Sundhedspolitik Lemvig Kommune



Relaterede dokumenter
gladsaxe.dk Sundhedspolitik

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Borgmester Torben Hansen

Sundhedspolitik

Odder Kommunes sundhedspolitik

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

NOTAT. Allerød Kommune

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Din livsstil. påvirker dit helbred

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Odder Kommunes sundhedspolitik

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Forslag til arbejdsspor i Sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

FOREBYGGELSES OG SUNDHEDSFREMMEPOLITIK Furesø Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDSPOLITIK 2015

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

Det sunde liv i den sunde kommune

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK

gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Sunde borgere i Struer Kommune

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Oplæg til Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr Sags nr.

Kostpolitik for skole og daginstitutioner i Slagelse Kommune

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Sundhed&trivsel. Dragør Kommunes sundhedspolitik. Læs mere på

SUNDHEDSPOLITIK

Sundhedsstrategi for Slagelse Kommune

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune

ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK

Strategi for Sundhed Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr Sags nr.

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Indledning Læsevejledning

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed del 1

Psykiatri- og misbrugspolitik

Det handler om din sundhed

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Hjørring Kommunes SUNDHEDSPOLITIK

Handleplan for sundhedspolitikken

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

$//(5 '.20081( SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

Udkast til Sundhedspolitik

Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

Sundhed. på DIN arbejdsplads. Randers Kommune

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Mad og måltidspolitik

Sundhedsprofil Resultater for Glostrup Kommune

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

BilagSSU_141201_pkt Sammen om sundhed med omtanke for den enkelte

Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Transkript:

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede aktiviteter. Endvidere skal sundhedspolitikken ses som et redskab til at sætte sundhedsfremme og forebyggelse på dagsordenen blandt borgere, politikere og ansatte i Lemvig Kommune. Kommunalreformen har nødvendiggjort en meget konkret og tydelig sundhedspolitik, idet kommunerne har overtaget flere opgaver fra de tidligere amter, bl.a. forebyggelse af livsstilssygdomme og rehabilitering, og fremover har ansvaret for den sundhedsfremmende indsats, hvor kommunerne skal være opsøgende og igangsættende. Med sundhedspolitikken ønskes der en videreudvikling af den eksisterende indsats samt mulighed for at sætte fokus på nye opgaver og nye indsatsområder i kommunen. Gennem den sundhedsfremmende indsats styrkes såvel den enkelte borgers som sociale gruppers ressourcer og evne til at handle, ligesom indsatsen skal forebygge de hyppigste årsager til sygdom. Her tænkes på uhensigtsmæssige Kostvaner, Rygning, for meget Alkohol og for lidt eller manglende Motion samt Ulykker. Lemvig Kommune kan ikke alene sætte gang i overnævnte og ønsker at samarbejde og danne partnerskab med en række eksterne partnere. Den frivillige idræt og de øvrige frivillige foreninger vil være centrale samarbejdspartnere i forhold til at etablere generelle sundhedsfremmetilbud. Med sundhedspolitikken ønsker Kommunalbestyrelsen at ændre på den socialt betingede ulighed i sundhed i Lemvig Kommune. Vi ønsker at medvirke til at skabe rammerne for et sundt liv og støtte borgerne i at drage bedst mulig omsorg for eget helbred. Vi ønsker endvidere, at adgangen til sunde valg skal være enkle. Erik Flyvholm borgmester. 2

Indledning Lemvig Kommunes sundhedspolitik for 2008-2010 danner rammerne for arbejdet med sundhed for kommunens borgere. Den samlede sundhedsindsats skal øge folkesundheden ved at fremme en sund livsstil og sunde vaner og gøre det let for borgerne at træffe sunde valg. Lemvig Kommunes definition på sundhed lægger sig op ad WHO s: en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse". Lemvig Kommune definerer sundhed således: Sundhed er mere end blot fravær af sygdom; det er også en tilstand, der sætter mennesker i stand til at mestre egen tilværelse, så de er medbestemmende over egne livsvilkår og oplever tilværelsen som meningsfuld og kan forstå og håndtere de udfordringer, livet giver. Gennem en sundhedsfremmende og forebyggende indsats ønsker Lemvig Kommune at ændre på den socialt betingede ulighed i sundhed, der medfører, at livsstilssygdomme rammer skævt. Der tages afsæt i de nationale mål og strategier for folkesundhed i Danmark med specielt fokus på indsatser i forhold til risikofaktorer, der har negativ indvirkning på folkesygdomme - bl.a. type 2- diabetes, kræft, hjerte-karsygdomme og KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Befolkningens gennemsnitsalder stiger, og stadig flere lever med kroniske eller langvarige sygdomme. Det er derfor vigtigt at sætte ind med forebyggelse og sundhedsfremme, så flere får mulighed for større og bedre livskvalitet. Risikofaktorer, der medvirker til udvikling af folkesygdomme, er først og fremmest rygning, alkohol, uhensigtsmæssig kost, fysisk inaktivitet og ulykker. For at gennemføre sundhedspolitikken skal der iværksættes en strategisk plan for hele kommunen på tværs af politikområderne. Den overordnede kommunale sundhedsstrategi skal fokusere på områder, der kan påvirkes direkte ad kommunalpolitisk vej. Mange risikofaktorer med betydning for folkesundheden kan kun indirekte påvirkes via en kommunal indsats. Det gælder f.eks. de levevilkår, der er af global, national og regional karakter - luftforurening, fødevarepolitik, arbejdsmiljøet i de private virksomheder mv. Mange levevilkår har kommunen dog direkte indflydelse på, f.eks. sociale tilbud, kultur, fritid, bymiljø, infrastruktur og mulighed for brugen af naturområder. Kommunen har desuden ansvar for egne ansattes arbejdsmiljø. Kommunens sundhedsindsats skal tilrettelægges med sigte på koordinering, fælles fokus og forankring. Dette skal sikre sammenhæng i indsats og integration af sundhedsarbejdet i den daglige drift. I de enkelte aftaler mellem kommunalbestyrelsen og afdelingslederne (institutionsledere, skoleledere mv.) skal nuværende og planlagte sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser synliggøres, og der skal formuleres mål og handleplaner for disse aktiviteter ud fra indsatsområderne. 3

Lemvig Kommunes vision Lemvig Kommunes borgere er sunde, og der er mindst mulig sygdom som følge af livsstil og ulykker. Lemvig Kommune prioriterer indsatser, der forebygger, at borgere bliver ramt af de store folkesygdomme, samt indsatser der minimerer de menneskelige og økonomiske omkostninger for borgere, der allerede lever med en sygdom. Kommunen yder en holdningsbearbejdende indsats i forhold til sunde og usunde livsstilsvaner, samt understøtter den enkeltes livskvalitet og trivsel. Kommunen samarbejder med eksterne partnere om generelle sundhedsfremmetilbud. Der arbejdes sammen med de praktiserende læger om tidlig opsporing og henvisning af borgere, der har brug for et relevant tilbud. Værdigrundlag Alle skal have mulighed for at leve et sundt liv Der skal være lighed i sundhed, og der skal være overskud til at tage sig af de svageste borgere i samfundet. Borgernes ressourcer er forskellige og kan variere igennem livet. De borgere, der har brug for særlig hjælp af fysiske, psykiske, sociale eller kulturelle årsager, ydes en hjælp, der styrker deres handlekompetence med henblik på at understøtte egen sundhed. Adgang til sunde valg skal være enkle Lemvig Kommune ønsker at gøre det let for borgerne at træffe sunde valg. Borgerne skal være i stand til at mestre egen tilværelse, have medbestemmelse over egne livsvilkår og opleve tilværelsen som meningsfuld. Borgerne er ansvarlige for egen sundhed. Kommunen medvirker til at skabe rammerne for et sundt liv og støtter borgerne i at drage bedst mulig omsorg for eget helbred. At forbedre sundheden forudsætter, at alle tager ansvaret herfor. Kommunen har ansvaret for at skabe rammerne og opstille nødvendige regler, så borgerne lettere kan tage ansvar for eget liv og egen sundhed. 4

Sundhedstilstanden i Lemvig Kommune Region Midtjylland og Center for folkesundhed har i 2006 udarbejdet en sundhedsprofil for kommunerne i regionen. Undersøgelsen hedder "Hvordan har du det?", og ca. 1500 af Lemvig Kommunes borgere i alderen fra 25 til 79 år har deltaget i undersøgelsen. Undersøgelsen beskriver borgernes opfattelse af eget helbred, forekomsten af kroniske sygdomme, samt borgernes livsstil og vaner med betydning for sundhed. Opgørelsen er fordelt efter demografiske og sociale forhold, såsom køn, alder, uddannelsesniveau, job, boligtype og samlivssituation, samt om der er børn i hjemmet. Faktabox Uddannelse Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Forholdsmæssigt er der 7 % flere med korte uddannelser og 5 % færre med længere uddannelser end regionsgennemsnittet. 29 % af de voksne borgere i Lemvig Kommune ryger dagligt, og 46 % af dem vil gerne holde op. Der er over dobbelt så mange rygere blandt kortuddannede som blandt længere uddannede. 32 % af mændene og 8 % af kvinderne i Lemvig Kommune drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser. De drikker fem genstande eller flere mindst én gang om ugen eller viser tegn på alkoholafhængighed. I Lemvig Kommune følger 43 % af de voksne borgere anbefalingerne om at være fysisk aktive en halv time dagligt. Men 63 % ønsker at være mere fysisk aktive. Kost 17 % af de voksne borgere i Lemvig Kommune har et usundt kostmønster og 16 % et sundt kostmønster set i forhold til Ernæringsrådets officielle 7 kostråd. Overvægt 15 % af den voksne befolkning i Lemvig Kommune er svært overvægtige og 41% moderat overvægtige. Der er over dobbelt så mange svært overvægtige blandt kortuddannede som blandt længere uddannede. Trivsel 13 % af borgerne i Lemvig Kommune vurderer, at deres helbred er dårligt. 20 % af de kortuddannede og 7 % af de længere uddannede har et dårligt selvvurderet helbred. Dette viser, at der for Lemvig Kommune er en særlig grund til at være opmærksom på ulighederne i sundhed. Ifølge Det nationale Råd for Folkesundhed er der i gruppen med kort uddannelse flere med en usund livsstil end i gruppen med længere uddannelse. Der er flere, der ryger, flere der drikker alt for meget, flere der er overvægtige eller fede, og en stadigt stigende andel er fysisk inaktive. De mange informationer fra sundhedsprofilen skal bruges til at konkretisere de enkelte sundhedsindsatser. 5

Indsatsområder Menneskers sundhed og livskvalitet er ikke blot forskellig, men i stadig forandring. Som tidligere nævnt er en stor del af det, der belaster mennesker og sundhedssystemet relateret til livsstil. Lemvig Kommune ønsker at bidrage til, at borgerne i kommunen får en praktisk og teoretisk viden om sundere livsstil. I Lemvig Kommune vil indsatsen blive rettet mod: Kost og måltider Rygning Motion og bevægelse Alkohol og andre rusmidler Ulykker. Hertil kommer en særlig indsats - Patientrettet forebyggelse - overfor målgruppen af kronisk syge, hvor der samarbejdes med Region Midtjylland bl.a. omkring patientuddannelse. Samarbejdet er baseret på sundhedsaftalerne mellem regionen og kommunen. Lemvig Kommune gennemførte i 2007 og 2008 et tobaksforebyggelsesprojekt sammen med Struer, Holstebro og Skive kommuner. Det er Lemvig Kommunes vision, at sundhedspolitikken kommer til udtryk i flest mulige konkrete handlinger, således at den enkelte borger, politiker eller ansatte i dagligdagen mærker, at der reelt sættes fokus på sundhedsfremme og forebyggelse i kommunen. For at sundhedsfremme og forebyggelse skal kunne omsættes i konkrete handlinger, der virker vedkommende og nyttige, er det vigtigt, at der udarbejdes lokale handlingsplaner. Det er desuden vigtigt, at de involverede føler et ejerskab. I en så stor proces som denne, hvor hele kommunen skal "summe og emme" af sundhedsfremme og forebyggelse, vil det være hensigtsmæssigt at udvælge ét emne af gangen, som alle sætter fokus på. Når det valgte emne i løbet af 1-2 år forhåbentlig er implementeret, vælger man at sætte fokus på et nyt emne. Det, der allerede er implementeret, skal med jævne mellemrum sættes fokus på. Indsatsen i 2008 og 2009 rettes først og fremmest mod området "Kost og måltider". Dette emne er relevant for alle mennesker og kan relateres til stort set samtlige områder i kommunen. På de følgende sider er de enkelte indsatsområder nærmere beskrevet og konkretiseret. Kommunalbestyrelsen har den 26. november 2008 godkendt sundhedspolitikken og det valgte indsatsområde i 2008 og 2009. Sundhedspolitikken har været til evaluering i social og sundhedsudvalget den 1. september 2009, den er rettet til på få områder, bl.a. kost området, hvor den er blevet mere målrettet. ooooo00000ooooo 6

Kost og måltider Kostvaner har stor betydning for folkesundheden og for den enkeltes trivsel. Vaner og holdninger til mad og drikke grundlægges i barndommen og har stor betydning for sundheden livet igennem. I øjeblikket øges antallet af overvægtige betydeligt i Danmark, ligesom nogle lider af forskellige former for spiseforstyrrelser og/eller fejlernæring. Lemvig kommunens målsætninger for kostområdet: Andelen af borgere, der spiser sundt og følger Ernæringsrådets kostråd, øges markant. Sunde kostvaner er en naturlig del af hverdagen på arbejdspladser, skoler, institutioner, fritidstilbud, sportshaller og ældrecentre i Lemvig Kommune. Andelen af overvægtige nedbringes. Lemvig Kommune vil: Sikre muligheden for sund mad og frisk drikkevand på steder, hvor børn og voksne færdes. Fjerne adgangen til slik og sodavand på kommunale institutioner. Arbejde for at adgangen til slik og sodavand i fritidstilbud reduceres markant. Udarbejde en overordnet kost- og måltidspolitik på tværs af områderne. Sikre oplysning om sunde kostvaner. Borgerne kan: Prioritere sunde madvaner i det daglige. Støtte børn og unge i at udvikle sunde madvaner. Medvirke til at påvirke holdningen til sund kost. Faktabox Ernæringsrådets kostråd Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet - især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret - og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand 7

Rygning Tobaksrygning er den enkeltfaktor, som har størst negativ betydning for folkesundhed og sygdom i Danmark. Der findes veldokumenterede metoder til rygestop, ligesom rygestart kan forebygges. Samtidig er gevinsterne ved rygestop mange for den enkelte borger. Lemvig Kommunes målsætninger for rygeområdet: At nedbringe aktiv og passiv rygning. At imødekomme borgernes ønsker om hjælp til rygeophør og røgfri miljøer i kommunen - via en bred indsats til fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. At nedbringe andelen af rygere med 1% point årligt de næste 4 år. At alle kommunens arbejdspladser og institutioner er helt røgfrie. At andelen af rygere blandt faglærte og ufaglærte falder med samme hastighed som andelen af ryger blandt længere uddannede. Lemvig Kommune vil: Tilbyde borgerne varierende rygestoptilbud, således at særlige risikogrupper også nås. Integrere rygestoptilbud i det sammenhængende patientforløb, bl.a. KOL, diabetes 2 og hjerterehabilitering. Iværksætte tobaksforebyggende indsatser for børn i skole- og fritidsmiljø. Fremme røgfrihed på de private arbejdspladser og i ungdomsuddannelserne. Borgerne kan: Tage medansvar for, at Lemvig Kommune har røgfri miljøer, hvor ingen borger ufrivilligt udsættes for passiv rygning. Tage medansvar for, at familiemedlemmer, venner, kolleger og andre i omgangskredsen, som er motiveret for rygestop, får den fornødne anerkendelse og støtte. Tage medansvar for, at alle børn i Lemvig Kommune vokser op i et røgfrit miljø, så deres sundhed og trivsel får det bedste udgangspunkt. Forældre har hovedansvar for, hvorvidt unge starter med at ryge, og støtter op om kommunens forebyggende indsats overfor unge. 8

Motion og bevægelse Fysisk aktivitet er en vigtig del af et sundt liv - både fordi det er gavnligt for helbredet, og fordi det er sjovt og giver oplevelser. Videnskaben har dokumenteret, at et fysisk aktivt liv er vigtigt for at bevare et godt helbred. Alligevel er andelen af inaktive borgere stigende - også i Lemvig Kommune. Lemvig Kommunes målsætninger på motionsområdet: Antallet af borgere, der er fysisk aktive og lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om 1/2 times daglig motion for voksne og 1 time for børn, øges markant. Fysisk aktivitet er en naturlig del af hverdagen på institutioner og arbejdspladser i Lemvig Kommune. Naturen er bynær og inspirerer til fysisk aktivitet og oplevelser. Lemvig Kommune har mange idrætshaller, og disse udnyttes optimalt Lemvig Kommune vil: Børn og unge får den anbefalede 1 times motion og bevægelse om dagen. Invitere til motion i kommunens naturområder ved at skabe gode og inspirerende rammer for fysisk aktivitet. Udbygge og vedligeholde stisystemer, herunder sikre skolevejen for eleverne, så flere børn og unge går eller cykler i skole. Samarbejde med ungdomsuddannelserne om motion og bevægelse. Samarbejde med de frivillige organisationer om at etablere tilbud, der også retter sig mod sårbare grupper. Skabe vilkår, så ældre på plejecentre får mulighed for fysisk aktivitet i hverdagen. Borgerne kan: Vælge at gøre motion til en del af hverdagen i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Støtte børn og unge i at blive fysisk aktive. Gøre den daglige transport aktiv ved at tage cyklen, trappen mv. Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet. Faktabox Sundhedsstyrelsens anbefalinger om motion: Voksne bør dagligt være fysisk aktive i mindst 30 minutter. Børn og unge bør dagligt være fysisk aktive i mindst 1 time. 9

Alkohol og andre rusmidler At benytte alkohol som et nydelsesmiddel er en del af den danske kultur. Et langvarigt stort forbrug kan føre til misbrug med store sociale og helbredsmæssige konsekvenser. Det er vanskeligt at skelne skarpt imellem forbrug og misbrug. Drikkemønstret i de forskellige aldersgrupper er meget forskelligt i Danmark. Alkoholforbruget er stigende, og det ønsker Lemvig Kommune at sætte ind over for. Lemvig Kommunes målsætninger: Overforbruget af alkohol nedbringes. Forbruget af andre rusmidler nedbringes. Alle arbejdspladser og uddannelsessteder har en alkoholpolitik. Unges alkoholdebut udskydes til de er mindst 16 år. Børn i misbrugsfamilier får den nødvendige hjælp og støtte. Der er relevante behandlingstilbud til borgere med et misbrug. Lemvig Kommune vil: Understøtte at alle arbejdspladser og steder, hvor børn og unge færdes, udarbejder en alkoholpolitik Tilbyde behandling af misbrug - tilpasset forskellige målgrupper. Yde en særlig forebyggende indsats i de ældste skoleklasser, så børn og forældre styrkes i deres indbyrdes dialog om alkohol og rusmidler. Hjælpe børn og pårørende i familier med misbrugsproblemer. Borgerne kan: Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. alkoholindtag. Forældre bør støtte børn og unge til en senere alkoholdebut og et moderat forbrug. Forældre bør støtte børn og unge i at undgå at indtage rusmidler. Handle aktivt når venner og kollegaer m.v. viser tegn på alkoholmisbrug eller anden form for misbrug. Faktabox Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende alkohol: Max 21 genstande om ugen for mænd Max 14 genstande om ugen for kvinder Max 5 genstande på én gang 10

Ulykker. Ulykker rammer adskillige mennesker hver dag. Følgerne belaster helbredet, både fysisk og psykisk. Ulykker har store omkostninger for den enkelte, familien og andre nærtstående og for samfundet som helhed. Mere end hver tredje person over 65 år og hver anden person over 80 år oplever mindst ét fald om året, og risikoen for at falde fordobles det følgende år. Lemvig Kommunes målsætninger: Nedbringe antallet af ulykker som følge af børns leg i trafikken og lignende. Nedbringe antallet af ulykker i institutioner. Nedbringe antallet af faldulykker blandt ældre. Minimere risici for ulykker og traumer. Lemvig Kommune vil: Sikre miljøer, hvor børn færdes og leger. Sikre skoleveje og etablere cykelstier, hvor det er muligt. Opfordre forældre til at efterleve de råd, der gives for at sikre børns leg, bl.a. undgå hættesnore og opfordre til at bruge cykelhjelm. Arbejde for gode arbejdsmiljøer. Informere om faren ved løse tæpper, ledninger m.m. og inspirere ældre til at fjerne disse. Tilbyde fysiske aktiviteter til ældre, ældreidræt både som kommunale og foreningstilbud. Forebygge forkert og for stort indtag af beroligende medicin og sovemedicin. Borgerne kan: Vælge forsat at være fysisk aktive. Vælge at efterleve forebyggelsesrådene mht. løse tæpper og ledninger, hvis man bliver dårligt gående. Efterleve de råd / forbud, der er i institutionerne. 11

Patientrettet forebyggelse. Patientrettet forebyggelse omfatter indsatser, der har til formål at forebygge forværring af sygdom og svækkelse og fastholde borgerens funktionsevne. Et godt patientrettet forebyggelsesforløb er en koordineret og vidensbaseret indsats, der er tilrettelagt i et samarbejde mellem kommunens relevante serviceområder, den praktiserende læge og hospitalet og er baseret på borgerens hele livssituation. Lemvig Kommunens målsætning: Den patientrettet forebyggelse skal styrkes og udbygges. At borgere med en kronisk sygdom og deres pårørende får hjælp til lettere at kunne leve med deres situation og mestre deres tilværelse. Antallet af indlæggelser og genindlæggelser reduceres gennem mestring af egen sygdom. At borgere med kronisk sygdom kan leve en tilværelse så nær det normale som muligt og på egne vilkår. Lemvig Kommune vil: Gennem et tæt samarbejde med de praktiserende læger sikre en tidlig opsporing af folkesygdomme (KOL, diabetes 2, hjertesygdomme m.m.). Tilbyde borgere med kroniske lidelser undervisning og fysisk træning, så de lærer at leve med deres situation og mestre deres tilværelse. Støtte borgere med kroniske lidelser efter deltagelse i undervisning i egen opfølgning i lokalområdet. Samarbejde med frivillige organisationer og patientforeninger om at etablere tilbud i nærmiljøet, der retter sig mod borgere med kroniske lidelser. Understøtte korrekt brug af medicin og hjælpe borgerne med at følge medicinske anbefalinger. Borgerne kan: Vælge en sund livsstil med hensyn til kost, motion, rygning og alkohol. Dyrke motion og samvær. Anvende medicin korrekt. ooooo00000ooooo 12