Notat 25. september 2018 J-nr.: / Reparation og vedligeholdelse et marked i moderate fremgang

Transkript

1 Notat 25. september 2018 J-nr.: / Reparation og vedligeholdelse et marked i moderate fremgang Gunstige økonomiske vilkår som større friværdier, lave renter, lav inflation og større jobsikkerhed er vigtige forudsætninger, der giver borgerne og erhvervslivet mulighed til at renovere mere. Analysens resultater Der er gang i aktiviteten på boligmarkedet og den stigende handelsaktivitet smitter af på behovet for reparation og vedligehold. De nye boligejere sætter ofte den nye bolig i stand så den bliver tilpasset deres behov. Dansk Byggeri forventer, at aktiviteten inden for reparation og vedligehold af boliger stiger med henholdsvis to og tre procent i 2018 og I 2020 forventer vi en stigning i aktiviteten på 2,5 procent Renoveringen af erhvervslivets bygninger forventes også at stige som følge af den generelle fremgang i økonomien. For 2018 skønnes derfor en stigning på 1,4 procent. Dansk Byggeri forventer yderligere stigning i reparation og vedligeholdelse af erhvervslivets bygninger på 2,3 procent i 2019 og 2,0 procent i 2020 Dansk Byggeri skønner, at aktiviteten på markedet for reparation og vedligeholdelse af offentlige bygninger kun oplever en lille stigning på 0,7 procent i 2018 for derefter at stige med henholdsvis 1,7 procent i 2019 og 1,8 procent i Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Reparation og vedligeholdelse Der er godt gang i hjulene i dansk økonomi, og det afspejles i husholdningernes og erhvervslivets aktivitet inden for renovering og vedligeholdelse. Husholdningerne Der er gang i aktiviteten på boligmarkedet, og den stigende handelsaktivitet smitter af på behovet for reparation og vedligehold. Ofte bliver boligen også sat i stand før den sættes til salg. De nye boligejere tilpasser ofte den nye bolig til deres behov og reparerer eventuelle mangler ved boligen. Stigende beskæftigelse og realløn Beskæftigelsen er steget betydeligt siden 2013, og det forventes, at endnu flere personer kommer i beskæftigelse i år og i de kommende år. Den høje beskæftigelse og gode økonomiske vilkår giver større jobsikkerhed og dermed grobund for højere privatforbrug og højere incitament til at renovere og gøre boligen mere lækker. Stigende friværdier Stigende boligpriser og lave renter medfører, at boligejere oplever en stigning i friværdierne og generelt stigende boligformuer i hele landet. Det gør dem mere villige til at investere. Ofte bliver de stigende friværdier brugt til bl.a. at foretage forbedringer i boligen, som eksempelvis nyt køkken, nyt bad m.m. I en ny rundspørge fra 3. september i år fra Realkredit Danmark svarer 37 procent af boligejerne, at friværdierne skal investeres i boligen. Dansk Byggeri skønner, at stigende friværdier vil være med til at øge aktiviteten på markedet for renovering og vedligeholdelse. Ekstra lån i friværdien kan i mange tilfælde gå til reparation og vedligeholdelse af boligen. Den lange rente er på et historisk lavt niveau, og det får flere boligejere til at omlægge boliglånet til fast rente. Dette gør realkreditlånene billigere, giver mulighed for at tage billigere tillægslån i friværdien og dermed bruge til at forbedre boligen. Figur1. Friværdien i et gennemsnitligt parcelhus, , mia. kr Værdi af bolig Friværdi Kilde: Realkredit Danmark Side 2 af 6

3 Der har været fremgang på boligmarkedet i alle regioner, og med de fortsat lave renter betyder det, at mange boligejere har en stor værdi gemt i boligen som vist i figur 2. Figuren viser også, at det primært er i de største byer, at man oplever stigninger i friværdien. Figur 2. Friværdien i et gennemsnitligt parcelhus, 1. kvartal 2018, kr Hovedstaden Sjælland Midtjylland Nordjylland Syddanmark Kilde: Realkredit Danmark Større optimisme blandt forbrugerne Positive forventninger til fremtiden gør forbrugerne mere tilbøjelige til at forbruge mere. Den disponible indkomst og indenlandske efterspørgsel i form af privatforbrug samt private investeringer ventes ligeledes at vokse i de kommende år. Med en historisk høj beskæftigelse og dermed stor jobsikkerhed, er forudsætningerne til stede for, at danskerne skruer lidt mere op for forbruget. Dog er der stadigvæk en stor sparelyst blandt forbrugerne, jf. figur 2. Figur 3 viser forbrugernes købe- og sparelyst over de seneste år. I kriseårene er indikatoren for købelyst faldet betydeligt, mens forbrugernes lyst til at spare op er steget. Fra 2008 til 2015 er indikatoren for købelyst faldet og fra 2015 har indikatoren været stabil med en lidt opadgående tendens. Indikatoren for lyst til at spare op er omvendt lavere i 2018 end i Når man ønsker at forbruge mere, vil man alt andet lige også spare mindre op. Side 3 af 6

4 Figur 3. Forbrugernes købelyst og lyst til at spare op 100 Værdi Sparelyst Købelyst Kilde: Danmarks Statistik, forbrugerforventningerne Luksus renovering i form af nyt køkken m.m. Også Bolius årlige boligejerundersøgelse viser positive trends på markedet for reparation. Bolius boligejeranalyse 2018 viser, at ca. 46 procent af alle adspurgte boligejere i 2018 har foretaget en større tilbygning eller ombygning af ejendommen inden for det seneste år. I Bolius 2017-analyse var tallet 43 procent. Det er en fremgang på tre procentpoint. Den positive udvikling i økonomien gør, at forbrugerne også bliver mere tilbøjelige til at foretage flere luksusrenoveringer i form af nyt køkken og nyt bad mv. I kriseårene og årene lige efter var det primært de absolut nødvendige renoveringer, forbrugerne foretog. Figur 4 viser andelen af boligejere i Bolius boligejerundersøgelse der har foretaget større til- og ombygninger af køkken og bad inden for det seneste år. Figur 4. Andel af boligejere der har foretaget større til- og ombygninger inden for det seneste år, % 10% Køkken 8% Bad 6% 4% 2% 0% Kilde: Bolius boligejeranalyse Side 4 af 6

5 Figur 5 viser andelen af boligejere i Bolius boligejerundersøgelse, der har svaret, at de ikke overvejer at få foretaget større til- og ombygninger på køkken og bad inden for det seneste år. Figuren viser, at andelen, der ikke overvejer forbedringer i køkken og bad, er aftagende, det vil sige flere er begyndt at overveje forbedringer i boligen. Figur 5. Andel af boligejere der ikke overvejer at få foretaget større til- og ombygninger inden for det seneste år, % 74% 72% Bad 70% 68% Køkken 66% 64% 62% 60% Kilde: Bolius boligejeranalyse Permanent håndværkerfradrag Håndværkerfradraget blev permanent med finansloven for Der er derved skabt ro om et fortsat håndværkerfradrag. Det fortsatte fradrag for energirenoveringer og serviceydelser har en positiv effekt på husholdningernes aktivitetsniveauet inden for reparation og vedligehold eftersom aktiviteter motiveret af ordningen indeholder både hovedreparation og almindelig renovering. Engangsudbetaling af efterlønsordning I det første halvår i 2018 fik en del forbrugere også mulighed for at få en engangsudbetaling af efterlønsbidraget. Også det styrker lysten til at investere mere i boligen i form af forbedringer eller renoveringer, eksempelvis nyt køkken, nyt bad mm. På trods af gunstige økonomiske forudsætninger er danskernes forbrugstilbøjelighed ikke steget meget. Og boligejerne er tilbageholdende med hensyn til at bruge deres friværdi. Dansk Byggeri forventer moderate stigninger i aktiviteten på markedet for reparation og vedligeholdelse af boliger i 2018 med en stigning på to procent. Dansk Byggeri forventer dog, at de mange bolighandler og det begyndende efterslæb inden for renoveringsprojekterne, vil drive renoveringsaktiviteten lidt mere op i Her skønner vi en stigning på tre procent ved reparation af boliger. I 2020 er vores skøn en aktivitetsfremgang på cirka 2,5 procent. Erhvervslivet Den generelle udvikling i økonomien vil også smitte af på erhvervslivets renoverings- og vedligeholdelsesaktivitet. Figur 6 viser, at der er færre ledige erhvervslokaler. Det betyder, at de tilbageværende lokaler, som formentlig er dårligere vedligeholdt, trænger til en kærlig hånd. Det kan være med til at trække aktiviteten for renovering i erhvervsbygninger op. Side 5 af 6

6 2003k1 2003k3 2004k1 2004k3 2005k1 2005k3 2006k1 2006k3 2007k1 2007k3 2008k1 2008k3 2009k1 2009k3 2010k1 2010k3 2011k1 2011k3 2012k1 2012k3 2013k1 2013k3 2014k1 2014k3 2015k1 2015k3 2016k1 2016k3 2017k1 2017k3 2018k1 Figur 6: Ledighedsprocenten efter type af erhvervslokale Kontor Detailhandel Lager- og produktion Anm.: Seneste observation er 1. april Databrud i 3. kvartal Kilde: Oline-lokalebørs frem til 3. kvartal 2011 herefter Oline-ED Statistikken Renoveringen af erhvervslivets bygninger forventes at stige som følge af den generelle fremgang i økonomien. For 2018 skønnes derfor en stigning på 1,4 procent. Dansk Byggeri forventer yderligere stigning i reparation og vedligeholdelse af erhvervslivets bygninger på 2,3 procent i 2019 og 2,0 procent i Det offentlige Derudover forventes øget aktivitet i de kommende år i forbindelse med udflytning af ca statslige arbejdspladser og 500 til uddannelsespladser uden for København fordelt i hele landet. Det må forventes, at både udflytningen til nye kontorlokaler samt tilpasningen af lokalerne vil medføre renoveringsaktivitet. Ud over udflytninger af statslige arbejds- og uddannelsespladser er der ingen klare tegn på, at renoveringer af offentlige bygninger vil stimulere aktiviteten i bygningsreparation. Vi skønner, at aktiviteten på markedet for reparation og vedligeholdelse af offentlige bygninger kun oplever en lille stigning på 0,7 procent i 2018 for derefter at stige med henholdsvis 1,7 procent i 2019 og 1,8 procent i Side 6 af 6