EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi- og Valutaudvalget Ordfører: Sampo Terho PR\1004211.doc PE519.700v01-00 Forenet i mangfoldighed
PR_INI INDHOLD Side FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING...3 PE519.700v01-00 2/5 PR\1004211.doc
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens grønbog af 16. april 2013 om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (COM(2013)0213), der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. april 2013 om en EU-strategi for tilpasning til klimaændringer (KOM(2013)0216), der henviser til den offentlige høring, som Kommissionen afholdt om grønbogen fra den 16. april 2013 til den 15. juli 2013, der henviser til rapport fra Det Europæiske Miljøagentur nr. 12/2012 med titlen Climate change, impacts and vulnerability in Europe 2012, An indicator-based report, der henviser til Kommissionens FFC-rapport fra september 2012 med titlen: Risk relevance and Insurance Coverage in the EU. der henviser til artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, der henviser til forretningsordenens artikel 48, der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A7-0000/2013), A. der henviser til, at dækningsgraden, som måler procentdelen af globale forsikringspræmier i forhold til et lands BNP, er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat og til, at omfanget af økonomiske tab, som skyldes vejrfænomener, ikke er dækket i samme grad i de forskellige medlemsstater; B. der henviser til, at situationen på det europæiske forsikringsmarked er uensartet, idet medlemsstaterne er udsat for forskellige risici og naturkatastrofer, og forudsigeligheden af en naturkatastrofe afhænger af forskellige faktorer (meteorologiske, geografiske osv.); C. der henviser til, at et lille antal store hændelser i perioden 1980 til 2011 var årsag til næsten halvdelen af alle omkostningerne i forbindelse med vejrfænomener; der henviser til, at naturkatastrofer udgør en økonomisk risiko, hvor de end indtræffer; D. der henviser til, at stormflod, oversvømmelser fra floder og pludselige oversvømmelser er nogle af de naturkatastrofer, som der er størst risiko for i Europa, og selv om de indtræffer stadig hyppigere, er det fortsat umuligt at anslå deres voksende indvirkninger for så vidt angår ødelæggelser og omkostninger; E. der henviser til, at borgerne ofte ikke er opmærksomme på de forskellige risici, som vejrskabte hændelser giver anledning til, eller at de undervurderer farerne ved naturkatastrofer såvel som konsekvenserne af manglende forberedelser; PR\1004211.doc 3/5 PE519.700v01-00
F. der henviser til, at mens naturkatastrofer afhænger af meteorologiske og geografiske faktorer, så skyldes menneskeskabte katastrofer uhensigtsmæssig adfærd eller dårlig risikoforvaltning; G. der henviser til, at markedet for forsikringer mod naturkatastrofer er influeret af omfanget af præventive foranstaltninger i form af tilpasninger til klimaforandringer (f.eks. anlæggelse af oversvømmelsesdiger), mens markedet for forsikringer mod menneskeskabte katastrofer er rettet mod indfrielse af de hæftelseskrav, som er opstillet med sikkerhedsstandarderne; Forebyggelse og oplysning 1. mener, at forebyggelse er den vigtigste faktor til beskyttelse af mennesker og afværgelse af tab forårsaget af uventede hændelser; noterer sig EU's rolle i udviklingen af et mere ansvarligt samfund og i skabelsen af en kultur af forebyggelse, der udbygger borgernes bevidsthed om både naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer; 2. mener, at øget forskning vil frembringe detaljerede rammer for forskellige situationer, hvad angår forståelsen og forebyggelsen af miljørisici og for reduceringen af usikkerheden på dette område; glæder sig over partnerskaberne mellem forsikringsselskaber og forskningsinstitutter med sigte på at deles om ressourcer, kompetencer og risikoekspertise med henblik på bedre at kunne forberede borgerne på at imødegå risici i forbindelse med naturkatastrofer; 3. er af den opfattelse, at EU kan tilføre en synlig merværdi ved at støtte ansvarlig, individuel adfærd, og glæder sig over støtten til kampagner, der har til formål at forbedre borgernes bevidsthed om risici ved naturkatastrofer og viden om geografi og klima; 4. gør opmærksom på, at inddragelsen af lokale myndigheder og interessehavere i beslutningstagningen vedrørende byplanlægning og byudvikling vil kunne forbedre naturkatastrofe-beredskabet; mener, at et tættere samarbejde mellem den offentlige og private sektor vil kunne bistå medlemsstaterne og de lokale myndigheder med at indkredse højrisikoområder og træffe beslutninger om foranstaltninger for tilpasning og ændring; 5. opfordrer medlemsstaterne til at dele bedste praksis og erfaringer med hinanden i den hensigt at beskytte borgerne mod pludselige tildragelser og til at udvikle et netværk til informationsudveksling og inddrage forvaltning på tværnationalt niveau; Forsikringsmarkedet 6. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at højne bevidstheden om katastrofer, men påpeger, at naturskabte og menneskeskabte katastrofer fordrer forskellige typer forsikring og er dækket af to forskellige forsikringsmarkeder, og derfor ikke kan behandles under ét, heller ikke selv om menneskers beslutninger sommetider indvirker på naturkatastroferisici; 7. tilskynder Kommissionen til at garantere nem adgang til videnskabelige oplysninger, herunder i form af komparative statistiske tal, og til at offentliggøre klare og præcise data PE519.700v01-00 4/5 PR\1004211.doc
som støtte til forbrugerne, når de tegner forsikring mod naturkatastrofer; mener, at indførelsen af standardiserede formater på basis af klassifikation af forskellige typer hændelser kan være nyttig; 8. minder om, at naturkatastrofer berører både private husstande og forretningsaktiviteter og tilskynder forsikringsselskaberne til at yde økonomisk overkommelig dækning og til at foreslå økonomiske incitamenter, der kan tilskynde borgerne til at tegne forsikringer til beskyttelse af deres ejendom i tilfælde af skade; opfordrer selskaberne til at udvikle incitamenter, der svarer til forsikringsbehovene hvad angår miljøansvar, f.eks. for virksomheder inden for gas- eller atomenergisektoren; 9. tilskynder forsikringsbranchen til at forenkle forsikringsaftalerne med forbrugerne og til at fremlægge information om forholdsregler i den hensigt at bistå forbrugerne i deres valg; 10. erkender nødvendigheden af, at forbrugerne forstår, hvilken type dækning de har og hvordan den fungerer; gør opmærksom på, at forbrugerne skal være fuldstændig informeret om alle vilkår og betingelser, når de køber forsikringsprodukter og inden de underskriver en aftale; Frivillig forsikring 11. minder om, at det i sidste ende er staten, der betaler for skaderne, og foreslår, at medlemsstaterne anerkender vigtigheden af forebyggelse og gør dette til kernen i investeringsstrategien, eftersom det er mere effektivt at minimere konsekvenserne af katastrofer end at yde dækning og genopbygge bagefter; 12. understreger, at der består en risiko for moralsk hasard, når borgerne går ud fra, at deres stat anvender offentlige ressourcer over nationalbudgettet til at dække tab; forholder sig derfor kritisk til tiltag og foranstaltninger, der modvirker borgernes incitament til at træffe egne beskyttelsesforanstaltninger; 13. minder om, at det individuelle ansvar på dette område skal fastholdes, og er bevidst om medlemsstaternes indsats for at kombinere tiltag til fremme af individuelt ansvar med statslig indgriben til dækning af alle udgifter i tilfælde af fravær af privat initiativ; 14. bemærker, at der ikke forekommer nogen markedsforvridning på dette område, der kan begrunde en indgriben på EU-niveau, og mener ikke, at der findes nogen universalløsning på dette spørgsmål; minder om, at skræddersyede forsikringsprodukter afhænger af mange faktorer, såsom type af risiko, kultur og medlemsstaternes tilgang; 15. mener, at et fleksibelt marked for forsikring mod naturkatastrofer vil gøre det muligt for virksomhederne at tilpasse deres produkter til forskellige forhold, og mener at ikkeobligatoriske rammer er den bedste måde til at udvikle produkter, der passer til de naturkatastrofemæssige risici, der består i et givet geografisk område; 16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes parlamenter. PR\1004211.doc 5/5 PE519.700v01-00