Kriterieplan for: Bringselmelding



Relaterede dokumenter
Øvelse: DcH B-klasse fremadsendelse

Ronderingsøvelsen i PH, består i at hunden i samarbejde med hundeføreren, skal finde og bevogte såvel personer som større genstande.

Runderingsteori Klaus Buddig

Kommandoer i klikkertræning

Gode råd før en prøve i klasse 1

EFTERSØGNING 1 1 august 2019 / FO

Håndteringsøvelse (se hvalpetræning del 1)

FORSVAR 1 1 august 2018 / FO

Introduktion til Shaping og brugen af klikker.

Fjernspraytræningsenheden Træningsanvisning

DGI Fører og Hund samarbejde

BRUGS GRUND KURSUS 2 (BGK 2):

Øvelsen udføres ved at hundeføreren på dommerens kommando fører hunden i line.

FORSVAR 3 1 august 2018 / FO

Dansk Retriever klub Region Østjylland

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING C-KLASSEN C-Klassen

Øvelsesbeskrivelser for SLH. Sunds Lydige Hunde

Rally Øvelsesbeskrivelser 1. august I begynderklassen skal hunden føres i løs line. I øvrige klasser er hunden uden line.

Generelle bestemmelser

Træningsvejledning

Øvelsesbeskrivelser for SLH. Sunds Lydige Hunde

Der kan opnås 99 point. for at bestå bedømmelse 1 skal der opnås mindst 77 point.

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING B-KLASSEN B-Klassen

Flatcoated Retriever Hvalpebreve Nr. 3 af 4

Rally Øvelsesbeskrivelser 2019

Brugsprøve. Øvelsesbeskrivelsen for øvelser, som er taget fra DKK s program, skal altid tages fra det til enhver tid gældende DKK lydighedsreglement.

LEKTIONSPLAN Program: Unghundeklasse Emne: Gerningssted

Træning med målbilleder

Rally Øvelsesbeskrivelser 2019

Grunduddannelse Redningshund Vejledende kontrolprøve

Brugsprøve (BRGPR) Sid i gruppe (1 minut) (Koeff. 3 max. 30 point) Fri ved fod (Koeff. 2 max. 20 point) Opdateret iflg. DKKs LP-Regler 2013

DANMARKS CIVILE HUNDEFØRERFORENING A-KLASSEN A-klassen

DGI Fører og hund samarbejde

1. træning Daverød Dam. Indledende bemærkninger

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Renner. din hvalp - 8 lektioner

Træningsvejledning. Fjernspraytræningsenheden med vibration

Spanielskolens Grundtræning 7-12 måneder.

Grunduddannelse Redningshund Optagelsestest

Opdragelse af hunden 1

DcH Bjerringbro. D - Programmet. Gældende fra marts TU og KU

Straf og forstærkning (belønning) deles op i positive og negative. Negativ betyder, at noget forsvinder - positiv betyder, at der kommer noget.

LP-regler Øvelsen udføres som i klasse II, dog med den tilføjelse at langsom gang indgår i øvelsen.

BHR 18. september 2013

DKK Rally-lydighed, Begynderklasse.

Canis - vi forandrer hundeverdenen! E T H U N D E F A G L I G T T I D S S K R I F T F O R A K T I V E H U N D E E J E R E.

Heelwork To Music færdighedsprøver Trick prøver

Nordiske discipliner. Sporsøg og Rundering

BEGYNDERPRØVER ABC. DanskeSportshunde.dk BEGYNDERPRØVE B, AB OG ABC

Sporteori Klaus Buddig

1. lektion Begynderklassetræning 3 forår Danstrup Hegn Præsentation

Heelwork To Music færdighedsprøver

Landsforeningen Danmarks civile Hundeførerforening KONKURRENCEPROGRAM

Praktisk træning. Bakke. & bagpartskontrol. 16 Hund & Træning

Lille nordisk program Og Nordisk program

Rally Lydighed Øvelsesbeskrivelser 2014 Begynderklassen

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Impulskontrol for fuglehunde

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Grundkursus i ID - spor

Mellem de enkelte øvelser skal hunden føres som under fri ved fod eller føres i line.

Canis - vi forandrer hundeverdenen! E T H U N D E F A G L I G T T I D S S K R I F T F O R A K T I V E H U N D E E J E R E.

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

stærk & stram Guide Sådan træner du maven sider Juni Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

at skifte læringsform crossover

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Ny-C program NY C-KLASSEN 2009.

Heelwork To Music færdighedsprøver

OPVARMNING. Tryl sommerhuset om til et fitnesscenter:

For nybegyndere 1. del

Operant indlæring 2017

Mogens Eliasen: "HjerneGymnastik for Kvikke Hunde" Del 3A: Simple Lydighedsøvelser. Forrige øvelse Tilbage til indholdsfortegnelsen Næste øvelse

Sådan træner du efter brystrekonstruktion med protese (sekundær rekonstruktion)

Jamen - den kan jo derhjemme. Af Gitte Albæk Bielefeldt

Svømme position i floden

Leders Leder k s a k b a & samarbejde

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

IPO/BHP 1 -(BHPA udføres og bedømmes iht. IPO/ BHP 1 gruppe B og C). Hunden skal være 18 måneder for at deltage.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Baglænskædning Baglænskædning. Vi tager udgangspunkt i DJ Udvidet apporteringsprøve

Transkript:

Skrevet af: Helle Lund Pedersen, DcH Vestfyn, september 2010 Forudsætninger: Dette er en kriterieplan for selve bringselmeldingen, og ikke for træningen i at søge, løbemønster, blindsslag etc. Det forudsættes, at hunden kan apportere og har glæde ved at finde figuranten. Beskrivelse af øvelsen: Hunden er sendt med kommandoen runder og har nu fundet figuranten. Føreren står enten der hvorfra hunden er sendt (C- og B-klassen), eller har bevæget sig langs en midterlinje i et eftersøgningsfelt (A- og Elite-klassen). Når hunden har fundet figuranten, så skal hunden løbe så tæt på figuranten, at der ikke er tvivl om at hunden har fundet figuranten (cirka 1 meter). Figuranten må dog ikke berøres. Her tager hunden uden kommando (latenstid = max 2 sek) bringsel-biddet i munden og løber direkte i galop retur til føreren. Når føreren ser hunden med bringselbiddet i munden, så stiller føreren sig i afslappet stilling med armene ned langs siden med front mod hunden. Hunden sætter sig uden kommando i udgangsposition hos føreren stadig med bringselbiddet i munden. Føreren sætter en line i hundens halsbånd, og giver kommandoen slip, hvorpå hunden slipper bringselbiddet. Føreren giver herefter kommandoen vise, og hunden løber ud til figuranten og føreren følger bagefter i linens længde. Hos figuranten påviser hunden tydeligt figurantens placering ved at placere sig med front mod figuranten i 1-2 meters afstand. Denne position holdes indtil føreren har anvist figurantens placering til dommeren og dommeren har sagt tak. Signaler: Verbal kommando runder. Positionen front mod hund ved indløb. Verbal kommando slip. Verbal kommando vise. Lokation: Terrænet kan være alle typer: åbent, bevokset, fladt, kuperet, græs, sand, lyng etc. Forstyrrelser: Der kan være falsk fært i området, da figuranten kan have været placeret andre steder tidligere. Der er dommere til stede ved føreren.

OBS/specielle hensyn: Runderingen bør i indlæringen trænes når hunden er frisk, for at få den rette fart og intensitet i øvelsen. Senere bør hunden trænes ved træthed også, for at sikre at hunden stadig giver korrekt bringselmelding selv om den er træt. Det er vigtigt at figuranten er god til at belønne hunden, da det er belønningen hos figuranten efter meldingen, som opretholder kæden bringselmelding. Der startes med at indlære bringsel med et løsbid, dvs. et bid der ikke er fæstnet på hundens halsbånd. Nødvendige grundfærdigheder: 1. Kontakt 2. Galop mod fører 3. Udgangsposition 4. Hold fast 5. Slip 6. Doggie-zen 8. Løbe til figurant Delmomenter: (Finde figurant) Melde fund til føreren Påvise figurant indlæring af dette moment beskrives ikke her, kun fuld synlig figurant på 20 meters afstand.

Kriterieplan 1. Påvise figurant Her skal hunden lære at verdens bedste belønning fås ved at løbe ud og påvise figuranten på førerens kommando vise. Der arbejdes med baglænskædning fra starten i denne kriterieplan. Så selv om hunden kan påvise en figurant i forvejen, så er det vigtigt at arbejde omhyggeligt med disse kriterier. Det bliver senere kommandoen vise, som er sidste led i kæden, og dermed opretholder hele kæden. Det er her meget vigtigt at figuranten belønner så godt, at hunden hele tiden ønsker at komme ud til figuranten. 1.1 Hold hunden i halsbåndet og lad figuranten løbe 20 meter væk fra hunden, gerne med belønning synlig. Figuranten er fuldt synlig for dig og hunden. Når hunden tydeligt viser interesse i at løbe til figuranten, så sig kommandoen vise samtidigt med at du slipper hunden. Du følger efter hunden ud til figuranten. Figuranten belønner hunden fyrsteligt. Øg gradvist tiden hvor hunden skal vente på kommandoen vise til mindst 5 sekunder. (tæl fra figuranten er kommet i position). 1.2 Giv hunden en line på. Hold hunden i halsbåndet og lad figuranten gå 20 meter væk fra hunden, evt. med belønning synlig. Når hunden tydeligt viser interesse i at løbe til figuranten, så sig kommandoen vise samtidigt med at du slipper hunden. Lad linen slæbe på jorden efter hunden, og du følger efter hunden ud til figuranten. Figuranten belønner hunden fyrsteligt. Repeter indtil hunden reagerer straks på kommandoen vise (latenstid = 0). 1.3 Lad hunden komme i udgangsposition (frivilligt) og giv hunden en line på. Figuranten går 20 meter væk. Giv kommandoen vise og lad hunden løbe ud til sin gode belønning hos figuraten. Linen slæber på jorden og du følger efter som hidtil. Hvis hunden tyvstarter, så rejser figuranten sig og går hen til dig uden at belønne. Hunden skal lære at kun påvisningskommandoen vise giver adgang til den gode belønning. Aftal et signal med figuranten, så denne ikke er i tvivl om hvorvidt hunden skal belønnes eller ej. 1.4 Lad hunden komme i udgangsposition og giv hunden en line på. Figuranten går 20 meter væk. Giv kommandoen vise og lad hunden løbe ud til sin gode belønning hos figuraten. Denne gang holder du fast i linen og løber med. Pas på at hunden ikke får bratte ryk i linen, men væn den til at der er modtræk i linen. Repeter indtil hunden er fuldt fortrolig med at have dig med i linen, og reagerer straks på kommandoen vise (latenstid = 0).

1.5 Gentag øvelsen som ovenfor, og øg gradvist afstanden ud til figuranten op til 50 meter. 2. Melde fund til føreren Øvelser der kan trænes hjemme i stuen eller haven Først skal hunden lære at bringselbiddet her et løsbid - giver mulighed for at løbe ud og få sin belønning. I første omgang uden forstyrrelsen med en figurant. Hav gerne en hjælper der fjerner belønningen, hvis hunden tyvstarter. 2.1 Læg en belønning (godbidder i en skål, en bold eller hvad hunden nu elsker højt), gå 2-3 meter væk og lad hunden løbe til belønning på værs go. Repeter nogle gange, så hunden næsten dirrer af forventning om belønningen. 2.2 Læg en belønning, gå 2-3 meter væk og hold et løsbid frem mod hunden, og lad hunden tage løsbiddet. Giv kommandoen slip og dernæst værs go. Øg gradvist tiden (op til 5 sekunder) hvor hunden kan holde løsbiddet i munden. Hvis hunden slipper løsbiddet før kommandoen slip, så afbrydes der og startes forfra. Dette gælder i alle øvelserne nedenfor. 2.3 Læg en belønning, gå 2-3 meter væk og hold et løsbid frem mod hunden, og lad hunden tage løsbiddet. Sørg for at kvalitetssikre at hunden holder fast ved at prøve at bevæge hånden i forskellige retninger omkring hundens hoved, skub til løsbiddet, hiv i løsbiddet. Giv kommandoen slip og dernæst værs go. 2.4 Gentag som før med løsbiddet. Når hunden har taget løsbiddet, så rører du kortvarigt ved halsbåndet. Giv kommandoen slip og dernæst værs go til at løbe til belønning. 2.5 Gentag som før med løsbiddet. Når hunden har taget løsbiddet, så sætter du en line i halsbåndet. Giv kommandoen slip og dernæst værs go. Linen lader du blot slæbe efter hunden, når den løber ud til belønningen. 2.6 Gentag som før med løsbiddet. Når hunden har taget løsbiddet, så sætter du en line i halsbåndet. Giv kommandoen slip og dernæst værs go. Denne gang giver du en mildt modtræk i linen, når den løber ud til belønningen. Undgå bratte ryk i linen. 2.7 Nu skal vi have tilføjet udgangspositionen. Ret dig op. Få hunden til at gå i udgangsposition (frivilligt, uden kommando). Hold et løsbid frem mod hunden mens den sidder i udgangsposition, og lad hunden tage løsbiddet. Sæt en line i halsbåndet. Giv kommandoen slip og dernæst værs go til belønning

2.8 Hold nu et løsbid frem mod hunden, når den skal til at gå i udgangsposition, ret dig op, og lad hunden sættes sig i udgangsposition med løsbiddet i munden. Sæt en line i halsbåndet. Giv kommandoen slip og dernæst værs go til belønning 2.9 Læg løsbiddet på jorden lige foran dig, og ret dig op. Lad hunden samle det op og komme i udgangsposition. Sæt linen i halsbåndet, giv kommandoen slip og dernæst værs go. Repeter indtil der er flyd på øvelsen. Så er det tid til at tage en figurant med i træningen! Ved at lave denne træning hjemme i stuen har du sparet din figurant for en masse tid, da hunden nu allerede ved at løsbiddet er vejen til belønning. Men nu er det på tide at få figuranten op af sofaen! Udenfor på en område med fuldt overblik og synlig figurant Husk undervejs igennem kriterierne at afbryde øvelsen, hvis hunden tyvstarter eller fejler. Belønning sker kun hos figurant, aldrig hos fører. I de første øvelser her beholdes linen på bare for en sikkerheds skyld, så hunden ikke får mulighed for at tyvstarte. 2.10 Tag en line på hunden, og lad hunden komme i udgangsposition. Figuranten viser hunden den gode belønning og går 20 meter ud. Giv kommandoen vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten, linen slæber blot på jorden, og du følger efter. Øg gradvist tiden hvor hunden skal sidde og vente på vise kommandoen til 5 sekunder. (Tæl fra figuranten er kommet i position). 2.11 Tag en line på hunden, og lad hunden komme i udgangsposition. Figuranten viser hunden den gode belønning og går 20 meter ud. Giv kommandoen vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten, og du følger efter i linen. 2.12 Tag en line på hunden, og lad hunden komme i udgangsposition. Figuranten viser hunden den gode belønning og går 20 meter ud. Hold så løsbiddet 10 cm. foran hunden. Når hunden tager løsbiddet i munden, så giver du kommandoen slip, og dernæst vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten og du følger efter i linen. Øg gradvist tiden hvor hunden skal sidde med løsbiddet og vente på slip kommandoen til 5 sekunder. 2.13 Samme øvelse som i 2.12. Nu skal holde fast blot kvalitetssikres rigtig godt. Ved at kvalitetssikre holde fast rigtig godt nu, så opstår der ikke så let problemer, når hunden bagefter skal holde fast i løsbiddet mens linen skal hæftes i halsbåndet. Brug doggie-zen med at holde hånden i forskellige positioner omkring hundens hoved, skub til løsbiddet og træk i løsbiddet. Hunden skal holde fast til kommandoen slip.

2.14 Lad hunden komme i udgangsposition denne gang uden line på. Figuranten viser hunden den gode belønning og går 20 meter ud. Hold så løsbiddet 10 cm. foran hunden. Når hunden tager løsbiddet i munden, så sætter du linen i halsbåndet. Når hunden fint bliver siddende, så giver du kommandoen slip, og dernæst vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten og du følger efter i linen. 2.15 Figuranten viser hunden den gode belønning, skjuler belønningen og går 20 meter ud. Hold løsbiddet 10 cm. foran hunden, og lad hunden tage det. Ret dig op, og lad hunden sætte sig i udgangsposition med løsbiddet i munden. Du sætter så linen på. Så giver du kommandoen slip, og dernæst vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten og du følger efter i linen. Hvis det giver problemer at få hunden til at gå i udgangsposition med løsbiddet i munden, så kan du repetere den frivillige udgangsposition et par gange uden for kæden, og så prøve igen. 2.16 Figuranten viser hunden den gode belønning, skjuler belønningen og går 20 meter ud. Læg løsbiddet på jorden foran hunden, og ret dig op. Lad hunden tage løsbiddet, og sætte sig i udgangsposition med løsbiddet i munden. Du sætter så linen på. Så giver du kommandoen slip, og dernæst vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten og du følger efter i linen. Nu skal hunden lære at tage biddet ude hos figuranten, og her er det vigtigt at du ikke belønner hunden når den kommer ind med løsbiddet til dig. Det er stadig den endelige belønning hos figuranten, der opretholder denne adfærdskæde. 2.17 Denne gang følger du og hunden med figuranten ud, og figuranten har ikke synlig belønning. Figuranten holder hunden i halsbåndet, mens du går tilbage til udgangspunktet. Når du er klar, så holder figuranten løsbiddet frem foran hunden, og når hunden griber løsbiddet, så slippes halsbåndet. Du stiller dig med front mod hunden. Hunden skal nu løbe direkte ind til dig, sætte sig i udgangsposition. Du sætter line på, siger slip, og vise. Hunden løber ud til figuranten og får sin belønning. 2.18 Samme øvelse som ovenfor, men figuranten sænker nu gradvist løsbiddet mod jorden for hver repetition. Til slut skal hunden kunne tage løsbiddet fra jorden foran figuranten og løbe ind til dig for at melde. 2.19 Nu skal hunden løbe ud til figuranten, så figuranten går 20 meter ud, og placerer løsbiddet på jorden foran sig som i forrige øvelse. Du sender hunden med kommandoen runder, og hunden løber ud til figuranten. Hunden skal tage løsbiddet fra jorden uden kommando og returnere til dig, sætte sig i udgangsposition, få line på, slippe på kommando vise, og på kommandoen vise løbe ud til figuranten, som belønner fyrsteligt. Hvis hunden ikke tager løsbiddet fra jorden, så kan figuranten hjælpe ved at holde hånden ned mod løsbiddet. Denne lokning skal dog hurtigt tones væk igen.

Dette er næsten den færdige øvelse. Hunden mangler bare lige at lære at tage et bringselbid monteret på halsbåndet istedet for løsbiddet. Men iden da er det en fordel at generalisere øvelsen, så hunden er fuldstændig sikker i at tage løsbiddet i alle situationer. Hunden vænner sig så til at gå helt ud til figuranten inden den tager biddet. Derved forebygges afstandsmelding. Forsæt med øvelsen som i 2.19 og varier/generaliser øvelsen med de efterfølgende varianter. Vær kreativ og fantasifuld og find på mange varianter. 2.20 Figurantens placering: stående, siddende, liggende. 2.21 Figurantens synlighed: fuldt synlig, let skjult, næsten skjult, helt skjult, gemt oppe i træer, gemt i huler etc. 2.22 Terrænet: skov, eng, mose, hede, græsplæne, kuperet, fladt, tæt bevokset etc. 2.23 Afstande: varier afstanden hunden skal løbe fra 20 til 60 meter. 2.24 Figurant der har skiftet plads, så der er falsk fært i terrænet. Hunden lærer at den ikke må fejlmelde på falsk fært. 2.25 Personer i varierende nærhed af føreren (dommere). 3.Fra løsbid til bringselbid Hunden skal nu lære at tage et bringselbid, som hænger i halsbåndet istedet for et løsbid. Det gøres ved at gennemgå de samme trin, som da løsbiddet blev indlært, og det bør gå rimelig hurtigt, da hunden jo kender øvelsen. Det virker måske som overtræning at gennemgå alle de samme trin igen, men bringselmeldingen skal også virke når hunden er udmattet efter et langt søg. Derfor er det en fordel af have overtrænet øvelsen, så hunden aldrig bliver i tvivl. Vi starter igen med line på, så vi undgår tyvstart. 3.1 Tag en line på hunden, og lad hunde komme i udgangsposition. Figuranten viser hunden den gode belønning og går 20 meter ud. Løft bringselbiddet op i nærheden af hundens mund. Når hunden tager bringselbiddet i munden, så giver du kommandoen slip, og dernæst vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten og du følger efter i linen. 3.2 Tag en line på hunden, og lad hunden komme i udgangsposition. Figuranten viser hunden den gode belønning og går 20 meter ud. Løft bringselbiddet op i nærheden af hundens mund. Når hunden tager bringselbiddet i munden, så kvalitetssikrer du holde fast ved at skubbe og hive lidt i biddet. Når hunden stadig holder fast, så giver du kommandoen slip, og dernæst vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten og du følger efter i linen.

3.2 Lad hunden komme i udgangsposition denne gang uden line. Figuranten viser hunden den gode belønning og går 20 meter ud. Løft bringselbiddet op i nærheden af hundens mund. Når hunden tager bringselbiddet i munden, så sætter du linen i halsbåndet. Når hunden stadig holder fast, så giver du kommandoen slip, og dernæst vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten og du følger efter i linen. 3.3 Figuranten viser hunden den gode belønning og går 20 meter ud. Hold bringselbiddet op i nærheden af hundens mund, og lad hunden tage det. Ret dig op (signal til udgangsposition) og lad hunden sætte sig i udgangsposition med biddet i munden. Du sætter så linen på. Så giver du kommandoen slip, og dernæst vise. Hunden løber ud for at få sin belønning hos figuranten og du følger efter i linen. Nu skal hunden lære at tage bringselbiddet ude hos figuranten, og her er det stadig vigtigt at du ikke belønner hunden når den kommer ind med bringselbiddet til dig. Det er stadig den endelige belønning hos figuranten, der opretholder denne adfærdskæde. 3.4 Du og hunden følger med figuranten ud, og figuranten har ikke synlig belønning. Figuranten holder hunden i halsbåndet, mens du går tilbage til udgangspunktet. Når du er klar, så holder figuranten bringselbiddet op til hundens mund, og når hunden griber det, så slippes halsbåndet. Du stiller dig med front mod hunden. Hunden skal nu løbe direkte ind til dig, sætte sig i udgangsposition. Du sætter line på, siger slip, og vise. Hunden løber ud til figuranten og får sin belønning. Hvis hunden slipper bringselbiddet undervejs til dig, så gå hunden i møde og afbryd øvelsen. 3.5 Samme øvelse som ovenfor, men figuranten løfter nu bringselbiddet mod hundens mund og lader det dernæst hænge igen. Hunden bliver gjort opmærksom på biddet, men skal selv tage det. Til slut skal hunden selv gribe efter biddet. 3.6 Så gælder det hele bringselmeldingen. Nu skal hunden løbe ud til figuranten, så figuranten går 20 meter ud uden synlig belønnng. Du sender hunden med kommandoen runder, og hunden løber ud til figuranten. Hunden skal tage bringselbiddet uden kommando og returnere til dig, sætte sig i udgangsposition, få line på, slippe på kommando vise, og på kommandoen vise løbe ud til figuranten, som belønner fyrsteligt. Hvis hunden tøver med at tage bringselbiddet, så kan figuranten hjælpe til ved at løfte lidt i bringselbiddet. Denne lokning bør dog fjernes hurtigst muligt. Prøv at vente og se om hunden ikke selv tager biddet. Hvis hunden ser figuranten og så returnerer til føreren uden bringselbiddet i munden, så afbrydes øvelsen. Gå hunden i møde (tavs og roligt), og tag hunden i snor. Ved at gå hunden i møde, så signalerer du at den ikke får mulighed for at fortsætte i kæden. Gå tilbage til udgangspunktet og prøv igen. Hvis hunden stadig fejler, så er de foregående kriterier ikke fasttømret nok, og så må du repetere de foregående kriterier noget mere.