Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Transkript

1 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 Konkurstal er bedre, end de ser ud Antallet af konkurser i det seneste år ser ud til at slå alle rekorder, men antallet af reelle virksomheder, der går konkurs, ligger på et forholdsvis stabilt niveau. Konkurstallet ligger allerede inden årets udgang markant over niveauet for hele 2015, og stort set på linje med niveauet umiddelbart efter finanskrisen. Jobtabet ved konkurser i 2016 er dog væsentligt lavere end under kriseårene, men er øget i forhold til Dette skyldes primært en lille håndfuld større konkurser, bl.a. Bios i tredje kvartal. Antallet af konkursramte danske virksomheder har været rekordhøjt i årets 11 første måneder, hvor 50 procent flere virksomheder er gået konkurs end i hele året Konkursniveauet toppede i første kvartal 2016 med knap virksomhedslukninger, hvilket markant overstiger selv de værste kvartaler under finanskrisen. Følges den historiske tendens, hvor antallet af konkurser i december er på niveau med gennemsnittet i oktober og november, kommer konkursniveauet i fjerde kvartal dog helt op på samme højde som i årets første kvartal. Det forhøjede antal konkurser kommer ovenpå en lang periode efter finanskrisen med et faldende konkurstal, som nærmede sig det lave niveau fra højkonjunkturen før finanskrisen. Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* Faktiske Sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistiks KONK9 * Fjerde kvartal 2016 er estimeret, hvor december er opgjort på baggrund af udviklingen i oktober og november. Som en konsekvens af et umiddelbart kunstigt højt konkurstal i slutningen af 2015 og starten af 2016 ændrede Danmarks Statistik sin opgørelse af konkurser til at være opdelt på 1) virksomheder med beskæftigelse i kvartalet inden konkurs 2) virksomheder uden beskæftigelse men omsætning over 1 million kroner i det seneste år og 3) såkaldte nulvirksomheder, der hverken har beskæftigelse eller omsætning over 1 million kroner.

2 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 Nul-virksomheder driver konkurstallet op Den nye opgørelse gør det muligt at skelne mellem aktive og nulvirksomheder, så man får en mere retvisende konjunkturindikator. Figur 2 illustrerer, hvordan konkurserne fordeler sig på henholdsvis aktive virksomheder og nulvirksomheder. Antallet af konkurser i virksomheder med økonomisk aktivitet udgjorde godt 60 procent af det samlede antal konkurser i 2009, hvilket er markant højere end i de efterfølgende år. I 2010 var der en lige fordeling af konkurser mellem de to virksomhedsgrupper, mens forholdet er vendt i 2016, hvor færre end fire ud af 10 konkursramte virksomheder var aktive. I første kvartal 2016 udgjorde nulvirksomhederne to tredjedele af konkurserne, og i november måned satte antal af konkursramte nulvirksomheder rekord med 729 virksomheder svarende til 8 ud af 10 jf. Nyt fra Danmarks Statistik 2016:510. Udviklingen i konkurser ser derfor mindre dramatisk ud end i figur 1, hvis der alene betragtes aktive virksomheder. Konkursniveauet for aktive virksomheder i første halvår 2016 ligger 32 procent højere end i 2015, og vi skal tilbage til 2010, hvor konkurstallet slog alle rekorder, for at finde et højere niveau. På trods af den hårde start på 2016 er der med 479 aktive virksomhedskonkurser i tredje kvartal en bedring i konkurstallet, der dog ligger 19 procent over tredje kvartal Baseret på oktober og november ser niveauet for fjerde kvartal ud til at ligge lavere end i fjerde kvartal Figur 2: Udvikling i antal konkurser opgjort på virksomhedstype, 2009K1-2016K4* Aktive virksomheder Nulvirksomheder Kilde: Danmarks Statistiks KONK3 * Fjerde kvartal 2016 er estimeret, hvor december er opgjort på baggrund af udviklingen i oktober og november.

3 Udviklingen i antallet af konkursramte nulvirksomheder understreger betydningen af Danmarks Statistiks reviderede opgørelsesmetode, hvis konkursstatistikken skal anvendes som indikator for konjunkturudviklingen. I figur 3 opdeles det seneste års konkurser og dertilhørende omsætning på alle de tre grupper i Danmarks Statistiks opgørelsesmetode. Det er tydeligt, at nulvirksomhedernes omsætning er beskeden i det store billede. Selvom de udgør 65 procent af det samlede antal konkurser, tegner de sig for kun 2 procent af de konkursramte virksomheders samlede omsætning året op til konkursen. Virksomheder med beskæftigelse i kvartalet før konkursen udgjorde 30 procent af konkurserne, men stod for mere end 80 procent af omsætningen. Den sidste gruppe af konkursramte virksomheder udgør 6 procent af alle konkurser, mens deres omsætningsandel er godt dobbelt så stor. Denne gruppe består af virksomheder, der ikke har registreret beskæftigelse i kvartalet før konkursen, men en omsætning over 1 million kroner i året op til konkursen. Figur 3: Konkursramte virksomheder opgjort på type og nøgletal, 2016* Omsætning Antal Virksomheder med beskæftigelse Virksomheder uden beskæftigelse og > 1 mio. kr. i omsætning Nulvirksomheder Kilde: Danmarks Statistiks KONK3 * December er opgjort på baggrund af udviklingen i oktober og november.

4 Øget jobtab i konkursramte virksomheder påvirket af få større konkurser De samfundsmæssige konsekvenser i forbindelse med konkurser opgøres i det efterfølgende ud fra virksomhedernes tabte omsætning og årsværk. Omsætningen i de konkursramte virksomheder er fra 2009 til 2015 opgjort som virksomhedens omsætning i året inden konkursåret, mens det i 2016 er opgjort som virksomhedens omsætning i de seneste fire kvartaler, inden konkursen indtraf. Omsætningstabet i 2016 er således ikke direkte sammenligneligt med de tidligere år, da virksomheders aktivitetsniveau typisk er faldende frem mod konkursen. Mens antallet af konkurser toppede i 2010, slog 2009 alle rekorder med en lang række store konkurser i finanskrisens første år, hvor det samlede omsætningstab kan opgøres til 35,8 milliarder kroner. En rekord, som kun overgås af omsætningstabet fra 2014, der primært var forårsaget af konkursen i OW Bunker. Omsætningstabet lå forholdsvis konstant i perioden 2010 til 2013 omkring 20 milliarder kroner og er efterfølgende reduceret til omkring 15 milliarder. Figur 4: Omsætning året før konkurs* (millioner kroner), ** Kilde: Danmarks Statistiks KONK3 * December er opgjort på baggrund af udviklingen i oktober og november. ** 2014 er renset for OW Bunker Omsætning i konkursramte virksomheder med OW Bunker Omsætning i konkursramte virksomheder renset for OW Bunker

5 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 Jobtabet stiger i 2016, men langsigtet tendens fortsat nedadgående Jobtabet ved konkurser i første halvår 2016 kan opgøres til godt og vel fuldtidsstillinger, hvilket ligger højere end i både 2014 og 2015, men tendensen er fortsat en udvikling, der går i den rigtige retning i forhold til de første år efter finanskrisen. De kvartalsvise udsving i jobtabet hænger i høj grad sammen med konkurser i større virksomheder, hvor Cimbers konkurs i andet kvartal 2012 og Pihl & Søn i tredje kvartal 2013 trækker jobtabet over tendenslinjen. Faldet i tredje kvartal 2016 i forhold til første halvår skal derfor ses i lyset af Bios konkurs i august, der kostede omkring 600 arbejdspladser. Tilsvarende har der været to konkurser blandt mellemstore virksomheder inden for rengøring med ansatte i andet kvartal 2016, som påvirker jobtabet i negativ retning. Jobtabet i fjerde kvartal ser ud til at blive på niveau med kvartalet inden, og på niveau med fjerde kvartal 2015, på trods af forventningerne om et rekordhøjt antal konkurser. Det viser endnu en gang, at det i høj grad er virksomheder uden økonomisk aktivitet, der præger udviklingen i antallet af konkursramte virksomheder. Figur 5: Antal årsværk* i konkursramte virksomheder, 2010K1-2016K4** Kilde: Beregninger af estatistik baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik * Antal fuldtidsansatte er beregnet som det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger i de konkursramte virksomheder de seneste fire kvartaler inden konkursen. Data er baseret på eindkomst. Fjerde kvartal 2016 er beregnet ud fra Danmarks Statistiks opgørelse. ** December er opgjort på baggrund af udviklingen i oktober og november.

6 Flest tabte jobs hos bygge og anlæg Set over årets første tre kvartaler er jobtabet øget med 16 procent i forhold 2015, men ligger stadig pænt under niveauet fra 2010 med et samlet fald på 37 procent. Bygge og anlæg har endnu en gang det største antal tabte job med fuldtidsstillinger, hvilket er en stigning på 14 procent i forhold til samme periode Operational service har øget jobtabet med 352 fuldtidsstillinger, hvilket betyder, at de taber næstflest job efterfulgt af Industrien. Jobtabet i Operationel service hænger primært sammen med to større rengøringskonkurser, ligesom stigningen inden for Offentlig administration mv. i høj grad skyldes Bios-konkursen. I forhold til 2010 er jobtabet til gengæld faldet i stort set alle brancher, hvor kun Landbrug mv. samt Offentlig administration mv. fortsætter den negative udvikling. Den største reduktion i jobtab både absolut og relativt findes inden for Engroshandel, mens også Transport og Hoteller og restauranter klarer sig bedre i året første tre kvartaler sammenlignet med Tabel 1: Antal årsværk i konkursramte virksomheder opgjort på brancher, og * Årets første tre kvartaler Vækst Branche Alle brancher % 16% Landbrug mv % 60% Industri mv % 6% Bygge og anlæg % 14% Handel med biler og motorcykler % 0% Engroshandel % -22% Detailhandel % 27% Transport % -8% Hoteller og restauranter % -3% Information og kommunikation % 56% Finansiering og forsikring % 343% Ejendomshandel og udlejning % 26% Videnservice % 4% Operationel service mv % 41% Offentlig administration mv % 38% Kultur, fritid og anden service % 185% Uoplyst aktivitet % - Kilde: Beregninger af estatistik baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik * Antal fuldtidsansatte er beregnet som det gennemsnitlige antal fuldtidsstillinger i de konkursramte virksomheder de seneste fire kvartaler inden konkursen. Data er baseret på eindkomst.

7 Ser man på antallet af konkurser med beskæftigelse, er det sket en stigning fra i de første tre kvartaler i 2015 til i samme periode Dette svarer til en stigning på 24 procent. Engroshandel er den eneste branche, der har oplevet et fald i konkurstallet det seneste år, mens langt de fleste dog ligger under niveauet fra Landbrug mv. og Offentlig administration mv. skiller sig ud, ved at ligge væsentligt over konkurstallet fra Bygge og anlæg er med 337 konkurser med beskæftigelse stadig den hårdest ramte branche i Branchen er samtidig den med den største absolutte stigning i konkurser fra 2015 til På trods af stigningen ligger Bygge og anlæg dog under konkursniveauet fra Tabel 2: Antal konkurser i virksomheder med beskæftigelse inden konkurs, 2010, 2015 og 2016 Årets første tre kvartaler Vækst Branche Alle brancher ,6% 24,0% Landbrug mv ,8% 38,8% Industri mv ,7% 4,3% Bygge og anlæg ,2% 35,2% Handel med biler og motorcykler ,8% 20,0% Engroshandel ,1% -10,9% Detailhandel ,9% 13,6% Transport ,0% 10,7% Hoteller og restauranter ,5% 24,6% Information og kommunikation ,1% 27,4% Finansiering og forsikring ,4% 130,2% Ejendomshandel og udlejning ,5% 31,7% Videnservice ,8% 42,2% Operationel service mv ,3% 33,2% Offentlig administration mv ,9% 15,0% Kultur, fritid og anden service ,9% 105,6% Uoplyst aktivitet ,4% - Kilde: Beregninger af estatistik baseret på specialkørsel fra Danmarks Statistik * Antal konkurser med beskæftigelse er beregnet som det gennemsnitlige antal konkursramte virksomheder de seneste fire kvartaler inden konkursen. Data er baseret på eindkomst.