Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt



Relaterede dokumenter
Helhedsorienteret vandplanlægning I Sillebro Ådal. DANSK VAND KONFERENCE Helhedsorienteret vandplanlægning i Sillebro Ådal

Naturgenopretning og Klimatilpasning i Sillebro Ådal

Sillebro Ådal og Deltakvarteret I Vinge 2 gennemførte projekter -Udfordringer og synergier

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Helhedsorienteret vandplanlægning

Troels Karlog, Natur og Miljø Palle Horn, HedeDanmark. Drift og vedligehold af regnvandsbassiner

Bedre vandmiljø og billigere regnvandsafledning/klimatilpasning

KYSTSIKRING OG GENSKABELSE AF NATURLIG HYDROLOGI I NATURPERLEN LL. LYNGBY MOSE

Natur frem for beton. Jørgen Skaarup og Troels Karlog Frederikssund Forsyning og Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Andre projekter - Oplevelsesstien, også en del af projektet - Helhedsplan for søerne

TOMMERUP DEN BLÅ-GRØNNE LANDSBY MERVÆRDI GENNEM SAMARBEJDE. Katrine Juul Larsen Miljø og Natur

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaprojekter og natur

Danmarks arealmæssigt største klimatilpasnings- og naturprojekt

Tillæg 5 til Spildevandsplan

NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017

Samfundsøkonomisk screening af klimatilpasning: - Kloakker og vandforsyning. ved Camilla K. Damgaard, Chefkonsulent, NIRAS Analyse og Strategi

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference /05/2015

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Chefkonsulent, Klima og Miljø jcr@niras.dk

3 MYNDIGHED OG VANDPROJEKTER. Pia Boisen Hansen

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Det fremtidige samspil mellem borger, myndighed og forsyning. Chefkonsulent Jens Christian Riise, NIRAS

Dispensation til oprensning og slåning

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Fremtidens klimatilpasning - vi kalder det HELVA Jens Christian Riise Teamchef, Klimatilpasning

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Kort over fokusområder i Kolding Midtby. De røde polygoner er de områder med størst risiko for oversvømmelser.

Velkommen til infomøde om Hylkedalen

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

KLIMAPROJEKT Tinbæksøen

Klimatilpasning af Ringsted By synergi mellem miljø og servicemål DANSK VAND KONFERENCE 2015

Regnvand skaber udvikling og værdi i Vejle

Odsherred Kommune & Odsherred Forsyning

SOLRØD KOMMUNE BORGMESTER NIELS HÖRUP. VANDPLUS Rum til regn og aktivitet. Flyt eller forebyg? KILEN

PROJEKT#GRØNNE OPLEVELSER I SILLEBRO ÅDAL 2013

Orientering om klimatilpasning

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Det Grønne Råd. Onsdag den 30. november Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima

VEJLEDNING TIL ANSØGNING. Tilskud til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter

Tillæg til spildevandsplanen Ny By etape 1, Frederikssund

Ikast-Brande Spildevandsselskab Att: Line Ladegaard Toftdahl 26. august 2015

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Tillæg nr. 26 til Herning Kommuneplan

Kommunens natur- og miljøafdeling Hvad kan kommunen bruges til i forhold til landbrug, miljø, tilsyn og samarbejde

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i Vejledning til ansøgning

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

Klimatilpasning i praksis KlimaByen i Middelfart - Danmarks smukkeste klimatilpasning


Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Den 12. marts 2015 afsagde klagenævnet afgørelse i klagesagen, hvor afgørelsen om tilladelse til udledning blev hjemsendt til fornyet sagsbehandling

Udledningstilladelse for 307U (336U) via regnvandsbassin på matr. nr. 1EG, Frederikssund Markjorder.

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Hvad motiverer kommunen og forsyningen i arbejdet med spildevandsplanen? Erfaringer fra Aarhus Kommune v/paul Chr. Erichsen

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016

FAQ. Det gør vi ved at flytte den eksisterende Stenløse Å uden om byen.

Forslag til reguleringsprojekt af vandløb over matr. 34a Jonstrup By. Høringsdokument.

Teori. Klimatilpasningsløsninger. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Forsinkelse af regnvand

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Byrådet ODSHERRED KOMMUNE

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september Markedschef Søren Helt Jessen

Vandløbsrestaurering af Præstbjergbæk Projektbeskrivelse

Dagsordenpunkt. Udvalget beslutter, at kommunen indgår i planlægningsprojektet jf. nedenstående.

Klimatilpasning. Anlægskoordinator Jacob Mogensen

Samarbejde på tværs af kommune- og administrationsgrænser. en nødvendighed.

Genopretning af. Søborg Sø. møde den 6. marts 2018

Udfordringer ved klimatilpasning - et af tre danske eksempler: Sluse og pumpeanlæg i Aarhus Å

Bakkelund Fra losseplads til rekreativt bakkelandskab vha. overskudsjord

Smedebæk. Februar 2014

HERNING KOMMUNE. Side 1 af 15

Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen

Klimatilpasning fra en vejs synspunkt Klimatilpasning i fællesskab mellem Brøndby & Vallensbæk Kommune & Forsyning

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Naturråd 14. Anbefalinger & udpegninger til Grønt Danmarkskort. Tårnby Rådhus, den 13. juni 2018

Restaurering af bynære vandløb. Et samarbejde mellem. Frederikssund Kommune og. Frederikssund Forsyningen

Handleplan for Klimatilpasning

Udledningstilladelse til regnvandsbassin ved Toftlund

Ekstremnedbør og risiko for oversvømmelser hvad stiller vi op?

På baggrund af ansøgning meddeles i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 1 kap. 4, 28, tilladelse til udledning af separeret regn- og overfladevand

Titel: Rikke Storm-Ringström Intern høringsfrist: Ekstern høringsfrist: Sags.nr.: 15/6419 Matrikler:

RUDERSDAL PLANSTRATEGI Dialogmøde 8. november 2018 De smukke omgivelser & Vand som et aktiv

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

Natur Søer - Vandløb Gennemførte og fremadrettede projekter i Hørsholm Kommune

OPSAMLING PÅ BYRÅDETS TEMADRØFTELSE 3 ROBUSTE GRØNNE MILJØER

Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014

Erfaringer med miljøsamarbejde i Vejle Kommune. Møde i VFL den Bo Levesen, Vejle Kommune,

Vi foreslår, at der inden gravearbejdet påbegyndes, undersøges, om det kan blive nødvendigt at omlægge eller udføre dræn i tætte ledninger.

Aarhus Vands oplevelser med ansøgning af medfinansieringsprojekter

Opsamling og inspiration. Fra workshop om Fingerplanens grønne kiler

Klimatilpasning Frederiksværk og Kregme

Vandløbsrestaureringsprojekt i Ringsted Å

Teknisk notat. Rev1 29. august 2012

Transkript:

Sillebro Ådal anmarks største klimatilpasningsprojekt

Agenda Sillebro Ådal Danmarks største klimatilpasningsprojekt Klimaforandring i det positive lys Projektområdet Baggrund for projektet Klimaudfordringer i Frederikssund Sillebro Ådal før projektet Projektets løsning Forskellige bassinløsninger Rekreative gevinster Det altafgørende samarbejde Financiering af klimaprojekter Win win og synergier ved samarbejde Åbningen af ådalen Anna Tauby Cand.scient i Landskabsforvaltning, atb@niras.dk Særlige erfaringsområder: Rådgiver hos NIRAS i 6 år Klimatilpasning og regnvandshåndtering Naturgenopretning og Naturpanlægning Plejeplaner og botaniske undersøgelser Projektledelse, byggeledelse, projektering og fagtilsyn Hovedopgaver på Sillebro Ådalsprojektet: Projektledelse, Skitseprojekt, Projektering, Byggeledelse Reguleringsprojekt på Sillebro Å Planlægning af stiforløb og rekreative interesser Botaniske screeninger og 3 dispensation Planlægning af træfældning, nyplantning og plejeplan

Mere vand

Mere glæde I Sillebro Ådal bruger vi ekstremregnen til noget positivt!!

Projektområdet Grøn kile til Frederikssund midtby Projektområde 90 ha 3 km ådal fra Vinge til Frederikssund

Baggrunden for Sillebro Ådal projektet Frederikssund Kommune ønskede at genoprette Sillebro Å som ikke levede op til målsætningen Frederikssund Forsyning var forpligtiget til at dæmpe 10 regnvandstilløb til Sillebro Å Frederikssund er særlig klimaudsat Byen Vinge skal snart udvikles

Bluespots ved 100 mm regn i Frederikssund

Klimaproblemer i Frederikssund Sillebro Å har gang på gang oversvømmet midtbyen

Sillebro Ådal før Natur og Klimaprojektet Tilgroet Ådal med skjult ådals topografi Helt lige å Utilstrækkeligt stinet uden udsyn til vand Store ufremkommelige arealer Få unaturlige regnvandsbassiner

Projektløsningen Genslyngning, bassiner, nyt stisystem Frederikssund centrum Roskilde Fjord 1 km Ny sti med trykledning til Vinge

Naturgenopretningen Ådals topografien Naturpleje ved træfældning for at genskabe ådalsskrænternes synlighed Sillebro Å Genslynget vandløb med bedre faldforhold, 1,8 km Nye gydebanker, fiskeskjul Neddroslede tilløb På sigt målopfyldelse I vandløbet og renere vand til fjorden som er NATURA2000 område rislegaranti Engene Slåes og materiale bortkøres for en mere næringsfattig engvegetation Invasive arter gravet bort Græsning

Naturgenopretningen fortsat Moserne Naturpleje ved trætynding i de mest værdifulde moser Genskabelse af lav lysåben mosevegatation med potentiale for stor artsdiversitet Ny ellesump Nye padehabitater, sjapvandsarealer ved bassiner Overdrevet Naturpleje ved kratrydning fremmer den fredede edderkopurt Generelt Vi får skabt mere 3 natur end der var og eksisterende 3 natur plejes Lodsepladsen Delvis oprensning

Forsyningsteknisk anlæg Anlagt i naturen med stor respekt for naturen 10 regnvandstilløb til Sillebro Å, største tilløb 360 l/s 8 forbassiner med dykket afløb, olieudskiller og sandfang 7 regnvandsbassiner; 1 vådbassin, 6 tørbassiner med kokosdræn Opland 30 ha befæstet areal 60 mio. m 3 /år Afløbstal 2 l/s Samlet bassinvolumen 10.000 m 3 Ekstra volumen i ådals topografien Overløb fra hovedbassin til å, 1 gang hvert 5. år

Beton bassin Regnvandet skjules under jorden, ufleksibelt

Naturligt bassin?!? Firkantet, hegn, lige anlæg

Naturligt bassin?!? Nyanlagt i Frederikssund 2012

Er der andre muligheder?

Er der andre muligheder?

Er der andre muligheder?

Er der andre muligheder?

Er der andre muligheder?

Rekreative gevinster

Rekreative gevinster

Rekreative gevinster

Rekreative gevinster

Sillebro Ådal Samarbejde mellem forsyning og kommune Projektorganisationen skal i hele forløbet struktureres så der både er en beslutningstager med overordnet ansvar hos forsyningen og hos kommunen. Der bør samles en større projektgruppe i kommunen som indbyrdes informerer og koordinerer på tværs af fag Vigtigt i projektets første fase at afklare hvad projektet kræver af tilladelser og dispensationer og planer Mange forskellige myndigheder og lovgivninger i spil, bl.a.: Naturbeskyttelsesloven Jordforureningsloven Forvaltningsloven Planloven Mange forskellige interessenter, der skal tages hensyn til: Foreninger Beboere og brugere Lodsejere

Finansiering deles af forsyning og kommune I Sillebro Ådal har kommunen betalt ca. 10 % af de 26 mio. Nyere bkg. om medfinansiering betyder at kommunerne fra 2015 skal betale 25 % Ingen projekter i landet pt. der rummer incitament til at en kommune vil betale 25% Bkg. gør det stik imod hensigten sværere at udarbejde samarbejdsprojekter Ida Auken sagde sidste år på Vintermødet, at hun ønskede at se flere af denne type projekter Løsningen er, at projektet skal være forankret i forsyningen med kommunen som projektpartner En udfordring fordi natur og klima ikke er forsyningens fagområde Alle opnår det de gerne vil for mindst halv pris Argumentet for samarbejde er, at det koster det halve eller mindre Fordelingsnøglen bør være projektafhængig

Sillebro Ådal Win win ved samarbejde Startede som et lille vandløbsprojekt hos kommunen og endte som Danmarks arealmæssigt største natur og klimatilpasningsprojekt i smukt samarbejde mellem kommune og forsyning Ådalsløsningen Betonløsningen 1. Klimasikring 2. Naturgenopretning 3. Rekreative interesser

Sillebro Ådal Synergier Forsyningen sparer MANGE penge og kommunen får merværdier uden udgift. Eksempler: Trykledning Hovedsti med stor bæreevne Bassinvolde Nye rekreative stier med mulighed for at komme meget tæt på naturen Forsinkelsesbassiner Skøjtesø, smukke vandflader, plejede eng/mose arealer, mere 3 natur, mere divers flora og fauna Vandløbet flyttes for at skabe plads til bassiner Genslynget og genoprettet vandløb, gydebanker, målopfyldelse Forurenet jord bortskaffet for at skabe plads til bassiner Deloprensning af losseplads Genopretning af bynær natur Øgede grundværdier (og øget beskatningsgrundlag)

Et forbilledligt klimatilpasningsprojekt Et kinderæg af allerbedste slags Sillebro Ådal, er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan løse nogle af klimaudfordringerne samtidig med, at vi får skabt et rekreativt naturområde, hvor både dyr og mennesker trives ATV JORD OG GRUNDVAND 2014 Sillebro Ådal Danmarks største klimatilpasningsprojekt

Spørgsmål ATV JORD OG GRUNDVAND 2014 Sillebro Ådal Danmarks største klimatilpasningsprojekt