EngelsborgNyt. Herefter fortsætte optoget over i Akaciehuset og Pilehuset, hvor hele indskolingen også fik set og hørt luciabrudene.

Relaterede dokumenter
EngelsborgNyt. De gamle børnehaveklassebørn synger velkomstsang til de nye. Første skoledag: Ib og Hanne byder de nye børn velkommen

EngelsborgNyt LUCIAPIGERNE 12. DEC 2014 PÅ TRAPPEN I UDSKOLINGEN PIGERNE PÅ TRAPPEN I UDSKOLIN- GEN PÅ GANGEN I UDSKOLINGEN PÅ TRAPPEN I PILEHUSET

EngelsborgNyt. Translokation 2011

EngelsborgNyt. 7. årgang. Restaurationsprojekt i smukt sommervejr. 8.s på Høvelte Kaserne. Storforældremøde i Engelsborghallen

KONTAKTEN Øster Snede Skole

Nyhedsbrev. Gårslev Skole. Skoleåret Udgave: April 2017

Der var rigtig mange flotte udklædninger og børnene morede sig specielt over de voksnes udklædning.

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Nyhedsbrev for. Nyhedsbrev

Ugen der gik Uge 24 Nyt ansigt på Hellum FRI fra 1. august

KONTAKT 12/13 nr.9. Indhold: M A J

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Karneval i Aalborg Øst

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Skolebussernes holdeplads

Årgang 18 - Nr. 1 - December 2011

Arrild Privatskole. Nyhedsbrev 51/2018. Nyt fra Børnehuset:

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Lyngholmskolen et godt tilbud til dit barn

Skolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni

Nyhedsbrev fra Seden Skole. Julen 2017

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

NYT. December Hermed ønsket om en rigtig god jul og et godt nytår! Pas på med fyrværkeriet! Med venlig hilsen Kim Sørensen

Skolelederens beretning For få minutter ankom jeg med toget fra KBH. En skøn uge med 40 herlige unge mennesker.

NYT HERSKINDSKOLEN & NORDLYSET. Nytårsaften uden fyrværkeri?

Vallekilde-Hørve Friskole.

Du er klog som en bog, Sofie!

Du er klog som en bog, Sofie!

Den Internationale lærernes dag

En måned med gang i den

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

NYT. Herskindskolen og Nordlyset. Valg til Fællesbestyrelsen

Første rigtige skoleuge for hele indskolingen er gået, og vi synes, vi er kommet godt fra start:-)

Sammen om en bedre skole

Rengøring: Uge 47: bh.kl: Agnes Kl: Søren 3.kl: Nickolas Uge 48: bh.kl: Andreas Kl: Tilde 3.kl: Selma.

2 Velkommen til skoleåret !

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Nyhedsbrev uge

En lille forældrefolder, der gerne må læses MANGE gange

Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN

Nyhedsbrev. uge

Transskription af interview Jette

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge Grundlovsdag 5. juni!

Vibeke skriver. Vibeke Gaden

NYT Herskindskolen Maj 2011

INFORMATIONSFOLDER INDSKOLINGEN PÅ NØRRE NISSUM SKOLE.

Vallekilde-Hørve Friskole.

Undervisningsmiljøvurdering Bedsted Friskole Februar 2017

Sebastian og Skytsånden

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

Lynge skolebestyrelse - Årsberetning mandag d Velkommen!

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Ny skolegård efter påskeferien.

Vallekilde-Hørve Friskole.

God sommer til alle på Bakkelandet

Hellerup Skoles Traditionsmappe

Maj står for døren. Og det betyder,

TORSDAGS-NYT HVINNINGDALSKOLEN HØRINGSSVAR VEDR. BUDGET august Jeg medsender her skolebestyrelsens høringssvar til politikerne:

Dus Mellervang. Årets Karneval i Aalborg Øst

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret

mandag d. 19.marts kl , hvor vi vil have en kop kaffe på kanden. Vi håber, at mange af jer har tid og lyst til at kigge forbi.

Nyhedsbrev november december Kære forældre.

TUMLINGELEG for børn fra 1-3 år. Onsdag kl. 16:30 17:25 Starter i uge 37, d. 9. september

Musikskolen. frivillige undervisningstilbud. Sæson Tilmelding senest 1. juni. af 9

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

KONTAKT ELEKTRONISK SKOLEBLAD FOR HØJMARKSKOLEN 2008/09 NR. 8

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

ARRILD NYT. Infobrevet. No kvartal Husk løbende at tjekke arrild.infoland.dk for seneste nyt

VESTNYT

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Indholdsfortegnelse. 0. og 1. klasse har lavet selvportrætter

Henrik Weinkouff Skoleleder

Årsberetning for Morten Børup Skolen lokalområdets ambitiøse folkeskole. Skoleåret

/

Indskoling og SFO. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y og SFO

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Nyhedsbrev. Nyhedsbrev for

Selvevaluering skoleåret 2015/16: Selvevalueringen er foretaget i juni 2016 Vision

Velkommen til den elektroniske udgave af Kildeskolenyt!

Brevduen. Kære forældre. December Skolen på Duevej. Dekorerede døre er en del af traditionen på skolen

Velkommen tilbage! Der er meget at fortælle om i dette nummer af. Kildeskolenyt!

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Nyt fra skolelederen Kære forældre og andre læsere af vores nyhedsbrev!

Nyttige telefonnumre.

Skoleåret September

JULEBREV Kære Forældre.

Min bog om Baunegård 1

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Bilag 2: Interviewguide

100 års fødselsdagen. Så er det efterhånden et stykke tid siden, skolen fejrede sin 100 års fødselsdag.

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Nyhedsbrev Elev Skole juni 2015

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Velkommen tilbage efter en forhåbentlig god juleferie

UGEBREVET. Glemt tøj fjernes efter vinterferien! Tjek om du har noget liggende. Vi sender det til velgørenhed lige efter vinterferien.

SFOen på Højvangskolen

Velkommen til Sfo Hulen.

Transkript:

EngelsborgNyt Luciaoptog på Engelsborgskolen Traditionen tro blev der i december måned gået Lucia på Engelsborgskolen. 5. klasserne havde øvet sig godt på traditionen og leverede et rigtig flot Luciaoptog. Herefter fortsætte optoget over i Akaciehuset og Pilehuset, hvor hele indskolingen også fik set og hørt luciabrudene. Indskolingsbørnene var forventningsfulde og spændte på at se Luciabrudene Der skal store forberedelser til Luciaoptoget startede på mellemtrinnet, for derefter at fortsætte i indskolingen. Børnene var meget forventningsfulde og spændte på det, de skulle se. Der var også en stor spænding, der skulle udløses for alle de børn, som gik Lucia. Luciaoptoget er en traditionsbegivenhed og startede i mellemtrinsbygningen, hvor der både blev gået oppe og nede. Optoget på mellemtrinnet var flot og alle Luciabruden gjorde det fantastisk. - store som små - nød den flotte sang Luciaoptoget er en af de traditioner, som vi gerne vil værne rigtig meget om her på Engelsborgskolen. Stor tak til alle Luciabørn og også en stor tak til Maibrit, Heidi og Merete som havde øvet med børnene og fik optoget til fungere super godt.

Engelsborgskolen Engelsborgvej 66 2800 Kgs Lyngby Skolens kontor 45284000 Skolens fax 45284025 E-mail: engelsborg@ltk.dk www.en-ltk.dk Skolens ledelse og administration Morten B. Andersen Skoleleder Hanne Vagnø Pedersen Souschef Søren Jespersen Afdelingsleder Lene Hjort Madsen Kontorleder Katja Lynge Skolesekretær Annikki West SFO leder Vibeke Heckmann SFO souschef Akaciehuset Peter Tofteberg SFO Søvighus I Gitte Dollerup SFO Hyldebo Ulla Borde Pilehuset Vibeke Heckmann Fritidsklub Baune Birte Brøns Sundhedsplejen: Gunhild Høeg Åse Birk Mortensen Talepædagog Dagmar Maria Thomsen Skolepsyk. Camilla Brørup Dyssegaard Skolevejleder Bente Bech Leder Leder Leder Leder Leder Indholdsfortegnelse Side 1 Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 7 Side 8 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Luciaoptog Personer Indholdholdsfortegnelse Endnu et år rinder ud Cirkus Nissejov Snemanden Læringsmiljøuge Et godt begavet barn Et godt begavet barn Klokken slår... Legepatruljer Juledigt Skolebestyrelsen ønsker godt Godt Nytår Skal jerntæppet gå ned... Læringsmiljøuge i 2. kl. Vi gentager succesen Fyrre år på Engelsbår! Fyrre år på Engelsbår! Juleafslutning Billeder fra juleafslutning Frirummet Feriekalender for skoleåret 2010 / 2011 Feriekalender for skoleåret 2011 / 2012 Skolebestyrelsen: Mette Nissen Morten Sadolin Phillipe Motet Jessen Jan Frank Nielsen Julie Kock Clausen Anders Duedahl-Olesen Peyman Luo Hanne Wiegandt Karen Marie Aggerbeck Amanda Stendal Dehli Filippa H. Schwartz Formand Næstformand Forældrevalgt Forældrevalgt Forældrevalgt Forældrevalgt Forældrevalgt Lærerrepræsentant Lærerrepræsentant Elevrepræsentant Elevrepræsentant E-mail: skolebestyrelse@gmail.com Redaktion/layout Morten Bøgelund Andersen Tryk: Engelsborgskolen Oplag: Elektronisk skolebald Indlæg til EngelsborgNyt: Bedes sendes til : moa@ltk.dk 2

Endnu et år rinder ud Af Morten Bøgelund Andersen Julen betyder hygge, tid til familien og efter julen betyder det også et farvel til det gamle år og velkommen til det nye. For mig betyder årsskiftet også en mulighed for og en anledning til at reflektere lidt over året, der er gået. Endnu engang - traditionen tro fristes man til at sige - har det været et forrygende travlt år på Engelsborgskolen. Mange nye ansigter Det har været endnu et år, hvor vi har indskrevet forrygende mange nye elever på skolen. Dels sagde vi i sommer farvel til 70 unge og flyvefærdige 9. klasses elever og velkommen til 100 nye og forventningsfulde børnehaveklassebørn. Det er vemodigt at sige farvel og glædeligt at byde velkommen. De 70 afgangselever var fordelt på 3 klasser, mens de 100 nye børnehaveklassebørn er fordelt på 4 klasser. Dermed har vi fået en klasse mere på skolen, således at Engelsborgskolen nu har 37 klasser. Udover sommerens stigning i børnetallet, har vi indskrevet en del nye elever fordelt på skolens øvrige klasser. Det er dejligt, at vi oplever den store efterspørgsel, men det stiller samtidig store krav til børn, medarbejdere og forældre i forhold til at byde nye børn og forældre velkommen. Jeg vil i den anledning gerne sige tak for den fine måde alle tager imod nye børn og forældre på og samtidig endnu engang byde velkommen til de nye på vores skole. Legepatruljer 2010 blev også året, hvor vi for første gang stiftede bekendtskab med Legepatruljerne. I korte træk handler Legepatruljerne om, at de store elever uddannes til at konflikthåndtere på lavt niveau og samtidig sætte lege i gang blandt skolens yngste elever. Jeg vil gerne takke alle legepatruljer for en fantastisk indsats i 2010 og samtidig sige tak til Liselotte, som er kontaktlærer Førstehjælp Som noget nyt tilbyder vi også førstehjælp på skoleskemaet i dette skoleår. Tina er blevet uddannet førstehjælpsinstruktør, og vi har valgt at placere undervisningen på 3. årgang, 5. årgang og 7. årgang. Undervisningen er tilpasset aldersniveauet og er blevet rigtig godt modtaget. Forrige år gennemgik alle lærere også et førstehjælpskursus. Vi håber naturligvis, at vi ikke får lejlighed til at bruge det vi har lært, men uheldet kan jo være ude. Læringsmiljøet i fokus I dette skoleår har vi sat yderligere fokus på Læringsmiljøet. I uge 46 afholdt vi en stor fællesuge, hvor fokus var rettet mod det fysiske, det psykiske og det æstetiske læringsmiljø. Læringsmiljøet - eller arbejdsmiljøet om man vil - er afgørende for den faglige læring og den sociale trivsel. På Engelsborgskolen tror vi på, at faglighed og trivsel går hånd i hånd - det ene er den andens forudsætning. Der blev arbejdet hårdt i løbet af ugen af såvel voksne som børn. Det er en fornøjelse at høre alle de gode historier fra ugen og samtidig komme rundt på skolen og se de fysiske forbedringer af læringsmiljøet. Det kommende år I året der kommer venter der ligeledes mange spændende og udfordrende oplevelser. Jeg glæder mig til - sammen med resten af personalet - at tage fat på det kommende år. Samtidig venter der også skolen og skolebestyrelsen store udfordringer. Det kommunale budget indeholder en del besparelser og effektiviseringer på skoleområdet. Nogle er allerede implementeret, men der venter stadig et stykke arbejde for at realisere budgettet og skabe balance i kommunens økonomi. Rigtig god jul og godt nytår På Engelsborgskolens vegne vil jeg ønske alle en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår. 3

Cirkus Nissesjov På Engelsborgskolen har vi en rigtig god tradition med Cirkus Nissesjov i december måned. Julemanden lagde vejen forbi Den flotteste snemand Martin og Gustav fra 1. A har lavet en fantastisk flot snemand. Der er lagt mange timers arbejde i snemanden Nissen Nis er fuld af ballade og sjov og samtidig driller han nissepigen Nisseline. Julegrisen Anton Antonius er også med i cirkusforestillingen og plejer også at være gris for lidt julesjov og juleballade. Juleforestillingen rummer også akrobatik på højt niveau Julestemningen kommer altid helt i top, når man har været til Cirkus Nissesjov. Engelsborghallen er fyldt med forventningsfulde børn. Snemanden har også fået tøj Man kommer jo helt i julestemning! 4

Læringsmiljøuge I uge 46 summede skolens aktivitet. Årets fællesuge stod i læringsmiljøets tegn og der blev arbejdet med trivsel, klasserumsindretning og fælles lokaler. Inden selv ugen løb af stablen havde alle lærere været på kursus i klasserumsledelse og læringsmiljøer. Samtidig sker indsatsen omkring læringsmiljøet som en del af LyngbyTaarbæk kommunes samlede indsats omkring SAL-projektet. I indskolingen var der stor fokus på den sociale trivsel. Der blev blandt andet lavet rollespil, arbejdet med klasserumsindretningen og talt om trivsel på børneniveau. Faglige input til udsmykningen Trivselslege i gården SAL har tidligere været omtalt her i EngelsborgNyt og står for Systemisk Analyse af Læringsmiljøer. På mellemtrinnet blev der arbejdet med forskellige cases, som alle tog udgangspunkt i sociale trivsel. Derudover gennemgik hele mellemtrinsbygningen en forvandling i forhold til klasserumsindretning og fællesområder. I udskolingen blev der arbejdet i værkstedet med faglige udgangspunkter for en udsmykning af hele udskolingen. Klasser, gangarealer og fælleslokaler er blevet fantastisk flotte og eleverne indviede selv den nye udskoling. Den nye indskoling blev indviet af elevrådets formand og næstformand Vi har fået mange positive tilbagemeldinger omkring ugen fra både børn og forældre. Mellemtrinnet samlet til morgensang Det var en rigtig god uge. 5

Et godt begavet barn i folkeskolen - en gave eller en forbandelse?. Jeg er far til en pige her på skolen, som har fået en diagnose. Min datter er det, man kalder særligt begavet; dvs. hun har en IQ, som ligger over 130. Det giver os nogle udfordringer i hverdagen. Et luksusproblem vil mange mene. For udenforstående kan det også virke som om, at hverdagen er noget nemmere. Vi skal ikke bruge en halv time hver dag på at læse med hende. Vi skal ikke bruge tid hver dag på at lære hende at hvad rent faktisk staves med h, og vi skal heller ikke bruge tid på at lære hende at 8*8 giver 64. I stedet skal vi bruge mindst 30 minutter på at argumentere med hende om, hvorfor man skal sætte sig ned og stave ord, som hun kan stave baglæns. Den argumentation, vi fører, er ikke blot jeg vil ikke du skal. Det er den argumentation, man skal høre fra en teenager eller ung pige. Ikke argumentation fra en 9-årig. Vi skal argumentere for det fornuftige i, at hun igen skriver diktat, og at hun igen skal skrive 5x5 regnestykker alle sammen opgaver, som hun har kunnet løse de sidste 4 år. For næsten uanset hvor begavet man er, vil man på et eller andet tidspunkt ramme loftet for, hvad man kan huske / lære ved blot at være tilstede i klassen. Hvis man så gennem mange år ikke har lært at fordybe sig i et stof, kommer man trods begavelsen voldsomt bagud og mister evnen til at tilegne sig viden. En færdighed som stort set alle børn i folkeskolen lærer. I stedet for at udnytte det potentiale, som hun er født med, og i stedet for stort set at kunne vælge den uddannelse, hun måtte ønske, så ender hun med ikke at kunne gennemføre en simpel uddannelse. Det er ikke fordi, vi har ambitioner om, at hun skal have en boglig uddannelse. Hvis hun ønsker at blive maler, så vil vi bakke op om det, såfremt hun vælger det af lyst. Min datter kan, hvis hun formår at udnytte sine evner, vælge en hvilken som helst teoretisk uddannelse, hun måtte have lyst til. Den gave skylder vi hende som forældre at værne om. Hvis man taler med forældre, som ikke kender til problematikken, skal man næsten altid undskylde Min datter er meget intelligent til gengæld er hun ikke så god til. Men hvorfor skal vi undskylde, at hun er klog? Hun er jo ikke et bedre menneske, men hun er fra naturens side udstyret med en hjernekapacitet, som kun de færreste af os forstår omfanget af. Jeg kan godt forstå hende. Overvej hvordan du ville have det, hvis du dagligt på jobbet blev sat til at lave arbejde, der lå langt under din jobbeskrivelse. Hvis tandlægen blev sat til at fylde vandglas til patienterne, eller tømreren blev sat til at bære materialer ind. Min datter oplever, at de krav, der stilles til hende, ligger langt under hendes evner. Følgerne af det er en følelse af ligegyldighed og manglende interesse. Man kan mene, at det ikke er vigtigt, når hun nu kan stave og regne. Men det er ekstremt vigtigt, at hun lærer at sætte sig ned og fordybe sig i et stof. Hvis hun ikke får disse basale færdigheder, vil hun ikke være i stand til at læse videre på f.eks. gymnasiet Hvis hun var rigtigt god til at spille guitar, ville man møde anerkendende nik, og hun ville sikkert blive inviteret med i et band. Hun ville også blive vældigt populær til fester, hvor de guitarspillende elever typisk bliver festens midtpunkt. Skolen ville måske endda afholde koncerter, hvor man ville hylde disse talentfulde musikere. Hvorfor skal jeg så undskylde, at mit barn er klogt? Naturen udstyrer os med forskellige egenskaber. Nogle børn kan spille fodbold, nogle kan synge, og nogle har en skarp hjerne. Som min datters lærer sagde til hende Det er cool at være klog. Tak for det! Jeg vil tillade mig at ændre en smule på dette og sige: Det er også cool at være klog. 6

(fortsat fra forrige side ) For uanset hvor glade og sjove disse børn kan virke, så kan de ikke undgå at føle sig anderledes. Og selvom denne anderledeshed går i den rigtige retning, så er der ikke ikke ret mange børn, der bryder sig om at skille sig ud. Det skærer i mit hjerte, når min datter grædende siger jeg ville ønske, jeg var helt almindelig, hvorfor kan jeg ikke være som alle de andre så ville det hele være så nemt osv. Det er hårdt at skulle forholde sig til, at hun går og tumler med den slags tanker. Heldigvis går min datter nu her på Engelsborgskolen, hvor hendes lærere med hjælp fra en meget engageret skoleleder tager den udfordring op, som det er for skolen at have den type børn. Og det er ikke kun et enkelt barn, man bruger ressourcer på. Statistisk set er der på skolen et sted mellem 20 og 40 elever, der har det som min datter. Derfor giver det god mening, at skolen også hjælper disse børn til en bedre hverdag de har lige så meget brug for hjælp som børnene i den anden ende af skalaen. Forhåbentlig opbygger skolen i de kommende år erfaring og ekspertise på dette felt, således at Engelsborgskolen vil blive skolen, man søger i Lyngby, hvis man har et særligt begavet barn. Når skolen tager fat i disse børn og gør det accepteret at være anderledes, så hjælper man dem til en hverdag, hvor de ikke længere skal dukke sig og underyde for ikke at skille sig ud. Når børnene oplever at blive mødt og udfordret på deres niveau, vil deres sociale problemer, f.eks. følelsen af at være anderledes, blive mindre betydningsfuld for dem, og de vil blive gladere og mere velfungerende børn. Så når I støder på børn i forskellige klasser, hvor de ikke aldersmæssigt passer ind, så er det muligvis, fordi Engelsborgskolen har besluttet at hjælpe disse børn ved at give dem passende udfordringer. Jeg håber, at forældre og klassekammerater tager godt imod dem, så vi alle kan få glæde af den rummelige folkeskole. Svaret på det indledende spørgsmål er, at det trods udfordringerne er en gave at have et højt begavet barn. Efterhånden som vi bliver klogere på, hvordan vi bl.a. sammen med skolen kan udfordre hende, bliver de frustrationer, vi har haft, heldigvis vendt til noget positivt. Jeg håber, at andre forældre i samme situation kan bruge dette indlæg. Vil du vide mere om særligt begavede børn, findes der adskillige hjemmesider om dette. Et godt sted at starte er f.eks. på foreningen Gifted Childrens hjemmeside - > www.giftedchildren.dk. Klokken slår tiden går, - især om morgenen Af Mette Nissen, Skolebestyrelsesformand Når skoleklokken ringer, er det ikke nok at have foden inden for i skolegården. Foden skal være helt inde i klasseværelset og på plads ved bordet, for undervisningen begynder, når skoleklokken ringer. Da lærerværelset flyttede fra 1. sal i udskolingsbygningen til 2. sal H-bygningen øjnede min yngste søn straks muligheden for at sove 2 minutter længere, fordi det tog læreren længere tid at komme ud i klasserne fra det nye lærerværelse. Sådan er virkeligheden dog ikke. Læreren er i klassen fra kl. 7.50, så undervisningen kan begynde, når klokken ringer kl. 8.00 og alle er på deres plads. Alle har oplevet, at vækkeuret svigter eller ALT bare går galt mandag morgen, men det er forhåbentlig undtagelsen frem for reglen. Udover at det forstyrrer, når nogen kommer for sent, er det også ofte ubehageligt for det barn, der kommer for sent. Derfor en opfordring til, at mødetiderne holder både om morgenen, men også når det ringer ind fra frikvarter. 7

Legepatruljen Af Liselotte Bendixen, ansvarlig for Legepatruljen Legepatruljen er en trivselsordning, vi har på skolen, hvor en gruppe på 8 elever fra de ældre klasser i 12-frikvarteret går i Indskolingsgården og igangsætter lege for de indskolingselever, der har lyst. Udover de daglige vagter i 12-frikvarteret har Legepatruljen også deltaget i et par legedage for Indskolingen. Når det regner kraftigt eller der er sne/islag i gården, er der ikke Legepatrulje, da disse forhold ikke giver mulighed for de sociale lege Legepatruljen tilbyder. Vi har nu haft ordningen på skolen næsten et år, og vi har afsluttet 1.årgang af Legepatruljen. Vi har været meget glade for, at der i 7./8. klasserne har været elever, der har haft lyst til at engagere sig i de mindres trivsel i frikvartererne. Som belønning for indsatsen har Legepatruljen fået en Tivolitur og biografbilletter. Som opstart på projektet fik Legepatruljen et 1-dagskursus arrangeret af Legepatruljen.dk, hvor de sammen med elever fra 8 andre skoler på Sjælland lærte en række lege, hvordan man sætter lege i gang og fik udleveret t-shirts, jakker og legetøj til projektet. Kurset blev afholdt i Engelsborgskolens Multihal. De Legepatruljen blev præsenteret for Indskolingen, kom Lyngby-Taarbæks Kommunes nyvalgte borgmester ud for at støtte projektet. Juledigt Nedenstående juledigt blev læst højt af Morten til juleafslutningen i Christianskirken for mellemtrinnet og udskolingen. Digtet minder os om hvad julen handler om. Den gamle jul Den gamle jul, den glade Jul, den danske jul er inde. Snart skal dens klokker kime trygt, og julelys skal skinne. Og spændt på gaverne, de får skal børn om træet trave. Men det er den, der giver bort, der får den bedste gave. Og du forstår på en gang klart, mens der om træet vandres, at juleglæden kun er din, hvis den også er andres. Nu nynnes gamle toner frem, og øjne bliver milde. For julen dvæler helst hos den, hvis sjæl kan blive stille. Lad gaver deles ud med sang, lad lys på granen tindre. Men julen kommer kun til den, der har den i sit indre. Efter jul vil vi uddanne 2.årgang af Legepatruljen. Vi har i december i Legepatruljegruppen evalueret projektet og lavet en række retningslinier ud fra, hvad der virkede godt, og hvad der kan forbedres. Jeg glæder mig til at skulle arbejde med en ny gruppe af store elever fra 6./7. klasse, som vi er ved at finde. 8

Skolebestyrelsen ønsker Godt Nytår Af Mette Nissen, skolebestyrelsesformand I 2010 har Engelsborgskolen hverken kunnet fejre 100 års fødselsdag eller indsamlet et meget stort beløb til Unicef. Det betyder dog ikke, at 2010 har været et indholdsløst år for Engelsborgskolen. I foråret så legepatruljerne dagens lys og blev officielt indviet med deltagelse af borgmesteren. En række elever fra 7. kl. er blevet uddannet til legepatruljer, der skal være med til at sikre, at eleverne i indskolingen får nogle gode frikvarterer med mange aktiviteter, og ikke mindst, at ingen står alene tilbage i frikvartererne uden at have nogen at lege med. Skolebestyrelsen er meget glad for, at de store elever har taget opgaven og ansvaret på sig, og er sikre på, at jeres indsats i høj grad er med til at fremme trivslen på skolen. Den påsatte brand på Pilehuset har bestemt sat sit spor på det forgangne år. Det var en voldsom oplevelse, men skolens ledelse, lærere og skolepædagoger ydede en fantastisk indsat i forhold til at informere alle berørte klasser og få etableret alternative klasseværelser. Efter sommerferien var alle igen tilbage i de vante omgivelser, men desværre er akustikken endnu ikke helt på plads. Det arbejdes der videre på i den kommende tid. Fra skoleåret 2010/2011 bliver 3.kl., 5.kl. og 7. kl. fremover undervist i førstehjælp. Undervisningen er tilpasset de enkelte klassetrin. Også dette initiativ er med til at gøre Engelsborgskolen til en god og tryg skole for alle. I samarbejde med Engelsborghallen, Lyngby Volleyklub, Fritids- og ungdomsklubben Baune er der indrettet en udendørs beach volleybane på Grønningen. Banen er etableret ved hjælp af sponsorer på lige fod med sponsorlegepladsen på skolen. En ny skolebestyrelse tiltrådte i sommers efter kampvalg. Den afgåede skolebestyrelse var så letsindig at indgå et væddemål med vores skoleleder om, hvorvidt der blev kampvalg eller ej. Som bekendt tabte skolebestyrelsen med den konsekvens, at skolebestyrelsen skulle stå for middagen til det sidste skolebestyrelsesmøde. Her blev der sat et fint punktum for mange års engageret arbejde i skolebestyrelsen. Så en stor tak til den afgåede skolebestyrelse, de medlemmer der fortsætter og ikke mindst velkommen til de nye medlemmer af skolebestyrelsen. Vi har i skolebestyrelsen brugt den første halvdel af skoleåret til forventningsafstemning i forhold til skolebestyrelsesarbejdet, introduktion til arbejdet, information om økonomi m.m. og har nedsat arbejdsgrupper, bl.a. omkring trafiksikkerhed omkring skolen. Flere har deltaget i et projekt i kommunen omkring fremtidens folkeskole. Elevrådets repræsentanter i skolebestyrelsen er aktive og kommer med mange gode ideer og inputs også stor tak for jeres engagement. Efteråret har sædvanligvis været præget af de kommunale budgetforhandlinger. Skolebestyrelsen er høringsberettiget og har afgivet høringssvar omkring de påtænkte besparelser, både på skole og SFO-området. Høringssvar kan findes på skolens hjemmeside. Det kommunale budgetforlig betød også besparelser på skoleområdet, og der er udmeldt besparelser på bl.a. ledelse og svømmeundervisning i 4. kl. ophører. Det er klart en udfordring for skolebestyrelsen, at økonomien ikke tillader alle de tiltag, vi gerne vil sætte i værk. Men ud fra de givne rammer, har vi stadig en fantastik skole, med engageret ledelse, personale og elever, der er med til at sætte Engelsborgskolen på både det kommunale og det landsdækkende verdenskort. Skolebestyrelsen vil gerne ønske alle et godt nytår og sige tak for indsatsen i 2010. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet i 2011, hvor vi d. 22. marts ser frem til at møde rigtig mange forældre til storforældremøde med oplæg af hjerneforsker Ann-E. Knudsen. 9

Skal jerntæppet genopstå ved Engelsborgskolen? Af Jan Frank Nielsen, skolebestyrelsesmedlem Skolen har orienteret alle forældre, elever og ansatte om de to elev-påkørsler, der har været i den seneste tid. Skolebestyrelsen ville gerne gøre sit til at forebygge flest mulige uheld, men vi kan ikke gøre det alene. Alle forældre, elever og ansatte har en rolle. Var det idé at diskutere egen indsats på forældremøder? Kan vi få flere til at benytte den fine tunnel?, Kan vi få bilerne til at køre langsommere? Kan vi gøre oversigtsforholdene bedre? Kan vi få mindre? Skolebestyrelsen har haft drøftelser om trafikforholdene og vil genoptage drøftelsen med kommunen midt i januar. Her vil vi sætte fokus på mulig forbedring af fysiske forhold omkring trafik på Engelsborgvej. Forslag fra skolebestyrelsen: Vær det gode eksempel: Når man følger sit barn til eller fra skole/sfo - Når man som gymnastiklærer på banerne opdaget at man har glemt noget på lærerværelset Når man skal til badminton i hallen. Jeg har forfulgt en idé fra skolebestyrelsen om at stå vagt om morgenen. Jeg har også spurgt en mor, der med sit børneklassebarn i hånden netop havde krydset vejvanen. Forklaringen var den ventede: Det gør jeg normalt ikke, men i dag var vi kommet lidt sent ud af døren, så det var en mulighed for at komme til tiden, undskyld, vi gør det ikke igen. Jeg tror ikke på ideen om at lade voksne stå vagt ved skolen hver skoledag fra 07:45 til klokken 17:15. Vi ved det jo godt det der skal til er en holdningsændring gerne kombineret med teknisk hjælp. Enhver med noget på hjertet om trafik er meget velkomne til at sende gode forslag til skolebestyrelsen. Lavt trådhegn midt på vejen mellem Baune og Skolens Indgang Bedre skiltning af tunnel Slisker i tunnel Fartnedsættelse, rumleriller, bemaling af kørebanen Andre parkeringsmuligheder Vi vil gøre en indsats for at fortsætte den gode dialog, der resulterede i den længe ventede gang-tunnel. Tekniske forbedringer gør det ikke alene. Det er et stort ønske fra skolebestyrelsen at voksne og børn står sammen om det oplagte: Brug tunnelen. Slut med at krydse fra Baune-siden til Engelsborgskolens eller omvendt - direkte over kørebanen. 10

Læringsmiljæuge Af Ditte Vangsgaard Med høfligheds barometer, som blev gjort op hver dag. 2. klasserne havde en dejlig og anderledes uge i Læringsmiljøugen (uge 46). Vi havde valgt at sætte samarbejde og trivsel i højsædet. Trin for trin hjalp os med at sætte ansigtsudtryk på stemninger som glæde, vrede m.m. Børnene følte sig forkælede og nød de mange forskellige aktiviteter. Der var Drømmerejser med musik og ord som inspiration. Massage med pensler og tørklæder. Samarbejdsøvelser, hvor forskellige opgaver skulle løses bag en skærm, imens makkeren forklarede hvordan. Og vi havde fokus på at være høflige overfor hinanden. Og vi fik også bygget nye reoler. De skal bruges til at inddele klassen i mindre arbejdszoner. 11

Fra en lille sluttet kreds - til et storforældremøde Ifølge Folkeskoleloven skal enhver skole afholde et årligt kontaktforældremøde på skolen. Igennem en del år har dette årlige kontaktforældremøde haft svære kår på skolen. Ved det sidste traditionelle kontaktforældremøde, deltog 11 forældre - ikke prangende for en skole med et forældrepotentiale på ca. 2000 forældre. Derfor besluttede vi sidste år at ændre konceptet. Vi inviterede alle forældre til foredrag med læringsstilseksperten Svend-Erik Schmidt. Under overskriften Sådan hjælper du dit barn, guidede Svend-Erik os igennem en rigtig god aften, hvor 400 interesserede forældre lyttede. Nu gentager vi succesen med et storforældremøde. Denne gang har vi hyret hjerneforsker, lektor, konsulent og foredragsholder Ann-E. Knudsen. Ann har skrevet en del bøger, blandt andet Seje drenge og superseje piger, Pæne piger og dumme drenge og Hallo, er der hul igennem. Foredraget med Svend-Erik Schmidt tog udgangspunkt i, hvordan man som forældre understøtter sit barns lektielæsning. Foredraget med Ann-E. Knudsen tager afsæt i, hvordan man som forældre kan forstå og understøtte sit barns generelle udvikling. Foredraget er for alle forældre og rammer bredt - uanset om man har små eller store børn. Vi vender tilbage med mere information, men reservér allerede nu Tirsdag den 22. marts 2011 Kl. 19.00 21.00 Mere information og tilmelding følger på ForældreIntra. 12

Fyrre år på Engelsbår! Af Dorrit Haraldsen Du står en dag ved den store port, der fører dig ind til skolen - sådan starter skolens kantate. Ja, dér stod jeg som nybagt lærer en augustdag for 40 år siden. Fyrre år! Hvad! Min mor er ikke engang 40! har reaktionen været fra nogle af de elever, der det sidste år har spurgt mig, hvor længe jeg havde været på skolen. Og de opspilede øjne har været lettere vantro og undrende: fyrre år, mand! Hvo d n ka man? Hvad var det for en skole, der mødte mig hin augustdag? Jeg trådte ind ad døren på lærerværelset ovre i det, der nu er fællesrummet i stuen i udskolingen. Rummet var holdt i charmerende pangfarver i bæbrunt, olivengrønt og beige med lidt gråt og karrygult. Dér inden for døren stod en af de mandlige overlærere lænet op mod reolen og modtog med salutten: Der har vi et af de nye lamseben! Så var det skoleår skudt i gang. Et skoleår med alle de fag, som de ældre lærere havde valgt fra: alle musik-, gymnastik- og formningstimer, som det hed dengang. Hvad man havde som linjefag, var fuldstændig lige meget! Man var Des med de fleste ældre lærere og i hvert fald med inspektøren, som i øvrigt var en kvinde, men lige så godt ku have været en mand. Vi unge lærere var bange for hende. Hun var en fyldig og myndig kvinde, der pulsede løs på sine store cigarer. Hun skulle senere vise sig at være hyggelig nok, men det var bestemt ikke det første indtryk. Derudover var der et pænt stort kontingent af midaldrende, mandlige lærere, der havde skolen i deres hule hånd. Eller måske flade hånd! I hvert fald røg der ikke sjældent en lussing gennem luften i retning mod en barnekind, selv om det var blevet forbudt at anvende fysisk afstraffelse. Det var en skole, der stadig havde mange af klasserne fyldt med de gamle pulte, hvor eleverne ved timens begyndelse satte sig med foldede hænder og ventede på læreren, der stod stram i døren og tog imod elevernes nejen og bukken efter frikvarteret. Den tekniske udvikling var nået til kridt og tavle, spolebåndoptager og den hånddrevne sprit-duplikator, et uberegneligt monstrum, der skulle fodres med stencils. Ind imellem lækkede spritten af uransaglige grunde, og man stod med spritten løbende ned ad armene eller endnu værre: ud over den håndskrevne stencil. Maskinen var det vigtigste hjælpemiddel i min undervisning. Med 10 sangtimer om ugen skulle der produceres et hav af sange! Den kunne dog ikke hjælpe meget i de 8 gymnastiktimer, jeg også skulle klare ugentligt. 13

(...fortsat fra forrige side) Jeg hadede det af et godt hjerte den første tid. Ikke i min vildeste fantasi havde jeg forestillet mig, at jeg skulle blive! Hvo d n ku jeg så? Ja-a, der var jo børnene. Laila Eigtved, en af skolens dygtige dansklærere, som jeg senere skulle sætte meget stor pris på, var på årskursus. Hendes 4.klasse havde jeg i dansk. De var rednings-planken i starten. Søde og videbegærlige og fulde af krudt. Efterhånden opdagede jeg jo også, at der var søde og hjælpsomme kolleger. Og det blev muligt at få timer i ét af mine linjefag: specialundervisning. Og der blev ved med at komme andre søde og videbegærlige elever. Juleafslutning i Christianskirken Traditionen tro har vi på sidste skoledag inden jul været i kirken til den årlige juleafslutning. Det er en meget stor fornøjelse at være en del af juleafslutningen. Skolens 850 børn går til juleafslutning i tre hold - indskoling, mellemtrin og udskoling. I alle tre afdelinger har vi faste traditioner - eksempelvis krybbespil, luciaoptog, ønsker for fremtiden som der tændes lys for, juleevangeliet, der læses op af elever og fremragende musikalske indslag. I år var udskolingens afslutning krydret med en julerap af Frederik fra 8.c, som gjorde det fantastisk. Mænd og kvinder giver deres lærdom, år for år til Danmarks unge slægt. Jo, der er patos i recitativet i kantaten! Jeg håber selvfølgelig, at jeg fik bibragt de kære poder noget indsigt og viden, men helt mirakuløst skete der jo også det, at jeg selv blev klogere ved det. Det gjorde jo pludselig hverdagen udholdelig, ja ligefrem både interessant, sjov, givende og spændende. Det er det flotte ved lærergerningen, at der i samværet med børnene er mulighed for personlig og faglig vækst for både eleverne og deres lærere. Så kan man godt bruge 40 år på det! Endda på det samme sted. Der blev spillet krybbespil Det er også festligt at se så mange forældre, som troligt tager plads op af sidemurerne for at følge juleafslutningen. Juleafslutningen i Christianskirken er festlig og en god måde at ønske hinanden rigtig god juleferie og et godt nytår. På næste side kan I se en billedkavalkade fra årets juleslutning. 14

Billeder fra juleafslutning Billeder fra juleafslutning 15

Frirummet Mange unge går rundt og har brug for at lette hjertet. Vi er i en tid, hvor der stilles store krav og høje forventninger til de unge. Vi oplever derfor et stigende antal unge, som har ondt i livet og føler sig ensomme. De taler ikke med deres forældre, og vennerne kan ikke råde, lytte og vejlede som en voksen. Vi sidder to lærere tirsdage (kl. 13.35-15.05) og torsdage (kl. 8.00-9.30) i udskolingsbygningen, og vi er parate til at tale med eleverne. Tilbuddet er primært til udskolingselever. 16

Feriekalender for Skoleåret 2010-2011 Sommerferie (Lørdag den 26. juni) Tirsdag den 10. august Efterårsferie Uge 42 Lørdag den 16. oktober Søndag den 24. oktober Juleferie Onsdag den 22. december - Søndag den 2. januar Vinterferie Lørdag den 12. februar - Søndag den 20. februar Påskeferie Lørdag den 16. april - Mandag den 25. april St. Bededag Fredag den 20. maj Kristi Himmelfartsferie Torsdag den 2. juni Søndag den 5. juni Pinseferie Lørdag den 11. juni Mandag den 13. juni Sommerferie Lørdag den 25. juni de nævnte dage inklusive. Hertil kommer de lørdage og søndage, der ikke er omfattet af ovenstående. Lukkedage i SFO: Der holdes lukket i SFO i uge 42, dagen efter Kr. Himmelfart og i dagene mellem jul og nytår. Der afvikles i alt 10 lukkedage i SFO. Børnehaveklasserne møder som noget nyt i skole torsdag den 12. august. 17

Feriekalender for Skoleåret 2011-2012 Skolebestyrelsen har vedtaget feriekalenderen for det kommende skoleår. Sommerferie (Lørdag den 25. juni) fredag den 12. august Efterårsferie Uge 42 Lørdag den 15. oktober Søndag den 23. oktober Juleferie Torsdag den 22. december - Tirsdag den 3. januar Vinterferie Lørdag den 11. februar - Søndag den 19. februar Påskeferie Lørdag den 31. marts - Mandag den 9. april St. Bededag Fredag den 4. maj Kr. Himmelfart Torsdag den 17. maj Søndag den 20. maj Pinseferie Lørdag den 26. maj Mandag den 28. maj Grundlovsdag: Tirsdag d. 5. juni 2012 Sommerferie Lørdag den 30. juni De nævnte dage inklusive. Hertil kommer de lørdage og søndage, der ikke er omfattet af ovenstående. 18