FORSVARETS 30 TIMERS FØRSTEHJÆLPSUDDANNELSE

FORSVARETS 30 TIMERS FØRSTEHJÆLPSUDDANNELSE FSU 165 FAGPLAN Fagplanen er udarbejdet på baggrund af FKOPUB PS. 180-6 INDHOLDSFORTEGNELSE EMNE SIDE Forord 2 1. Formål 3 2. Mål 3 3. Indhold 4 4. Tid 5 5. Særlige bestemmelser 5 6. Ansvarlig sektion 6 7. Lektionsoversigt 7 8. Opslagsopgave 26

FORORD: Til Faglærere, instruktører og hjælpere i faget førstehjælp. I Dansk Førstehjælpsråd (DFR) er man i gang med en proces, hvor alle uddannelser i førstehjælp bliver lavet om og de nye uddannelsesplaner forventes at være klar medio 2013. Dette vil få indflydelse på den civile førstehjælpsuddannelse i Forsvaret(30 timers uddannelsen), men indtil vi kender de endelige planer, samt indholdet af disse, revideres FSU907-1 A-B-C ikke. Vi har dog valgt at udgive en revideret fagplan, som er sporet i retning af det nye indhold, som vi forventer det kommer til at se ud. Derfor vil der nu i en overgangsperiode være en fagplan i førstehjælp, som nogle steder, ikke helt stemmer overens med bogen, som der undervises ud fra. Vi skal derfor bede jer, som undervisere, om at fastholde indholdet i fagplanen, som det styrende og undervise ud fra de emner, der er beskrevet i fagplanen. I store træk er den nye fagplan bygget op over de 4 hovedpunkter, som skulle give en mere korrekt rækkefølge i uddannelsesforløbet. Den færdselsrelaterede førstehjælp er kommet bedre med, idet den nu har sin egen specifikke lektion, hvori forebyggelsesdelen er kommet med. Fra tidligere er den militære førstehjælp taget ud af den civile førstehjælpsuddannelse, for at skære en skarpere linje imellem, hvad der er civilt førstehjælp og militær førstehjælp(tse). Overordnede emner som er udtaget er: tamponering af afrevne arme/ben, top til tå undersøgelse, bughule læsion, hofte/bækken læsioner, hoved/ ansigt læsioner, 3 og 4 mandsløft, og sygdomsmodulet er reduceret væsentligt. Som noget nyt anlægger vi nu ikke længere brystkasse forbindinger med plastic og tape den er konverteret til en almindelig forbinding (lufttæt). Hjerte- Lunge Redning (HLR) til voksne og børn er nu fordelt på 3 lektioner. Det improviserede knebelpres er genindført i forbindelse med standsning af livstruende blødninger. Tid fra udtagne lektioner/ emner er langt primært ud på handlebanedagene, og en repetitionslektion er langt ind før mærkeprøven. Fremadrettet sker der det, at når DFR udgiver nye uddannelsesplaner, vil vi tage stilling til indholdet og om vi skal fastholde den nærværende uddannelse på 30 timer. Er der væsentlige ændringer vil dette blive rettet i fagplanen. Ligeledes vil FSU907-1 og FSUBST 180-1 blive revideret. Ved udgangen af 2013 forventer vi at BST, fagplan og bog hænger sammen igen. Ved spørgsmål eller konstruktiv tilbagemelding på den nye fagplan henvises til FIIN mail: FSU-KTP-FØRSTEHJÆLP. Med venlig hilsen Sanitetsfaglig Uddannelsessektion

1. FORMÅL Formålet med uddannelsen i førstehjælp er, at bibringe alt militært personel en sådan viden og sådanne færdigheder, at de efter uddannelsen er i stand til, at handle og yde førstehjælp til en eller flere tilskadekomne. 2. MÅL Efter uddannelsen skal eleven være i stand til at forklare og demonstrere: Forebyggelse af ulykkers udbredelse, Livreddende førstehjælp, genoplivning og stabilisering af personer i de vigtige minutter efter, at en ulykke er sket, eller pludselig sygdom er opstået. Alarmering. Almindelig og psykisk førstehjælp indtil redningsmandskab eller læge tager over. Til rådighed for eleven under uddannelsen er: FSU 907-1. Det på uddannelsesstedet tilstedeværende førstehjælpsmateriel (Forbindinger, HLR dukker, AED, mv.) Eventuelt lokalt fremstillet undervisningsmateriale. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt eleven ved afslutningen af førstehjælpsuddannelsen kan bestå førstehjælpsmærkeprøven med minimum 67 point ud af 100 mulige. 3. INDHOLD 3.1 4 hovedpunkter. Stands ulykken - Overblik, sikring af ulykkessted, samt egen sikring. - Prioritering af hjælp ved ulykker, flere tilskadekomne og flere skader på samme person. - Nødflytning af den tilskadekomne om nødvendigt - alene eller sammen med en hjælper. Livreddende førstehjælp - Kontrol af bevidsthedsniveauet, - -systemet - den livsvigtige ilttransport, - Fremmedlegemer i luftvejene - voksen, større børn og småbørn, - Frie luftveje ved hageløft, - Kontrol af vejrtrækning, - Hjerte-Lunge-Redning (HLR) - hjertemassage og kunstigt åndedræt - til voksen, større børn og småbørn, - Gennemgang, samt anvendelse af Automatisk Ekstern Defibrillator (AED)/Hjertestarter i forbindelse med HLR, - Standsning af livstruende udvendige blødninger, - Shockforebyggelse, - Sideleje.

Alarmering - Telefonisk alarmering 1-1-2. Almindelig førstehjælp - Revurdering af den livreddende førstehjælp,, - Opretholdelse af normal legemstemperatur, - Psykisk førstehjælp, - Førstehjælp til andre skader, - Overvågning af den tilskadekomne indtil redningsmandskabet tager over, - Overlevering af den tilskadekomne til redningsmandskabet. 3.2. Andre førstehjælpssituationer - Drukneulykker. - Brystkasselæsioner. - Skudsår. - Knoglebrud. - Afrevne legemsdele. - Brud på nakke og rygsøjle. - Forstuvninger og muskelskader, Ledskred, herunder støtteforbindinger. - Forgiftninger, kulilteforgiftning - Varmepåvirkning. - Forbrændinger. - Ætsninger. - Kuldepåvirkning. - Forhold ved færdselsulykker - Forebyggelse i forhold til færdselsulykker 3.3. Orientering om småskader og sygdomme - Fremmedlegeme i øjet, fremmedlegeme i huden (splinter), bid, skovflåt, insektstik, brandmand, stik- og snitsår, hævelser efter slag (buler), mindre sår og hudafskrabninger, næseblod og tandskader. - Astma, hjertekramper (smerter centralt i brystkassen), feberkramper og epilepsi. 4. TID Uddannelsens varighed er minimum 30 timer jf. FSUBST 180-1.

5. SÆRLIGE BESTEMMELSER 5.1. Kontrol. Der vil under uddannelsen løbende blive afviklet praktiske øvelser og situationsøvelser. Der afsluttes med førstehjælpsmærkeprøven, som består af en praktisk prøve (4 handlebaner) og en skriftlig prøve. Resultatet er tilfredsstillende, såfremt personellet ved afslutningen af førstehjælpsuddannelsen kan bestå førstehjælpsmærkeprøven som slutkontrol med minimum 67 point ud af 100 mulige jf. FKOBST 407-1, bilag 8. 5.2. Elever på uddannelsen. Alt militært personel i Forsvaret. Der kræves ingen uddannelsesmæssige forudsætninger inden førstehjælpsuddannelsen påbegyndes. Civilt personel i Forsvaret kan gennemføre uddannelsen på lige vilkår med militært. 5.3. Henvisninger. -FSU 907-1 Førstehjælps A-B-C, der er udarbejdet af Forsvarets Sundhedstjeneste (FSU) og anbefalet af Dansk Førstehjælpsråd (DFR), anvendes under forsvarets værnsfælles førstehjælpsuddannelse. -FKOBST 407-1, bilag 8, Bestemmelser for førstehjælpsmærket, der er udarbejdet af Forsvarets Sundhedstjeneste og godkendt af Forsvarskommandoen (FKO), anvendes under uddannelseskontrol i faget førstehjælp. - www.sikkertrafik.dk/førstehjælp (instruktør vejledning til færdselsrelateret førstehjælp, forebyggelsesdel, Bil/MC). 5.4. Dokumentation. Der udstedes uddannelsesbeviser fra Dansk Førstehjælpsråd (grå førstehjælpsbeviser med DFR logo på) til personel, der har bestået førstehjælpsmærkeprøven. Der afkrydses i alle felter, undtagen de 2 felter som omhandler vedligeholdelse i førstehjælp, samt Førstehjælp ved sygdomme. Færdselsrelateret førstehjælp afkrydses på grå beviser for alt personel, som har gennemført førstehjælpsuddannelsen, men bemærk at der for erhvervelse af kørekort til Bil/MC er kommet et lyseblåt bevis, som skal udstedes ved siden af det grå bevis. Ved erhvervelse af kørekort (Bil/ MC) skal der udstedes et lyseblåt førstehjælpsbevis (Færdselsrelateret førstehjælp), med DFR logo på. Der skal for den færdselsrelateret del afkrydses i feltet Færdselsrelateret førstehjælp Bil/ MC/ traktor (4 timer), samt afkrydses i HLR/ AED, førstehjælp til hjertestop (4 timer). De lyseblå beviser er gældende fra 19. januar 2013. og udstedes kun i forbindelse med erhvervelse af kørekort. Beviser rekvireres via UMAK, Forsvarets Sundhedstjeneste. Førstehjælpsuddannelsen giver civil merit. Førstehjælpsuddannelsen inklusiv førstehjælpsmærkeprøven skal, som udgangspunkt, gennemføres under basisuddannelsen (HBU/SBU/FBU).

Den er endvidere oprettet som en selvstændig kvalifikation, således, at den kan erhverves af personel, der ikke gennemgår basisuddannelsen. Information er indlagt i kvalifikationskataloget som følger: Q 02248592, FØHJUDD, FORSVARETS FØRSTEHJÆLPSUDDANNELSE. Det skal tilsikres at alle, der gennemfører og består uddannelsen, tildeles det oven for nævnte Q. For personel, der har gennemført Forsvarets førstehjælpsuddannelse, skal der minimum hvert 3. år afholdes 6 timers vedligeholdelsesuddannelse jf. FSU-BST 180-3 Undtaget herfor er Førstehjælpsinstruktører med et gyldigt Q for FSU 160. 5.5. Faglærer- og instruktørforudsætninger. Faglærer i faget førstehjælp skal have gennemført og bestået FSU 160 Fagkursus Førstehjælp. Faglæreren skal forestå undervisningen og skal tilse, at den afsluttende prøve lever op til de af FSU og FKO stillede krav. Faglæreren har tilladelse til at anvende et antal hjælpeinstruktører til at gennemføre undervisningen. Disse hjælpeinstruktører skal have gennemført førstehjælpsuddannelsen i Forsvaret med tilfredsstillende resultat. Jf. nye kvalitetskrav fra Dansk Førstehjælpsråd, må 1 instruktør max. have 16 elever, det betyder at hvis der er flere end 16 elever, skal der være en hjælpe instruktør tilstede. Materielmæssigt er der fra Dansk Førstehjælpsråd (DFR) sat nye kvalitetskrav. Dette betyder at der må max. være 4 elever om 1 genoplivningsdukke, og max. 6. elever om 1 hjertestarter (AED). Det skal fremhæves, at det kun er personer, der har gyldigt Q for FSU 160, der må undervise i HLR og AED. 5.6 Læringsprocesser. Det anbefales at gennemførelsen af faget førstehjælp sker med et minimum af teori og maksimal handlingspræget undervisning. Eleverne skal have Hands on og skal lære at handle i førstehjælp, ikke tænke førstehjælp. 5.7 Gyldighed Denne fagplan er gyldig fra januar 2013 og til en ny udsendes. 6. ANSVARLIG SEKTION Ansvarlig for opdatering af fagplanen er FSU/Sanitetsfaglig Uddannelsessektion(SSU2). Nærværende fagplan er udarbejdet af: SSG M. Møllekær OS K.H.B. Rasmussen

7. LEKTIONSOVERSIGT LEK NR. TID EMNE INDHOLD STED MIN. 1 90 Introduktion til faget Formål med uddannelsen KL 4 hovedpunkter Psykisk førstehjælp 2 90 Færdselsrelateret førstehjælp Forhold ved større ulykker KL Trafik ulykker Nødflytning Hoved, nakke og rygskader Forebyggelse 3 90 Livreddende førstehjælp: Formålet med livreddende førstehjælp KL A-problemer Luftvejene -systemet den livsvigtige ilttransport. A- problemer: fremmedlegeme i luftvejene til voksne og børn. Skabe frie luftveje ved anvendelse af hageløft, finger-sweep og Heimlich. 4 60 Livreddende førstehjælp: Iltmangel, vejrtrækningsbesvær. KL B-problemer Bevidsthedstilstand Vejrtrækning Kontrol af vejrtrækning Sideleje 5 60 Livreddende førstehjælp: Åbne og lukket brystkasse læsioner. KL B-problemer Brystkasselæsioner Aflastende rygleje 6 90 Livreddende førstehjælp: Direkte tryk, forbinding, trykforbinding, KL C- problemer forstærket tryk. Livstruende Blødninger Blødningsshock: årsager og symptomer 7 90 Livreddende førstehjælp: Tamponering store dybe sår KL C- problemer Håndtering af legemsdele (fingre) Blødninger fra store dybe sår Tyson forbinding Skudsår 8 90 Livreddende førstehjælp: HLR til voksen KL Hjerte lunge redning (HLR) til voksne personer Repetition af bevidsthedsniveau, kontrol af A og B. 9 90 Livreddende førstehjælp: Gennemgang af Hjertestarter, AED KL Hjerte- lunge redning og HLR + Hjertestarter til voksen Hjertestarter (AED) til voksne Overlevelseskæden personer Orientering om hjertestarter.dk 10 60 Livreddende førstehjælp HLR ved iltmangel til større børn KL Hjerte-lungeredning (HLR) Hypoxi HLR ved iltmangel til småbørn til Børn, og voksne HLR ved iltmangel voksen 11 60 Almindelig førstehjælp: Er der andre skader KL Revurdering af A-B-C Indpakning opretholdelse af temp. Overvågning Overlevering. 12 60 Almindelig førstehjælp: Forstuvninger og muskelskader KL Forstuvninger og muskelskader RICE princippet Støtteforbinding 13 60 Almindelig førstehjælp: Åbne og lukkede brud KL Knoglebrud Stabilisering af brud (Ledskred) Doughnut eller løs forbinding Armslynge 14 300 Handlebaner: Handlebaner/ scenarier KL/TN 15 60 Førstehjælps situationer: Varme/ Kulde påvirkninger Varme/ Kulde Forbrændinger Forgiftninger/ Kulilte Ætsninger 16 60 Førstehjælps situationer: Orientering om småskader og Småskader og sygdomme sygdomme. Opslagsprøve i småskader/ sygdomme (bilag 1) 17 90 Repetition Førstehjælp Repetition af det allerede indlærte stof. Skriftlig prøve Oplæg til gennemførelse af mærkeprøven. 18 300 Slutkontrol: Førstehjælpsmærkeprøve, jf. FSUBST Mærkeprøve 407-1 bilag 8 KL KL KL KL/TN

1 90 min Introduktion til faget De 4. hovedpunkter Psykisk førstehjælp Ved lektionens afslutning skal eleven være orienteret om formål med førstehjælpsuddannelsen, herunder være orienteret om indhold, samt førstehjælpsmærkeprøven. Endvidere skal eleven kunne anvende huskereglen de 4 hovedpunkter, samt have forståelsen af denne i praksis. Eleven skal kende begrebet psykisk førstehjælp og kunne forklare anvendelsen af dette i praksis. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Kan redegøre for førstehjælpens 4. hovedpunkter ved hjælp af et eksempel. Ved Standse ulykken kan forklare den rigtige rækkefølge: 1) skab overblik, 2) egen sikkerhed, 3) sikre ulykkessted, 4) evt. prioritering af flere tilskadekomne. Ved livreddende førstehjælp anvender A-B-C princippet og kan redegøre for at A-B-C sikre den livsvigtige ilttransport. Ved alarmering kan forklare at der skal ringes 1-1-2 hurtigst muligt hvis man er flere tilstede på ulykkesstedet. Oplyse hvor, hvad, hvem. Side: 8 12 Side 38 39 Side 42 43 Introduktion til faget skal afholdes af faglærer i faget. Lav gerne en case hvor de 4 hovedpunkter anvendes, således at eleverne visuelt kan se sammenhængen og hvordan hovedpunkterne anvendes. Alarmering: hvor ulykken er sket. hvad der er sket hvem er den/ de tilskadekomne, en eller flere. Er det en voksen/ et barn? evt. ca. alder på den voksne/ barnet. Kort og klar beskrivelse. Lad altid alarmcentralen afslutte opkaldet. Kan nævne min. 3 af de 5 handlinger som kan udføres under den almindelige førstehjælp. Kan give et eksempel på hvordan psykisk førstehjælp anvendes.

2 90 min Færdselsrelateret førstehjælp Forhold ved større ulykker. Trafikulykker Forebyggelse Ved lektionens afslutning skal eleven have forståelse for forhold ved trafik og færdselsrelateret ulykker. Eleven skal under anvendelse af de 4 hovedpunkter kunne standse ulykken, prioritere flere tilskadekomne, samt kunne yde livreddende førstehjælp ved større ulykker under hensyntagen til mistanke om skader på hoved, nakke og/ eller ryg. Eleven skal kende kravene til nødflytning, samt kunne redegøre for forebyggelse til trafikulykker. Side 13 Side 70-71 Overordnede principper for skadesmekanismer ved højhastighedsulykker (energioverførelse), samt forebyggelse. Nødflytning fra køretøj Til rådighed har eleven førstehjælpsbog, samt køretøj. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Kan prioritere egen sikkerhed først og derefter sikre ulykkesstedet. Kan prioritere flere tilskadekomne på ulykkesstedet ud fra skadernes omfang. Forhold ved mistanke om hoved, nakke og rygskader Der skal indgå køretøjer i denne lektion. Den kan med fordel afholdes ved og omkring køretøjer Kan vurdere om nødflytning er nødvendigt og kende principperne for dette (liv frem for førlighed). Kan placerer en hånd på forruden og gennem tale sikre at den tilskadekomne i et køretøj fastholder blikket fremad, for derved at undgå at den tilskadekomne drejer hovedet. Kan anvende underarmsgreb, ved at vise håndgrebet på en anden person, siddende i et køretøj. Kan forklare anvendelsen af sikkerhedsudstyr i et køretøj, herunder sikkerhedssele, og tilpasning af nakkestøtte. Kende anvendelsen af alarmblink, samt advarselstrekant. Eleverne skal alene demonstrere at de kan håndgrebet i forbindelse med underarmsgreb, og må ikke lave personløft. (1 4 måned HBU) Eleverne skal have forevist et 2 mandsløft. www.sikkertrafik.dk/førstehjælp har udarbejdet en instruktør vejledning til kurset (færdsel). Anvend gerne dette som inspiration til forebyggelsesdelen.

3 90 min Livreddende Førstehjælp: A-problemer Luftvejene Formålet med A-B-C princippet Frie luftveje (A) Fremmed legemer i luftvejene voksne og børn Ved lektionens afslutning skal eleven kunne anvende A- B- C- princippet under livreddende førstehjælp. Eleven skal kunne skabe og sikre frie luftveje ved hjælp af hageløft. Eleven skal kunne udføre førstehjælp til voksne og børn med fremmedlegemer i luftvejene (A). Dette ved anvendelse af hageløft, slag/dunk, Heimlich metode og finger-sweep (ved synlige fremmedlegemer). Til rådighed har eleven førstehjælpsbog, elevkammerat samt HLR dukker (småbørn og støre børn). Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Kan forklare at formålet med livreddende førstehjælp er, at sikre frie luftveje A, vejrtrækning B og blodcirkulation C for herved, at sikre og opretholde den livsvigtige ilttransport. Ved hageløft bruger korrekt håndgreb: tommelfinger på hage og 2 fingre under hagen. Kan give 5 dunk/ slag på ryggen (midt imellem skulderbladene) på en voksen person og større børn (tilpasset i højden/ størrelse på barnet). Kan udføre 5 Heimlich metode på en voksen og større børn (tilpasset i højden/ størrelsen på barnet) Side 14, side 16, Side 46 49 Og evt. side 110 (luftvejenes bestanddele) Andre årsager til spærrede luftveje: Strangulering, Hængning, Kvælning. Finger-sweep: Eleverne skal have forevist Finger-sweep metoden af en instruktør. De skal ikke øve den. Heimlich: Kun øve placering af hænder/ håndgreb på hinanden. Rigtig Heimlich skal vises på en dukke. Større Børn (1 8 år): Vær opmærksom på, at en voksen person går i knæ, således at man tilpasser sin egen højde til barnet. Småbørn(0-1 år): Kontrollerede slag på barnets ryg. Kan udføre 5 dunk/ slag på ryggen og derefter brystkompressioner, i stedet for Heimlich metode, på småbørn. Kan forklare hvorfor en tilskadekommen skal tilses af læge efter brug af Heimlich metode.

4 60 min Livreddende Lek indeholder kort repetition af førstehjælp lektion 3 (A) luftvejene. B-problemer Vejrtrækning Kontrol af bevidsthedstilstand Kontrol af vejrtrækning Sideleje Ved lektionens afslutning skal eleven kunne beskrive årsager til nedsat eller manglende vejrtrækning (A og B-problemer). Eleven skal kunne kontrollere bevidsthedsniveauet, samt vejrtrækning på en tilskadekommen person. Endvidere skal eleven kunne lægge en tilskadekommen i sideleje for at sikre frie luftveje og vejrtrækning. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog, elevkammerat Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Kan kontrollere bevidsthedstilstanden ved at tale højt og ruske behersket. Kan kontrollere A og skabe frie luftveje ved hageløft. Side 14 19. Side 22. (evt. side 108-111, Åndedrætssystemet) Årsager: Slag, fald, trafikulykker, delvis blokerede luftveje, skader på lunger åbne/ lukkede, sygdomme, hjertestop. Tilskadekomne med besværet eller nedsat vejrtrækning kan være påvirket af angst uro smerte i brystkassen. Kan kontrollere B vejrtrækning ved at se lytte føle i max. 10 sek. Ved sideleje: 1) ligger personens ben i en 90 graders vinkel. 2) Støtter den tilskadekomnes hoved, når personen trækkes over imod en selv.. 3) Kontrollere at personens hoved ligger, så der forsat er frie luftveje og kontrollere om der forsat er vejrtrækning.

5 60 min Livreddende Førstehjælp: Brystkasse Læsioner Aflastende rygleje Ved lektionens afslutning skal eleven kunne udføre førstehjælp til åbne og lukkede brystkasselæsioner. Ud fra skadesmekanismen skal eleven kunne vurdere skadens omfang. Eleven skal kunne anlægge en forbinding (lufttæt) på den åbne brystkasse læsion. Endvidere skal eleven kunne lejre en tilskadekommen i aflastende rygleje, samt sideleje på den syge side ved bevidstløshed. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog, elevkammerat, relevant forbindemateriel. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Kan anlægge en almindelig forbinding på en åben brystkasselæsion (lufttæt), således at kompresset dækker hele såret. Kan lejrer en vågen person med brystkasselæsion (åben eller lukket) i aflastende rygleje. Kan lejrer en bevidstløs person med vejrtrækning i sideleje med den skadede side nedad for herved at optimere den raske lunges funktion. Side 56 57. Åbne læsioner: brug almindelig 20x25 forbinding. Vis gerne alternativer med fx en flad hånd (alene) over såret, hvis ingen forbindinger haves, eller anvend fx tørklæder/tøj eller andet forhåndenværende til at dække såret. Indskærp at den tilskadekomne vil have mange smerter og som oftest vil den tilskadekomne, som er ved bevidsthed, helst sidde op. De vil være angste og urolige fordi de har svært ved at få vejret, derfor er psykisk førstehjælp rigtig vigtig. Kan forklare at ved evt. fremmedlegeme i brystkassen (kniv eller andre stik våben) må fremmedlegemet ikke fjernes, og der forbindes ikke.

6 90 min Livreddende Blødnings shock: førstehjælp C problemer Standsning af livstruende blødninger Blødnings shock Ved lektionens afslutning skal eleven kunne beskrive årsager til nedsat blodcirkulation (C- problemer). Eleven skal kunne udføre førstehjælp til livstruende udvendige blødninger ved hjælp af direkte tryk, forbinding, trykforbinding, yderligere tryk. Endvidere skal eleven kende symptomerne på blødnings shock, og kunne forebygge for dette. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog, samt forbindematerialer, og hårde genstande til trykforbinding. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Ved standsning af blødninger: 1. Trykker direkte på det blødende sted og lægger personen ned. Hæver det blødende sted (hvis man kan). 2. Anlægger en stram forbinding, kompresset skal dække hele såret dog ikke strammere end at en lillefinger kan komme ind under gazen. 3. Ved trykforbinding anvender en hård genstand direkte ovenpå såret og laver yderligere tryk, enten med en ny forbinding eller andet forbindemateriale. 4. Ved yderligere gennemblødning selv trykker direkte på det skadede sted og fastholder dette greb indtil redningsmandskab kommer frem Side 34-37 (Evt. Side 112 115, blodkredsløbs- Systemet). Hul på blodbanen (udvendigt eller indvendigt) giver for lidt blod i blodbanen (mindre blod volumen) og derfor kan det normale blodtryk ikke opretholdes. Udvidet blodbane (væsketab) er hvor blodkarrene udvider sig. Her er der ikke hul på blodbanen, blodvolumen er intakt, men rørene er for store og derfor kan det normale blodtryk ikke opretholdes. I forbindelse med shock: Kan forklare at det er vigtigt at indpakke den tilskadekomne for at opretholde normal legemstemperatur (shockforebyggelse). Kan nævne min. 2 symptomer på shock.

7 90 min Livreddende Førstehjælp C-problemer Skudsår og andre store dybe sår. Tyson forbinding Knebelpres Ved lektionens afslutning skal eleven kunne udføre førstehjælp til skudsår og andre store dybe sår. Eleven skal kunne udføre tamponering, til store dybe sår, samt kunne anlægge en Tyson forbinding ved håndskader. Eleven skal kunne forklare håndteringen af afrevne legemsdele (fingre). Eleven skal kende det primitive knebelpres. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog, elevkammerat, rulle af skumgummi (til skudsår), samt andre relevante forbindematerialer. Materiale til anlæggelse af knebelpres. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Udfører Tamponering med forbindinger eller tilstedeværende forbindestoffer (helst bomuld), tørklæder eller andet, således at såret fyldes ud, og at tamponeringen afsluttes med et fast anlagt elastikbind, forbinding eller andet. Kan anlægge en Tyson forbinding ved at den tilskadekomne først får forbindestof/materiale ind i hånden, og afsluttes med idealbind eller forbinding rundt om hånden (boksehandske). Side 37, Side 60 61 Side 66-67. Afrevne legemsdele er sjældne i civil sammenhæng. Dog kan det ske ved arbejdsulykker, eksplosions ulykker eller trafik ulykker (arme og ben kan være fastklemt). Eleverne skal kende improviseret knebelpres, og have forevist og prøvet dette, men det skal kun anvendes hvis man ikke har nogen andre muligheder for at standse en livstruende blødning. Her kan det være nødvendigt at anlægge et improviseret knebelpres for at redde liv. Det er meget smertefuldt for personen, og som førstehjælper har vi ikke mulighed for at smertedække. Kan forklare at afrevne legemsdele (fingre) skal opbevares tørt i en plasticpose, og derefter helst i koldt vand (hvis muligt). Kan anlægge et improviseret knebelpres, og kan forklare hvornår det må anlægges.(hvis der ingen andre muligheder er, for at standse en livstruende blødning). Eleverne skal IKKE tamponere på afrevne arme/ ben i den civile FØHJ.

8 90 min Livreddende førstehjælp C-problem Hjerte-lunge redning (HLR) til voksen Ved lektionens afslutning skal eleven kunne yde hjerte-lunge redning (forkortet HLR) til en voksen person. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog. Huskekort HLR (bagerst i bog), Little Anne dukke (voksen) Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Kan råbe på hjælp umiddelbart efter personen konstateres bevidstløs. Kan forklare at der skal ringes 1-1-2, når man er alene, umiddelbart efter at man har konstateret at personen er uden normal vejrtrækning. Kan placere hænderne flettet midt på brystkassen (korrekt tryksted). Kan redegøre for trykdybde 5 cm (ikke over 6 cm.) Kan give 2 indblæsninger (ca. 1 sek.) således at brystkassen synligt hæver sig. Kan yde hjerte lungeredning (HLR) 30/2, med hastighed 100 120 tryk, alene i minimum 4 min. Side 20 23. Side 127 128. (huskekort HLR) (Evt. side 112 115, Kredsløbssystemet.) Lektionen skal afholdes af instruktør med kompetence fra FSU-160. Lektionen indeholder repetition af: Kontrol af bevidsthed Frie luftveje (A) Kontrol af vejrtrækning (B) Kort orientering om statistik på. hjertestop i DK er relevant Der må max. være 4 elever til 1 genoplivningsdukke jf. nye kvalitetskrav fra DFR. En måde at kontrollere trykhastigheden på er: I en cirkel af 30/2 skal de 30 tryk udføres på mellem 15 18 sek. Kan redegøre for at trykdybden er vigtigere end opretholdelse af hastighed ved træthed/ udmattelse.

9 90 min Livreddende førstehjælp C-problem HLR + AED Hjertestarter til voksen Ved lektionens afslutning skal eleven kunne yde hjerte-lunge redning (HLR) med hjertestarter (AED) til en voksen person. Eleven skal kende Overlevelseskæden. Til rådighed har soldaten førstehjælpsbog. Huskekort HLR (bagerst i bog), Little Anne dukke (voksen) og AED (Hjertestarter) Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Kan forklare at hjertestarteren kun må anvendes på en livløs person. Kan placere elektroderne på den tilskadekomnes bare brystkasse og derefter følge hjertestarterens instrukser. kan sikre sig, at ingen rører ved den tilskadekomne, når hjertestarteren analysere og/ eller støder. Kan yde HLR 30/2 med hjertestarter alene i 4 min. og sammen med en makker i 8 min. Kan forklare sikkerhedsreglerne omkring anvendelse af hjertestarteren: 1) Forhold omkring vand/ våde personer. 2) Plaster, piercinger mv. hvor elektroder skal placeres. 3) Markant hårvækst der hvor elektroder skal placeres 4) Pacemaker. Kan forklare at princippet for Overlevelseskæden er, at man vinder tid ved: tidlig erkendelse og alarmering, tidlig HLR, tidlig defibrillering, avanceret hjælp på sygehus. Side 20-23 Side 28-33 Side 127 128. (huskekort HLR + AED) (Evt. side 112 115, Kredsløbssystemet.) www.hjertestarter.dk Trygfonden. Lektionen skal afholdes af instruktør med kompetence fra FSU-160. Kort orientering om statistik på hjertestop i DK er relevant. Kort orientering om Hjertestarterens opbygning: hvad kan den/ hvad kan den ikke. Fortæl at der findes forskellige udgaver/ farver af hjertestartere, men i princippet fungerer alle ens. Giv eks. på hvor de findes henne? Der må max. være 4 elever til 1 genoplivningsdukke og max. 6 elever til 1 AED jf. nye kvalitetskrav fra DFR. Overlevelseskæde: Førstehjælperen kan udføre de første 3 trin. Tid er afgørende, da en person med hjertestop mister 10 % chance for at overleve allerede inden for det første minut.

10 60 min Livreddende førstehjælp C-problem HLR Iltmangel (Hypoxi) til større børn og småbørn Ved lektionens afslutning skal eleven kunne yde hjerte-lunge redning HLR ved iltmangel (Hypoxi) til større børn og småbørn. Eleven skal være orienteret om hvornår HLR Iltmangel (Hypoxi) anvendes til voksne. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog. Huskekort HLR ved Iltmangel (Hypoxi) - (bagerst i bog), Little Junior dukke, samt spædbarns dukke. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen kan: Større børn: Fører barnets hoved tilbage til naturlig modstand (halvt så langt som hos voksne). Starter HLR med 5 indblæsninger (forsigtigt indtil brystkassen hæver sig tilpasset barnets størrelse). Anvender en arm (håndrod) og placerer håndroden midt på brystkassen (korrekt tryksted). Kan redegøre for at trykdybden er 5 cm. (tilpasset barnets størrelse eller svarende til 1/3 af brystkassens tykkelse). Hvis alene: yder HLR i 1 minut før der ringes 1-1-2. Småbørn: Kan placere barnets hoved i lige stilling. Starter HLR med 5 indblæsninger alene med den luft som haves i munden. (babyer har meget små lunger). Placere 2 fingre (pegefinger og langemand) midt på brystkassen (korrekt tryksted). Kan redegøre for at trykdybden er 4 cm. (tilpasset barnets størrelse eller svarende til 1/3 af brystkassens tykkelse). Hvis alene: Yder HLR i 1 minut før der ringes 1-1-2. Voksne: Kan forklare, at til voksne anvendes HLR (Hypoxi) ved ulykker som har forårsaget iltmangel hos den tilskadekomne (fx drukning). Side 24-27. Side 127 128 (Huskekort HLR Hypoxi) Side 48 55 (Disse typer ulykker forårsager iltmangel og her anvendes HLR Hypoxi til voksne, hvis personen er uden vejrtrækning) Lektionen skal afholdes af instruktør med kompetence fra FSU-160. HLR (Hypoxi = Iltmangel) anvendes til børn, da hjertestop hos børn som oftest skyldes iltmangel pga. fx en spærret luftvej. Børn putter ofte ting og mad i munden, dette kan sætte sig fast i luftvejene, hvor en spærret luftvej (A) kan føre til vejrtrækningsstop (B) og deraf senere hjertestop. Er der kendt sygdom/ hjertefejl hos barnet kan dette også være årsag til et hjertestop. Som udgangspunkt er det en god huskeregel at børn ikke bare får hjertestop ud af ingenting. Mistænk derfor en spærret luftvej først. Brug A-B-C princippet. Der må max. være 4 elever om 1 genoplivningsdukke jf. nye kvalitetskrav fra DFR.

11 60 min Almindelig førstehjælp Andre skader Revurdering Indpakning Overvågning Overlevering Ved lektionens afslutning skal eleven kunne identificere om en tilskadekommen har andre skader. Eleven skal kunne kontrollere legemstemperaturen, samt kunne indpakke en tilskadekommen person. Endvidere skal eleven kunne overvåge og revurdere den livreddende førstehjælp ud fra A-B-C princippet, samt kunne overlevere en tilskadekommen til redningsmandskabet, når de ankommer til ulykkesstedet. Til rådighed har soldaten: Elevkammerat, redningstæpper (folie), nødvendige forbindematerialer, samt førstehjælpsbog. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Kan forklare at revurderingen skal sikre at der forsat er A frie luftveje, B vejrtrækning og C blodcirkulation hos den tilskadekomne. Ud fra skadesmekanismen kan identificere andre skader ved: 1) visuelt hurtigt at kigge på personen, efter blod, og evt. deformitet af fx arme og ben. 2) ved at spørge den tilskadekomne ud om smerter andre steder? Side 40 43 Skadesmekanismen skal hjælpe førstehjælperen til at tænke/ overveje hvor det er sandsynligt, at der kan være andre skader. Fx trafik ulykker, hvor der kan være skader alle steder, men brystkasse, hoved, nakke og ryg er meget sandsynligt. Faldulykker: måske er noget forstuvet, brækket. Der kan også nemt opstå lukkede læsioner (skader). Drukneulykker: HLR Fra der er ringet 1-1-2 går der ikke længe før en ambulance er fremme, derfor skal førstehjælperen prioriterer revurdering, indpakning og psykisk førstehjælp. Kan kontrollerer legemstemperaturen på personen ved at føle med en flad hånd imellem skulderbladene. Kan indpakke en tilskadekommen med et folietæppe, således at folietæppet bliver lagt rundt om kroppen for at opretholde legemstemperaturen (og gerne ind på kroppen under tøjet). Kan indpakke en tilskadekommen som skal ligge i sideleje, herunder kunne isolerer imod kulde fra underlaget (vej, gulv eller andet) med tilstedeværende midler. Kan forklare at overlevering skal ske kort og præcist, hvad der er sket og hvad der er gjort? Indpakning kan være: tæpper, dyner, tøj (jakker er godt), forhåndenværende midler lidt er bedre end ingenting. Isolering fra koldt gulv, vej, eller andet underlag kan også være midler, som pap, aviser, tøj, puder, tæpper, hvad man har i umiddelbar nærhed.

12 60 min Almindelig førstehjælp Forstuvninger og Muskelskader RICE Støtteforbinding Ved lektionens afslutning skal eleven kunne udføre førstehjælp til forstuvninger og muskelskader ved hjælp at RICE- princippet. Eleven skal kende årsager og symptomer på disse skader. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog, elevkammerat samt ispose, tape, og elastikbind. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: kan forklare at en forstuvning er en påvirkning af leddet, hvor det bliver overstrakt for herefter at vende tilbage i normalstilling. Side 72 73 (Evt. side 122 123, bevægeapparatet) RICE princippet er ikke en egentlig rækkefølge, dog skal man sikre at alle elementer bliver gjort. Giv gerne alternativer til en ispose (fx frosne ærter fra fryseren, eller fx indkøbte geleposer, som også kan ligges i en fryser.) Kan nævne min. 3 årsager til forstuvninger og muskelskader RICE Princippet Kan udføre direkte tryk og derefter 4 6 rundslag på det skadede sted før ispose anlægges. Kan aktivere og anlægge ispose uden at ligge den direkte på huden. Mundtligt kan forklare hvad R I C E står for. Kan anlægge almindelig støtteforbinding på et håndled, uden at den lukker for blodtilførsel til hånden.

13 60 min Almindelig førstehjælp Knoglebrud Stabilisering Sår med fremmed legeme Armslynge Ved lektionens afslutning skal eleven kunne udføre førstehjælp til knoglebrud. Eleven skal kunne anlægge en armslynge på en arm, samt kunne stabilisere et benbrud. Endvidere skal eleven kunne anlægge en doughnut forbinding på et åbent brud. Eleven skal kende årsager og symptomer på disse skader. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog, elevkammerat, tæpper. kasser, tasker (eller andet til at stabilisere med). Trekanttørklæder, forbindemateriale (doughnut). Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen: Kan stabilisere et benbrud med forhåndenværende midler i findestillingen (dvs. uden at løfte eller flytte på det skadede ben.) Kan anlægge en doughnut på et åbent brud (knoglespids som stikker ud) og derefter ligge en løs forbinding hen over såret. Kan anlægge en armslynge på en arm og sikre at armen hviler i ca. 45 grader, hvis muligt. Ved anlæggelse af armslyngen sikrer at knuden ikke sidder direkte i nakken, men flyttes ud på siden af halsen. Kan forklare at ved bevidstløshed ligges den tilskadekomne i tillempet sideleje i forhold til skaden. Side 64 65 (Evt. side 120 123, bevægeapparatet) Brud kan være meget smertefuldt, uanset om det er et lukket eller åbnet brud. Men brud er ikke livstruende med mindre det har forårsaget en overrevet arterie. En god ide at lære eleverne: Spørg personen hvordan de helst vil ligge, stå, sidde og behandl så bruddet ud fra den position. Den vigtigste førstehjælp til brud er: stabilisering af bruddet (arm el. ben), indpakning (tillempet, hvis den tilskadekomne ligger på koldt underlag) og den psykiske førstehjælp. Doughnut: Anlægges hvis man har midlerne til rådighed. Effekten af en doughnut forbinding er at fjerne skaden visuelt fra den tilskadekomne, da det kan se voldsomt ud. Ved tillempet sideleje menes: At man på bedst mulig måde nøjes med at dreje overkroppen om på siden, og lader benet (bruddet) forblive i findestillingen. Førstehjælpen til et Ledskred er den samme som til brud.

14 300 min Handlebaner FKOBST 407-1, Scenarier bilag 8. Ved lektionens afslutning skal eleven have gennemført 4 forskellige handlebaner. Indholdet i handlebanerne skal fordele sig således: Egne prøver må bruges, hvis de er godkendt af en læge. 1 handlebane med færdselsrelateret førstehjælp. 1 handlebane med livreddende førstehjælp (HLR+AED). 1 handlebane med livstruende blødning. 1 handlebane med almindelig førstehjælp. Til rådighed på handlebanen har eleven relevante forbindematerialer (evt. førstehjælpspakninger), køretøjer, Little Anne voksen dukke, AED hjertestarter, folietæpper eller andre tæpper, evt. tøj, puder eller andet forhåndenværende materiale. Kontakt FSU- SSU2 hvis der er problemer med at finde en læge, som vil godkende prøverne. Handleprøver kan findes på: FSU hjemmeside (Intranet) vælg hurtige genveje (venstre side af skærmen) vælg derefter førstehjælp. Klik på denne. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven kan kombinere den viden og de færdigheder, som på dette tidspunkt i uddannelsen er indlært og herved opnår 60 point ud af 80 mulige point.

15 60 min Andre Førstehjælps situationer: Varme og kulde påvirkning Forbrændinger Forgiftninger/ Kulilte Ætsninger Ved lektionen afslutningen skal eleven kunne førstehjælp til varmepåvirkning, kuldepåvirkning, forbrændinger, herunder kunne skelne imellem en 1. grads 2. grads og 3. grads forbrænding. Endvidere skal eleven kunne førstehjælp til forgiftninger, samt ætsninger (indvendigt og udvendig ætsning). Til rådighed har eleven førstehjælpsbog. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen ved: Varmepåvirkning: kan forklare at den varmepåvirkede person skal anbringes i skygge, nedkøling af håndled og fødder, evt. nakke, og personen skal have vand i små slurke at drikke. Kuldepåvirkning; Kan forklare at den kuldepåvirket person skal opvarmes langsomt, ved at aftage evt. vådt tøj, indpakning i tæpper, dyner eller andet og give personen noget varmt, gerne sødt, at drikke. Forbrænding: Kan forklare hvordan 1. 2.- og 3. forbrændinger ser ud. Og at 1 grads forbrænding skylles med tempereret vand (ca. 37 grader) indtil smerteophør. Forgiftning: Kan forklare at en forgiftet person skal, ved bevidsthed, forsøge opkastning (hvis stoffet ikke er ætsende). Hurtigst muligt på sygehus og at emballagen skal medbringes (hvis muligt). Kulilte forgiftning: Kan forklare at en kulilte forgiftet person hurtigst muligt skal ud i frisk luft. Ved livløshed påbegyndes HLR forløb. Ætsninger: Kan forklare at person som har indtaget et ætsende stof, IKKE må fremprovokere opkast. Personen gives mælk, eller vand i små slurke og emballage medbringes (hvis muligt) Ved udvendige ætsninger skylles med rigeligt vand (min. 30 min.) Side: 74 87 Kuldeindpakning med 2 tæpper (mumie indpakning) kan indlægges som en øvefase i denne lektion.

16 60 min Andre førstehjælps situationer: Skriftlig opslagsprøve (bilag 1) til fagplanen. Småskader: Insektstik Skovflåt Hudafskrabning Snitsår Sygdomme: Feberkramper Epilepsi/ krampeanfald Hjernerystelse Yderligere emner i opslagsprøven: Buler Splinter Bid Brandmand Tandskader Fremmedlegeme i øjet Ved lektionens afslutning skal eleven være orienteret om førstehjælp til forskellige småskader og sygdomme. Eleven skal med egne ord kunne forklare førstehjælpen til Insektstik, skovflåt, hudafskrabninger/ små snitsår. Endvidere skal eleven kunne forklare hvordan man håndterer en person, eller et barn med kramper. Eleven skal kende symptomer på en hjernerystelse, samt symptomerne på infektion. Til rådighed har eleven førstehjælpsbog, samt skriftlig opslags prøve. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven efter lektionen:. Kan nævne at symptomerne på infektion er rødme, ømhed, varme og hævelse. Kan forklare at man skal fjerne skovflåten uden at trykke på skovflåtens bagkrop. Vaske såret og derefter observere om en evt. betændelses tilstand udvikles. Kan forklare at førstehjælpen til hudafskrabninger og mindre snitsår, er vask med vand og sæbe indtil alle urenheder er ude. Kan demonstrere hvordan man med sine hænder beskytter hovedet på en person med krampeanfald samtidig med at den syges bevægelser følges. Kan forklare at ved feberkramper hos børn skal man søge at afklæde barnet og evt. åbne et vindue. Observere barnet om kramperne tager til, og evt. ringe 1-1-2 Kan nævne at symptomerne på en hjernerystelse er: hovedpine, kvalme, opkast, omtåget, træt og evt. bevidsthedspåvirket. Side 90-101 Der er lavet en opslagsopgave til denne lektion med henblik på elevaktivitet. Om opgaven benyttes er faglærerens valg, dog skal det tilsikres, at eleverne efter lektionen kan indholdet jf. kriterierne. Eleverne slår selv svarerne op i bogen, sæt gerne 2-3 elever sammen, således at opgaven løses i en mindre gruppe. Instruktøren gennemgår prøven med eleverne i lektionen, således evt. tvivlsspørgsmål afdækkes. Eksempelvis Tidsplan: Tid til prøve 20-25 min. Tid til gennemgang 20 min. ca. 15 min til resten af lektionen. Elever skal kunne forevise hvorledes et hoved beskyttes under krampeanfald (fx ved epilepsi). Skovflåt: Inflammations tegn ville kunne ses som røde ringe omkring bid stedet - såret

17 90 min Repetition Af førstehjælp Ved lektionens afslutning skal eleven have gennemført repetition af det allerede indlærte stof, inden Førstehjælpsmærkeprøven afvikles. Eleven skal gennemføre en skriftlig prøve med 20 spørgsmål og have gennemgået denne i lektionen, inden afvikling af Førstehjælpsmærkeprøven. Til rådighed på handlebanen har eleven førstehjælpsbog og relevant materiel. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven kan kombinere den viden og de færdigheder, som på dette tidspunkt i uddannelsen er indlært og herved opnår 15 point ud af 20 mulige i den skriftlige prøve. Repetition er jf. faglærerens bestemmelser. Det er faglæreren som beslutter hvad der skal repeteres i denne lektion. Fokus skal være på Førstehjælpsmærkeprøven. Eleverne skal gennemføre en skriftlig prøve fra FSU hjemmeside, således at de har prøvet det inden de skal til mærkeprøve. Prøven gennemgås med eleverne i denne lektion, således evt. tvivlsspørgsmål bliver rettet.

18 300 Slutkontrol FKOBST 407-1, Husk der skal bruges tid på min bilag 8 klargøring af handlebanerne. Førstehjælps mærkeprøve Ved lektionens afslutning skal eleven have gennemført førstehjælpsmærkeprøve bestående af en skriftlig prøve med 20 spørgsmål samt 4 handleprøver fordelt på 4 handlestationer. Godkendte skriftlige prøver og handlebaner kan evt. hentes på FSU uddannelsesafdelingens hjemmeside. Til rådighed på handlebanen har eleven relevante forbindematerialer i form af førstehjælpspakning, køretøj, little Anne dukke voksen, AED hjertestarter, tæpper, tøj og andet materiel som beskrevet i handlebanes opbygning. Resultatet er tilfredsstillende såfremt eleven kan kombinere den viden og de færdigheder, som på dette tidspunkt i uddannelsen er indlært og herved opnår 67 point ud af 100 mulige i mærkeprøven. Afhold den skriftlige prøve samlet med alle elever, hvis muligt. 67-79 point: Bestået 80-89 point: Bronze 90-94 point: Sølv 95-100 point: Guld

8. Opslagsopgave SPØRGSMÅL: A. Hvad skal man være opmærksom på, ved fjernelse af en skovflåt. B. Hvornår skal der ringes 1-1-2 i forbindelse med bi eller hvepsestik? C. Hvad er førstehjælpen til mindre sår og hudafskrabninger? D. Hvad er førstehjælpen til et barn med feberkramper? E. Epilepsi/ krampeanfald: Hvad er førstehjælpen til dette? F. Hvad er førstehjælpen til splinter i huden? Hvad skal man være opmærksom på i forhold til træsplinter? G. Hvad er førstehjælpen til næseblod? H. Hvad er den almindelige førstehjælp til et bi eller hvepsestik? I. Hvad er symptomerne på hjertekrampe (smerter centralt i brystkassen)? J. Hvilken førstehjælp kan du give til en person med disse symptomer? K. Astma er en sygdom i lungerne. Hvad er det, som kan være hvæsende og besværet for en person med astma? Er det udånding eller indånding? L. Hvad er det for et middel man skal bruge i førstehjælpen, hvis man under badning i havet, bliver ramt på huden af en brandmand? M. Hvad er en bule? N. Hvordan skal en udslået tand (ved tandskader) opbevares? O. Hvad er førstehjælpen til en person, som har fået noget i øjet? P. Førstehjælpen til bid (fra dyr eller mennesker) er? Q. Hvornår skal man søge læge eller skadestue i forbindelse med stik og eller snitsår?

SVAR: A. L. B. M. C. N. D. O. E. P. F. Q. G. H. I. J. K.