Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse



Relaterede dokumenter
Uddannelsesordning for Generel kontoruddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til Eventkoordinator

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fitnessinstruktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Handelsuddannelsen

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline PC supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Anlægsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til tagdækker

Uddannelsesordning for uddannelsen til grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Teknisk isolatør

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Kosmetiker

Det faglige udvalg for isoleringsfaget

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Receptionist

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frisør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Hotel- og fritidsassistent

Uddannelsesordning for film- og tv-produktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Greenkeeper

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Væksthusgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tandklinikassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Forsyningsoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for film- og tvproduktionsuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Hospitalsteknisk assistent

Uddannelsesordning for den individuelt tilrettelagte uddannelse til Boligfotograf

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i administration. LMH september 2011 Side 1

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Tekstdel - Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til Bygningsmaler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Beklædningshåndværkeruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktionsgartner

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Elektronikoperatør

Uddannelsesordning for Kontoruddannelse med specialer

Fagprøven : Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration. Fagprøven. Kontoruddannelse med speciale i offentlig administration

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Sikkerhedsvagt

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Tjener

Praktik Den pædagogiske assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

De nye hjælpeskemaer kræver, at det lokale uddannelsesudvalg aktivt tager stilling til, hvordan skemaerne skal anvendes lokalt.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for Kontoruddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til bygningsmaler

DEN GODE PRAKTIKUDDANNELSE. Anbefalinger til de involverede aktører. Social- og sundhedsuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Stenhugger og Stenindustriarbejder

Praktisk prøve : Kontorservice. Praktisk prøve. Kontorservice. BCH februar 2009 Side 1

Praktik. i Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for hold påbegyndt efter 1. august 2015

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Handelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Elektronikoperatør

Temaeftermiddag for praktikken

Uddannelsesordning for uddannelsen som ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Automatik og procesuddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Veterinærsygeplejerske

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

I praktikuddannelsen afsættes tid til vejledning, fordybelse og refleksion i forbindelse med de udførte arbejdsopgaver.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teater-, udstillings- og eventtekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen som. ortopædist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Dyrepasser

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for grafisk tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Laboratorietandtekniker

Transkript:

Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af 4. marts 2008 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil. Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag 2. Til afsnit 1 Uddannelsens formål og opdeling Uddannelsen er rettet mod oplevelsesområdet, som i disse år er i kraftig vækst, og hvor udviklingen og gennemførelsen af oplevelser og events går i mange forskellige retninger. Målet med uddannelsen er, at den uddannede kan deltage i kreativ ideudvikling og planlægning samt gennemførelse af oplevelser/events. Uddannelsen er trindelt og man kan derfor vælge at tage assistentuddannelsen som 1. trin på vej til at blive eventkoordinator eller fra starten går direkte efter eventkoordinatoruddannelsen - eventassistenten er eventmedarbejderen på gulvet, som arbejder med den praktiske planlægning og gennemførelse af events/oplevelser, - eventkoordinatoren har i modsætning til eventassistenten i højere grad en planlæggende og koordinerende funktion. Mens eventassistenten har sine væsentligste opgaver under gennemførelsen af eventen/oplevelserne, så har koordinatoren sine væsentligste funktioner i planlægningsfasen og deltager som udgangspunkt ikke i den praktiske gennemførelse udover som koordinerende funktion/tovholder. Til afsnit 2 Uddannelsens varighed og struktur m.v. Ad 2.2.4 Slutmålene for specialet Eventkoordinator kan nås ad to veje - et grundforløb på op til 76 ugers varighed og med de adgangskrav, som er nævnt i bekendtgørelsesbilagets punkt 3.4 3.6, eller - et grundforløb på op til 38 uger med de adgangskrav, som er nævnt i bekendtgørelsesbilagets punkt 3.1 3.3 samt hovedforløbet for trinet Eventassistent, hvorefter elever, der opnår uddannelsesbevis for trin 1, Eventassistent, kan fortsætte direkte på hovedforløbet i specialet Eventkoordinator. 1

Til afsnit 4 kompetencemål for hovedforløbet Skolen Den enkelte elev skal opleve, at der er progression i forhold til skolebaggrund. Den teoretiske undervisning må ikke være en gentagelse i forhold til grundforløb eller andre adgangsveje til hovedforløbet. Hvor emner, som eleverne har beskæftiget sig med på grundforløbene, tages op igen i hovedforløbene, er det væsentligt, at eleverne oplever en progression. Elevernes umiddelbare genkendelse af emnet fra tidligere skal derfor erstattes med en oplevelse af at lære mere. Undervisningsforløb kan tilrettelægges med: - Stigende sværhedsgrad, fx i sprogfærdighed. - Stigende kompleksitet, fx at færdigheder eller begreber skal anvendes i situationer af stigende kompleksitet eller at færdigheder skal anvendes i nye situationer. - Stigende krav om at kunne sætte i sammenhæng eller se forskelle. - Stigende krav om selvstændighed i opgaveløsningen. Praktikken Det faglige udvalg har til brug for uddannelsesplanlægning udarbejdet vejledende praktikplaner. Planerne kan hentes på udvalgets hjemmeside (www.uddannelsesnaevnet.dk ), og praktikmålene fremgår desuden af Elevplan. Udvalgets fastlæggelse af praktikmål og tilhørende oplæringsfunktioner tager udgangspunkt i taksonomien Kende, Kunne og Beherske - Kende: Eleven kender og kan gøre rede for virksomhedens praksis. Eleven skal informeres om virksomhedens praksis på området og have en overordnet forståelse af områdets betydning og sammenhæng med andre områder. - Kunne: Eleven kan under vejledning eller i samarbejde med andre løse arbejdsopgaverne inden for området evt. på en sådan måde, at eleven udfører dele af en arbejdsopgave selvstændigt. - Beherske: Eleven kan ved afslutningen af uddannelsen udføre opgaverne inden for området selvstændigt fra start til slut. Eleven kan formidle sin viden og erfaring, dvs. forklare andre om opgaveløsningen. Udvalgets fastlæggelse af taksonomi for praktikmålene skal sikre overensstemmelse med taksonomien for fagene, således at indlæring på niveauer Kende, Kunne, Beherske følger indlæring på niveauerne Begynder, Rutineret, Avanceret. Med henblik på at nå målene for uddannelsen skal virksomheden tilrettelægge uddannelsen sådan, at eleven får mulighed for i slutningen af praktiktiden at arbejde selvstændigt under anvendelse af de færdigheder, der er erhvervet gennem praktikuddannelsens forskellige funktioner. Den praktiske oplæring skal desuden understøtte udviklingen af elevens personlige kvalifikationer og udvikle elevens evne til samarbejde og til at løse nye problemstillinger. 2

I løbet af praktikperioden afholdes mindst 3 evalueringssamtaler. Den første samtale afholdes umiddelbart inden prøvetidens udløb. Praktikplanen drøftes ved evalueringssamtalerne og ajourføres løbende. Sammenhæng mellem praktikmål og fleksible oplæringsfunktioner Udvalgets praktikmål giver mulighed for, at elev og virksomhed kan sammensætte relevante oplæringsfunktioner gennem et pointsystem. Elev og virksomhed vælger blandt oplæringsfunktioner inden for 3 praktikområder, og for at sikre tilstrækkelig omfang og dybde i oplæringen vurderes oplæringsfunktionerne gennem et pointsystem, hvor der samlet kræves for Eventassistent i alt 100 point og for Eventkoordinator i alt 170 point. Hvert af de nedenstående praktikområder består af et antal valgfrie oplæringsfunktioner, og for at sikre en tilstrækkelig bredde i oplæringen skal der vælges et vist antal funktioner fra hvert område. Eventassistent: 1. Udvikling og markedsføring af events; funktioner svarende til mindst 25 point 2. Planlægning af events; funktioner svarende til mindst 25 point 3. Gennemførelse af events; funktioner svarende til mindst 25 point. Der skal inden for hvert af ovenstående 3 områder samles mindst 25 point og tilsammen mindst 100 point. Eventkoordinator: 1. Udvikling og markedsføring af events; funktioner svarende til mindst 30 point 2. Planlægning af events; funktioner svarende til mindst 40 point 3. Gennemførelse af events; funktioner svarende til mindst 40 point. Der skal inden for de 3 ovenstående område samles henholdsvis mindst 30, 40 og 40 point og tilsammen mindst 170 point. Det fremgår af de følgende oversigtsskemaer, hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsen, herunder hvilket eller hvilke kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål findes sidst i denne uddannelsesordning. 3

Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Fagnavn Specialefag Faget bidrager til følgende kompetencemål jf. bekendtgørelsen Præstationsstandard for faget Vejledende tid Trin 1 Ass. Bundne specialefag 4,0 uger 1, 4, 5 Eventudvikling og marketing Rutineret 1,0 uge x 2, 6, 7, 8, 10 Eventplanlægning Rutineret 1,4 uge x 3, 7, 8 Eventgennemførelse Rutineret 1,6 uge x 11, 12, 15, Eventudvikling Avanceret 3,0 uger x 14, 15, 16, Eventplanlægning Avanceret 3,0 uger x 18, 21, 13, 19, 20, 21, 22 Eventgennemførelse Avanceret 2,0 uger x Valgfri specialefag 0-1 uge 3, 8 Kundebetjening Avanceret 1,0 uge x 8 Butik Avanceret 1,0 uge x 15, Markedsanalyse Avanceret 1,0 uge x 8, 15, Salg og markedsføring Avanceret 1,0 uge x x 15, Storytelling Avanceret 1,0 uge x 17 Kontrakt og aftaler Avanceret 1,0 uge x 13 Konflikthåndtering AMU 0,6 uge x Trin 2 Koor. 8,0 uger 2,0 uge Tabel 3 Praktikuddannelsens bidrag til kompetencemålene Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål jf. bekendtgørelsen. Praktikmål Trin 1 Ass. Trin 2 Koor. 1, 11 A. Introduktion x x 1, 2, 3, 4, 5 B. Udvikling og markedsføring af events - x eventassistent 6, 7, 8, 9, 10, C. Planlægning af events - eventassistent x 3, 8, 9, 10 D. Gennemførelse af events - eventassistent x 4

Aktiviteten bidrager til følgende kompetencemål jf. bekendtgørelsen. Praktikmål Trin 1 Ass. Trin 2 Koor. 11, 12, 13, 14, 15 B. Udvikling og markedsføring af events x eventkoordinator 16, 17, 18, 19, 20 C. Planlægning af events eventkoordinator x 13, 16, 17, 18, 19,21, 22 D. Gennemførelse af events - eventkoordinator x Til afsnit 5 Tilrettelæggelse af skoleundervisningen og praktikuddannelsen Udvalget henviser til de generelle regler for erhvervsuddannelser. Til afsnit 6 Bedømmelse og beviser mv. Ad 6.3 Den afsluttende fagprøve Eleven skal ved fagprøven vise, at målene for uddannelsen til Eventkoordinator er nået. Sigtet med fagprøven er, at eleven skal kunne formulere en ide og fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet inden for et afgrænset arbejdsområde på praktikstedet, og evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål. Ved ideudvikling, planlægning og gennemførelse af aktiviteten skal eleven kunne inddrage teoretiske og praktiske forhold fra hele uddannelsen, herunder information af og samarbejde med andre i processen. Inden for de givne rammer skal eleven kunne forholde sig til helhed og sammenhænge og kunne fordybe sig i et problemfelt af relevans for uddannelsen. Endelig skal eleven kunne evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål. Eleven skal ved fagprøven beskæftige sig med en arbejdsopgave, og hvordan den kan løses i virksomheden. En fagprøve kan ikke alene beskæftige sig med et teoretisk emne eller alene være en beskrivelse, men skal relateres til praktikvirksomheden og skal vise, at eleven kan vurdere, analysere, reflektere, bedømme eller på anden måde forholde sig selvstændigt til opgaven, og hvordan den kan løses i virksomheden. Fagprøvens organisering Fagprøven gennemføres som et projekt, der forberedes i den næstsidste skoleperiode, hvor eleven formulerer sin opgave i samarbejde med en lærer. Skolen skal sørge for at planlægge den dialog og tidsplan, der skal til, for at sikre, at eleven i samarbejde med virksomheden udarbejder en problemformulering, 5

problemformuleringen godkendes, samt eleven kan modtage vejledning fra skolen om praksisrelaterede og teoretiske overvejelser i perioden frem til afleveringen af dokumentationen. I den sidste skoleperiode skal en skoles lokaler og øvrige undervisningsudstyr inden for normal undervisningstid så vidt muligt være til rådighed for eleven. I den sidste skoleperiode har eleven krav på den vejledning, som følger af de normale regler for undervisningens gennemførelse, og som på grundlag af bekendtgørelsen nærmere er beskrevet i skolens lokale undervisningsplan. Elevens praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, således at der er mulighed for støtte og bistand i virksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle den stillede problemformulering i virksomheden. Her tænkes specielt på følsomme oplysninger mv. I den efterfølgende praktikperiode skal eleven have mulighed for informationssøgning i virksomheden eller på anden måde inddrage konkret viden og information fra praktikvirksomheden i forbindelse med fagprøveprojektet. Skolen skal i samspillet med elev og virksomhed løbende sikre, at eleven forfølger målet fra problemformuleringen. Da en elev ikke skal indstilles til fagprøve, og fagprøveproduktet ikke skal antages, for at eleven kan komme til mundtlig eksamination, er det væsentligt, at skolen så tidligt som muligt vejleder elev og virksomhed, hvor skolen vurderer, at eleven er i risiko for at dumpe til fagprøven. Det faglige udvalg støtter derfor, at skolerne afholder midtvejssamtaler eller lignende tæt dialog, hvor det sikres, at eleven er på rette vej. Dialogen skal også ske med virksomheden, som skal kende sit ansvar for, at eleven sikres såvel information og støtte som tid til at gennemføre projektet i virksomheden. Dokumentation for opgaven sker som forudsat i problemformuleringen i et relevant medie og afleveres inden for et tidspunkt fastsat af skolen. I forhold til formålet med fagprøven og slutmålene for uddannelsen må dokumentationen omfatte en høj grad af skriftlighed, og dokumentationen skal som udgangspunkt omfatte en skriftlig rapport. Det lokale uddannelsesudvalg Skolen har ansvaret for at tilrettelægge og afholde forløbet af den afsluttende prøve, og det faglige udvalg vægter, at det sker i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Derfor skal skolen efter afholdelse af prøver orientere det lokale uddannelsesudvalg om resultatet af de gennemførte prøver med henblik på at drøfte, hvorvidt forløbet har givet anledning til at justere tilrettelæggelsen og gennemførelsen, herunder justere den lokale undervisningsplan og den heri indeholdte bedømmelsesplan. 6