Workshop i Den Gule Villa

Workshop i Den Gule Villa Opsamling 17. november 2014 1

Første workshop: et landskab af dele-fællesskaber I projektet Give&Take er vi optaget af at styrke og udvikle netværk og lokale fællesskaber. Workshoppen den 17. november i Den Gule Villa er den første i Give&Take projektet, hvor projektets partnere mødes og går i dialog med seniorer, omkring lokale dele-fællesskaber i og omkring Frederiksberg. På workshoppen introducerede projektgruppen bag Give&Take til nogle af de interessante dialoger på Frederiksberg, der havde ledt op til workshoppen. Senere blev erfaringer delt, da der skulle laves fælles landskaber af dele-fællesskaber i grupperne. Gennem et scenariespil blev nye perspektiver udforsket ved mulige dele-fællesskaber. Det overordnede tema er dele-fællesskaber, at få kortlagt et fælles landskab over eksisterende dele-fællesskaber, samt at få tænkt over mulige fremtidshistorier om at kunne dele tjenester i et større netværk. På workshoppen bliver dialoger indledt med udgangspunkt i spørgsmålene : Hvordan kan vi bytte tjenester med hinanden på Frederiksberg? Kan vi dele tjenester i de fællesskaber, vi allerede kender? Og hvem kan hjælpe nye dele-fællesskaber på vej? Mere konkret spørger vi om: Hvad er vi sammen om? Og hvad kan vi dele? Vi vil også stille spørgsmålet Hvad nu hvis? som en start på fremtidshistorier om, hvordan nye dele-fællesskaber kan etableres. Indsæt: 3 Billeder 2

Dagens program: 10.00 Velkomst 10.15 Historier om seniorfællesskaber Se præsentationen på Give&Take projektets hjemmeside: givetake.eu/frederiksberg 10.40 Et Frederiksberg, hvor vi kan dele Se side 6-18 11.40 Frokost og kaffe/the 12.10 Eksempler på delefællesskaber Se præsentationen på Give&Take projektets hjemmeside: givetake.eu/frederiksberg 12.30 Historier om hvad kan man dele Se side 20-25 Se video-historier på Give&Take projektets hjemmeside: givetake.eu/frederiksberg 13.45 Hvor langt kom vi? 13.55 Tak for i dag! Det har en værdi at føle, at andre har brug for en Jeg har læst, at socialt samvær mindsker demens 3

I dialog med fællesskaber på Frederiksberg I Give&Take-projektet har vi været ude og besøge og afholde dialogmøder med rigtig mange forskellige fællesskaber på Frederiksberg. På denne side ses en række billeder fra de mange møder. Til workshoppen i Den Gule Villa var der repræsentanter fra næsten alle fællesskaberne. Domus Vista Bibliotek, 11. september Motionsfællesskab, 30. september Stjernen, 8. oktober Ældre Sagens IT-hold, 28. oktober Hovedbibliotekets IT-hold, 30. oktober Frederiksberg Frimærkeforening, 3. november OK-Kram klubben, 5. november Hovedstadens Røde Kors, 7. november 4

5

Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg? Et Frederiksberg hvor vi kan dele Første del på workshoppen handlede om at finde frem til, hvor vi deler med hinanden på Frederiksberg. Hver gruppe fik udleveret et spil, som de skulle bruge formiddagen på at spille sammen. Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg? I spillets første runde blev der på skift valgt billede- og udsagnskort, og der blev fortalt om fællesskaber, og om hvad man deler med hinanden i fællesskaberne. Ud fra personkortene blev der snakket om, hvilke personer eller roller, der karakteriserer dem der deler, dem som hjælper, og dem som er værter, i de forskellige fællesskaber. Der blev både snakket om de enkelte fællesskaber, men også om forskelle og ligheder fra fællesskab til fællesskab. Som afrunding blev der, på de blå huskeskyer noteret vigtige ting som skal huskes i arbejdet fremover. Alt materialet blev arrangeret på spillepladen, så det dannede et landskab af dele-fællesskaber på Frederiksberg. Vi vil ikke være medlemmer, vi vil bare komme når vi kan. Det er meget værdigt at blive hjulpet af en, som er samme sted i livet som en selv. Materiale fra spillet billeder og udsagn bygger på viden, vi har fået fra tidligere dialogmøder. Billeder og udsagn på denne side er et udsnit af det, vi havde med til workshoppen. 6

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 1: Fællesskaber er meget forskellige Gruppe: Jytte, Sven, Viggo, Lise og Marie Gruppe: Indsæt: Et stort billede af spillepladen 7

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 1: Fællesskaber er meget forskellige Gruppe: Jytte, Sven, Viggo, Lise og Marie Forskellige dele-fællesskaber Det var fra starten af samtalen klart, at Jytte, Sven, Viggo og Lise kom fra tre meget forskellige fællesskaber, og der blev snakket om hvordan deres fællesskaber både lignede hinanden og på andre punkter adskilte sig. Jytte og Sven fra Stjernens Hyggeklub understregede, at der i deres fællesskab er en grundtanke om, at der er plads til alle, og at man er sammen om det at være sammen. Det blev gruppen enige om var forskelligt fra fx. frimærkeklubben, hvor Viggo fortalte, at man betragtede sig som medlemmer. Det blev også vendt at i modsætning til frimærkeklubben og hyggeklubben, var Røde Kors Vågetjeneste, som Lise var en del af, fokuseret på at hjælpe andre uden for fællesskabet. praktiske opgaver. Sven tilføjede et eksempel med en mere flydende beskrivelse af værtsrollen, for som han fortalte, så er der nok nogle, som tager initiativ i hyggeklubben, men det er fælles beslutninger. Man passer på hinanden Til slut blev der snakket om, hvad der var vigtigt at tage med videre i Give&Take projektet. Grundlæggende for alle tre fællesskaber er, at man altid har hinanden for øje fællesskaberne er solidariske, og din næste er altid i tankerne. Projektet skal tage hånd om at få alle med, også dem der sidder derhjemme alene. Forskellige værtsroller I spillets anden del blev der snakket om forskellige roller i fællesskaberne. Begreberne vært, hjælper og dem der deler var udgangspunktet, og Lise fortalte at hun betragtede sig selv som vært, fordi hun havde en ledende rolle i kraft af, at hun stod for planlægning. Viggo bød ind med, at de i frimærkeklubben var et par stykker, som hjalp klubbens bestyrelse med 8

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 2: Det handler om at have et netværk Gruppe: Anette, Lise, Henning, Jette og Valeria 9

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 2: Man skal ikke være god til noget for at dele! Gruppe: Anette, Lise, Henning, Jette og Valeria Omsorg, samvær og kampen for ressourcer Alle deltagerne blev enige om, at det er meget vigtigt for seniorer, at have et netværk og at drage omsorg for hinanden. Fællesskaberne i Stjernen, Hjertestien og Ældre Sagen skaber nye venskaber, og folk kommunikerer med hinanden via forskellige medier (sms, FaceBook, mails, ansigt til ansigt og nogle gange telefonkæder). Vi kommer til at tænke på at fællesskaberne ikke skal være for forpligtende, men heller ikke for uforpligtende: der skal findes en balance, der virker for de fleste. Det er også vigtigt at have faste rammer og et sted at mødes. Nogle gange skal man kæmpe for at få ressourcerne på plads (fx. leje af lokaler). Det hjælper dog at kende til de tiltag og muligheder, som findes via kommunen, samt at være synlig og at etablere et netværk med andre foreninger. Dele-fællesskaber kræver engagerede nøglepersoner og lyst til at lære sammen Skal man være god til noget for at dele en tjeneste med andre? Ikke nødvendigvis. Nogle gange er det bare nok, at man har lyst til at hjælpe og at lære sammen med andre. Dele-fællesskaber (og lokale fællesskaber) er konstellationer af engagerede nøglepersoner: der skal være en igangsætter, en der drager omsorg, frivillige der faciliterer processen og almindelige deltagere. Deltagerne mener også, at det er vigtigt at huske, at dele-fællesskaber ikke skal tage arbejde fra professionelle håndværkere. Annoncering af fælles aktiviteter (på biblioteket og lokalavisen) bør forbedres for at engagere flere seniorer. 10

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 3: Hvor er den moderne opslagstavle? Gruppe:Lis, Bente, Anne-Lise, Peter, Finn og Thomas 1

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 3: Hvor er den moderne opslagstavle? Gruppe: Lis, Bente, Anne-Lise, Peter, Finn og Thomas. Da Finn og Peter var nød til at gå efter frokost, gik Lis, Bente og Anne-Lise ud i de andre grupper efter frokost. Rundt om bordet er alle optaget af rummelige fællesskaber, hvor det fælles ikke behøver at ligge i for faste rammer. Sammen om fælles interesser Fællesskaber opstår ofte omkring fælles interesser, og det handler mindre om at skabe nye fællesskaber end om at forbinde og bygge videre på de fællesskaber, der allerede findes. Folk kan finde sammen om mange ting fra slægtsforskning til motion hvor alle kan være med. Det svære er ofte at skabe kontakt og i gruppen bliver der spurgt til, hvor vi finder det moderne svar på opslagstavlen alle kigger på. Spændende rum som kan mere Når gruppen skal vælge billeder der viser hvor vi kan dele er der mange eksempler på spændende rum i byen som kan mere end vi måske umiddelbart tænker på. Nogle i gruppen tager billeder fra Frederiksbergs parker og taler om hvordan byen grønne områder giver muligheder for at komme i snak med folk man ikke kender. Andre peger på biblioteket som et spændende rum for fællesskab og fordybelse som kunne åbne mere op for f.eks. en frimærkeklub. Andre igen oplever at det ikke altid er let at få lov til at bruge biblioteket til at uddele brochurer og lignende. Plads til borgernes egne initiativer I gruppen er der en tro på at der flere kræfter i borgernes egne initiativer end vi typisk ser i dag. Problemet er ofte at det kan være svært at komme i kontakt med hinanden, men også at det kommunale Frederiksberg ikke altid giver plads til borgernes netværk. Bureaukrati og regler kan stille sig i vejen når en gruppe mennesker f.eks. samles om at hjælpe folk i 50+ gruppen til at komme ud af arbejdsløshed, og kommunen ikke vil hjælpe med til at sprede kendskabet til netværket. En vigtig indsats at få alle med Men selvom der er mange fællesskaber og bygge på, er der også stadig mange, der ikke er med. De rigtigt gamle behøver ofte hjælp til at komme ud, og det er også stadig sådan at der ikke er så mange med indvandrerbaggrund som deltager i de fællesskaber gruppen kender. Der er behov for at gøre en indsats for at få alle med og det er også vigtigt at huske at for de fleste er det sådan at man nogle gange har overskud til at give og andre gange selv har behov for hjælp og støtte. 12

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 4: Kan vi som gruppe, dele kaptajn-rollen? Gruppe 4: Dina, Carsten, Anni, Kirsten og Maria 13

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 4: Kan vi dele kaptajn-rollen? Gruppe: Dina, Carsten, Anni, Kirsten og Maria Omkring bordet er der stor variation af erfaringer om, hvad der deles på Frederiksberg. Naboskab og lukkede døre I Dinas boligforening blev der ikke delt meget: Vi har intet med vores naboer at gøre, hvordan får vi åbnet de lukkede døre? Anni kommer derefter til at tænke på, hvordan Stjernens beboerhus mon kunne blive brugt lidt mere? Værdigt og uforpligtende fællesskab Carsten fortæller om fællesskabet i OK-Kram: Netop fordi det ikke er forpligtende, har jeg lyst til at give noget af mig selv. Der er plads til alle i køkkenet med Mona, der er ikke et os og dem. Kirsten fortæller om IT-kurserne ved Ældre Sagen, at det er værdigt at modtage undervisning af nogle på ens egen alder. På tur: At gå i flok eller være sig selv sammen med andre Carsten fortæller om gode steder som Glyptotekets palmehave, hvor man kan være sig selv sammen med andre. Kirsten fortæller om sommerfællesskabet ved at gå i flok, på gå-ture med de andre fra kolonihaven. De mødes mandag, onsdag og til særlige nattergale-ture. Én eller noget der samler Fælles for dele-fællesskaberne er, at det er vigtigt, at der er én person, der samler. Der bliver talt om, at det måske også kunne være nogle faste rammer, der samler. Kan vi dele kaptajn-rollen, som én initiativgruppe og ikke enkeltpersoner? Da snakken senere falder på værts- og hjælper-rollen, bliver gruppen hurtigt enige om, at de ikke har lyst til at stå for noget alene. Men hvad nu hvis det var muligt at dele denne rolle som en gruppe? Man kunne mødes over en kop kaffe og tale om, hvem der ville være kaptajn eller endda dele initiativet som en initiativgruppe og ikke én enkelt initiativperson? Huskeskyer Der bliver talt om, hvorfor det egentligt er sværere at tage imod end at give. Som en vigtig pointe at tage med videre, bliver spørgsmålet rejst: Hvad kan vi selv gøre for at tage i mod? Dina kan huske et eksempel på et dele-fællesskab kaldet en byttering, der fungerer med et timeregnskab, hvor det at give én time har samme værdi som at modtage én time. Gruppen blev enige om, at dette også krævede en kaptajn eller organisering Der blev husket på, at det ikke behøver at være ret stort. Det kan godt starte i det små. 14

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg? Bord 5: Det vigtigste er at være sammen Gruppe: Annie, Steinar, Birte, Asta og Signe 15

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg? Bord 5: Det er fællesskabet, der skal trække det Gruppe: Annie, Steinar, Birte, Asta og Signe Stjernen I boligforeningen Stjernen har Annie været initiativtager til Hyggeklubben og arbejder sammen med nogle af de andre beboere, for at udvikle naboskabet i Stjernen og skabe gode oplevelser. Frederiksberg Frimærkeklub Steinar lægger vægt på det særlige ved det aktivitetshus (V.O.C), som Frimærkeklubben kommer i. Der sker mange forskellige ting, og man bliver taget godt imod. I klubben bytter de frimærker, og deler de historier, som hører til dem. Historien er vigtigere end frimærket. Hjertestien Birte beskriver turen på Hjertestien som en slags walk and talk. Turen er ikke spændende i sig selv, men det er de samtaler, man får undervejs. Birte kommer også i Frb. Aktive Seniorer til bl.a. IT-kurser. Deling privat Annie har gennem 10 år gjort rent ved en dame, som til gengæld giver frokost og et glas rødvin. De mødte hinanden gennem en fælles bekendt. I det hele taget synes bordet, at det kunne være sjovt at udveksle flere tjenester med hinanden. Asta har også en drøm om, at der kommer flere seniorbofællesskaber på Frederiksberg. Formand med lille f En ting, der går på tværs af de forskellige fællesskaber, er at der eksisterer en initiativtager, en leder, eller en formand, som tager et ekstra ansvar. Rundt om bordet var man dog enige om, at det var fællesskabet, som skulle trække det, så man ikke var for afhængig af én enkeltperson. Ældre Sagen Asta er hjælpeinstruktør på Ældre Sagens IThold, og hun deltager i mange andre aktiviteter afholdt af Ældre Sagen. Der er mange måder at være sammen på i Ældre Sagen. 16

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 6: Det er nemmere at give hjælp end at bede om hjælp Gruppe: Diane, Else, Bjarne, Benny, Jörn og Lone 17

Spil 1: Hvor deler vi med hinanden på Frederiksberg Bord 6: Alle skal være med! Gruppe: Diane, Else, Bjarne, Benny, Jörn og Lone Rummelighed er vigtigt I spillets første del var der om bordet enighed om, at rummelighed er vigtigt, uanset hvilket fællesskab man indgår i. Diane, Else, Bjarne og Benny kommer fra tre forskellige fællesskaber på Frederiksberg. Hos Diane er der en bred vifte af fællesskaber i Stjernen, hvor Diane har boet i mange år. Bjarne og Benny er aktive i IT-klubben på Hovedbiblioteket, hvor de deler deres indsigter og erfaring med f.eks. borgere, som skal i gang med borger.dk og andre digitale selvbetjeningsløsninger. Else deltager i motionsfællesskabet Hjertestien, hvor man går sammen og deler samtaler med hinanden om mange ting. Bjarne oplever i sit arbejde med IT-frivillighed, at det er nemmere at skabe tillid blandt nogen, som er samme sted i livet som en selv. Det bliver en mere værdig relation. Uformelle medlemsskaber Samtalen omkring rummelighed, åbenhed og imødekommenhed berørte også medlemskab. I Sundhedshusets motionsfællesskab Hjertestien er alle velkomne, uanset hvor hurtig eller langsom man er til bens, og uanset om man en dag bliver hjemme i Sundhedshuset, mens de andre går tur. Man behøver ikke melde sig til, men kan bare dukke op. Man drager omsorg for hinanden og bekymrer sig, når nogen ikke dukker op til et arrangement, fortæller Else. Hos Diane på Stjernen skal der være plads til alle, men samtidig også være organisering med kasserer og regnskab, hvis boligselskabet skal give støtte til et fællesskab. Men Diane understreger, at det altid er vigtigt, at ingen udelukkes. Man har flere år i træk lavet en bustur rundt i København for at se på juleudstillinger. Fordi flere er dårligt gående, ser man julelysene sammen fra bussen, for så kan alle være sammen om oplevelsen. Nabofællesskaber i storbyen Der var forskellige oplevelser af naboskaber som dele-fællesskaber. Diane kunne nævne eksempler på stærke opgangsfællesskaber i Stjernen, hvor naboernes børn kom forbi under hendes sygdom, for at høre om der var noget, de kunne hjælpe med. Der er stor naboomsorg i Dianes opgang på tværs af alder og etnicitet. Hvor Else bor, er der ikke meget fællesskab blandt naboerne. En sommerfest blev opgivet, fordi tilslutningen var for ringe. Til gengæld oplever Else et stort fællesskab i den lokale kirke. Om bordet var der enighed om, at et fællesskab har brug for en der har overblikket som Torben i dukkescenariet, og at unge mennesker er hjælpsomme og kan indgå i delefællesskaber som Ali i scenariet. 18

19

Historier om dele-fællesskaber på Frederiksberg Hvordan kunne dele-fællesskaber på Frederiksberg se ud? Anden del af workshoppen handlede om at skabe en fremtidshistorie om et dele-fællesskab på Frederiksberg. Hver gruppe fik udleveret et dukkescenariesæt bestående af: 4 forskellige anslagskort, dukker, baggrundsscener, baggrundsbilleder og en pose med materialer til udklædning. Hver gruppe valgte et anslagskort som omdrejningspunkt for deres fælles fremtidshistorie. Manuskriptet for historien blev lavet, der blev valgt baggrundsbilleder for historiens forløb, rollerne uddelt, dukkerne blev udklædt og historien blev øvet igennem. De færdige fremtidsfortællinger blev via videokamera fremført i plenum på storskærm, så alle kunne følge med. I dukkescenariet spillede hver deltager sin rolle med en dukke. Fremtidshistorien skulle bestå af tre akter: en begyndelse, en midte og en slutning. Hver scene havde et baggrundsbillede, der satte scenen, og der blev anvendt simple rekvisitter som hjælp til at forklare historien. Hver gruppe lavede deres lille fremtidshistorie om, hvordan et dele-fællesskab kunne se ud. Materialet fra dukkescenariet på denne side er et udsnit af det, vi havde med til workshoppen. Lis vil gerne starte en madklub Katrine vil gerne skabe et netværk Lis er lige flyttet. Tidligere Katrine er ansat på Sundhedscentret, hvor der kommer Kaj hjælper med IT havde hun en Lene madklub har brækket benet med nogle naboer, og mange forskellige slags vil gerne starte Lene har noget brækket benet og mennesker til for eksempel Kaj er god til computer op det nye har sted svært også. ved at komme ud genoptræning. Hun og tænker, IT, og han hjælper ofte Hvordan kunne af sin det lejlighed. gå til? Naboerne at det kunne være sine sjovt naboer med java-opdateringer hvor og andre tekniske er meget søde til at hjælpe at starte et netværk, hende med at handle ind og brugerne i højere spørgsmål. grad kan Han er glad for at lave mad til hende. Hun er hjælpe og støtte hinanden. kunne hjælpe, men han er glad for deres hjælp, men hun Hvordan kunne det begyndt gå til? at føle, at han ikke synes det er svært, at hun ikke får så meget igen som han kan give dem så meget igen. giver. Hvad kan hjælpe Kaj? Hvordan kan Lene gengælde naboernes hjælp? I scenariet skal medvirke: - Nogen som giver og nogen som tager imod. - Mindst tre personer som indgår i udvekslingen. - En vært dvs. et bindeled mellem to eller flere som deler, bytter eller udveksler. Eller er der brug for andre til at hjælpe? 20

Spil 2: Dukkescenarie Bord 1: Stjernernes Madklub Gruppe: Jytte, Sven, Viggo, Lise, Anne-Lise og Marie Stjernen Lise vil gerne starte en madklub og hænger et opslag op på opslagstavlen i Stjernen. Sven ser opslaget og ringer til Lise. Lise fortæller at hun allerede har fundet et lokale til madklubben, men at de mangler en, der kan lave mad. Sven ringer til Jytte, som nærmest er Michelin kok, og hører om hun ikke kunne tænke sig at stå for maden? Hun har ikke set opslaget, men vil gerne være med. Sven ringer straks tilbage til Lise for at fortælle hende den gode nyhed om, at Jytte gerne vil være med. Lokalet Et par dage senere mødes Lise, Sven og Jytte i det lokale, som Lise har skaffet til madklubben. Lokalet havde stået tomt et stykke tid, og det er jo en skam syntes Lise. De havde aftalt, at mødet skulle handle om at få styr på hvem, der skal hjælpe med det praktiske. Lise har taget to af sine bekendte med, som gerne vil hjælpe: Viggo og Anne-Lise, som bor i nærheden, men ikke på Stjernen. Køkkenet Viggo og Anne-Lise fortæller, at de gerne vil støtte op om en god sag, og tilbyder at hjælpe med at dække bord og rydde op, og håber, der er en stor opvaskemaskine. De bliver alle enige om at hænge sedler op i området, og lægge sedler i folks postkasser. På sedlerne skal der stå, hvad det koster, hvor det er, og hvordan man tilmelder sig. Anne-Lise foreslår at sætte prisen lavt den første gang, så mange har lyst til at komme til den nye madklub. 21

Spil 2: Dukkescenarie Bord 2: Lis vil gerne starte en madklub Gruppe: Anette, Lise, Henning, Jette, Lis og Valeria Hjemme hos Lis Lis er lige flyttet til byen og kunne godt tænke sig en madklub det nye sted hun er flyttet til. Hun bliver budt velkommen af sin nabo Anette, som inviterer Lis til en kop kaffe inde hos sig selv. Hjemme hos Anette Lis og Anette drikker kaffe. Anette spørger hvad Lis synes om at bo i byen? Lis synes her er dejligt, men mangler lidt fællesskab og har derfor tænkt på en madklub, og at der måske er andre, der også kunne bruge lidt fællesskab. Anette fortæller, at de har snakket om det mange gange før, men det er aldrig blevet til noget. De beslutter at lave et opslag til en madklub, og vil spørge Olga om hun kan hjælpe. I stueetagen hos Olga Anette præsenterer Lis og Olga for hinanden. Olga er en beboer i stuen, der sidder i kørestol, og som er rigtig god på en computer. De fortæller om madklubben og spørger, om Olga vil være med og lave opslaget til den nye madklub. Det vil Olga gerne, og de kan hente opslaget dagen efter. Lis spørger, om der er andre, der kan hjælpe, og Anette kender børnefamilien på tredie, hvor tiden til indkøb og madlavning er knap, og Henning på 1. sal. Hos Henning Lis og Anette ringer på og snakker med Henning. Anette ved, at Henning har en kolonihave med grønsager, og spørger om han vil levere grønt i sommerhalvåret. Det vil Henning, også i den grad! Og så kan de spare en masse penge. De vil give opslaget en uges tid, og så kan de holde et opslagsmøde og aftale, hvordan de skal mødes hos hinanden, og hvordan det er med pris og indkøb. Hjemme hos Lis Ugen efter har flere svaret på opslaget, og medlemmerne af madklubben mødes. De mødes hver uge og laver på skift mad hos hinanden. Olga er fritaget for at lave mad, men hun hjælper med det skriftlige. Peter, som er faderen i børnefamilien har for travlt til at lave mad, men har et indkøbskort og køber ind til fordelagtige priser i stedet. Alle hjælper hinanden med forskellige ting, og får nogle hyggelige spise-sammen-dage. 2

Spil 2: Dukkescenarie Bord 4: Lene og Bytteringen Gruppe 4: Dina, Anni, Kirsten og Maria Hjemme hos Lene Lene har brækket benet, og nu er hendes hylde faldet ned. Ude på den fælles gang får hun fat i Katrine, som kender én, der kan hjælpe. Lene bryder sig ikke om at være til ulejlighed, men Katrine beroliger hende og fortæller, at han bor i samme ejendom. Katrine møder Kaj Katrine kontakter Kaj for at spørge, om han kan hjælpe Lene med hylden. Kaj kan hjælpe fredag og foreslår, at de tager hen til Lene og sætter hylden op. Kaj skal nok medbringe sin boremaskine. Hej jeg hedder Kaj Kaj kommer forbi Lene, præsenterer sig og spørger, om det er Lenes hylde, der er faldet ned af væggen? (Publikum spørger om skuespillerne kan tale lidt højere). Lene fortæller at hun ikke hører så godt, og spørger om ikke Kaj vil tale lidt højere. (Til stor latter og bifald fra publikum). Lene takker Kaj for hjælpen, men er ked af ikke at kunne give noget igen. IT-hjælp for bukseoplæg Kaj kunne godt bruge noget hjælp til IT, men det er ikke Lenes stærkeste side, men til gengæld er hun god til at sy. Katrine kommer tilbage, og de bliver alle tre enige om, at Katrine kan hjælpe Kaj med IT, og Lene kan lægge Katrines bukser op. Ved opslagstavlen Historien sluttede ved den fælles opslagstavle, hvor de sætter et opslag op om byttehjælp og beslutter at starte bytteringen. 23

Spil 2: Dukkescenarie Bord 5: Fra Mund til Mad Gruppe: Annie, Bente, Birte, Asta og Signe I Sundhedscentret Lis er lige flyttet fra Horsens til Stjernen på Frederiksberg. Her har hun fået anbefalet Sundhedscentret, som skulle være et hyggeligt sted at komme. Da hun kommer første gang, møder hun Poul Erik og Birte fra Hjertestiens motionsfællesskab, som inviterer hende med på gåtur og kaffe. Gåtur på Hjertestien På vejen fortæller Lis om en madklub, hun havde i Horsens, hvor de havde skiftende gæstekokke og smagte på alverdens slags mad. De taler om, at man kunne starte noget lignende op i motionsfællesskabet. De aftaler at mødes hver søndag kl. 13 i Poul Erik og konens kælderlokale. Poul Erik vil gerne være kok de første par gange, og så kunne det koste 25 kr. at være med. Drikkevarer medbringer man selv, og så sørger de for kaffen. De aftaler at skrive en sms eller en mail om menuen, så der er mulighed for at melde fra, hvis man ikke kan lide det, der bliver serveret. Til madklub i kælderen Søndagen efter mødes motionsfællesskabet til madklub. Poul Erik har lavet flæskesteg og ris á l mande, da det snart er jul. Til middagen taler de om, hvordan madklubben skal køre fremover. Poul Erik synes, idéen med gæstekokke fra Horsens lyder god - måske kunne det gå på tur mellem dem fra holdet, som godt kan lide at lave mad? Folk kan også komme forbi med deres egen mad, da det primært handler om, at mange sidder og keder sig søndag eftermiddag. Det er altid bedre at spise i fællesskab end at sidde alene derhjemme. 24

Spil 2: Dukkescenarie Bord 6: Nabohjælp i Stjernen Gruppe: Diane, Else, Bjarne, Benny, Jörn og Lone På Kirstens altan Kirsten har brug for hjælp fra en nabo med at købe ind, da hun har været syg i længere tid. Hun får øje på Torben fra sin altan og kalder på ham. Torben kommer op til hendes lejlighed, og det viser sig, at han netop kender en person, som kan hjælpe. Den unge fyr Ali har tidligere fortalt Torben, at han er til rådighed, hvis der er nogen, som behøver hjælp med noget. Kirsten og Torben møder siden Eva, der bor alene med to små børn. Eva vil også gerne have hjælp med at købe ind, og tilbyder at lave frokost til dem alle som tak. Hos Ali Torben kontakter så Ali, og fortæller ham, at Kirsten og Eva har brug for hjælp med at købe ind. Ali hjælper gerne, og får sedler med de varer, som skal købes ind. Torben byder ham også til den efterfølgende frokost hos Eva. Kirsten møder Eva, og tilbyder hende at passe hendes børn, hvis hun gerne vil have mulighed for at komme lidt ud en gang imellem, som tak for at Eva byder dem alle på frokost. Til frokost hos Eva Ali afleverer indkøbene, og lidt senere kommer han, Torben og Kirsten hjem til Eva. Hun har virkelig gjort sig umage og byder på en lækker frokost, som de alle nyder med snaps til. Bagefter hjælper de alle Eva med at vaske op. 25

Vigtige indsigter fra workshoppen Det var en rigtig interessant dag, og vi synes det var meget spændende at møde jer alle, og håber også, at I synes det var spændende at møde hinanden. Vi har her samlet nogle af de punkter, der gik igen i grupperne. Værtskabet er vigtigt Om det så er faste rammer og et sted at mødes, formand med lille f eller en delt kaptajn-rolle, er det vigtigt, at der er én, der har overblikket, eller noget der samler, men det er fællesskabet, der skal trække det. Balancen omkring hvordan der støttes op om fællesskaber Det skal gerne være uformelt, værdigt og uforpligtende, men heller ikke for uforpligtende. Det bliver en mere værdig relation blandt nogle, som er samme sted i livet som en selv, men de yngre er også gode til at hjælpe til i fællesskaberne. Rammen om fællesskabet Der er forskel på rammen om fællesskabet: Er det nabo- og opgangs-fællesskaber, der hvor man bor? Eller er det mere på tværs af forskellige fællesskaber? Man skal ikke være ekspert for at dele Der blev kommenteret på et citat fra invitationen til workshoppen, der lød man bytter de ting man er god til. kommentaren lød Man skal ikke være god til noget for at dele med andre. Vi lærer sammen! Et andet vigtigt huskepunkt er, at det ikke behøver at være ret stort, det kan godt starte i det små. Hvad kan vi selv gøre for at tage imod? Der bliver husket på, at vi skal få alle med også dem der sidder derhjemme alene, og spurgt hvordan får vi åbnet de lukkede døre i opgangene? Men det bliver også pointeret, at det er nemmere at give hjælp end at bede om hjælp. Og det interessante spørgsmål bliver stillet; Hvad kan vi selv gøre for at tage imod? Synlighed og annoncering engagerer flere Synlige henvisninger til andre klubber, foreninger og tiltag, som allerede findes i kommunen, er vigtigt. Annoncering af fælles aktiviteter (på biblioteket og lokalavisen) bør forbedres for at engagere flere seniorer. Opslag og mund til mund metoder virkede gennem scenarierne. Mange synes det kunne være sjovt at udveksle flere tjenester med hinanden. Der er også ønsker og hjertesuk om flere seniorbofællesskaber. Den videre proces Vi håber, at I har lyst til at deltage i en ny workshop til februar 2015. Vi vender tilbage, når vi har fastlagt den præcise dato. I mellemtiden afholdes der workshops i Wien i Østrig, hvor de østrigske borgere arbejder med de samme spørgsmål som her på Frederiksberg. Teknologiudviklerne (Socialsquare og Take The Wind) arbejder videre med ideer til forskellige måder, fællesskaber kan støttes i at dele. Dem vil vi udforske ved næste workshop. Rigtig glædelig jul og de bedste ønsker for det nye år. Projektgruppen Give&Take 26

Deltagere Bord 1: Marie Sølyst Jytte Karlsen Sven Ottesen Viggo Lundqvist Lise Parnow Bord 2: Valeria Borsotti Anette Larsen Lise Ørndrup Henning Nilsen Jette Rømer Fredskov Bord 3: Thomas Binder Lis Livorsen Finn Bjerregard Bente Randløv Anne-Lise Weiss Peter Winther Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Bord 4: Maria Foverskov Dina Grevelund Carsten Chraudin Anni Dollerup Kirsten Waagstein Bord 5: Signe Stoholm Annie Dalgaard Birte Hansen Steinar Hansen Asta Wendt-Larsen Bord 6: Jörn Messeter og Lone Malmborg Diane Simonsen Else Bohme Bjarne R. Jensen Benny Larsen Vil du vide mere? Har du spørgsmål til Give&Take-projektet kan du finde mere information på følgende hjemmeside: www.givetake.eu/frederiksberg Frederiksberg Kommune Thomas Raben Mail: thra02@frederiksberg.dk tlf.: 38215747 IT-Universitetet i København Lone Malmborg Mail: malmborg@itu.dk Kunstakademiets Designskole Thomas Binder Mail: tbi@kadk.dk Yderligere kontaktpersoner fra workshoppen d. 17.010.14 Kunstakademiets Designskole Marie Sølyst: marie.soelyst@gmail.com Maria Foverskov: mfo@kadk.dk IT-Universitetet i København Signe Stoholm: signe.stoholm@gmail.com Valeria Borsotti: vbor@itu.dk Jörn Messeter: jrme@itu.dk 27

Glædelig jul og et stort TAK for denne gang! Vi håber at se jer til workshop i det nye år 28