Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART:



Relaterede dokumenter
Nedenstående afkrydsede krav gælder for al renovering, om- eller tilbygning samt nybyggeri over 5 mio. kr. ekskl. moms.

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

IKT - Ydelsesspecifikation

IKT YDELSESSPECIFIKATION KØBENHAVNS UNIVERSITET. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

IKT Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør Tømrer NTI CADcenter A/S

Notat vedrørende IKT-aftale dokumentpakke

SEEST NY BØRNEUNIVERS! IKT-bekendtgørelsen i offentligt byggeri 1. april Carsten Gotborg IT-projektleder Byggeri Kolding Kommune

IKT Ydelsesspecifikation

IKT-Aftale Ydelsesspecifikation

IKT bekendtgørelserne og de enkelte bygherrekrav Ændrede krav til offentlige projekter

»Udbud med mængder og sammenhæng i projektmaterialet

cuneco en del af bips

Konflikter imellem DAV/FRI s ydelsesbeskrivelse og IKT-Ydelsesspecifikation

IKT Ydelsesspecifikation

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

ENGPARKEN - SUNDBY - HVORUP BOLIGSELSKAB, AFD. 7 IKT-YDELSESSPECIFIKATION

NØRRE BOULEVARD SKOLE

IKT i Danske Byggeøkonomuddannelsen

BIM OG IKT I KØBENHAVNS EJENDOMME

IKT-teknisk afleveringsspecifikation Bygningsstyrelsen

Endvidere henvises til Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning 2012 vedr. IKT-leverancer.

Morten Alsdorf, Rambøll Markus Lampe, DTU

De oftest stillede spørgsmål på IKT-lederuddannelsen. FRI gå-hjem-møde den 21. maj 2014

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af Informations- og Kommunikationsteknologi i statsligt byggeri xx.xx.2010.

Behovsanalysens perspektiver for cuneco

Alle krav, der i denne beskrivelse stilles til fagmodeller, er alene møntet på fagmodeller, der udveksles mellem byggesagens parter.

Til parterne på høringslisten. Høring over IKT-bekendtgørelsen

IKT-teknisk CAD-specifikation Bygningsstyrelsen

IKT SEMINAR - DFM DATO: M A N A G E M E N T C O N S U L T A N C Y T I L B Y G G E I N D U S T R I E N

BILAG E KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK AFLEVERINGSSPECIFIKATION

Sammenfatning opmålingsprojekter

Foreningen af Rådgivende Ingeniører. Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning. og det digitale byggeri

Vibeke Petersen Chefkonsulent. Kilde bips nyt 2, 2011

For den særligt interesserede skal det bemærkes, at vejledningsmateriale til kravene allerede foreligger i udkast på

Digitalisering har overhalet byggeprocessen

Vejledning til IKT-specifikation og bilaget Digital aflevering for den almene sektor

Peter Hauch, arkitekt maa

KØBENHAVNS EJENDOMME - FORELØBIGE ERFARINGER MED

Fra ambition til virkelighed med krav

KØBENHAVNS UNIVERSITET

BIM-koordinering For BIM-ansvarlige og projektledere

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

DiKon. Strukturering af udbudsmateriale. DigitalKonvergens. Vejledning VERSION DEC 2016

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

De nye IKT-bekendtgørelser

IKT Ydelsesspecifikationer

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Kim Jacobsen fra Balslev & Jacobsen ApS.

bim ikke i teori men i daglig praksis

IKT bekendtgørelsen. - Hvad skal vi med den?

Digital aflevering. Præhøring September 2015

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

IKT specifikationer. Bilag nr.: 12

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 5 digitalt udbud og tilbud

Sagsnr Udbudsmateriale Offentligt udbud Udbud af arbejdsmiljøkoordinering til DNU Kontraktbilag 8

bips detaljerede tekniske høringskommentarer vedr. IKT-bekendtgørelsesudkast og -vejledning

Det Digitale Byggeri. ved fuldmægtig Frederik Fridolin Jensen

Karen Dilling, Helsingør Kommune

BIPS DNV-Gødstrup september 2012

è Bygherreforeningens Digitaliseringsudvalg

DE LICHTENBERGS VEJ IKT YDELSESSPECIFIKATION

bips konference den 28. september 2011 på Hotel Nyborg Strand Denne præsentation er udarbejdet af Michael Hyllegaard fra DNV-Gødstrup.

Udkast til Bekendtgørelse om krav til anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi i byggeri

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

De nye formelle bygherrekrav og fusion af de statslige bygherrer i Danmark

De nye IKT-bekendtgørelsers betydning for byg- og driftsherrer. Klima-, Energi og Bygningsministeriet

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Grundlæggende: IKT & BIM:

NYT: Hvad er der sket mellem Modul 1 og Modul 2: Christian Bolding. Indlæg 5 minutter

PROJEKT // UDBUD // TRACK. Vi gør IKT nemt

SHS Sønderborg Specialsygehus Fase 2 - Ambulatorietorv. IKT-ydelsesspecifikation (bilag 4 til kontrakt)

BILAG C KØBENHAVNS UNIVERSITET IKT-TEKNISK CAD-SPECIFIKATION. PROJEKT ID: KU_xxx_xx_xx_xxxx (se bilag G, pkt. 0.0) PROJEKTNAVN: xxx DATO: xx.xx.

Bilag 6.2. Udkast til IKT-aftale Vordingborg Kommune. Nyt administrationscenter

IKT-Aftale Teknisk kommunikationsspecifikation

Videregående: Implementering og optimering af IKT & BIM:

Derfor skal kommunerne (og statslige, regionale og

DNV-Gødstrup. Programgrundlag November 20100

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

Grundlæggende: IKT & BIM:

Januar a IKT-specifikationer aftale og kommunikation. del 4 digital projektering

Opstart af firma midt i finanskrisen 2 ½ år senere maj 2015 Udvalgte projekter Kommende udbud Building_Information_Modeling (BIM) Projektering

IKT-YDELSESBESKRIVELSE FOR IKT-LEDEREN

Specialist: IKT aftaler og samarbejdsrelationer

Versionsdato Udarbejdet af: MHJ Side 1 af 14

BIM I ANLÆG. BIM Aarhus. Tilgangen til BIM Fag og grænseflader Brug og implementering Standarder og aktører Eksempler og perspektiver

Bilag A Ydelsesbeskrivelse for Byggeri og Planlægning

Engparken - Sundby-Hvorup Boligselskab, Afd. 7

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT-teknisk kommunikationsspecifikation

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

Specialist: IKT specifikationer/aftaler og samarbejdsrelationer

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

Byggeri og Planlægning

Ydelsesbeskrivelse for SOM UDFØRT høringsudkast. Udkast

Transkript:

IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 1: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca. 45-60 minutter samlet for både multiple choice opgaverne og den korte skriftlige opgave. Opgaven løses direkte på det udleverede opgaveark og gemmes på det udleverede USB stik det er hensigten at bruge opgavebesvarelsen direkte i projektoren og gennemgå opgavebesvarelsen i plenum. Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: Hvor mange Bips IKT Ydelses- og tekniske specifikationer finder der? a. 3 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT - Teknisk klassifikation specifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation b. 4 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT - Teknisk CAD specifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation / IKT- Teknisk As build specifikation c. 5 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT - Teknisk Kommunikation specifikation / IKT- Teknisk CAD specifikation / IKT- Teknisk Afleveringsspecifikation d. 6 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT- Teknisk Kommunikation specifikation / IKT - Teknisk CAD specifikation / IKT- Teknisk Afleveringsspecifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation X e. 6 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT- Teknisk kommunikationsspecifikation / IKT- Teknisk CAD-specifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation / IKT- Tteknisk afleveringsspecifikation / IKT- Teknisk kommunikationsspecifikation, organisationsplan f. Ingen af ovennævnte IKT Bekendtgørelse 118 finder anvendelse for statsligt og statsligt støttet byggeri samt regionalt og kommunalt byggeri. Ved hvilken anslået entreprise sum ekskl. moms. finder bekendtgørelsen anvendelse? a. Ingen nedre grænse b. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 5 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 15 mio. c. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 10 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 20 mio. X d. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 5 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 20 mio. e. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 10 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 30 mio. f. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 15 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 35 mio. Udbud med mængder er det et krav at udbyde med mængder iht. IKT bekendtgørelserne? a. Ja, det er et af de primære krav og er særlig værdiskabende for bygherren b. Ja, der skal altid gennemføres udbud med mængder, dog ikke ved entreprisesum under 50 mio. c. Nej, udbud med mængder er ikke nævnt i bekendtgørelserne X d. Nej, men bekendtgørelserne beskriver, at hvis der udbydes med mængder skal alle mængder være indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister e. Nej, men bekendtgørelserne beskriver, at hvis der udbydes med mængder skal det være muligt at udtage alle mængder fra den objektbaserede bygningsmodel, der fremsendes til projektparterne i aftalt dataformat X f. Nej, men bekendtgørelserne beskriver, at hvis der udbydes med mængder skal det være muligt at udtage alle mængder fra den objektbaserede bygningsmodel, der fremsendes til projektparterne i IFC dataformat Hvornår skal en udbudsstrategi med fordel fastlægges? X a. Ultimo byggeprogram / primo Dispositionsforslag b. Ultimo Forprojekt / primo Hovedprojekt c. Ultimo Dispositionsforslag / Primo Forprojekt d. Det giver ingen mening at udarbejde en udbudsstrategi, man skal udarbejde en udbudstaktik e. Det giver ingen mening at udarbejde en udbudsstrategi, man skal bare følge udbudsreglerne f. Udbud er helt entydigt angivet i Tilbudsloven og EU s udbudsregler 1

PROJEKTORGANISATORISKE FORHOLD I RÅDGIVERVIRKSOMHEDEN: cuneco arbejder med 4 primære arbejdsområder hvilke? a. Kravdatabaser / Klassifikation / Beskrivelsessystemer / Egenskaber b. Beskrivelsessystemer / Dokumenthåndtering / Informationsniveauer / Opmålingsregler X c. Opmålingsregler / Klassifikation / Egenskaber / Informationsniveauer d. Mængdeberegninger / Klassifikation / Dokumenthåndtering / Bekendtgørelser e. Implementering af standarder i danske virksomheder / Implementering af standarder i Danske Uddannelsesinstitutioner / Implementering af danske standarder i organisationen buildingsmart / Implementering af danske standarder i EU f. Ingen af ovennævnte PROJEKTERINGENS TILRETTELÆGGELSE MED DE NYE VÆRKTØJER: Hvad binder klassifikationen sammen? a. IKTaftale / Arbejdsbeskrivelsen / Dørskemaer _X b. Model / Mængder / Beskrivelse c. Grænseflader d. Digitalisering af modellen e. 2D tegninger f. Alle ovennævnte Hvor oprettes dørskemaer? a. Arbejdsbeskrivelsen b. 3D modellen X c. Den objektbaserede bygningsmodel d. 4D modellen e. 5D modellen f. 2D tegningerne g. Notater / rapporter Hvad anvendes projektweb til p.t. i DK? a. Foretage præcise opmålinger b. 3D visualisering X c. Digitalt udbud d. Mailkorrespondance X e. Dokumentation / Arkivering X f. Digitalt tilbud Hvorfor er en tidlig opdeling af bygningsgeometri i forhold til 3D modellen vigtig? a. Kollisionskontrol (mellem objekter) b. Opdeling af arbejdsbeskrivelsen c. Struktur af 3D modellen d. Opretning af tilbudslister e. Konfliktkontrol (i forhold til regler) f. Konsistenskontrol (kontrol af ensartethed) x g. Alle ovennævnte Hvad anvendes geometriske egenskabsdata til? X a. Kollisionskontrol X b. Dimensioner, mængde mv. c. Opretning af tilbudslister X d. Konfliktkontrol X e. Konsistenskontrol X f. Bygningsinformationsmodellering 2

Hvad anvendes funktionsrelaterede egenskabsdata til? a. Kollisionskontrol X b. Informationsniveau til digitalt udbud X c. Konfliktkontrol X_ d. Opdeling af arbejdsbeskrivelsen X_ e. Oplysning på materiale, styrke, støj, lyd f. Konsistenskontrol Hvad anvendes produktrelaterede egenskabsdata til? a. Kollisionskontrol a. Oplysning omkring placering i model e. Konfliktkontrol X c. 3D visualisering X d. Klassifikation, leverandør, priser, driftsoplysninger f. Konsistenskontrol X e. Formidling af grænsefladerne f. Alle ovennævnte 3

Opgave 2a: Nedenstående opgave besvares med en kortfattet men præcis og entydig tekst: Spørgsmål: Hvad vil man kalde en model som nedenstående? Illustration Hvad er informationsniveauet? 2 I hvilken af de traditionelle faseopdelinger kan modellen placeres? dispositionsforslag Svar: Kilde: Eigil Nybo Det er en illustration, formegentlig på baggrund af en bygningsmodel. Man kan formode at modellen er på informationsniveau 2 og er tidlig dispositionsforslag. 4

Opgave 2b: Nedenstående opgave besvares med en kortfattet men præcis og entydig tekst: Spørgsmål: Hvad vil man kalde en model som nedenstående? Hvad er informationsniveauet? I hvilken af de traditionelle faseopdelinger kan modellen placeres? Svar: Kilde: Eigil Nybo Det er en illustration, formegentlig på baggrund af en bygningsmodel. Man kan formode at modellen er på informationsniveau 2 og er tidlig dispositionsforslag. 5

IKT Koordinator & Leder Uddannelsen SVAR GRUPPE 2: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca. 45-60 minutter samlet for både multiple choice opgaverne og den korte skriftlige opgave. Opgaven løses direkte på det udleverede opgaveark og gemmes på det udleverede USB stik det er hensigten at bruge opgavebesvarelsen direkte i projektoren og gennemgå opgavebesvarelsen i plenum. Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: Hvor mange Bips IKT Ydelses- og tekniske specifikationer finder der? a. 3 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT - Teknisk klassifikation specifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation b. 3 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT - Teknisk CAD specifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation / IKT- Teknisk As build specifikation c. 4 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT - Teknisk Kommunikation specifikation / IKT- Teknisk CAD specifikation / IKT- Teknisk Afleveringsspecifikation X d. 5 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT- Teknisk Kommunikation specifikation / IKT - Teknisk CAD specifikation / IKT- Teknisk Afleveringsspecifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation e. 6 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT- Teknisk kommunikationsspecifikation / IKT- Teknisk CAD-specifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation / IKT- Tteknisk afleveringsspecifikation / IKT- Teknisk kommunikationsspecifikation, organisationsplan f. Ingen af ovennævnte IKT Bekendtgørelse 118 finder anvendelse for statsligt og statsligt støttet byggeri samt regionalt og kommunalt byggeri. Ved hvilken anslået entreprise sum ekskl. moms. finder bekendtgørelsen anvendelse? a. Ingen nedre grænse b. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 5 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 15 mio. c. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 10 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 20 mio. X d. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 5 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 20 mio. e. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 10 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 30 mio. f. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 15 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 35 mio. Udbud med mængder er det et krav at udbyde med mængder iht. IKT bekendtgørelserne? a. Ja, det er et af de primære krav og er særlig værdiskabende for bygherren b. Ja, der skal altid gennemføres udbud med mængder, dog ikke ved entreprisesum under 50 mio. c. Nej, udbud med mængder er ikke nævnt i bekendtgørelserne X d. Nej, men bekendtgørelserne beskriver, at hvis der udbydes med mængder skal alle mængder være indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister e. Nej, men bekendtgørelserne beskriver, at hvis der udbydes med mængder skal det være muligt at udtage alle mængder fra den objektbaserede bygningsmodel, der fremsendes til projektparterne i aftalt dataformat f. Nej, men bekendtgørelserne beskriver, at hvis der udbydes med mængder skal det være muligt at udtage alle mængder fra den objektbaserede bygningsmodel, der fremsendes til projektparterne i IFC dataformat Hvornår skal en udbudsstrategi med fordel fastlægges? X a. Ultimo byggeprogram / primo Dispositionsforslag b. Ultimo Forprojekt / primo Hovedprojekt c. Ultimo Dispositionsforslag / Primo Forprojekt d. Det giver ingen mening at udarbejde en udbudsstrategi, man skal udarbejde en udbudstaktik e. Det giver ingen mening at udarbejde en udbudsstrategi, man skal bare følge udbudsreglerne f. Udbud er helt entydigt angivet i Tilbudsloven og EU s udbudsregler 1

PROJEKTORGANISATORISKE FORHOLD I RÅDGIVERVIRKSOMHEDEN: cuneco arbejder med 4 primære arbejdsområder hvilke? a. Kravdatabaser / Klassifikation / Beskrivelsessystemer / Egenskaber b. Beskrivelsessystemer / Dokumenthåndtering / Informationsniveauer / Opmålingsregler X c. Opmålingsregler / Klassifikation / Egenskaber / Informationsniveauer d. Mængdeberegninger / Klassifikation / Dokumenthåndtering / Bekendtgørelser e. Implementering af standarder i danske virksomheder / Implementering af standarder i Danske Uddannelsesinstitutioner / Implementering af danske standarder i organisationen buildingsmart / Implementering af danske standarder i EU f. Ingen af ovennævnte PROJEKTERINGENS TILRETTELÆGGELSE MED DE NYE VÆRKTØJER: Hvad binder klassifikationen sammen? a. IKTaftale / Arbejdsbeskrivelsen / Dørskemaer X b. Model / Mængder / Beskrivelse (tilbudslisten) c. Grænseflader d. Digitalisering af modellen e. 2D tegninger f. Alle ovennævnte Hvor oprettes dørskemaer? a. Arbejdsbeskrivelsen b. 3D modellen X c. Den objektbaserede bygningsmodel d. 4D modellen e. 5D modellen f. 2D tegningerne g. Notater / rapporter Hvad anvendes projektweb til p.t. i DK? a. Foretage præcise opmålinger b. 3D visualisering X c. Digitalt udbud d. Mailkorrespondance X e. Dokumentation / Arkivering X f. Digitalt tilbud Hvorfor er en tidlig opdeling af bygningsgeometri i forhold til 3D modellen vigtig? a. Kollisionskontrol (mellem objekter) b. Opdeling af arbejdsbeskrivelsen X c. Struktur af 3D modellen X d. Opretning af tilbudslister e. Konfliktkontrol (i forhold til regler) f. Konsistenskontrol (kontrol af ensartethed) Hvad anvendes geometriske egenskabsdata til? a. Kollisionskontrol b. Dimensioner, mængde mv. c. Opretning af tilbudslister d. Konfliktkontrol e. Konsistenskontrol f. Bygningsinformationsmodellering X g. Alle ovennævnte 2

Hvad anvendes funktionsrelaterede egenskabsdata til? a. Kollisionskontrol b. Informationsniveau til digitalt udbud X c. Konfliktkontrol d. Opdeling af arbejdsbeskrivelsen X e. Oplysning på materiale, styrke, støj, lyd X f. Konsistenskontrol Hvad anvendes produktrelaterede egenskabsdata til? a. Kollisionskontrol a. Oplysning omkring placering i model e. Konfliktkontrol X c. 3D visualisering X d. Klassifikation, leverandør, priser, driftsoplysninger f. Konsistenskontrol X e. Formidling af grænsefladerne f. Alle ovennævnte 3

Opgave 2a: Nedenstående opgave besvares med en kortfattet men præcis og entydig tekst: Spørgsmål: Hvad vil man kalde en model som nedenstående? En geometrisk model Hvad er informationsniveauet? Bud: Niveau 1, men delelementer vil man kun kunne fastlægge informationsniveauet ved at se på informationer og egenskabsdata på selve objektet. I hvilken af de traditionelle faseopdelinger kan modellen placeres? Disp. forslag Svar: Kilde: Eigil Nybo 4

Opgave 2b: Nedenstående opgave besvares med en kortfattet men præcis og entydig tekst: Spørgsmål: En geometrisk model med farver. Hvad er informationsniveauet? Bud: Niveau 1, men delelementer vil man kun kunne fastlægge informationsniveauet ved at se på informationer og egenskabsdata på selve objektet. Hvis niveauet skal være højere, skal der følge en signaturforklaring på farverne samt eventuelt døre i projektet, hvis dette ønskes. I hvilken af de traditionelle faseopdelinger kan modellen placeres? Disp. forslag Svar: Kilde: Eigil Nybo 5

IKT Koordinator & Leder Uddannelsen GRUPPEOPGAVER: Modul 2: 29. april 2014 + 30. april 2014 + 01. maj 2014 29. April 2014-4. Dag: Tilrettelæggelse af den kreative proces og projekteringen Tidsforbrug ca. 45-60 minutter samlet for både multiple choice opgaverne og den korte skriftlige opgave. Opgaven løses direkte på det udleverede opgaveark og gemmes på det udleverede USB stik det er hensigten at bruge opgavebesvarelsen direkte i projektoren og gennemgå opgavebesvarelsen i plenum. FACITLISTE UREDIGERET i forhold til fremlæggelsen af opgaverne Opgave 1: SÆT X: (vær opmærksom på, at der kan være tale om flere krydser pr. opgave) DEN KORREKTE PROJEKTOPSTART: Hvor mange Bips IKT Ydelses- og tekniske specifikationer finder der? a. 3 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT - Teknisk klassifikation specifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation b. 4 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT - Teknisk CAD specifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation / IKT- Teknisk As build specifikation c. 5 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT - Teknisk Kommunikation specifikation / IKT- Teknisk CAD specifikation / IKT- Teknisk Afleveringsspecifikation d. 6 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT- Teknisk Kommunikation specifikation / IKT - Teknisk CAD specifikation / IKT- Teknisk Afleveringsspecifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation x_ e. 6 stk. - IKT - Ydelsesspecifikation / IKT- Teknisk kommunikationsspecifikation / IKT- Teknisk CAD-specifikation / IKT- Teknisk udbudsspecifikation / IKT- Tteknisk afleveringsspecifikation / IKT- Teknisk kommunikationsspecifikation, organisationsplan f. Ingen af ovennævnte IKT Bekendtgørelse 118 finder anvendelse for statsligt og statsligt støttet byggeri samt regionalt og kommunalt byggeri. Ved hvilken anslået entreprise sum ekskl. moms. finder bekendtgørelsen anvendelse? a. Ingen nedre grænse b. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 5 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 15 mio. c. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 10 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 20 mio. x_ d. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 5 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 20 mio. e. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 10 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 30 mio. f. Ved Statsligt og statsligt støttet byggeri 15 mio. Ved Regionalt og kommunalt byggeri 35 mio. Udbud med mængder er det et krav at udbyde med mængder iht. IKT bekendtgørelserne? a. Ja, det er et af de primære krav og er særlig værdiskabende for bygherren b. Ja, der skal altid gennemføres udbud med mængder, dog ikke ved entreprisesum under 50 mio. c. Nej, udbud med mængder er ikke nævnt i bekendtgørelserne x_ d. Nej, men bekendtgørelserne beskriver, at hvis der udbydes med mængder skal alle mængder være indeholdt i udbudsmaterialets tilbudslister _(x)_ e. Nej, men bekendtgørelserne beskriver, at hvis der udbydes med mængder skal det være muligt at udtage alle mængder fra den objektbaserede bygningsmodel, der fremsendes til projektparterne i aftalt dataformat x_ f. Nej, men bekendtgørelserne beskriver, at hvis der udbydes med mængder skal det være muligt at udtage alle mængder fra den objektbaserede bygningsmodel, der fremsendes til projektparterne i IFC dataformat Hvornår skal en udbudsstrategi med fordel fastlægges? x_ a. Ultimo byggeprogram / primo Dispositionsforslag b. Ultimo Forprojekt / primo Hovedprojekt c. Ultimo Dispositionsforslag / Primo Forprojekt d. Det giver ingen mening at udarbejde en udbudsstrategi, man skal udarbejde en udbudstaktik e. Det giver ingen mening at udarbejde en udbudsstrategi, man skal bare følge udbudsreglerne f. Udbud er helt entydigt angivet i Tilbudsloven og EU s udbudsregler 1

PROJEKTORGANISATORISKE FORHOLD I RÅDGIVERVIRKSOMHEDEN: cuneco arbejder med 4 primære arbejdsområder hvilke? a. Kravdatabaser / Klassifikation / Beskrivelsessystemer / Egenskaber b. Beskrivelsessystemer / Dokumenthåndtering / Informationsniveauer / Opmålingsregler x_ c. Opmålingsregler / Klassifikation / Egenskaber / Informationsniveauer d. Mængdeberegninger / Klassifikation / Dokumenthåndtering / Bekendtgørelser e. Implementering af standarder i danske virksomheder / Implementering af standarder i Danske Uddannelsesinstitutioner / Implementering af danske standarder i organisationen buildingsmart / Implementering af danske standarder i EU f. Ingen af ovennævnte PROJEKTERINGENS TILRETTELÆGGELSE MED DE NYE VÆRKTØJER: Hvad binder klassifikationen sammen? a. IKTaftale / Arbejdsbeskrivelsen / Dørskemaer x_ b. Model / Mængder / Beskrivelse c. Grænseflader d. Digitalisering af modellen e. 2D tegninger f. Alle ovennævnte Hvor oprettes dørskemaer? a. Arbejdsbeskrivelsen x_ b. 3D modellen x_ c. Den objektbaserede bygningsmodel x_ d. 4D modellen x_ e. 5D modellen f. 2D tegningerne g. Notater / rapporter Hvad anvendes projektweb til p.t. i DK? a. Foretage præcise opmålinger b. 3D visualisering x_ c. Digitalt udbud d. Mailkorrespondance x_ e. Dokumentation / Arkivering x_ f. Digitalt tilbud Hvorfor er en tidlig opdeling af bygningsgeometri i forhold til 3D modellen vigtig? a. Kollisionskontrol (mellem objekter) b. Opdeling af arbejdsbeskrivelsen X_ c. Struktur af 3D modellen d. Opretning af tilbudslister e. Konfliktkontrol (i forhold til regler) f. Konsistenskontrol (kontrol af ensartethed) Hvad anvendes geometriske egenskabsdata til? x_ a. Kollisionskontrol x_ b. Dimensioner, mængde mv. c. Opretning af tilbudslister x_ d. Konfliktkontrol x_ e. Konsistenskontrol f. Bygningsinformationsmodellering 2

Hvad anvendes funktionsrelaterede egenskabsdata til? a. Kollisionskontrol b. Informationsniveau til digitalt udbud x_ c. Konfliktkontrol d. Opdeling af arbejdsbeskrivelsen x_ e. Oplysning på materiale, styrke, støj, lyd f. Konsistenskontrol Hvad anvendes produktrelaterede egenskabsdata til? a. Kollisionskontrol a. Oplysning omkring placering i model e. Konfliktkontrol c. 3D visualisering x_ d. Klassifikation, leverandør, priser, driftsoplysninger f. Konsistenskontrol e. Formidling af grænsefladerne f. Alle ovennævnte 3

Opgave 2a: Nedenstående opgave besvares med en kortfattet men præcis og entydig tekst: Spørgsmål: Hvad vil man kalde en model som nedenstående? Hvad er informationsniveauet? I hvilken af de traditionelle faseopdelinger kan modellen placeres? Svar: Kilde: Eigil Nybo 1) Det kommer helt an på hvilke informationer der er i modellen og dennes objekter! Kan måske kaldes en skitsemodel eller??? Det ligner en model fra et illustrationsværktøj i så fald, kan de data der er i modellen så overføres til et modelleringsværktøj (uden betydelige datatab), eller er det forfra i et modelleringsværktøj? 2) Det kommer helt an på hvilke informationer der er i modellen og dennes objekter! Kan måske kaldes for informationsniveau 1 eller??? Det ligner en model fra et illustrationsværktøj i så fald, kan man ikke helt tale om præcise informationsniveauer der kan ikke være tale om andet end 3D data i en sådan model. 3) Det kan være tidlig dispositionsforslag, fordi der er disponeret funktioner og hovedarkitektur. 4

Opgave 2b: Nedenstående opgave besvares med en kortfattet men præcis og entydig tekst: Spørgsmål: Hvad vil man kalde en model som nedenstående? Hvad er informationsniveauet? I hvilken af de traditionelle faseopdelinger kan modellen placeres? Svar: Kilde: Eigil Nybo 1) Det kommer helt an på hvilke informationer der er i modellen og dennes objekter! Kan måske kaldes en skitsemodel eller??? Det ligner en model fra et illustrationsværktøj i så fald, kan de data der er i modellen så overføres til et modelleringsværktøj (uden betydelige datatab), eller er det forfra i et modelleringsværktøj? 2) Det kommer helt an på hvilke informationer der er i modellen og dennes objekter! Kan måske kaldes for informationsniveau 1 eller??? Det ligner en model fra et illustrationsværktøj i så fald, kan man ikke helt tale om præcise informationsniveauer der kan ikke være tale om andet end 3D data i en sådan model. 3) Det kan være tidlig dispositionsforslag, fordi der er disponeret funktioner, form og flader. 5