Udveksling til (land): Kenya Udvekslingsperiode: d. 21/04-12 til d. 29/06-12 Navn: Roseanne Tangkjær Fuchs Email: Roseanne_fuchs@hotmail.com Tlf. nr. 29 909 746 Evt. rejsekammerat: Trine Mikkelsen og Nanna Van Roon. Hjem-institution: Åarhus sygeplerjskeuddannelse campus Aarhus N. Holdnummer: 10IIC Værtsinstitution/Universitet: Praktikplads/Hospital: Speciale: Action Aid/mellemfolkeligt samvirke Nyeri Provincial general hospital Afdelinger opdelt i hver deres specialer, ligesom i det danske sundhedsvæsen. Hvorfor valgte du at tage på udveksling? Jeg har altid rejst meget og er utrolig facineret af at rejse og opleve andre kulture. Jeg valgte at bruge min klinik periode i Kenya frem for i Danmark, da jeg mener det kan give mig en stor faglig
udfordring og nogle kompetencer jeg ikke vil kunne opnå herhjemme. Jeg håbede på at det kunne øge mine praktiske færdigheder såvel som at ruste mig til at løse situationer uden altid at have de nødvendige ressourcer. Jeg havde en forstilling om at jeg ved at tage på udveksling ville blive mere selvstændig i mit arbejde og derved erhverve nogle nye evner som jeg helt sikkert vil kunne bruge konstruktivt i mit fremtidige job i det danske sundhedsvæsen. Jeg har altid drømt om at rejse ud i verden som færdiguddannet sygeplejerske, da jeg er facineret af mennesker som vil ligge deres egne behov til side for at hjælpe andre, derfor fandt jeg det ekstremt relevant allerede at gribe muligheden som studerende. Hvorfor valgte du det specifikke sted? Grunden til at jeg valgte at rejse til Kenya i Afrika er at, deres sundhedssystem og ikke mindst menneskesyn er meget anderledes end det danske, jeg havde herved en forventning om jeg kunne lære en masse af dem, men ligeledes at jeg kunne bidrage positivt med min danske faglighed. Jeg var i høj grad bevidst om jeg hverken kunne eller skulle forandre det Kenyanske sundhedssystem under mit studieophold, men jeg havde/har den livs filosofi at bare man kan gøre en lille forskel betyder det alverden. Ved at tage på udvelsling til Kenya betød det også at jeg under opholdet skulle bo hos en lokal Keyansk familie, jeg fandt dette ekstremt vigtigt for mig ophold. For ved at bo mellem det Kenyanske folk ville det formodentlig give mig den bedste mulighed for at forstå deres kultur, hvilket jeg fandt som en vigtig forudsætning for mit arbejde i deres sundhedssystem. Heruodver havde jeg en forventning om at, dette studieophold til Kenya kunne give mig lyst til mere. Så jeg kan bruge min proffesion og erfaring til at rejse ud andre steder og gøre en indsats, efter jeg har bestået min bachelor og erhveret mig erfaring. Din forberedelse til udvekslingsopholdet Jeg bestilte rejsen gennem Mellemfolkeligt samvirke/global Contact, dog valgte vi selv at bestille vores flybilletter. For ved at fravælge den store pakke hos global som også inkluderede flybilletter og gouda rejseforsikring kunne vi spare en hel del penge. Den eneste forskel vi oplevede ved at vælge dette, var at vi selv fløj til Nairobi men vi blev alligevel hentet i lufthavnen sammen med de andre studerende fra forskellige sygeplejerske uddannelser i
Danmark. Opholdet med Global Contact inkluderede derfor en uge på global platform hvor vi lærte om den Kenyanske kultur, var rundt og møde den fattige del af lokalbefolkningen, besøgte en Massai stamme, et grundkursus i Keswahilli, undervisning om HIV og Aids og meget andet brugbart. Herudover havde de fundet en lokal familie vi skulle bo hos under opholdet, hvor måltiderne var inkluderet og de havde skaffet os en plads på et lokalt hospital. Det var betydningsfulgt at man havde en organisation bag sig hvis der skulle opstå nogle uventede problemer under opholdet. At tage på udveksling har bestemt ikke været en billig affære, men det har uden tvivl været alle pengende værd. Global Contact skulle have 15.200 kr. herudover kom flybilletter, rejseforsikring, vaccinationer, medicin såsom malaria piller og andre nyttige præparater, visum og meget andet. Har man prøvet at rejse i længere perioder er man bevidst om at, der kommer mange små og store udgifter til rejsen inden man overhoved forlader lille Danmark. Man har heldigvis sin SU med under opholder hvilket man nemt kan leve for. Det er vigtigt man under opholdet har økonomi til at tage ud og opleve, også for at komme lidt væk. Vi var seks studerende som valgte at spare nogle af vores studiedage op, og tage en lille tur til Mombasa (Kenyas syd kyst) midt i udvekslingsperioden. Det var ganske fantastisk at få lidt luft, samle energi og have mulighed for at spare med hinanden. Jeg valgte ligeledes at rejse rundt i Kenya og videre til Tanzania efter klinik perioden var slut, for at opleve noget mere af det land jeg havde væet bosat i og blive ved med at være en del af kulturen. Vi fik sponsoreret handsker til opholdet hvilket absolut kan anbefaldes da man ikke kan være sikker på at de har dem på hospitalet, herudover forsøgte vi at få sponsoreret legetøj fra Toys R us, det gik desværre i vasken lige inden afrejse. Men jeg valgte at medbringe en masse af mine gamle bamser, som var en stor succes mellem børnene på hospitalet. Jeg søgte om Legat hos Nordea fonden og få lokale steder, desværre med afslag. Der er beklageligvis ikke mange som giver legater til sygeplejerskestuderende, man må derfor være forberedt på at opholdet skal sponsoreres af egen lomme. Fagligt udbytte o Hvordan arbejdede du med læringsmål?
Den første dag mødtes vi med vores mentor, vi planlagde i henhold til vores læringsmål hvilke afdelinger vi skulle være på gennem hele perioden. Herudover aftalte vi med vores mentor at vi skulle havde et ugentlig møde, hvor vi i forvejen havde sendt hende en email med ugens emner vi sammen skulle reflektere over. Efter hver arbejdsdag skrev vi ned hvad vi havde lært og eventuelt undret os over, hvis der var noget vi var i tvivl om slog vi det enten op i bøger vi havde medbragt eller fandt fakta på nettet. o Hvordan var kontakten til vejledere? Jeg tror vi var ekstremt heldige med vores mentor, vi havde en tæt kontakt og hun var en stor støtte. Som sagt havde vi et ugentligt møde hvor vi i forvejen havde planlagt nogle konkrete emner vi skulle reflektere over. Herudover kom vi os med undrende spørgsmål i forhold til vores oplevelser på de forskellige afsnit. Vi oplevde flere gange at vores mentor rent faktisk to affære og fik ændret noget på afsnittende fordi vi havde stillet os undrende. Eksempelvis oplevde vi under vores ophold på MCH (Mother & Child health Center). At de HIV testede flere mødre ad gangen, deres tests blev lagt frem på bordet og var synlige for alle, vi var utrolig chorkerede over denne oplevelse og bragte den op til diskussion under vores møde med vores mentor. Hun valgte straks at ringe på afsnittet og sørgede for at denne metode blev stoppet og de kun to en patient ind ad gangen. Vi oplevde også gentagende gange at sygplejesker, studerende og læger talte i telefon eller skrev sms er samtidig med at de behandede eller var sammen med en patient, hvilket vi også bragte op til diskussion med vores mentor. Hun var chorkeret over dette og to endnu engang affære. Hun var utrolig samarbejdsvillig og ønskede vi skulle opleve så meget så muligt under vores ophold, det betød at hun to vores forslag seriøst og gjorde en stor indsats for at realisere dem. Det betød at vi eksempelvis fik mulighed for at deltage i en obduktion. o Hvordan var kontakten til patienter?
Jeg oplevede at kontakten til patienterne på afsnittende var god, det var dog kun fordi vi selv skabte den. Det er ikke normalt at have en ligeså tæt kontakt med patienterne hernede som vi har herhjemme. Det var specielt tydeligt på børneafdeligen at, kontakten til børnende ikke blev anset som en nødvendig del af sygeplejen. Der var ca. 40 børn indlagt, som tilsammen havde et stykke legetøj som var et stort måtte puslespil. Vi spurgte sygeplejersken om vi måtte finde det frem og lege med børnene, hertil fik vi svaret at der skulle noget under før vi måtte ligge det på gulvet. (uforståeligt for det var i forvejen temmelig beskidt). Vi spurgte hvor vi kunne finde noget at ligge under, hvortil vi fik svaret det kommer hvis det kommer. Vi spurgte om det ville sige at vi ikke måtte lege med børnene, hertil fik vi svaret ja det gør det!. Vi havde heldigvis så mange hansker med til Kenya at vi brugte en del til at puste op og tegne ansigter på, på den måde kunne vi selv skabe en god og tryg kontakt til børnene uden andre ressourcer. Det var tydeligt der ikke blev brugt tid på at skabe en tryg atmosfærre for børnene, når medicin vogen kom rullende gennem afdelingen satte alle børn i et skrig. En efter en blev hver enkelt barn holdt fast og fik deres daglige injektion. Det var rent ud sagt skrækkeligt, det hele var en voldsom og ekstrem dramatisk affære for børnene, i stedet for at skabe en tryghed i at få et lille prik. Herudover oplevde jeg en lille fyr som skulle have fjernet nogle metal stænger i sin arm, hans mor havde ikke råd til bedøvelse og de valgte derfor at gøre det uden da det var et mindre indgreb. Drengen var forståligt nok skrækslagen og da lægen begydte at hive metallet ud af armen var der ingen som overhoved koncentrerede sig om den lille fyr, vi to ham derfor i hånden, fortalte ham hvor dygtig han var og spurgte ind til han skole osv. De kenyanske studerende begyndte at grine af os fordi vi snakke til patienten og prøvede at få ham til at fokusere på noget andet. Det var tydeligvis ikke normalt for dem at, have patienten i fokus under sådan et indgreb.
Kulturelt udbytte o Hvad lærte du om landets kultur Jeg har lært ekstremt meget om den Kenyanske kultur, som man virkelig oplever helt tæt på når man arbejder på et hospital og lever side om side med en Kenyansk familie. Kenyaner er for det første utrolig troende, de ligger hele deres liv i guds hænder. Når man møder om morgenen starter morgen rapporten altid med en fælles bøn, både personale og patienter ligger alt i guds hænder og stoler på det nok skal gå. Under en fødsel oplevede vi at en kvinde lå og råbte på gud gennem det meste af fødslen. Nanna og jeg var så uheldige at få madforgiftning, vores mor i familien mente helt bestemt at det var fordi vi ikke havde været i kirke den forrige søndag, så vi deltog aktivt i kirkegang de efterfølgende søndage. Men det er helt fantastisk at opleve mennesker som har så stærk og levende en tro. Kenyaner er et åbent, venligt og glad folk som bestemt ikke tager sorgerende på forskud. Man er altid velkommen i deres hjem, slæbber du på noget der er for tungt skal der nok være mindst fem der stopper og tilbyder dig sin hjælp, de tager tingende som det kommer og det vi ikke når i dag, det når vi sikkert i morgen. De fleste er meget uvidende om hvad der forgår i andre lande, men størstedelen af befolkningen har heller ikke været udenfor landets grænser, måske ikke engang særlig langt væk fra deres eget lokalsamfund. Herved forstår man deres snævre viden
om andre lande og deres naivitet. I deres verden er hvide rige, ekstremt rige. Det kunne indimellem være hårdt at blive spurgt om penge hver eneste dag, for de er ikke blege for at spørge hvis de mangler penge til mad, deres fætter er syg eller om en flybillet til Danmark, men med deres syn på hvide mennesker er det jo ganske forståligt. Jeg kunne skrive en hel opgave om kulturen, men må hellere stoppe. Men Kenyaner er nogle fantastiske mennesker, mød dem med et åbent sind og ta ved lære. o Om kulturen i landets sundhedsvæsen Kulturen i sundhedsvæsnet er en sørgelig historie, rent faktisk er det ganske skræmmende. Der er ekstremt få ressourcer fordi hospitalet ikke har nogle penge, alt det afdeligerne har er sponsoreret. Patienterne betaler for deres ophold og behandling, men der er ingen som ved hvor pengende forsvinder hend, men en ting er sikkert de er der i hvert fald ikke. En afdelingsygplejerske fortalte os at man aldrig stiller sig undren over hvor pengene rent faktisk er, for så bliver man fyrret. Hun forklarede, at det ikke er et lykkeligt job at være sygeplejerske i Kenya, men tværtimod ekstremt demotivverende. Både sygeplejerske og læger er ekstremt lavt lønnet, ekstra arbejdstimer bliver ikke betalt og der forgår så meget korruption at de ikke har de optimale ressourcer til behandling. At arbejde under disse vilkår smitter tydeligt af på en stor del af personalets arbejdsmoral, men som afdelingssygeplejersken udtalte vi gør hvad vi kan med de ressourcer vi har, og vi klare det. Kan en patient ikke betale for sin indlæggelse og for sin behandling, udvikler sygehuset sig til et fængsel. Du kommer nemlig ikke hjem før du har betalt, man kan søge staten om finansering af ens indlæggelse men det tager månedsvis. Det betyder at der eksempelvis ligger mødre som ikke har haft råd til at betale omkostningerne for sin fødsel eller sectio, derfor er de indlagte ganske sunde og raske med flere måneder gamle babyer. Det resulterede i at flere patienter prøvede at flygte om natten, men blev bragt tilbage af politiet. Det betyder at der er flere patienter end der er kapacitet til og de oftest er flere om en seng.
o Om sygeplejekulturen Den Kenyanske sygeplejekultur er langt fra den danske. Empati er bestemt ikke et nøgleord for den kenyannske sygeplejerske, der bruges ikke mange ressourcer på at forstå den enkelte, skabe en tryg atmosfærre og få patienten til at føle velvære. Det betyder at når de praktiske og mest nødvendige ting er overstået holder alle sygeplejersker og studerende te pause, skriver sms er snakker i telefon eller halv sover. De bruger uden at overdrive ligeså meget tid på pause som på at være effektive. Hvis man spørger ind til om velvære ikke er en vigtig del af sygeplejen, som fx at sørge for at patienterne har fået bad, er blevet baberet, kommer ud osv. Får du svaret at det er det, men arbejdspresset er for stort på afdeligen til at det kan lade sig gøre, her er du næsten ved at falde bagover af forbløffelse. Du lærer hurtigt at arbejde under African time, selvom det er frustrende hele opholdet igennem. Man møder kl 07.30, men vi fandt hurtigt ud af at der er der ingen som møder. Folk kommer når de kommer og det er først omkring ved 08.00 tiden. Hvis der er nogle som har lyst til at gå tidligere gør de bare det, man arbejder bestemt ikke under pres for det vi ikke når i dag, når man bare i morgen Eller en anden dag.
Social erfaring o Hvordan blev du modtaget af kolleger Vi fik en varm velkomst, som det åbenhjertede folkefær de nu engang er. Vi følte os meget velkommende og respekterede på hospitalet. Alle syntes det var interessandt at have gæster fra Danmark, de var ivrige for at fortælle om deres sundhedsvæsen men også for at høre om det danske, hvilket de var eksremt imponeret over. Det føltes indimellem ganske frygteligt at svare ærligt på hvor godt det egentlig fungere i Danmark, da det samlignet med deres lød som det rene paradis og alle var meget interesserede i om det var muligt at få et job i Danmark. o Havde du kontakt til lokalbefolkningen Jeg boede som nævnt hos en Kenyansk familie beståennde af en mor og en far, tre voksende børn og 2 børnebørn på 6 og 8 år. Helt vidunderlig familie. Igennem dem lærte vi folk i området at kende og de to os med til Kirke om søndagen. Vi fik en del kontakt til de Kenyanske studerende som var utrolig søde, de forklarede om deres liv og hvorfor de var blevet sygeplejersker. Herudover var de ekstremt dygtige til deres praktiske færdigheder, hvilket vi kunne lære meget af. Når du gik på gaden følte du dig som en omvandrende dollar tegn, alle snakkede til dig, råbte af dig på afstand, hev i dig og kæmpede om at få dig til at køre med deres matatu (lille bus). I starten var det sjovt at opleve så åbne mennesker, men til sidst var det hårdt aldrig at kunne gå en tur uden at blive kontakten for hver meter du gik. Jeg tror det var en lille smagsprøve på hvordan det kan føles at være kendt. Man ville gerne være sød og høflig men efter du var blevet revet i for tidende gang på en time var det svært at blive ved med at være tålmodig. Du kunne blive spurgt om du ville giftes på åben gade, der kunne blive sagt at du skulle give penge, mad eller andet. Det var temmelig energikrrævende at gå gennem byen, men til sidst var det nærmest som om man vendte sig til det og kunne lukke af fra det meste.
Vigtige erfaringer gjort under udvekslingsopholdet Jeg har erfarret at man kan klare meget med få ressourcer, måske er det ikke optimalt men det er bedre end ingen behandling. For eksempel var vi med til at rense åbne benbrud i Vinegar altså salat edike, det var billigt og havde effekt. Jeg erfarede at når man står i så ekstreme situationer som man nogle gange kommer ud for på et hospital i Kenya, kan man klare meget og gå længere end man før havde forventet. Jeg lærte at arbejde under de mest kummerlige forhold med ekstreme patient situationer, hvilket er en erfaring som jeg er helt sikker på styrker mig i mit femtidige job som sygeplejerske. Det skal blive meget ekstremt i Danmark før det kan skræmme mig. Det lyder ganske vist lidt kliche, men det er sandheden. Jeg har erfaret hvor ekstremt godt det danske sundhedsvæsen fungere, hvor mange ressourcer vi har og hvor privilegeret vi rent faktisk er som sundhedspersonale. Det ser jeg som en vigtig erfaring for ikke at køre sur i al den snak om hvor hårdt sygeplejersker har det, hvor travlt de har, hvor lav løn de for ect. Jeg har lært at sætte meget stor pris på det vi har i Danmark og i det danske sundhedsvæsen trods fejl og mangler. Jeg erffarede at uanset hvor meget du gerne vil forandre, er det ikke en mulighed at ændre noget radikalt, det var hårdt at se at meget ikke fungerede og du var magtesløs trods din viden om et bedre system. Men jeg lærte at sætte pris på den forskel man gøre i det små og for de enkelte patienter. Du kan ikke ændre sundhedsvæsnet i Kenya, men man kan ændre opholdet for en patient eller være med til at forbedre enkelte proccedurre og selvom det er småting i det store kaos, har det alligevel kæmpe betydning.
Andet du synes andre bør vide om udveksling Det udvikler dig både som person og som sygeplejerske, har man modet til at tage af sted kan jeg kun sige at man skal springe ud i det. Man oplever situationer du aldrig får mulighed for i Danmark, man kan erfare næsten hvad man ønsker og deltage aktivt i mange spændende situationer. Alt det du omgiver dig med er langt fra det vi er, vandt til, det gælder både udenfor og på hospitalet. Det var en enestående mulighed og selvom det indimellem kunne være hårdt, var det alt værd. Det var vigtigt for mig at jeg rejste med to gode veninde, vi havde en stor støtte i hinanden og det var betydningsfuldt at kunne spare med hinanden i kaotiske situationer. Mange af de forventninger jeg havde til udvekslingen som beskrevet tidligere, har jeg fået bekræftet mange gange både under og efter opholdet. Den oplevelse har givet mindst ligeså meget med hjem som jeg kunne håbe.