Workshop i Den Gule Villa

Transkript

1 Workshop i Den Gule Villa Opsamling fra anden workshop 26. februar

2 Anden workshop: Delefællesskaber: Med hvem, hvad og hvordan vil vi dele og bytte? I projektet Give&Take er vi optaget af at styrke og udvikle netværk og lokale fællesskaber. Workshoppen den 26. februar i Den Gule Villa er den anden workshop i Give&Take projektet, hvor projektets partnere mødtes med senior borgere, til en dialog omkring lokale delefællesskaber i og omkring Frederiksberg. I efteråret (2014) blev der holdt en række dialogmøder i foreninger, klubber og andre fællesskaber på Frederiksberg samt den første workshop, der fandt sted i november. Dette På workshoppen introducerede projektgruppen bag Give&Take til nogle af de interessante temaer fra første workshop Senere blev erfaringer delt, da der skulle findes eksempler og laves scenariespil om dele-fællesskaber. var det første møde i det nye år og på workshoppen fortalte projektgruppe bag Give&Take hvad de havde lært om fællesskaber samt at dele og bytte på Frederiksberg. Men også om hvad der var sket i projektet siden sidst, hvor nogle af projektets partnere så småt var gået i gang med at udvikle ideer til en platform, der kan støtte op om ideen med delefællesskaber. Denne workshop handlede derfor om at introducere de første ideer til hvordan en platform for delefællesskaber kunne fungere, men lige så vigtigt at få udforsket hvordan det kunne hænge sammen med eksisterende fællesskaber på Frederiksberg. I workshoppen skulle vi derfor undersøge en række spørgsmål omkring platformen for delefællesskaber. Det var spørgsmål, der handlede om størrelse, skala for fællesskaberne samt hvor åbent/lukket og hvor privat/offentlig. I workshoppen anden halvdel skulle alle grupper så arbejde med at lave deres egen version af hvordan delefællesskaber og den smarte opslagstavle kunne fungere. Indsæt: 3 Billeder 2

3 Dagens program: Velkomst Fællesskaber på Frederiksberg og projektets tidlige tanker om en platform for delefællesskaber samt introduktion til første gruppearbejde Gruppearbejde: Sven og den smarte opslagstavle Frokost og kaffe/the Gruppearbejde: Dukkescenarier Fælles præsentation af alle dukkescenarierne Hvor langt kom vi? Og tak for i dag! Det har en værdi at føle, at andre har brug for en Jeg har læst, at socialt samvær mindsker demens 3

4 I dialog med fællesskaber på Frederiksberg I Give&Take-projektet har vi besøgt mange forskellige fællesskaber på Frederiksberg. På denne side ses en række billeder fra de tidligere dialogmøder på Frederiksberg. Efterår 2014 Vinter 2014 Forår 2015 DIALOGMØDER WORKSHOPS Domus Vista Bibliotek, 11. september Motionsfællesskab, 30. september Stjernen, 8. oktober Ældre Sagens IT-hold, 28. oktober Hovedbibliotekets IT-hold, 30. oktober Frederiksberg Frimærkeforening, 3. november OK-Kram klubben, 5. november Hovedstadens Røde Kors, 7. november Frederiksberg Sogn, 26. november 4

5 5

6 Intro til første opgave: Sven og den smarte opslagstavle Sven og den smarte opslagstavle Det første gruppearbejde handlede som sagt om at udforske en række spørgsmål, der var centrale for hvordan vi kunne forestille os med delefællesskaberne og hvad en platform skulle kunne. Alle så et dukkescenarie som folkene bag Give&Take projektet havde laver, der handler om Sven der har svært ved at logge ind på Borger.dk og svært ved at finde rundt derinde. Derfor laver han et opslag på den smarte opslagstavle. Her kommer han i dialog med Finn, der har samme problemer - og senere skriver Lise til dem at hun meget gerne vil hjælpe dem. De tre mødes og Lise giver Finn og Sven en introduktion til Borger.dk. Scenariet blev i løbet af fortællingen stoppet 4 gange med et spørgsmål hver gang, som bagefter var udgangspunkt for arbejdet i grupperne. Alle grupper skulle forsøge at give deres bud på de forskellige spørgsmål, der blev stillet undervejs. De fire spørgsmål var: 1. Hvem deler Sven sit opslag med? Et spørgsmål, der handlede om grænserne for fællesskabet hvem og hvor mange deler/udveksler man med? 2. Hvordan kommunikerer Sven, Finn og Lise og hvem kan følge med i deres samtale? Et spørgsmål, der handlede om kommunikationen - hvor og hvordan foregår den privat eller offentlig, på platformen, telefon, fysisk møde osv. 3. Hvor mødes Sven, Finn og Lise? Et spørgsmål, der handlede om mødet og hvordan udvekslingen foregår (i det fysiske rum) fx hjemme hos hinanden eller et offentligt sted, en gang eller gentagelser? 4. Hvad sker der efter? Hvordan afsluttes det? Et spørgsmål, der handlede om hvordan Sven og Finn siger tak til Lise, og hvad man ellers kunne forestille sig at der kunne ske efter et sådant møde. 6

7 Spil 1: Sven og den smarte opslagstavle Bord 1 Gruppe: Carsten, Jette, Jytte, Else, Erik og Eva +-? 1: Hvem deler Sven s sit opslag med? Tema: fællesskabets størrelse Gruppearbejdet startede med en diskussion af, hvad det var for en opslagstavle der var tale om om den var elektronisk eller udelukkende fysisk placeret et bestemt sted. Hvis det var en elektronisk opslagstavle var det meget vigtigt at den var let at bruge. Generelt var gruppen optaget af at opslagstavlen kunne kobles til noget eksisterende f.eks. et fællesskab som de allerede var en del af. F.eks. sagde en: Gerne en opslagstavle indenfor for eksempel Ældresagen fordi jeg er i gruppen i forvejen. Boligforeningens opslagstavle kunne både være fysisk i opgangen, men skulle også gerne kunne nås via computer, ligesom der var forslag om at det ville være smart at kunne blive informeret via SMS. Hvis opslagstavlen ikke var elektronisk blev det foreslået at bruge den folder som Frederiksberg udgiver med en oversigt over aktiviteter. Folderen udkommer hver tredje måned og ved nærmere eftertanke var der en enighed om at der nok var for lang tid mellem folderen via denne kommunikationsform. Behovet for tjenester i hverdagen skal kunne opstå hurtigt og spontant og det samme med hjælpen. Der var mest fokus på at opslagstavlerne skulle etableres indenfor eksisterende fællesskaber/ institutioner for eksempel Ældre Sagen, biblioteket, men der var også en tanke om at alle opslagstavlerne kunne kobles til Frederiksberg Kommune så borgerne herfra kunne finde frem til andre relevante fællesskaber. 2: Hvordan foregår kommunikationen og hvem kan følge med? Tema: Kommunikation Tanken om at opslagstavlen var koblet til eksisterende fællesskaber blev udviklet yderligere med tanke om at indgangen var borger.dk/ opslagstavle, hvorefter der kom en søgeliste frem med de overordnede indgange på næste niveau (biblioteket, ældresagen, stjernen, læsegruppen, Ok Kram, kirke, boligforening) og et yderligere niveau med tematiske overskrifter (IT, mad, hjem). Gruppen synes at det var meget vigtigt at man selv kunne bestemme, hvor der kommunikeres til og hermed også hvor mange som kan se med. Der er en vis tryghed i at opslagstavlen hører til nogle af de eksisterende fællesskaber som de kender til. Der var et stort fokus på at det var vigtigt at spørgsmål ikke bliver overset. Det skulle hermed sikres på en eller anden måde at hvis en ønskede hjælp med et eller andet var det vigtigt at nogen reagerede. Ingen skulle overses! Det ledte snakken hen på om der burde være et sted man kunne henvende sig et kontor med kontortid, hvor man kunne møde op, eller et telefonnummer eller lignende. 3: Hvor mødes Sven, Finn og Lise Tema: Det fysiske møde Snakken omkring hvor de mødes handlede meget om omstændighederne. Hvis man kendte hinanden i forvejen så var det hyggeligst at mødes privat. Fordelen ved at mødes på cafeen var at det var et mere neutralt sted. Det koster dog penge at være på en café. Så er det bedre at mødes på biblioteket. Det er neutralt og man behøver ikke at købe noget. Det var vigtigt at opslagstavlen ikke var et dating-program. 4: Hvordan siger Sven og Finn tak? Tema: hvad sker der efter deres møde Omkring hvad, der skete efter tjenesten var det vigtigt at alle parter var glade. Alle skulle gå ind i det af egen fri vilje, og det var vigtigt at takke for hjælpen. Måden som man sagde tak på kunne variere, men det skulle være en personlig tak. At trykke på en knap er alt for upersonligt. Det er fint at Finn inviterer til frokost i historien, men en anden måde at sige tak på kunne også være at give en buket blomster fra haven. Tjenesterne for hinanden skal gives med glæde. Det var vigtigt at man ikke skulle vurderes med stjerne bagefter. Det kunne være fint at anbefale hinanden til andre, men det var vigtigt at dette blev afklaret inden afsked, så man selv bestemte om man ville anbefales til andre. 7

8 Bord 1: Hvem deler Sven sit opslag med? Gruppe: Indsæt: Et stort billede af spillepladen 8

9 Bord 1: Hvordan kommunikerer Sven, Finn og Lise? Gruppe: Indsæt: Et stort billede af spillepladen 9

10 Bord 1: Hvor mødes de? Gruppe: Indsæt: Et stort billede af spillepladen 10

11 Bord 1: Hvad sker der så...? Gruppe: Indsæt: Et stort billede af spillepladen 11

12 Bord 2 Alle har noget at dele! Ved bord 2 taler vi om at alle har behov for at hjælpe og dele nogle gange også selvom man allerede har stærke personlige netværk. Det handler ikke kun om hjælp til handyman opgaver men også om at opbevare nøgler for hinanden, tage imod post eller at finde nogen der vil med I biografen på et afbud. Det starter ikke med et delefællesskab Når Sven i historien deler sit opslag synes vi i gruppen at det er vigtigt at han deler med nogen han kender lidt til i forvejen. Delefællesskaber må bygge oven på de fællesskaber man allerede har f.eks. i en boligforening eller i et interessefællesskab. Det er bedre at bygge oven på mindre kendte fællesskaber end at skulle træde ind i en stor kreds af mennesker man ikke kender. Åbenhed og fælles spilleregler Vi taler en del om bytteringe og andre kendte måder at skabe delefællesskaber på. I gruppen bliver der lagt vægt på at der er åbenhed om hvad der deles, så alle kan følge med, og flere er skeptiske overfor at bruge pointsystemer og anbefalinger til at vise om man er glad for den hjælp man får. Det vigtigste er at der er fælles spilleregler blandt dem der deler og at alle der er med har bidraget og taget stilling til de regler der gælder for fællesskabet. Vi skal ikke være viceværter for hinanden Flere i gruppen har erfaringer med at hjælpe og dele i de fællesskaber de er i. Et synspunkt, der kommer frem flere gange er at man ikke skal blive ekstra vicevært for hinanden. Fordi man har hjulpet et anden med at få en computer til at virke eller med at sætte en lampe op skal man ikke blive forpligtet på at hjælpe alle andre med samme behov. I et godt delefællesskab skal det være godt nok at gøre en indsats så godt man nu kan og fællesskabet mellem dem der deler er nok så vigtigt som den hjælp man giver hinanden. Det handler om delefællesskab (ikke om deleøkonomi) Det går igen i vores snak i gruppen at det at dele handler om andet og mere end blot at give og få hjælp. Ingen kan garantere at en ældre dame med demens ikke mistror en hjælper for de 100 kr. hun ikke kan finde, men åbenhed og en god kultur med respekt og gensidighed i delefællesskabet kan hjælpe mod mistro og retshaveriskhed. 12

17 Bord 3 Hvem deler Sven sit opslag med: Her talte gruppen om at fællesskabet ikke må blive for stort - det er måske ikke de andre, dem der er helt fremmede for os, som vi deler et sådant fællesskab med. Hvis opslaget bliver sendt ud til for mange, så er der en risiko at bliver tilbudt for meget hjælp. Borger.dk er et personligt emne, så gruppe ville enten dele det med folk de kendte godt i forvejen - det kunne være venner eller naboer osv. Men det kunne også være noget man delte eller spurgte bibliotekaren tilråds om dvs. en der var professionel, de måtte også godt se opslaget. Samtidig var der også lidt snak om at det måske ikke var noget man ville lave et opslag på platformen om men i stedet spørge dem man kender fx når man alligevel skal ned til de andre fra motionsklubben, så kan man spørge dem i stedet for. I gruppen blev der også gjort opmærksom på at det jo ikke er alle der har computer. Både i motionsklubben Hjertestien og Hyggeklubben på Stjernen bliver s printet ud og medbragt, så dem der ikke kan modtage s kan få det pr. brev i stedet. Hvordan kommunikerer Sven, Finn og Lise? Hvem kan følge med i deres samtale? På den ene side var gruppen enige om at man nok helst ikke ville have for mange der kunne følge med hvis man skrev til Sven - det måtte gerne foregå i et lukket rum. På den anden side så kunne det jo også være en fordel hvis andre kunne følge med - så kunne andre også se om der var nogen der havde reageret på opslaget samtidig med at man også have mulighed for at være med, hvis man nu sad med de samme problemer. I gruppe blev der også talt om at bibliotekets medarbejdere her gerne måtte kunne følge med i de her samtaler og byde ind, hvis der var noget de mente de kunne tilbyde. Hvor mødes de? Hvor de mødes kom meget an hvor godt de kendte hinanden. I gruppen snakkede vi om at hvis man kendte hinanden i forvejen, så ville man gerne inviterer hinanden hjem. Det kunne derimod være en fordel med et offentligt sted som biblioteket, hvis man ikke kendte hinanden så godt. I gruppen talte vi også lidt om om det her var noget Lise kunne have hjulpet Sven og Finn med på platformen ved at skrive til hinanden - telefonen blev dog forslået istedet som en mulighed for at få hjælp vej. Her blev der fortalt eksempel om hvordan de allerede hjalp hinanden gennem -lister eller telefonkæder. Det blev dog fremhævet at det kom an på hvor tryg man var ved fx at bruge en computer i forhold til at få hjælp med borger.dk gennem telefonen. I gruppen blev det nævnt at man kun sagde ja til at hjælpe med ting man kan og vil. Og samtidig at man i det lokale også hjælper hinanden med personlige ting. Hvad sker der så? Et tak kan både var en frokost, en flaske vin eller lign. Hvis man vil anbefale Lise til andre, så skal man spørge Lise først. Bekymringen går på om hun får for meget arbejde. En tak-knap kan også være en fin ide, så længe den ikke forstyrrer andre for meget, hvis der er en masse der siger tak hele tiden. I gruppen talte vi også lidt om det her med rating og fx give hinanden et antal stjerner som udtryk for hjælpens kvalitet. Det var der dog ikke så stor begejstring for - tænk hvis nu man havde brugt en masse tid på at hjælpe en og så kun fik to stjerner, det ville jo være lidt demotiverende. 17

26 26

27 Historier om dele-fællesskaber på Frederiksberg Efter frokost skulle alle gruppe i gang med at lave deres egen fortælling udformet som et dukkescenarie. Først blev alle bedt om at skrive ca. 3 post-its med ting som man enten havde hjulpet andre med, selv havde fået hjælp med eller noget man kunne forstille sig at man gerne ville udveksle. De blev præsenteres for resten af gruppen. Her valgte grupperne ét eller flere eksempler som udgangspunkt for dukkehistorien. Alle grupper lavede et dukkescenarie, som til sidst blev vist for alle inden vi sluttede dagen af. 27

28 Bord 1: Vi bytter, deler, udveksler...med andre Opsamling på post-its: Jeg vil gerne have hjælp til rengøring. Jeg vil gerne have hjælp til evt. problemer med min computer. Jeg vil gerne have hjælp til praktiske ting f.eks. reparationer i hjemmet. Jeg vil gerne have en tur- eller gymnastikpartner Jeg vil gerne have hjælp til pasning af potteplanter Jeg kan tilbyde nærvær og samtaler evt. indkøb og følgeskab Jeg kan tilbyde hjælp med kørsel Jeg vil gerne være med til gode samtaler om livet Jeg kan tilbyde at hjælpe andre med IT, lektiehjælp, være litteraturven, invitere andre med til foredrag. Jeg vil gerne dele oplevelser med andre rejser koncerter teater film Jeg vil gerne dele aviser og blade Jeg vil gerne bytte opskrifter på mad Jeg vil gerne bytte eller dele tanker som pårørende i scleroseklubben Jeg vil gerne bytte eller dele fælles gårdhave. blomster og mad. Jeg vil gerne bytte eller dele bøger. 28

29 Bord 1: Stjernen Lise vil gerne starte en madklub og hænger et opslag op på opslagstavlen i Stjernen. Sven ser opslaget og ringer til Lise. Lise fortæller at hun allerede har fundet et lokale til madklubben, men at de mangler en, der kan lave mad. Sven ringer til Jytte, som nærmest er Michelin kok, og hører om hun ikke kunne tænke sig at stå for maden? Hun har ikke set opslaget, men vil gerne være med. Sven ringer straks tilbage til Lise for at fortælle hende den gode nyhed om, at Jytte gerne vil være med. Lokalet Et par dage senere mødes Lise, Sven og Jytte i det lokale, som Lise har skaffet til madklubben. Lokalet havde stået tomt et stykke tid, og det er jo en skam syntes Lise. De havde aftalt, at mødet skulle handle om at få styr på hvem, der skal hjælpe med det praktiske. Lise har taget to af sine bekendte med, som gerne vil hjælpe: Viggo og Anne-Lise, som bor i nærheden, men ikke på Stjernen. Køkkenet Viggo og Anne-Lise fortæller, at de gerne vil støtte op om en god sag, og tilbyder at hjælpe med at dække bord og rydde op, og håber, der er en stor opvaskemaskine. De bliver alle enige om at hænge sedler op i området, og lægge sedler i folks postkasser. På sedlerne skal der stå, hvad det koster, hvor det er, og hvordan man tilmelder sig. Anne-Lise foreslår at sætte prisen lavt den første gang, så mange har lyst til at komme til den nye madklub. 29

30 Bord 2: Vi bytter, deler, udveksler...med andre Opsamling på post-its: 30

31 Bord 2: At dele dit og dat delefællesskab. Der bliver ivrigt diskuteret både hvad man kan dele og hvordan det skal foregå. Alt skal ikke være aftalt på forhånd, men der skal være en enighed om åbenhed og gensidighed. Vi forestiller os at et sæt enkle spilleregler bliver formuleret i fællesskab. Da vi ved bord 2 skal til at lave vores egen historie om nye delefællesskaber er det igen de mange forskellige ting man kan dele, der er i centrum. Et delefællesskab er ikke som en butik hvor man kun kan få handyman hjælp eller en forening hvor man finder venner til biografturen. Det delefællesskab vi forestiller os kan rumme både biografture, hjælp til børnepasning og aftaler om at give en hånd med når der skal skiftes el-pærer. Det afgørende er at alle er med på de fælles spilleregler. Det starter i kendte fællesskaber Vi forestiller os et delefællesskab, der bliver til ovenpå fællesskaber vi allerede kender. I vores dukkehistorie er udgangspunktet en bebyggelse med nogle hundrede beboere, hvor der allerede er et nabofællesskab og en tradition for at mødes f.eks. i fælles lokaler eller i bebyggelsens restaurant. De fælles spilleregler må på plads Det første der sker i dukkehistorien er at interesserede i bebyggelsen mødes til en snak om et nyt Kan man bede om et lift til Århus? Én i gruppen foreslår at man måske kan efterlyse et lift til et familiebesøg i Århus. Nogle mener det er for meget at bede om, men i historien lader vi det være et opslag som går ud til alle i delefællesskabet. Og der er faktisk positiv respons. En anden i bebyggelsen kører regelmæssigt mellem Frederiksberg og Århus og tilbyder en plads i bilen. Det er ikke en plads der er lovet ud til alle og enhver eller et tilbud som gælder hver gang den pågældende skal ud at køre. Men denne gang er pladsen i bilen et tilbud til hende der behøver et lift. Hjælp er ikke noget man har krav på I vores dukkehistorie bliver turen til Århus en god oplevelse både for de der giver og den der får, og den sluttes af med at den som har fået liftet kvitterer med en flaske vin og en tak. Det er ikke afgørende at den der giver og den der får leverer præcis lige meget til fællesskabet. At dele er ikke noget man har krav på men noget man lykkes med, når tingene passer sammen 31

32 Bord 3: Vi bytter, deler, udveksler...med andre Opsamling på post-its: Jeg sidder i bestyrelsen i min boligforening Deler alm. viden og erfaring Passer børnebørn Har brug for hjælp til at finde ud af hvem man skal stemme på til ældrerådet I forbindelse med julen pillede jeg 5 kg meget små kartofler Hjælper venner med at pudse sølvtøj Jeg er frivillig i bibliotekets IT cafe Jeg fortalte hvordan man kopierer adresser fra en liste (hjertestien) Hjælp til at installere fibernet - ny router 32

33 Bord 3 Stjernen Lise vil gerne starte en madklub og hænger et opslag op på opslagstavlen i Stjernen. Sven ser opslaget og ringer til Lise. Lise fortæller at hun allerede har fundet et lokale til madklubben, men at de mangler en, der kan lave mad. Sven ringer til Jytte, som nærmest er Michelin kok, og hører om hun ikke kunne tænke sig at stå for maden? Hun har ikke set opslaget, men vil gerne være med. Sven ringer straks tilbage til Lise for at fortælle hende den gode nyhed om, at Jytte gerne vil være med. Lokalet Et par dage senere mødes Lise, Sven og Jytte i det lokale, som Lise har skaffet til madklubben. Lokalet havde stået tomt et stykke tid, og det er jo en skam syntes Lise. De havde aftalt, at mødet skulle handle om at få styr på hvem, der skal hjælpe med det praktiske. Lise har taget to af sine bekendte med, som gerne vil hjælpe: Viggo og Anne-Lise, som bor i nærheden, men ikke på Stjernen. Køkkenet Viggo og Anne-Lise fortæller, at de gerne vil støtte op om en god sag, og tilbyder at hjælpe med at dække bord og rydde op, og håber, der er en stor opvaskemaskine. De bliver alle enige om at hænge sedler op i området, og lægge sedler i folks postkasser. På sedlerne skal der stå, hvad det koster, hvor det er, og hvordan man tilmelder sig. Anne-Lise foreslår at sætte prisen lavt den første gang, så mange har lyst til at komme til den nye madklub. 33

34 Bord 4: Vi bytter, deler, udveksler...med andre Opsamling på post-its: 34

35 Bord 4: Stjernen Lise vil gerne starte en madklub og hænger et opslag op på opslagstavlen i Stjernen. Sven ser opslaget og ringer til Lise. Lise fortæller at hun allerede har fundet et lokale til madklubben, men at de mangler en, der kan lave mad. Sven ringer til Jytte, som nærmest er Michelin kok, og hører om hun ikke kunne tænke sig at stå for maden? Hun har ikke set opslaget, men vil gerne være med. Sven ringer straks tilbage til Lise for at fortælle hende den gode nyhed om, at Jytte gerne vil være med. Lokalet Et par dage senere mødes Lise, Sven og Jytte i det lokale, som Lise har skaffet til madklubben. Lokalet havde stået tomt et stykke tid, og det er jo en skam syntes Lise. De havde aftalt, at mødet skulle handle om at få styr på hvem, der skal hjælpe med det praktiske. Lise har taget to af sine bekendte med, som gerne vil hjælpe: Viggo og Anne-Lise, som bor i nærheden, men ikke på Stjernen. Køkkenet Viggo og Anne-Lise fortæller, at de gerne vil støtte op om en god sag, og tilbyder at hjælpe med at dække bord og rydde op, og håber, der er en stor opvaskemaskine. De bliver alle enige om at hænge sedler op i området, og lægge sedler i folks postkasser. På sedlerne skal der stå, hvad det koster, hvor det er, og hvordan man tilmelder sig. Anne-Lise foreslår at sætte prisen lavt den første gang, så mange har lyst til at komme til den nye madklub. 35

36 Deltagere Bord 1: Eva Brandt & Erik Grönvall Carsten Chraudin Jette Rømer Fredskov Jytte Karlsen Else Bohme Bord 2: Thomas Binder & Thomas Raben Lise Parnow? Knud Pødenphant Dina Grevelund Peter Winther Bente Randløv??? Bord 3: Signe Yndigegn & Martin Sønderlev Bjarne R. Jensen Anne-Lise Weiss Anette Larsen? Lise Ørndrup??? Bord 4: Maria Foverskov & Sabrina Lund Erik Kjær Birte Hansen Helle B. Skov Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Vil du vide mere? Har du spørgsmål til Give&Take-projektet kan du finde mere information på følgende hjemmeside: Frederiksberg Kommune Thomas Raben Mail: tlf.: IT-Universitetet i København Lone Malmborg????????????? Mail: malmborg@itu.dk Kunstakademiets Designskole Thomas Binder Mail: tbi@kadk.dk Yderligere kontaktpersoner fra workshoppen d Kunstakademiets Designskole Marie Sølyst: marie.soelyst@gmail.com Maria Foverskov: mfo@kadk.dk IT-Universitetet i København Signe Yndigegn signelouise@itu.dk Erik Grönvall erig@itu.dk Rina de Place Bjørn (video) ripb@itu.dk Hanne Rost Rasmussen hror@itu.dk 36

37 TAK for denne gang! Vi håber at se jer til næste workshop allerede den 19. Marts 37