægget bør endvidere udformes sådan, at der skabes gode/forbedrede levesteder for vilde planter og dyr, og således at der sikres gode adgangsmuligheder for offentligheden.
4.3.6.3 Uden for den kystnære zone kan der planlægges for nye baneanlæg, såfremt dette ikke strider mod nationale eller regionale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser Klubhus og andre for driften nødvendige faciliteter skal indrettes i eksisterende bygningsmasse. Nybyggeri til formålet kan dog finde sted i tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse. Ferie- og helårsbebyggelse m.v. i tilknytning til sådanne golfbaner forudsætter særskilt tilvejebringelse af det nødvendige planlægningsmæssige grundlag og kan kun finde sted i umiddelbar tilknytning til byer i det regionale bymønster. En række friluftsaktiviteter i det åbne land forudsætter i forskelligt omfang etablering af anlæg. Dette indebærer, at der kræves en landzonetilladelse til etablering af anlægget samt eventuelt en landzonelokalplan som forudsætning for landzonetilladelsen. Det er kommunalbestyrelsens mål at der på Langeland afsøges muligheder for at bruge kyststrækningerne til rekreative formål som f.eks. Søsportsaktiviteter at ovennævnte muligheder tilpasses således at natur, bevaringsværdiger og befolkningen ikke påvirkes i væsentlig grad. 4.3.6.4 Udviklingsretninger. Ud over ovennævnte planmuligheder kan der udlægges areal til golfbaneformål i den kystnære zone ved Langelands Golf Bane. Arealet er medtaget som udvidelsesareal hvorunder der ikke er optaget rammebestemmelser Udviklingsretningen er overtaget fra regionplanens bestemmelser. Udvidelsesarealet kan ses i rammeoversigten. 4.3.7 Særlige rekreative områder Der er i tidligere udarbejdede retningslinier i regionplanen ikke optaget bestemmelser som omfatter arealer på Langeland. Der er derfor i indeværende kommuneplan ikke optaget bestemmelser om særlige rekreative områder. Der er dog inden for gældende kommuneplan arealer som anvendes eller kan anvendes som særlige rekreative områder. Som eksempel kan nævnes mulighed for at etablere undervands-skulpturpark som dykkerområde i rammeområde 11.E.6. 4.3.8 Øvrige rekreative områder Redegørelse Retningslinierne for Langeland Kommunes generelle landzoneadministration fremgår af kapitel 5 og udgør for en lang række anlægs vedkommende et tilstrækkeligt grundlag for behandlingen af ønsker om placering af anlæg (hvad angår støjende fritidsanlæg henvises til afsnit 4.4). Se mere på kommunens hjemmeside. Retningslinierne i kapitel 5 indebærer i hovedtræk, at nye anlæg - afhængigt af anlæggets karakter og omfang - normalt ikke kan placeres inden for følgende områdetyper Beskyttede naturtyper, jf. naturbeskyttelseslovens 3 Særlige kulturhistoriske og landskabelige/ geologiske beskyttelsesområder (herunder større uforstyrrede landskaber) jf. hovedkort Fredede områder Byggeliniesikrede fremtidige veje, jf. hovedkort Potentielle vådområder, jf. hovedkort 300 m zoner om vandværksboringer, jf. hovedkort Sammenhængende landskabsområder (for anlæg med større landskabelig påvirkning). Retningslinierne indebærer endvidere, at meddelelse af landzonetilladelse kan være særligt problematisk inden for følgende områdetyper - igen afhængigt af anlæggets karakter og omfang 69
Planlagte fremtidige veje, jf. hovedkort Den kystnære zone, jf. hovedkort Bevaringsværdige hovedgårds- og landsbyejerlav, jf. hovedkort De særlige biologiske interesseområder jf. hovedkort. Dette kan bruges som ledetråde, når man som bruger overvejer placeringsmuligheder for anlæg, idet der dog også uden for de nævnte områdetyper kan gøre sig forhold gældende, der kan føre til afslag, herunder naturbeskyttelseslovens bygge- og beskyttelseslinier. bortkørsel til et kommunalt centralrenseanlæg, ved nedsivningsanlæg eller ved biologiske minirenseanlæg i respekt af den vedtagne målsætning. For anlæg på de små øer skal der som minimum ske en biologisk rensning af spildevandet. Der skal endvidere på øerne etableres ordnede affaldshåndterings- og vandforsyningsforhold for nye anlæg til ferie- og fritidsformål. Der er således efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke behov for supplerende generelle retningslinier for placering af friluftsanlæg i det åbne land ud over de allerede behandlede. 4.3.9 Generelle forhold Det er kommunalbestyrelsens holdning, at der generelt skal stilles krav til en tilfredsstillende spildevandsrensning i forbindelse med etablering og udbygning af anlæg til ferie- og fritidsformål. På de små øer bør det endvidere være en forudsætning for etablering og udbygning af anlæg, at der er eller tilvejebringes ordnede affaldshåndterings- og vandforsyningsforhold. Med henblik på at sikre dette fastsættes nedenstående retningslinie. Retningslinie Retningslinien neden for gælder for alle anlæg til ferie- og fritidsformål. 4.3.9.1 Udnyttelse af nye anlæg og udvidelser af eksisterende anlæg til ferie- og fritidsformål, herunder udnyttelse af eksisterende bygningsmasse, kan først ske, når spildevandsafledningen kan foregå miljømæssigt forsvarligt og kan overholde miljømålene for den anvendte recipient. Spildevandsforholdene skal som hovedregel løses ved afskæring af spildevandet til et kommunalt centralrenseanlæg, ved etablering af samletank med 70