KONTANTHJÆLPS- HÅNDBOGEN 2013

Erik Jappe KONTANTHJÆLPS- HÅNDBOGEN 2013... de gældende regler for at få kontanthjælp efter den sociale lovgivning 23. reviderede udgave Frydenlund

Kontanthjælpshåndbogen 2013 23. udg., 1. oplag, 2012 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: 978-87-7118-220-0 ISSN: 0907-6107 Tryk: Dimograf, Polen Af samme forfatter: 1) Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., 1985. Frydenlund. 2) Forældrenes bog. 1. udg., 1995. Frydenlund. 3) Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., 1996. Frydenlund. 4) Socialoversigten 97. 4. udg., 1996. Frydenlund. 5) Viden om: Thailand. 1. udg., 1997. Forlaget Kolibri. 6) Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., 2001. Forlaget Kolibri. 7) Viden om: Filippinerne. 1. udg., 2003. Forlaget Kolibri. 8) Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens 81. 1. udg. 2004. Frydenlund. 9) Indsigt: Forældremyndighed og samvær. 3. udg., 2005. Frydenlund. 10) Indsigt: Indgreb mod småbørn. 1. udg., 2005. Frydenlund. 11) Indsigt: Tvangsfjernelse. 2. udg. 2006. Frydenlund. 12) Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet. 4. udg. 2006. Frydenlund. 13) Frydenlunds Lovserie: Aktivloven. 2. udg., 2006. Frydenlund. 14) Frydenlunds Lovserie: Retssikkerhedsloven. 1. udg., 2006. Frydenlund. 15) Frydenlunds Lovserie: Serviceloven. 1. udg., 2007. Frydenlund. 16) Håndbog for pædagogstuderende. 9. udg. 2010. Frydenlund. 17) HandicapRet - overblik/indblik. 2011. Forlaget Kolibri. 18) Børn og Unge-håndbogen 2013. 15. udg. 2012. Frydenlund. 19) Pædagogisk Lovsamling 2013. 12. udg. 2012. Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Bogforlaget Frydenlund Alhambravej 6 1826 Frederiksberg C Tlf: 3393 2212 post@frydenlund.dk www.frydenlund.dk

Indhold Sådan er bogen bygget op...9 Indledning...11 Kap. 1 På ydelseskontoret efter kontanthjælp...13 1.1. På ydelseskontoret...14 1.2. Arbejdsgangen...26 1.3. Ret til at se journalen m.v....27 1.4. Hvem styrer på ydelseskontoret?...30 1.5. Afgørelser og klagemuligheder...31 1.6. Vejledning, opfølgning og ophør af udbetaling af hjælp ved unddragelse af strafforfølgning m.v....42 1.7. Tilmeldt som arbejdssøgende...46 1.8. Kort om lov om en aktiv beskæftigelsesindsats...46 1.9. Særlige forhold...48 1.10 Vær endelig opmærksom på......48 Kap. 2 Kontanthjælp...50 2.1. Kontanthjælp (oversigt)...51 1: Kontanthjælp - betingelser...53 2: Beregning af kontanthjælpen...70 3: Særlig støtte efter 34...71 4: Modregning af indtægter - 30-33...80 5: Formuens betydning - 14...86 2.2. Nedsat hjælp til unge under 25 år - 25 f...102 2.3. Sanktioner og evt. ophør af hjælp...105 2.4. Daginstitutionsbetaling m.v....123 2.5. Fradrag i kontanthjælpen for forskudsvis udbetalte børnebidrag...125 Kap. 3 Revalidering 46-67...127 Selvstændig virksomhed ( 65-67)...169 Kap. 4 Hjælp i særlige tilfælde efter 81-85...173 4.1. Hjælp til enkeltudgifter - 81...173 4.2. Hjælp til medicin, tandbehandling m.v. - 82...184 4.3. Hjælp til opretholdelse af samværsret - 83, stk. 1...197 4.4. Hjælp til kontakt med bortførte børn - 83, stk. 2...204 4.5. Når ingen har forsørgelsespligt over for et barn - 84...206 5

4.6. Hjælp til flytning - 85...209 4.7. Efterlevelseshjælp - 85 a...214 Kap. 5 Kontant hjælp til børn og handicappede efter serviceloven...217 5.1. Hjælp til merudgifter ved forsørgelsen af handicappede børn og unge - 41...217 Særligt om tabt arbejdsfortjeneste - 42 og 43...231 5.2. Hjælp til merudgifter ved forsørgelsen af voksne med et handicap - 100...241 5.3. Hjælp til truede børn - 52 a...255 Kap. 6 Tilbagebetaling af kontanthjælp...256 6.1. Tilfælde, hvor hjælpen skal kræves tilbagebetalt - 91-92...256 6.2. Tilfælde, hvor hjælpen kan kræves tilbagebetalt - 93-94...263 6.3. Gennemførelse af kravet om tilbagebetaling - 95...272 1: Opkrævning af tilbagebetalingspligtige ydelser...275 2: Inddrivelse af kravet...279 Kap. 7 Andet om kontanthjælp...286 7.1. Naturalhjælp m.v. - 90...286 7.2. Skat og arbejdsmarkedsbidrag...289 7.3. Udbetaling af hjælp m.v....292 1: Kontanthjælp ydes bagud - 13 b...292 2: Engangshjælp efter aktivloven - 25 a...293 3: Forudgående ansøgning...295 7.4. Omberegning af hjælp...297 7.5. Omgørelse og begunstigende forvaltningsakter...298 7.6. ATP...300 Kap. 8 Forsørgelsespligten over for det offentlige - 2 og 97...302 8.1. Om forsørgelsespligten over for det offentlige...302 8.2. Når forsørgelsespligten ikke overholdes...304 8.3. Ophør af forsørgelsespligten over for det offentlige...305 8.4. Når der er fastsat bidrag...307 8.5. Når bidrag ikke er fastsat eller sat for lavt...308 6

Kap. 9 Særligt om kontanthjælp til bestemte persongrupper...309 9.1. Hjælp til ægtefæller...309 9.2. Hjælp til samlevende/samboende...316 9.3. Hjælp til enlige forsørgere...319 9.4. Hjælp til unge...321 1: Hjælp til unge under 18 år...321 2: Hjælp til unge over 18 år...324 9.5. Hjælp til uddannelsessøgende...328 9.6. Hjælp til selvstændige...338 9.7. Hjælp til personer i arbejdskonflikt...344 9.8. Hjælp til udlændinge og flygtninge m.fl....346 9.9. Hjælp til førtidspensionister...349 9.10. Hjælp til delpensionister og til personer, der har nået efterlønsalderen uden ret til pension...353 9.11. Hjælp til efterlønsmodtagere...355 9.12. Hjælp til højskoleelever...356 9.13. Hjælp til værnepligtige...359 9.14. Hjælp til strafafsonere og varetægtsfængslede m.fl....360 9.15. Hjælp til udlandsdanskere...366 9.16. Hjælp til prostituerede...368 9.17. Hjælp til kunstnere....368 Kap. 10 Særligt om kontanthjælp i bestemte situationer...370 10.1. Hjælp ved arbejdsløshed...370 10.2. Hjælp ved sygdom...372 10.3. Hjælp ved graviditet og fødsel...375 10.4. Hjælp ved separation og skilsmisse...378 10.5. Hjælp ved samlivsophævelse...380 10.6. Hjælp ved dødsfald...381 Kap. 11 Rådgivning og vejledning om kontanthjælp...384 7

Bilag Lov om aktiv socialpolitik...389 Bkg. om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik (nr. 147 af 27.2.2012)...420 Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (uddrag)...426 Lov om retssikkerhed og administration...442 Lov om social service (uddrag)...462 Afgørelsesregister...470 Anvendt lovmateriale m.v....473 Takstoversigt 2012...475 Stikordsregister...477 Viden og information giver indflydelse og magt - forbered dig derfor grundigt til mødet med din sagsbehandler! 8

Sådan er bogen bygget op Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Her beskrives der en række forhold, som du skal være opmærksom på ved henvendelse på ydelseskontoret. Administration, aktindsigt, begrundelse af afgørelser, klagemuligheder, vejledning og opfølgning og registrering som arbejdssøgende er nogle af de emner, der omtales. Kontanthjælp er den hovedform for hjælp, der søges af de fleste, der kommer på ydelseskontoret. Derfor beskrives området grundigt. Endvidere er der en omtale af reglerne om sanktioner og daginstitutionsbetaling m.v. Kapitlet omhandler mulighederne for at få hjælp til revalidering, herunder hjælp til etablering af selvstændig virksomhed. Her er omtalt reglerne om hjælp i særlige tilfælde. Hjælpen kan søges, uanset om du i forvejen går på kontanthjælp. Den omfatter bl.a. hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter, medicinhjælp, hjælp i forbindelse med samvær og flyttehjælp. Her omtales mulighederne for kontanthjælp efter serviceloven bl.a. til forældre med børn under 18 år med et fysisk eller psykisk handicap. Reglerne om tabt arbejdsfortjeneste omtales også her, ligesom hjælp til merudgifter til voksne med et fysisk eller psykisk handicap er omtalt. Endvidere omtales muligheden for hjælp til truede børn. Det omtales her, hvornår din hjælp kan eller skal kræves tilbagebetalt. Endvidere omtales det, hvornår du kan slippe for at tilbagebetale din gæld til ydelseskontoret. Kapitlet fortæller om kommunens muligheder for at udbetale hjælpen i naturalier i stedet for i kontanter. Her beskrives endvidere reglerne om skat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP. Endelig omtales reglerne om udbetaling og engangshjælp og omberegning af hjælp og om omgørelse af beslutninger. I kapitlet gøres rede for reglerne om forsørgelsespligt. Det vil bl.a. sige noget om ægtefællers pligt til at forsørge hinanden og deres børn, herunder dettes betydning for kontanthjælpen. 9

Kapitel 9: Kapitel 10: Kapitel 11: Det omtales her, hvilke særlige problemer der er for bestemte persongrupper som f.eks. uddannelsessøgende og enlige forsørgere. Det påpeges, hvad der særligt skal lægges mærke til. Der tages her udgangspunkt i nogle almindeligt forekommende situationer som eksempelvis samlivsophævelse og arbejdsløshed. Der gøres rede for, hvilke former for hjælp der bl.a. kan søges i sådanne situationer. Dette kapitel omhandler mulighederne for rådgivning og vejledning om kontanthjælp og om økonomiske problemer, herunder om ukorrekt rådgivning og kommunernes erstatningsansvar. Bilag: Hele aktivloven er (AKL) optrykt med alle ændringer indtil 1. juli 2012 indarbejdet. Bilag: Reglerne om særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde er optrykt. Bilag: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) er optrykt i uddrag. Bilag: Retssikkerhedsloven (RTL), som udgør det centrale administrationsgrundlag for kommunernes sociale indsats, er optrykt i sin helhed. Bilag: Serviceloven (SEL), som bl.a. drejer sig om hjælp til handicappede børn og voksne og børn og unge med behov for særlig støtte, er optrykt i uddrag. Bilag: Brug det kronologiske afgørelsesregister, hvis du har behov for at finde en bestemt principafgørelse i bogen. Bilag: Her kan du finde en liste over alle anvendt love, bekendtgørelser, vejledninger m.v. Bilag: Takstoversigt 10

Indledning Denne håndbog beskriver den enkelte borgers sociale rettigheder inden for kontanthjælpsområdet, som de ser ud efter afslutningen af Folketingssamlingen i juni 2012. Alle lovændringer ( bl.a. ophævelse af starthjælpen, afskaffelse af loftet over kontanthjælpen, afskaffelse af 500- kroners-nedsættelsen og afskaffelsen af 225 timers reglen) inden for aktivlovens område (se s. 389) er indarbejdet i bogen. Bogen er endvidere opdateret med en række andre mindre lovændringer af betydning for bogens emneområde. Også ændringer i bekendtgørelser m.v., principafgørelser og takster siden sidste udgave er indarbejdet. Vores sociale lovgivning bygger på nogle gennemgående grundlæggende principper om, - at du har et ansvar for din egen situation, således at du - evt. med særlig støtte - aktivt skal medvirke til at løse egne problemer, - at du skal have en stor grad af indflydelse, - at mulighederne for hjælp skal ses bredt og ikke kun i forhold til den sociale lovgivning, - at kommunen tidligt i et hjælpeforløb skal målrette indsatsen, for at hjælpen i højere grad kan virke forebyggende, - at arbejdsmarkededet skal være mere rummeligt for at fastholde personer i beskæftigelse og forbedre mulighederne for at få en aktiv tilværelse, og - at øge fleksibiliteten og inddrage andre i forebyggelse og løsning af sociale opgaver, f.eks. de faglige organisationer og de frivillige. Reglerne om kontanthjælp findes i aktivloven, som denne bog primært handler om. I serviceloven findes reglerne om hjælp til handicappede og børn m.fl. Reglerne herom er også omtalt i denne bog, ligesom jeg kommer ind omkring centrale områder vedrørende retssikkerhedsloven. Reglerne om aktivering m.v. findes i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er optrykt i uddrag som bilag (se s. 426). Bogen kommer i begrænset omfang i berøring med denne lov, men indeholder dog en kort gennemgang af regelsættet (se kap. 1.8. s. 46). 11

Kontanthjælpslovgivningen er rimelig kompliceret - både for sagsbehandlerne og for borgerne. Til dem og alle andre, der er interesseret i, hvordan vores sociale lovgivnings nederste sikkerhedsnet fungerer i praksis, er denne håndbog skrevet. Håndbogen kan bruges af alle med behov for kontanthjælp. Gruppen af folkepensionister er dog kun i enkelte tilfælde omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne. Som hovedregel skal de benytte pensionslovgivningens regler for hjælp som personligt tillæg. Folkepensionister med børn er selvfølgeligt omfattet af de bestemmelser, der vedrører hjælp til børn. Førtidspensionister er med førtidspensionsreformen, der trådte i kraft pr. 1. januar 2003, omfattet af kontanthjælpsbestemmelserne i flere tilfælde end tidligere. Bemærk: I denne bog refererer jeg til en lang række afgørelser truffet af Ankestyrelsen. Nogle af afgørelserne er historiske, dvs. at Ankestyrelsen har kasseret dem. Ankestyrelsen anvender 3 overordnende grunde til at kassere en afgørelse: Principafgørelsen har ikke længere vejledningsværdi, principafgørelsen er afløst af en nyere principafgørelse, eller der er kommet nye regler på det omtalte område. Når jeg alligevel har valgt fortsat at medtage nogle af disse kasserede afgørelser, skyldes det, at jeg fortsat vurderer, at de kan bidrage til fortolkningen af lovgivningen. Jeg kasserer således kun de afgørelser, der ikke længere indeholder et fortolkningsbidrag eller slet og ret er i strid med den nuværende lovgivning. Jeg vil anbefale læserne selv at checke den enkelte afgørelse på ast.dk i nødvendige tilfælde. I Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4/2009 står der om problemstillingen:! Det at en afgørelse er kasseret, skal ikke nødvendigvis tages som udtryk for, at princippet i den ikke længere kan være gældende. De nye regler eller den nye afgørelse, der eventuelt har afløst den gamle afgørelse, er ikke nødvendigvis i modstrid med den gamle afgørelse. Kassation vil i mange tilfælde være begrundet i, at vi vurderer, at området er tilstrækkeligt dækket af nyere praksis. Målet med kassationen har været at slippe af med de meget gamle afgørelser, hvor udvikling i reglerne og samfundet betyder, at afgørelserne ikke længere er særligt aktuelle. 12

Kapitel 1: På ydelseskontoret efter kontanthjælp Arbejdsløshed, lav indkomst, mangel på bolig, sygdom m.v. tvinger mange til at søge kontanthjælp. Det er problemer, som ofte er svære at løse for den enkelte. Samfundet har også et ansvar for, at problemerne forsøges løst. Det kan gøre det lidt lettere for dig at gå på ydelseskontoret, når du tænker på denne måde. Men let bliver det nu sjældent! Kendskab til, hvordan arbejdsgangen er på ydelseskontoret, kan også være med til at lette din situation, så spørg dig for. Retssikkerhedsloven beskriver borgerens møde med ydelseskontoret: O 1. Formålet med denne lov er at 1) sikre borgernes rettigheder og indflydelse, når de sociale myndigheder behandler sager, 2) fremhæve, at de sociale myndigheder har pligt til at tilrettelægge en tidlig helhedsorienteret hjælp, 3) forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse, og 4) fastlægge struktur og grundlæggende principper for administration af sociale sager. Meningen er god nok - du skal medinddrages. Mere forebyggelse. Større grad af retssikkerhed. Reglerne om, hvordan kommunerne skal behandle sager efter sociallovgivningen, findes i forvaltningsloven, offentlighedsloven, den almindelige forvaltningsret og så retssikkerhedsloven, som særligt regulerer, hvordan sociale sager skal behandles. Den almindelige forvaltningsret omhandler en række forvaltningsretlige grundsætninger, der ikke er skrevet ned i lovtekst, men fremgår af domspraksis, forvaltningsretlig litteratur, Ombudsmandens udtalelser samt vejledende udtalelser fra forskellige ministerier, styrelser m.fl. Det drejer sig bl.a. om kravet til hurtig og smidig sagsbehandling. Du bør således ikke tynges af unødvendig formalisme, f.eks. krav om skriftlighed, hvor en telefonsamtale egentlig er tilstrækkelig. Sagsbehandlingen skal også tilrettelægges så økonomisk som muligt af hensyn til myndighedens ressourceanvendelse og økonomien hos den enkelte borger. 13

Kommunerne skal også tage hensyn til god forvaltningsskik. Dette begreb, som bygger på sædvaner, der gennem mange år er udviklet i forbindelse med offentlig forvaltning, samler en række normer for de hensyn, som en offentlig myndighed skal tage over for borgerne. Disse normer kommer bl.a. til udtryk gennem udtalelser fra Folketingets Ombudsmand og domstolsafgørelser m.v. Dette juridiske grundlag udgør således - sammen med de regler, som følger af de enkelte love og lovbestemmelser - rammerne for behandlingen af sager hos myndigheder, statsforvaltninger, nævn og råd, kommuner, regioner, de sociale nævn, Ankestyrelse, børn- og ungeudvalg, klageråd m.fl. Som du kan se af forvaltningsgrundlaget og af begrebet god forvaltningsskik, er der mange fine intentioner, men i praksis kniber det for kommunerne at leve op til dem. 1.1. På ydelseskontoret Hvis du har et problem, der skal behandles umiddelbart, f.eks. fordi du risikerer at blive sat ud af din bolig på grund af en huslejerestance, har du krav på at få din sag behandlet straks, især hvis du har børn. Det fremgår af retssikkerhedslovens 5 a, at kommunen straks skal behandle spørgsmål om hjælp, når kommunen modtager fogedrettens underretning om, at en borger udsættes af et beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18 år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har behov for hjælp (indført pr. 1.7.2007). Hvis du oplever dit problem som rent økonomisk, bliver det sagsbehandlerens opgave ud fra de nøgne oplysninger at vurdere, om du er berettiget til kontanthjælp eller ej. Oplever du, at du har andre problemer foruden de økonomiske, er det vigtigt for din sag (sådan én bliver du til på ydelseskontoret), at du får lov at fortælle om disse problemer en af de første gange. Pas på, at samtalen ikke starter med en endeløs kontrol af oplysninger, for det gør let hele situationen meget teknisk og forvirrende. Dit problem kan udvikle sig til, om du har alle oplysninger med. Du må forsøge selv at styre samtalen, hvis din sagsbehandler er for teknisk i starten. Jo grundigere du får gjort rede for dit problem, desto større chance er der for, at det bliver forstået på ydelseskontoret. 14

Ansøgning Du kan søge om kontanthjælp skriftligt eller mundtligt. Du vil herefter få et ansøgningsskema, som du skal udfylde. Tidspunktet for din ansøgning regnes fra den dag, hvor du får udleveret et ansøgningsskema - dvs. selve dagen for din første henvendelse. Se efter, at skemaet er påstemplet aktuel dato, så der ikke bliver nogen tvivl om ansøgningstidspunktet. Fra tidspunktet, hvor du får udleveret ansøgningsskema, til du igen henvender dig, må der ikke gå alt for lang tid. Du skal således henvende dig igen inden for en rimelig frist, fremgår det af O-81-98: O Ankestyrelsen fandt, at ansøger måtte anses for at have søgt om kontanthjælp ved sin henvendelse til socialforvaltningen den 19. august 1997, hvor han fik udleveret et ansøgningsskema med påstemplet dato. Ankestyrelsen lagde herved vægt på, at det ikke kunne medføre skadevirkning for ansøgeren, at forvaltningen havde tilrettelagt arbejdsgangen således, at en ansøgning krævede flere henvendelser. Ankestyrelsen fandt imidlertid, at en ansøger for at fastholde dette ansøgningstidspunkt havde en forpligtelse til at følge sin ansøgning op og indlevere sit ansøgningsskema indenfor en rimelig frist. Ankestyrelsen fandt, at 2 måneder fra 19. august til den 20. oktober 1997 ikke kunne betragtes som en rimelig frist, medmindre det blev godtgjort, at der havde foreligget særlige omstændigheder, som havde forhindret ansøger i at kontakte forvaltningen. Det forhold, at han havde været sygemeldt, kunne ikke i sig selv betragtes som særlige omstændigheder. Ankestyrelsen fandt herefter, at ansøgningstidspunktet måtte fastsættes til den 20. oktober 1997. Ankestyrelsen ændrede således nævnets afgørelse. Afgørelsen medførte dog ingen ændring i forhold til ansøger, der i henhold til nævnets afgørelse havde været berettiget til hjælp fra den 19. august 1997. Samme linje følges i A-21-06: O Ansøgeren havde ikke ret til kontanthjælp fra ansøgningstidspunktet til ny henvendelse 5 uger senere, idet henvendelsen ikke skete inden for en rimelig frist. Der forelå heller ikke oplysninger om særlige forhold, som havde forhindret ham i at kontakte kommunen på et tidligere tidspunkt. Ankestyrelsen tog udgangspunkt i, at en ansøger havde pligt til at bidrage med oplysninger, som var nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp, han havde ret til. Ankestyrelsen lagde vægt på, at ansøgeren først henvendte sig til kommunen igen 5 uger efter ansøgningstidspunktet. Der blev desuden lagt vægt på, at ansøgeren udeblev fra et møde, der var aftalt til ca. 1 uge efter ansøgningen. Det kunne ikke tillægges afgørende betydning, at ansøgeren i den mellemliggende periode havde haft psykiske problemer, og at der havde været helligdage. A-09-08 følger op på A-21-06 om kommunens pligt til opfølgning på ansøgning om kontanthjælp: O En kommune burde have sikret sig, at der var nogen til at hjælpe en 18-årig kontanthjælpsansøger, der var på specialskole, med at læse og besvare kommunens henvendelser. Ansøgeren havde fået afslag på kontanthjælp på grund af manglende 15

16 aflevering af nødvendig dokumentation og manglende underskrifter på diverse dokumenter. Kommunen var forpligtet til at give den nødvendige vejledning og rådgivning samt at oplyse sagen i et sådant omfang, at der kunne træffes en korrekt afgørelse. Hvad nu, hvis du afleverer din ansøgning om hjælp på det forkerte kontor? Det handler F-02-08 om: O Der kunne ikke ses bort fra en ansøgning om kontanthjælp, selv om den var indgivet til kom. Center for Jobformidling og ikke til Ydelsesservice. Borgeren havde en berettiget forventning om, at hans ansøgning blev registreret og videregivet til rette sted. Ydelseskontorets pligt til at undersøge din sag Der er nogle ting, som ydelseskontoret skal sikre sig første gang, du er der. Det er, om du er tilmeldt folkeregistret i kommunen, om du er gift, om du har børn, om du har formue og så videre. Dog er der en række oplysninger, som de i forvejen har på ydelseskontoret eller har umiddelbar adgang til. De ved godt, hvor du bor, hvem du er gift med, om du har børn, om du tidligere har fået kontanthjælp osv., men tag alligevel beviser med for disse og andre oplysninger. Med virkning fra 1. juli 2003 blev det såkaldte officialprincip indarbejdet i retssikkerhedsloven: O 10. Myndigheden har ansvaret for, at sager, der behandles efter denne lov, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse. Om baggrunden for at lovfæste officialprincippet står der i bemærkningerne til lovforslag 138 (29.1.2003):! Det foreslås... som noget nyt at lovfæste det allerede gældende forvaltningsretlige princip og retsgrundsætning om, at det er myndigheden, der er forpligtet til at oplyse sagen i tilstrækkeligt omfang (officialprincippet). På denne måde vil baggrunden for, at myndigheden har en række beføjelser til at indhente oplysninger til brug for sagens behandling fremgå mere klart. Officialprincippet gælder for oplysningen af alle typer af sager på det sociale område. Din oplysningspligt Reglerne om oplysningspligt findes i retssikkerhedsloven 11. Det fremgår af 11, at personer, der søger om/får hjælp, kan anmodes om 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og

2) at lade sig undersøge hos en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen. Det fremgår endvidere af 11, stk. 2, at personer, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen. Kan en kontanthjælpsmodtager overlade sin oplysningspligt til en anden og dermed på forhånd sikre sig, at eventuelle ydelser fremover må anses for at være modtaget i god tro? Nej, fremgår det af O-91-98: O Ansvaret for opfyldelse af oplysningspligten kunne ikke overlades til en revisor - og dermed friholde en ansøger for eventuel tilbagebetaling. Ankestyrelsen fandt dog samtidig, at der ikke var grundlag for at fastholde tilbagebetalingskravet, idet der ikke var tilstrækkelig grundlag for at fastslå, at ansøger mod bedre vidende uberettiget havde modtaget den for meget udbetalte kontanthjælp. Det fremgik af oplysningerne i sagen, at kommunen tidligere havde givet meddelelse om, at kontanthjælpen ville blive forhøjet. Endvidere fandt Ankestyrelsen, at kommunen havde forholdt sig passiv ved ikke at følge op på udbetalingen af kontanthjælpen. Indhentelse af oplysninger Kommunen har med retssikkerhedens 11 a en vid adgang til at indhente oplysninger (på papir eller i elektronisk form) om en ansøgers forhold. Det er dog en hovedregel, at du altid skal give dit samtykke, før kommunen kan indhente oplysninger om dig og dine forhold, f.eks. fra din læge eller fra andre myndigheder, der kender til dig. Samtykket skal selvfølgelig indhentes, inden kommunen indhenter oplysningerne. Samtykket skal endvidere være tilstrækkeligt præcist til, at du ved, hvilke typer oplysninger der vil blive indhentet fra hvem, og hvilken sag oplysningerne skal bruges til at behandle. Bemærk i øvrigt, at opremsningen i 11 a af, hvem der kan indhentes oplysninger fra, er udtømmende. O 11 a. Myndigheden kan efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om den, der ansøger om eller får hjælp, og dennes ægtefælle eller samlever, fra andre offentli- 17

ge myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere pensionistens indkomst- og formueforhold. Oplysningerne kan sammenstilles med øvrige oplysninger om økonomiske forhold, som kommunen er i besiddelse af med henblik på kontrol af, om der er sket misbrug i forbindelse med udbetaling af social pension. Stk. 4. Adgang til oplysninger efter stk. 2, som vedrører optjente feriedage, optjent feriegodtgørelse, tidspunktet for afholdelse af ferie og udbetalinger af feriepenge, og som er registreret i Feriekonto, skal ske via den elektroniske adgang, som Feriekonto stiller til rådighed. Stk. 5. Myndigheden kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 i indkomstregisteret, jf. 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra, jf. dog stk. 4. Stk. 6. Ved klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og får en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette. Kommunen kan kun indhente oplysninger efter 11 a, stk. 1 om den ansøger, som får hjælpen eller søger om ydelsen. Kommunen kan således ikke indhente oplysninger om en din eventuelle samlever eller ægtefælle efter bestemmelsen. Hvis kommunen ønsker at få oplysninger fra andre om din ægtefælle eller samlever, skal kommunen følge reglerne i forvaltningsloven og persondataloven. Selv om det forudgående samtykke efter 11 a, stk. 1 er udgangspunktet, er det ikke en betingelse for at indhente oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold ( 11 a, stk. 2). Kommunen kan uden samtykke fra dig og en evt. ægtefælle eller samlever samkøre oplysninger om dine/jeres økonomiske forhold. Tilsvarende oplysninger kan indhentes om andre husstandsmedlemmer. De nævnte myndigheder m.fl. har pligt til at give oplysninger til den kommune, der anmoder om at få oplysningerne. Hvis de nævnte myn- 18

digheder m.v. ikke vil udlevere oplysningerne, har kommunen mulighed for at anmode retten om, at der bliver foretaget retsligt forhør efter retsplejelovens 1018. Bemærk, at kommunen ikke kan optage retsligt forhør af den borger, der har søgt om eller har fået tildelt hjælp. Kommunen kan heller ikke foretage retsligt forhør af en borger, over for hvem kommunen har rejst en sag om tilbagebetaling af en ydelse. Ydelseskontoret kan som led i sagsbehandlingen anmode om, at du bliver undersøgt hos en læge eller bliver indlagt til observation og behandling. Typisk vil der være tale om en undersøgelse hos en praktiserende læge - som regel din egen læge. Ved ansøgninger om f.eks. hjælp til revalidering kan der dog blive tale om at anmode dig om at lade dig undersøge af en eller flere speciallæger. Ydelseskontoret bør selvfølgelig kun bede dig om oplysninger om forhold, som har direkte betydning for din aktuelle sag. Bemærk, at ydelseskontoret har forbud mod uden grund at skaffe sig fortrolige oplysninger (forvaltningslovens 32). Hvis du ikke ønsker at afgive oplysninger eller samtykke Det fremgår af retssikkerhedslovens 11 b, at hvis du ikke medvirker til sagens oplysning eller ikke giver samtykke til, at kommunen kan indhente oplysninger, skal kommunen behandle sagen om hjælp på det foreliggende grundlag. Princippet om den processuelle skadevirkning fremgår således direkte af loven (pr. 1. juli 2003). Hvis kommunen kan indhente de relevante økonomiske oplysninger i medfør af 11 a, stk. 2, hvor der ikke kræves samtykke, kan de dog gøre dette, fremgår det af 11 b. Først skal de dog anmode dig om samtykke til at indhente de nævnte oplysninger. Hvis du således i en konkret sag ikke ønsker at medvirke, er udgangspunktet, at dine ønsker skal respekteres. Dette gælder også, selv om det skønnes, at oplysningerne kunne være til din fordel. Ydelseskontoret må klart gøre dig opmærksom på, hvilke konsekvenser dette kan få - nemlig at sagen må afgøres på det grundlag, som foreligger ( 12). Der kan ikke gives afslag på hjælp, fordi du ikke vil medvirke, men det skal vurderes, hvilken betydning de manglende - og relevante - oplysninger har i forhold til den sag, som der skal tages stilling til. Konsekvenserne af manglende medvirken vil derfor ganske afhænge af, hvilke oplysninger som mangler, og hvilken form for hjælp du har søgt om. 19

Bemærk O-142-97: O Kommunen kunne ikke med rette give afslag på ansøgning om hjælp til betaling af psykologbehandling alene med henvisning til, at ansøger ikke ville give samtykke til, at kommunen indhentede en udtalelse fra uddannelsesstedet. Der blev lagt vægt på, at uddannelsesstedet kunne forventes at være i stand til at udtale sig om forhold vedrørende uddannelsens forløb. Uddannelsesstedet kunne derimod normalt ikke forventes at være kompetent til at udtale sig om forhold, der f.eks. krævede lægelig eller tandlægelig indsigt. Kommunen var derfor ikke berettiget til at afvise ansøgningen alene med henvisning til, at ansøger ikke havde ønsket at medvirke til sagens oplysning, ligesom kommunen alene var berettiget til at afkræve ansøger oplysninger af direkte betydning for sagen. Tilbagebetalingssager - socialt bedrageri Retssikkerhedslovens 11 c giver kommunen mulighed for at fravige kravet om samtykke i bl.a. sager om tilbagebetaling af sociale ydelser, hvis det er nødvendigt for sagens behandling. Kommunen skal dog - uanset adgangen til at indhente oplysninger uden samtykke - altid forsøge at få dit samtykke til at indhente oplysningerne. 1) Kommunen har pligt til at rejse en sag om tilbagebetaling, hvis den har en formodning om, at du har modtaget en ydelse med urette, og du har været vidende om dette, idet kommunen kun har hjemmel til at tildele ydelser til de borgere, der opfylder lovens betingelser for at modtage hjælpen. 2) Kommunen må som hovedregel kun indhente oplysninger med dit samtykke ( 11 a, stk. 1) og herefter som udgangspunkt henholde sig til at anvende den processuelle skadevirkning, hvis samtykket ikke gives. 3) Påbegynder kommunen en tilbagebetalingssag, ønsker du måske ikke at give samtykke til, at kommunen undersøger sagen nærmere ved at forlange oplysninger fra andre. Kommunen har dog fortsat pligt til at oplyse sagen, således at afgørelsen om tilbagebetaling træffes på et forsvarligt grundlag. Den processuelle skadevirkning vil ikke blive anvendt, hvis du ikke vil medvirke. Kommunen vil være nødsaget til at oplyse sagen uden dit samtykke, idet hensynet til kontrol med udbetalingen af sociale ydelser vægtes tungere end hensynet til borgerens selvbestemmelse. 4) Kommunen kan ikke uden videre forlange at få oplysninger fra andre uden dit samtykke i en sag, hvor der er en formodning for, at du har modtaget ydelsen med urette og mod bedre vidende. Kommunen kan således kun forlange at få oplysninger uden samtykke, når det må formodes at være nødvendigt for at kunne træffe en forsvarlig afgørelse om tilbagebetaling. Om det er nødvendigt for kommunen at indhente oplysningen, afgøres ud fra en konkret vurdering i hver enkelt sag. For at kunne foretage denne vurdering må kommunen først udnytte mulighederne for at få sagen oplyst i tilstrækkeligt omfang på anden vis. 5) Kommunen skal således først søge at få sagen oplyst yderligere ved at henvende 20