Sådan klager du over ulovlig praksis

Transkript

1 Sådan klager du over ulovlig praksis - hvilke muligheder har du? Hvis man som socialrådgiver bliver direkte eller indirekte pålagt at arbejde i modstrid med loven eller på kanten af denne, vil det være naturligt først og fremmest at forsøge at løse problemet internt på arbejdspladsen. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, findes der en række andre muligheder for at gøre opmærksom på problemet, afhængig af hvad sagen drejer sig om. Det er nødvendigt at gøre de rette myndigheder opmærksomme på, hvis en praksis i f.eks. en kommune eller et jobcenter ikke er i overensstemmelse med lovgivningen eller er på kanten af den. Kun på den måde kan man stoppe ulovlig praksis. I denne vejledning kan du finde en gennemgang af de muligheder, socialrådgiveren har for at klage over ulovlig praksis. Har du spørgsmål i forbindelse med vejledningen eller oplysningerne i den, er du velkommen til at kontakte dit lokale regionskontor. 1

2 Klageinstanser Du har følgende klagemuligheder i en sag om ulovlig praksis: Det Sociale Nævn (konkrete sager) Beskæftigelsesankenævnet (konkrete sager) Ankestyrelsen (konkrete sager) Folketingets ombudsmand (konkrete sager og generel praksis) Kommunalbestyrelsen og borgmesteren (konkrete sager og generel praksis) Tilsynet (generel praksis) Klageinstanserne tager sig af forskellige typer sager. Nedenfor er det beskrevet, hvilke instanser der tager sig af hvad, og hvordan du som socialrådgiver kan bruge muligheden for at klage. Konkrete sager Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet er to klageinstanser i statsforvaltningen, hvor borgeren kan klage over en række af kommunens og nogle af regionens afgørelser i sociale sager. Hver region har sin egen statsforvaltning. Sagsområder i Det Sociale Nævn Det Sociale Nævn behandler klagesager indenfor en lang række lovområder, herunder kan nævnes pensionsydelser, børneydelser, lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om integration, Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om individuel boligstøtte etc.. Sagsområder i Beskæftigelsesankenævnet Beskæftigelsesankenævnet behandler klagesager indenfor en lang række lovområder, herunder om aktive forsørgelsesydelser, som det fremgår af f.eks. lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om integration af udlændinge i Danmark, og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Nævnet behandler også klagesager angående pensionsydelser, som det ses af f.eks. lov om delpension, lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. Af andre områder som nævnet behandler klager omkring kan nævnes lov om kompensation til handicappede i erhverv, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og Forvaltningsloven. 2

3 Vejledning i tolkning af regler Er man som socialrådgiver i tvivl, om en praksis er ulovlig eller på kanten af loven, kan man få vejledning hos Det Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnet i den statsforvaltning, kommunen er placeret i. Det Sociale Nævn skal desuden vejlede kommunerne om, hvordan reglerne på det sociale område skal forstås, mens Beskæftigelsesankenævnet skal vejlede kommunerne om, hvordan både sociallovgivning og arbejdsmarkedslovgivningen skal forstås. Dette kan ske ved telefonisk kontakt eller ved møder mellem kommunernes og statsforvaltningens medarbejdere. Nævnene skal også holde øje med, at socialforvaltningerne og jobcentrene følger den samme praksis, når de fortolker de sociale regler. Derfor undersøger og sammenligner nævnet på eget initiativ kommunale sager. Nævnene udgiver rapporter om disse praksisundersøgelser, som de kaldes. Man kan læse mere om De Sociale Nævn og Beskæftigelsesankenævnene på statsforvaltningernes hjemmeside: Ankestyrelsen Ankestyrelsen er sidste administrative klagemulighed, og øverste klageinstans på velfærdsområdet. Styrelsen træffer afgørelser i mange tusinde klagesager hvert år og fastlægger praksis på landsplan ved blandt andet at offentliggøre deres principielle afgørelser. Hvis man ønsker at klage over en konkret sag til Ankestyrelsen, skal klagen først have været behandlet i en af disse instanser: De Sociale Nævn Beskæftigelsesankenævnene Sikringsstyrelsen Kommunernes Børne- og ungeudvalg Arbejdsskadestyrelsen Arbejdsdirektoratet Jobcentre Hvis en sag er afgjort på baggrund af en intern instruks, og man anker over denne afgørelse, så skal man være opmærksom på følgende: En afgørelse, der hviler på en instruks, som begrænser skønnet for afgørelsen, vil blive underkendt i en anke, hvis ankeinstansen får instruksen medsendt med anken og hele anken bliver underkendt. Ankestyrelsen kan på eget initiativ tage en sag op Hvis der er tale om en sag, der omhandler børn og unge samt deres familier, har både Ankestyrelsen og Det Sociale Nævn desuden mulighed for at tage en sag op på eget initiativ den såkaldte egendriftskompetence - jf. Servicelovens 65. Der er ingen begrænsninger med hensyn til, hvem der kan henvende sig til Ankestyrelsen og Det Sociale Nævn, hvorfor man som sagsbehandler kan gøre brug af den mulighed. Egendriftskompetencen gør sig både gældende i sager, hvor der er tvivl om en sags afgørelse, men også i en sag om manglende igangsættelse af foranstaltninger, eller hvor 3

4 kommunen vælger en foranstaltning, der ikke i fornødent omfang imødekommer barnets eller den unges behov. Ankestyrelsen kan i modsætning til Det Sociale Nævn træffe afgørelse om tvangsmæssig iværksættelse af foranstaltninger i kommunen. Beskæftigelsesankenævnet har ikke egendriftskompetence til at tage sager op, sådan som f.eks. Det Sociale Nævn og Ankestyrelsen har, men i særligt alvorlige tilfælde kan de anmode en kommune om at genoptage en sag. Det kan f.eks. være, hvis der er nyt i sagen, eller de bliver bekendt med, at lovgivningen ikke er overholdt. Både borger og sagsbehandler kan henvende sig til Beskæftigelsesankenævnet om dette. Du kan læse mere om Ankestyrelsen, herunder hvordan man udfærdiger en klage, hvilke frister der er etc. på Folketingets ombudsmand Folketingets Ombudsmand (i daglig tale Ombudsmanden) skal kontrollere statslige og kommunale myndigheder og andre offentlige forvaltningsmyndigheder. Ombudsmanden kan behandle klager over forvaltningsmyndighedernes afgørelser og deres behandling af borgerne og sagerne. Ombudsmanden behandler kun en konkret sag, hvis den har været gennem de andre mulige klageinstanser, f.eks. Det sociale nævn og Ankestyrelsen. Kommunalbestyrelsen og borgmesteren Man skal henvende sig til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen, hvis man vil klage over bistandsudøvelsen, dvs. det, kommunen faktisk foretager for at løse en opgave og udføre de beslutninger, der skal træffes i forbindelse med den sociale lovgivning. Bistandsudøvelse er for eksempel den praktiske bistand (hjælp), der ydes en person i en plejefamilie, i opholdssteder, på en institution eller på et plejehjem. Generel praksis Ønsker man at klage over eller gøre omverdenen opmærksom på ulovlige eller urimelige interne instrukser, retningslinier mv. skal man vide, at disse er omfattet af Offentlighedsloven og dermed kan udleveres til f.eks. journalister jf. Offentlighedslovens 8. stk. 4. Folketingets ombudsmand Ombudsmanden kan også tage sager op på eget initiativ og iværksætte generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager. Folketingets Ombudsmand kan også inspicere enhver institution og ethvert sted, der hører under ombudsmandens 4

5 virksomhed. Inspektionerne foretages oftest på steder, hvor borgerne er berøvet deres frihed, dvs. fængsler, detentioner, psykiatriske hospitaler og lignende. En undersøgelse af, hvordan en myndighed behandler sager kan ske på baggrund af henvendelser fra borgere såvel som sagsbehandlere. Som socialrådgiver kan du klage til ombudsmanden, hvis du mener, at den offentlige forvaltning tilsidesætter gældende ret eller på anden måde begår fejl eller ikke følger god forvaltningsskik i sagsbehandlingen. Man kan også klage til Ombudsmanden, hvis man ønsker at klage over en intern instruks, uden at denne er knyttet til en sag. Du kan læse mere Folketingets Ombudsmands arbejde på hjemmesiden: Kommunalbestyrelsen og borgmesteren Man kan henvende sig til kommunalbestyrelsen, hvis man ønsker at klage over kommunens fastsættelse af det generelle serviceniveau. Det kan være den måde, kommunen har valgt at udnytte lovenes muligheder på, samt kommunens valg af hvilke tilbud og pladser der skal være til rådighed i kommunen, og hvilke takster der skal betales for tilbudene. Ønsker man at klage over tilrettelæggelsen af sagsbehandlingen, ekspeditionsfejl eller sagsbehandlingstiden kan man henvende sig til borgmesteren eller kommunalbestyrelsen. Tilsynet (det kommunale tilsyn) Tilsynet er en del af Statsforvaltningerne. Det fører tilsyn med kommunens praksis og sikrer, at kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, i den kommunale styrelseslov. Det betyder også, at man kan klage til Tilsynet over interne instrukser eller retningslinier. Statsforvaltningen er ikke en almindelig klageinstans og fører ikke tilsyn med, at kommunerne overholder ansættelsesretlige regler. Man kan henvende sig til Tilsynet, hvis der ikke er andre klageinstanser, der kan tage sig af problemet eller klagen. Tilsynet tager selv stilling til, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag, og om de derfor ønsker at tage en sag op. Tilsynet tager som regel en sag op efter en henvendelse fra f.eks. en sagsbehandler eller på baggrund af en historie fra medierne. Man skal være opmærksom på, at man ikke har mulighed for at være anonym ved henvendelse til Tilsynet. Det betyder dog ikke, at man skal undlade at benytte Tilsynet som mulig klageinstans. Hvis man ønsker at være anonym, skal man blot sørge for, at henvendelsen f.eks. går igennem DS, som gerne må rette henvendelse til Tilsynet. Alternativt kan man overveje at kontakte medierne og få en historie bragt, som senere kan sendes til Tilsynet. 5

6 Tilsynet kan sanktionere Hvis en undersøgelse af en sag viser, at en kommune har overtrådt lovgivningen, er Tilsynets mest almindelige reaktion at afgive en vejledende udtalelse. Den vil kommunen som oftest rette sig efter. Tilsynet (Statsforvaltningen) kan sanktionere for at tvinge kommunen til at overholde loven og føre en rimelig praksis. Hvis en række betingelser er opfyldt, kan statsforvaltningen gøre følgende: Annullere beslutningen, der er i strid med lovgivningen (herunder evt. sætte beslutningen ud af kraft, indtil der er taget stilling til, om den er lovlig) Pålægge kommunalbestyrelsesmedlemmer tvangsbøder Anlægge erstatningssag mod kommunalbestyrelsesmedlemmer Det er dog sjældent, at det vil være nødvendigt at benytte disse sanktioner, da kommunerne oftest vil rette ind efter en vejledende udtalelse fra Tilsynet. Er du i tvivl om, hvem du skal kontakte, hvis du vil klage over en praksis eller få en praksis undersøgt i en kommune, kan du kontakte det lokale DS regionskontor og få råd og vejledning. 6