Eksport og indenlandsk salg på stabilt niveau tysk vækst skaber håb for de mindste eksportvirksomheder Den danske eksport og det indenlandske salg har ligget på et konstant niveau de seneste 6 kvartaler. Det konstante niveau dækker dog over forskydninger på tværs af eksportmarkederne, hvor Eurozonen med Tyskland som vækstlokomotiv udligner tab på andre markeder. Fremgangen på det tyske marked lover godt for de mindste danske eksportvirksomheder, der har været hårdt ramt af finans- og gældskrise på det vigtige nærmarked. Den danske eksport af varer og tjenester er steget med 1,3 procent det seneste kvartal, mens det indenlandske salg i samme periode er faldet med 1,8 procent. Det viser den sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik af den danske udenrigshandel og det indenlandske salg. Selvom stigningen i eksporten betyder, at denne ligger på et rekordhøjt niveau, har eksporten stort set været konstant i de seneste 6 kvartaler. Det beskedne fald i det indenlandske salg ser ikke umiddelbart ud til at være et udtryk for en generel tendens, men afspejler det økonomiske dødvande salget har befundet sig i siden starten af 2011. Figur 1: Udvikling i eksporten af varer og tjenester og det indenlandske salg, 2005K1-2013K3, 2005K1=100 150 140 130 120 110 100 90 80 Eksport af varer og tjenester Indenlandsk salg Kilde: Beregninger af estatistik baseret på Danmarks Statistik, UHV1, UHT4S1, FIKS11 og FIKS3
Væksten i den sæsonkorrigerede eksport er det seneste kvartal båret af en lige stor vækst i eksporten af tjenester og varer, som det fremgår af figur 2. Væksten svarer til en stigning i eksporten på 1,2 milliarder kroner for tjenester og 2 milliarder kroner for varer. Figur 2: Udviklingen i eksporten med varer og tjenester i mio. kroner, 2005K1-2013K3 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 Tjenester Varer Kilde: Beregninger af estatistik baseret på Danmarks Statistik, UHV1 og UHT4S1 Stærk eksportvækst i Eurozonen Tyskland stor vækstmotor Selvom den samlede eksport kun har oplevet en lille stigning det seneste år, har der været betydelige ændringer i eksporten til de forskellige markeder. Det er især Eurozonen, der er kommet tilbage på vækstsporet efter en turbulent periode med finans- og gældskrise, mens eksporten til andre vigtige markeder som USA og UK samt Norge og Sverige går tilbage. Væksten i eksporten til Tyskland er fra tredje kvartal 2012 til tredje kvartal 2013 steget med hele 18 procent mens eksporten til resten af Eurozonen er steget med 12 procent.
Tabel 1: Vækst i vareeksporten opgjort på landegrupperinger, 2012K3-2013K3 2012K3 2013K3 Vækst i mio. kr. Vækst i procent Lande i alt 153.393 159.717 6.324 4,1% Eurozonen (uden Tyskland) 27.664 31.094 3.430 12,4% Tyskland 23.080 27.299 4.219 18,3% Norge og Sverige 31.501 30.379-1.122-3,6% USA og UK 26.171 24.708-1.463-5,6% Resten af EU 8.370 8.274-96 -1,1% BRIK 9.593 9.596 3 0,0% Resten af verden 27.014 28.367 1.353 5,0% Kilde: Beregninger af estatistik baseret på Danmarks Statistik, BOP3 Det er bemærkelsesværdigt at eksporten til BRIK-landene ikke er steget fra tredje kvartal 2012 til tredje kvartal 2013. Det går imod den generelle tendens for 2013, vist i tabel 2, hvor den samlede eksport i årets tre første kvartaler ligger 12 procent over eksporten i de tre første kvartaler i 2012. Her er det BRIK-landene og landene i Eurozonen, der sikrer væksten i den danske eksport med en vækst på henholdsvis 3 og 10 milliarder kroner. I samme periode er eksporten til Norge og Sverige samt USA og UK faldet med knap 9 milliarder kroner. Tabel 2: Vækst i vareeksporten opgjort på landegrupperinger, 2012-2013* 2012 2013 Vækst i mio. kr. Vækst i procent Lande i alt 457.558 464.289 6.731 1,5% Eurozonen (uden Tyskland) 86.244 90.657 4.413 5,1% Tyskland 68.436 74.089 5.653 8,3% Norge og Sverige 91.016 88.818-2.198-2,4% USA og UK 79.511 72.926-6.585-8,3% Resten af EU 25.093 25.277 184 0,7% BRIK 27.101 30.409 3.308 12,2% Resten af verden 80.157 82.113 1.956 2,4% Kilde: Beregninger af estatistik baseret på Danmarks Statistik, BOP3 *2012 er 2012K1-2012K3 og 2013 er 2013K1-2013K3
De mindste eksportvirksomheder afhængige af nærmarkederne Figur 3 viser eksportmarkedernes betydning for små, mellemstore og store virksomheder. De små og mellemstore virksomheder er generelt mere afhængige af nærmarkeder som Tyskland samt Norge og Sverige, hvor den samlede eksportandel udgør henholdsvis 49,3 procent og 43,1 procent. Til sammenligning udgør de to markeder kun 32,7 procent af de store virksomheders eksport. De store virksomheder eksporterer i højere grad globalt. BRIK-landene, anden-bølge-landene og resten af verden udgør således en dobbelt så stor andel blandt de store virksomheder sammenlignet med de små. Figur 3: Eksportandele for udvalgte markeder opgjort på virksomhedsstørrelse, 2012 Sverige og Norge 24% 26% Tyskland 14% 23% Eurozonen (uden Tyskland) 18% 21% 21% Resten af EU 7% 6% 5% USA og UK 9% 10% BRIK 3% 4% 7% 2. bølge lande 1% 2% 3% Resten af verden 10% 13% 16% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% Små virksomheder Mellemstore virksomheder Store virksomheder Kilde: Beregninger af estatistik baseret på Eksportrådets statistikbank, TCSME1, TCSME2, TCSME3 og TCSME4 SMV er står for 20 procent af Danmarks samlede vareeksport De små og mellemstore virksomheder er, ikke overraskende, især vigtige for nærmarkederne. Mere end 25 procent af den samlede eksport til Skandinavien og Tyskland kan henføres til SMV erne. Til sammenligning udgør SMV erne kun en tiendedel af eksporten til BRIK-landene. De store forskelle i vækstraterne på eksportmarkerne har derfor forskellig betydning for virksomhedstyperne. Eurozonen og især Tysklands betydning for små virksomheder sammenholdt med den positive udvikling på netop disse markeder, betyder at vi formentlig vil se en positiv udvikling for de små og mellemstore virksomheder, når 2013-tallene offentliggøres i foråret 2014. Tallene for Norge og Sverige trækker dog i den modsatte retning, udtaler direktør i estatistik Kent Nielsen.
Figur 4: Små- og mellemstore virksomheders eksportandel opgjort på udvalgte markeder, 2012 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Hele verden Sverige og Norge Tyskland Eurozonen (uden Tyskland) Resten af EU USA og UK BRIK 2. bølge lande Resten af verden Små virksomheder Mellemstore virksomheder Kilde: Beregninger af estatistik baseret på Eksportrådets statistikbank, TCSME1, TCSME2, TCSME3 og TCSME4