Dansk eksport af byggevarer steg i 2013 De danske byggevareproducenter har fået godt fat i det tyske marked, som i 2013 var det absolut bedste og det voksede i fjerde kvartal med hele 23,7 procent Opgjort i løbende priser blev der i hele 2013 eksporteret danske byggevarer for 40,5 mia. kroner, hvilket er en flot stigning på 3,6 procent i forhold til året før. Til sammenligning endte den samlede danske vareeksport på 626 mia. kroner, hvilket svarer til en stigning på 1,9 procent. De danske producenter af vinduer, trapper og andre byggevarer glæder sig især over udviklingen i byggevareeksporten til Tyskland: Først gik det godt, og til sidst gik det rigtig godt. For hele året steg byggevareeksporten med 16,7 procent, og i årets sidste tre måneder steg eksporten med 23,7 procent i forhold til samme kvartal i 2012. - Smilene kommer frem, når man læser eksportstatistikken for Tyskland. Stigningen har været flot over hele 2013. Kvartalerne har vist en god udvikling, og hvor vi i starten frygtede, at det var en midlertidig tendens, ser det endelige billede nu ganske solidt ud, siger branchedirektør Per Thomas Dahl, Danske Byggematerialer under Dansk Byggeri. Men også andre markeder ser ud til at udvikle sig ganske tilfredsstillende ikke mindst i en tid, hvor der fortsat er afmatning på det danske marked. Således viser eksporten til Storbritannien gode takter. Her steg eksporten med 13,1 procent i 2013. Men her ser billedet ifølge Per Thomas Dahl dog mere usikkert ud. - Vi har ikke samme stabile udvikling, og der ligger nogle store enkeltordrer, som gør, at tallene skal tages med et gran salt, siger Per Thomas Dahl og henviser til fx ståldele som en varegruppe, der fluktuerer meget. - Det er en kendsgerning, at varegrupper fra virksomheder med tilknytning til vindmølleindustrien påvirker tallene fra den ene måned til den næste med ganske store ordremængder. Men vi tror på en gunstig udvikling af markedet i Storbritannien for de mere gængse byggematerialer, understreger Per Thomas Dahl. De sidste store markeder er vores nabolande Sverige og Norge. Her er eksporten faldet en lille smule, nemlig med 2,9 procent. Det er dog stadig på et niveau, der svarer til de bedste år i højkonjunkturen. - Så selvom tendensen er en smule negativ, skal man huske at holde fast i disse store og vigtige markeder. Det er oplagt, at når et marked presses en smule, så skærpes handelsbetingelserne, siger Per Thomas Dahl og slutter: - I den henseende er det vigtigt at være fremme i skoene og rettidigt tage en dialog med sine samhandelspartnere, så et langsigtet samarbejde kan gødes og udvikles til begges fordel. Se tabeller nedenfor: 1
Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Byggeri Figuren nedenfor viser tydeligt, at vi klarer os bedst i de lande, som ligner Danmark mest. Figuren viser samtidig, at der er stort potentiale på markeder som fx Tyskland og Storbritannien, før de når op på Norges niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Byggeri Byggevareeksport i 1.000 kr. 2011 2012 2013 Tyskland 6.866.391 6.619.898 7.727.032 Storbritannien 5.658.381 4.879.615 5.516.815 Sverige 4.785.111 5.051.092 4.802.643 Norge 3.132.161 3.867.183 3.838.404 Frankrig og Monaco 1.715.374 1.636.144 1.729.467 USA 1.539.681 1.742.496 1.407.702 Polen 1.587.315 1.361.481 1.391.123 Nederlandene 1.457.166 1.274.135 1.165.319 Kilde: Danmarks Statistik, Dansk Byggeri 2
Konjunkturnyt for bygge- og anlægssektoren Vores nærmarkeder viser i prognoserne positive takter for 2014 og det mærker vi også både i Dansk Byggeris Internationale afdeling og Danske Byggematerialer, der for første gang kommer med et estimat for den kommende udvikling i den danske byggevareeksport. Med den grove pensel spår vi, at totalmarked kommer til at stige i 2014 med 2,1 procent og lander på 41,4 mia. kroner Tyskland: Væksten skifter endnu et gear opad, da omsætningen forventes at stige med 3,5 procent i år. Både danske byggevirksomheder, installatører og producenter er begyndt at vise interesse for markedet, men der er stadig meget potentiale. Estimat for dansk byggevareeksport: +4 % = 8 mia. kroner Sverige: Efter en opbremsning sidste år er der kommet gang i byggeriet, drevet primært af nye flerfamilieboliger og erhvervsejendomme. Her kan vi klart hente mere omsætning. Estimat for dansk byggevareeksport: +3,5 % = 4,97 mia. kroner Norge: Fra astronomiske højder til mere robuste vækstrater. Konkurrencen øges. Dansk Byggeri råder virksomhederne at være opmærksomme på risikomomenterne i de enkelte projekter - have is i maven og pleje de gode relationer med kunderne. Der er stadig plads til lidt højere markedsandele. Estimat for dansk byggevareeksport: +5 % = 4 mia. kroner Storbritannien: Tocifrede vækstrater i enkelte subsektorer, men fra et historisk lavt niveau. Når det gælder byggevareeksporten fra Danmark, var der i 2013 én måned med en meget stor stålordre. Der er ingen garanti for at få en sådan igen. Samtidig fluktuerer eksporten meget. Så en nulstigning er faktisk udtryk for en markant vækst. Måske endda for høj. Estimat for dansk byggevareeksport: 0,0 % = 5,5 mia. kroner I nedenstående lidt mere uddybende konjunkturmeldinger fra vores fokusmarkeder. Tyskland De to store tyske arbejdsgiverforeninger i bygge- og anlægssektoren, Deutsche Bauindustrie og Deutsches Baugewerbe, forventer i deres fælles prognose fra ultimo januar måned flot vækst på hele 3,5 procent i omsætningen 2014. Takket være den milde vinter er der indhentet mange af de ophobede ordrer fra 2013, og det værste sæsondyk er undgået. Samtidig er de økonomiske udsigter for 2014 positive. Vækstmotoren er fortsat boligbyggeriet, hvor der i år forventes at blive bygget 250.000 boligenheder. Baggrunden er en stabil høj beskæftigelse, en kraftig tilflytning til de større byer og fortsat gode kreditvilkår på ejendomsmarkedet. Erhvervsbyggeriet forventes at komme sig i år og lande på 35,3 mia. euro i omsætning, hvilket svarer til en stigning på 2,5 procent. Den positive prognose bygger på en øget vilje til at investere i erhvervslivet. Det fremgår af en rundspørge blandt tyske erhvervsorganisationer, der hvert år foretages af Institut der deutschen Wissenschaft i Köln. 3
Det offentlige byggeri og anlæg forventes at stige med 3,5 procent og udgøre en årlig omsætning på 28,1 mia. euro. Budgetsituationen i de tyske kommuner ser ud til at være forbedret lidt. Samtidig har den nye regeringskoalition bebudet at øge de årlige infrastrukturinvesteringer med godt 1 mia. euro. Derudover er der fortsat støttemidlerne til de oversvømmelsesramte områder. Udvikling i det tyske byggeri Procentuel ændring af omsætningen, løbende priser Sektor Ændring 2012/2013 Ændring 2013/14 Boliger 3,5 5 Erhvervsbyggeri 1 2,5 Offentlig sektor 1,5 3,5 Total omsætning 2,0 3,5 Antal færdigstillede boliger 2013 2014 230.000 250.000 Kilde: Deutsche Bauindustrie og Deutsches Baugewerbe, januar 2014 Sverige I Sverige forventes både økonomien og byggeaktiviteten at komme sig i 2014. Det skyldes både bedre impulser fra den globale økonomi, og de private husholdninger i Sverige, der viser øget optimisme og forbrugslyst. Derfor er vurderingen, at BNP i Sverige vil stige med 2,5 procent i år. For bygge- og anlægssektoren betyder det, at byggeinvesteringer stiger hurtigere end det var forventet i foregående prognose fra oktober, og at efterspørgslen efter arbejdskraft øges. Drivkraften er først og fremmest nybyggeriet af flerfamilieboliger. Dernæst kommer erhvervsejendommene og private investeringer i energisektoren. Regeringens øgede infrastrukturinvesteringer ventes derimod først at komme i gang i 2015. Byggeinvesteringernes udvikling i Sverige Investeringsvolumen samt årlig procentuel ændring Sektor 2012 Ændring Ændring Ændring Mia. SEK 2011/2012 2012/2013 2013/2014 Boliger 112,6-11 5 4 Nybyggeri 51,9-19 13 6 Ombygning 60,7-3 -1 1 Erhvervsbyggeri 101,3 11-6 2 Privat 59,6 16-11 3 Offentligt 41,7 5 2 1 Anlæg 76,7 9-1 2 Private 38,2 17 3 5 Offentlige 38,6 2-4 -1 Samlede byggeinvesteringer 290,6 1-0,2 3 Antal påbegyndte boliger 2012 2013 2014 Kilde: Sveriges Byggindustrier, december 2013 21.500 27.000 28.300 4
Norge Fortsat god vækst i den norske bygge- og anlægssektor på mellem 3,5 og 4 procent i perioden 2013-2015. Det er essensen af den seneste prognose fra Byggenæringens Landsforening, BNL, der udkom i november. Selv om aktivitetsniveauet ikke længere er så svimlende højt som tidligere, er der stadig tale om solid vækst. Og i enkelte delmarkeder og regioner kan der fortsat opstå kapacitetstrængsler. Det gælder først og fremmest byggeriet, selv om det er anlægsmarkedet, der spås at få den stærkeste fremgang. Samtidig meldes der dog også om et højt antal konkurser, så danske eksportører bør være opmærksomme på risikostyringen i de projekter, de byder på. Udviklingen på boligmarkedet ser nu ud til at ske i et roligere tempo, men på grund af den demografiske udvikling med kraftig befolkningsvækst og urbanisering forventes behovet på nye boliger at være højt i mange år fremover. Renoveringsmarkedet udvikler sig svagere, dels på grund af kapacitetsproblemer i byggeriet, som har forhøjet håndværkerpriserne. Og dels på grund af en lavere vækst i priserne på brugte boliger, som gør, at nordmændene i mindre grad end tidligere kan belåne boligen til større renoveringsarbejder. Det offentlige erhvervsbyggeri bliver også påvirket af den demografiske udvikling og forventes at stige med 8 10 procent årligt. Det gælder fx nye skoler, sygehuse og plejehjem. Det private erhvervsbyggeri forventes derimod kun at stige svagt i 2013 og 2014 og falde med 3 procent i 2015. Renovering og ombygning af erhvervsbygninger kommer ifølge prognosen til at stige med 3,5 procent i 2014 og 2,9 procent i 2015. Anlægsmarkedet er ligeledes præget af høj aktivitet, grundet den kraftige urbanisering og ønsket om at overvinde Norges geografiske udfordring og forbinde de økonomiske vækstcentre i landet. Derfor er der i den Nationale Transportplan 2014 2025 afsat 508 mia. NOK til nybyggeri og vedligeholdelse af veje, broer og tunneller. Den nye regering har derudover bebudet, at de over de næste fem år vil opbygge en ny fond på 100 mia. NOK, hvis afkast skal gå til yderligere infrastrukturinvesteringer. For nybyggeriet ligger vækstraterne ifølge prognosen på 7 procent i hhv. 2014 og 2015. Renoveringsopgaverne udvikler sig lidt svagere, men stiger alligevel med 3,5 procent i 2014 og knappe 3 procent i 215. Produktionsværdiens udvikling i Norge Målt i faste priser Procentuel ændring Sektor 2012/2013 2013/2014 2014/2015 Byggeri 3 2,8 3 Anlæg 6,6 6,1 5,9 Samlede byggeinvesteringer 3,9 3,7 3,8 Antal påbegyndte boliger 2013 2014 2015 30.000 31.000 33.000 Kilde: Byggenæringens Landsforening, BNL, november 2013 5
Storbritannien Ny opjustering af forventningerne fra Britiske Construction Products Association i den seneste prognose fra januar 2014. Væksten drives af det private boligbyggeri samt investeringer i infrastruktur og erhvervsbyggeri, men der advares om en vis usikkerhed om, hvordan både økonomien generelt og byggeriet kommer til at udvikle sig efter 2015. Den første subsektor, der kom i gang i løbet af 2013, var boligbyggeriet, hvor effekten af de forskellige initiativer fra den britiske regering var slået igennem. Det gælder især Help to Buy - ordningen, som giver mulighed for statslig medfinansiering til lånene til private førstegangskøbere og til købere af nybyggede huse. Men ordningen udløber i 2015, og det skaber usikkerhed i branchen på længere sigt. På det seneste er der har ligeledes erhvervsbyggeriet, især nye kontorbyggerier i Londonområdet vist positive takter. Anlægsbyggeriet forventes også at stige, primært drevet af jernbaneinvesteringer, fx Crossrail, der er Europas største jernbaneprojekt her forventes aktivitetsniveauet at toppe de kommende 18 måneder. Som noget nyt forventes investeringer i vejnettet også at tage fart. På lidt længere sigt ventes investeringer i energiforsyningen, herunder atomenergi (den første af de nye reaktorer på Hinkley Point C), offshore vindenergi samt natur- og skifergas at bidrage positivt. Til gengæld går det noget mere fodslæbende i det offentlige byggeri. Mellem 2010 og 2012 faldt de offentlige investeringer i ikke-boligbyggeri med 27,2 procent, og sektoren forventes ikke at komme sig, før virkningerne af de private kapitalinvesteringer slår igennem i 2015. Prognosens vigtigste pointer er: Produktionsværdien kommer samlet til at stige med 3,4 procent i 2014 og 5,2 procent i 2015 Antallet påbegyndte private boliger vil stige med 16 procent i 2014 og 10 procent i 2015 Renovering og ombygning af private boliger vil stige med 3,5 procent i år og herefter med 4 procent årligt frem til 2017 Antallet påbegyndte offentlige boliger vil stige med 2 i hhv. 2014 og 2015 Detailhandelen stiger med 2 procent i 2014 og yderligere med 5 procent i hhv. 2016 og 2017 Byggeriet af fabriksbygninger vil stige med 6 procent i år, hvorefter det i gennemsnit vil tiltage med 5 procent årligt frem til 2017 6
Hvor stor er interessen for eksport? Tallene omfatter håndværkere, entreprenører og producenter, der tilbyder montage. 7