Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Transkript

1 Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

2 Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse af fire indsatsområder...4 Strategiske mål...4 Indsatsområde: Forebyggelse og sundhedsfremme for borgere...5 Kost...5 Rygning...6 Alkohol...7 Motion...9 Indsatsområde: Lighed i Sundhed Indsatsområde: Overvægt hos børn...13 Indsatsområde: Patientrettet forebyggelse...14 Litteratur...16

3 Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM) K R A Kost Fødevarestyrelsen anbefaler: at voksne bør spise 600 g. frugt og grønt om dagen (børn 400 gr.) 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange ugentlig kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød spis varieret og bevar normalvægten sluk tørsten i vand vær fysik aktiv mindst 30 minutter om dagen (børn 60 min.) Rygning Sundhedsstyrelsen anbefaler: At man ikke ryger Alkohol Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 14 genstande om ugen for kvinder Højst 21 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved én lejlighed At gravide helt undgår alkohol M Motion Sundhedsstyrelsen anbefaler: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen At alle børn, unge og voksne mindst to gange om ugen træner med høj intensitet af minutters varighed At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. 1

4 Vision I 2015 er borgerne i Vordingborg kommune blandt de førende i Danmark med hensyn til sundhed og trivsel. Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken er en strategisk plan for sundhedsområdet. Med afsæt i kommunens vision for sundhedsområdet beskriver den overordnede mål og principper, samt de næste fire års særlige indsatsområder. For hvert af sundhedspolitikkens fire indsatsområder er der opstillet en række strategiske mål. Baggrund Vordingborg Kommunes sundhedspolitik er en beskrivelse af, hvad kommunen ønsker at opnå med sin sundhedsindsats, og hvordan dette kan opnås. Sundhedspolitikken bygger på viden om, at menneskers sundhed afhænger og påvirkes af mange forskellige faktorer. I Sundhedsloven fra 2005 står der om kommunernes ansvar i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme: Lovgrundlag 119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en sund levevis. Stk. 2 Stk. 3 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til kommunernes indsats efter stk. 1 og 2. Vordingborg Kommune har altså ansvaret for at skabe betingelser, som giver alle mulighed for at leve et sundt liv. Gennem sundhedsfremme og forebyggelse skal sundhed og trivsel styrkes hos børn, voksne og ældre. Sundhed handler både om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have ressourcer til at leve det liv, man har lyst til. 2

5 Sundhed er mere end fravær af sygdom og svækkelse. Sundhed: grundlægges i børneårene og kan udvikles hele livet understøttes, når man interesserer sig for hinanden og er omsorgsfuld over for andre og overfor sig selv blomstrer, når man er medbestemmende over egne livsvilkår øges, når man oplever meningsfuld tilværelse og kan forstå og håndtere de udfordringer man møder Sundhed kan betragtes både ud fra en forebyggende og fra en sundhedsfremmende vinkel (Iversen m.fl. 2005). Forebyggelse har til formål at undgå eller fjerne sygdom og ubehag. I forebyggende arbejde udøves aktiviteter, der forhindrer, at sygdomme opstår. Sundhedsfremmende arbejde vender opmærksomheden væk fra sygdom og over mod sundhed. Der fokuseres på, hvad der holder folk raske, i stedet for hvad der gør dem syge. Der fokuseres på hvordan borgernes handlekompetence eller handlemuligheder mod et sundere liv styrkes. Der sigtes efter at mobilisere det overskud, der gør folk robuste overfor dagligdagens og livets stress. Overordnede mål og principper Sunde borgere i hele livsforløbet er hjertet i Vordingborg kommune. Sundhed er et fælles ansvar, hvor både individet, familien, netværk, arbejdsplads og kommunen forpligter sig til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. Vi støtter og udvikler sunde miljøer, gode levevaner og livskvalitet for hver eneste borger gennem forebyggelse og sundhedsfremme. Vordingborg Kommunes sundhedspolitik skal etablere forudsætninger for, at den enkelte borger kan være sund gennem hele livet. Borgernes sundhed og trivsel afhænger af en lang række faktorer, som f.eks. livsstil, socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af disse faktorer kan kommunen påvirke ved at fokusere på sundhed i alle kommunens tiltag på tværs af forvaltningerne og sektorerne og i de enkelte kommunale institutioner. Vordingborg Kommunes sundhedspolitik skal inspirere borgeren, til en aktiv realisering af de livsmuligheder der fører til sundhed. Forandring mod en sund livsstil kræver altid en egen indsats. Det er vigtigt at indtænke og implementere de sundhedsfremmende aktiviteter i hverdagslivet. 3

6 Beskrivelse af fire indsatsområder For at visionen kan opfyldes, skal der de kommende år arbejdes målrettet med livsstilsfaktorer og folkesygdomme i forhold til Vordingborg Kommunes borgeres sundhed. Indsatsområderne er: Forebyggelse og sundhedsfremme for borgere Lighed i sundhed Overvægt hos børn Rehabilitering/Patientrettet forebyggelse For hvert indsatsområde er KRAM faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) centrale. Strategiske mål For hvert indsatsområde er der valgt flere strategiske mål. Målene er fireårige. Det vil sige, at de skal være opnået ved udgangen af

7 Indsatsområde: Forebyggelse og sundhedsfremme for borgere Kost Målsætning At fremme kostpolitik på kommunale institutioner Antallet af Vordingborg borgere der spiser sundt, skal øges markant Antallet af Vordingborg borgere der spiser grøntsager og frugt, skal øges markant Antallet af Vordingborg borgere der ikke spiser smør på brødet, skal øges markant Sund mad og gode rammer for gode kostvaner styrker sundhed og trivsel. Kost har betydning for udviklingen af de store folkesygdomme, så som hjerte-kar sygdomme og type 2-diabetes. 4 % af alle dødsfald er relateret til for meget mættet fedt. Det samme tal er gældende for et for lille frugt- og grøntindtag (SUSY 2005). Fødevarestyrelsens 8 kostråd anbefaler: at voksne bør spise 600 g. frugt og grønt om dagen (børn 400 gr.) 1-2 fiskemåltider om ugen samt fiskepålæg flere gange ugentlig kartofler, ris eller pasta og groft brød hver dag spar på sukker, især fra sodavand, slik og kager spar på fedtet, især fra mejeriprodukter og kød spis varieret og bevar normalvægten sluk tørsten i vand vær fysik aktiv mindst 30 minutter om dagen (børn 60 min.) Fakta om voksnes kostvaner i Region Sjælland 44 % af voksne spiser frugt dagligt eller flere gange om dagen 18 % spiser salat/råkost dagligt eller flere gange om dagen 59 % spiser sund kost for at bevare eller forbedre helbredet 21% spiser aldrig smør på brødet. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Der er en klar sammenhæng mellem at spise sundt for at bevare eller forbedre helbredet og uddannelsesniveau/længde. 5

8 I forhold til erhverv er andelen af personer, der spiser frugt hver dag, størst blandt topledere og lønmodtagere på højeste niveau samt mellemniveau. Der ses en lav forekomst blandt arbejdsløse (SUSY 2005). Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre at alle kommunens institutioner har vedtaget en skriftlig kostpolitik Informere, vejlede og støtte initiativer om sunde kostvaner både generelt og for særlige risikogrupper (overvægtige, diabetespatienter, hjertepatienter etc.) Sikre ernæringsrigtig mad samt gode rammer for måltiderne - der hvor kommunen organiserer, serverer og producerer mad på skoler, institutioner, plejecentre mv.. Inddrage kostvaner som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens aktiviteter Hvad kan den enkelte borger gøre Prioritere sunde mad- og måltidsvaner i det daglige Træffe sunde valg om kost i familien, på arbejdspladsen og i fritiden Være et godt eksempel i forhold til børn og unges madvaner Rygning Målsætning Antallet af dagligrygere skal reduceres Antallet af storrygere skal reduceres Færre børn og unge skal begynde at ryge Rygning er sundhedsskadelig, både for de der ryger, og de der udsættes for passiv røg. Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Livstids-rygere lever i gennemsnit 7-9 år kortere end aldrig-rygere. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme først og fremmest lungekræft, hjerte-karsygdomme samt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL). Risikoen for en rygerelateret sygdom øges med rygemængde, inhalering samt antallet af de år, der er blevet røget. Livstidsrygere er i gennemsnit alvorligt påvirket af sygdom i 13 år, mens det for ikke-rygere er 8 år (Regeringen 2002 Sund hele livet). 6

9 Fakta om voksnes rygevaner i Region Sjælland 32 % af voksne ryger daglig i forhold til Vordingborg skønnes det at være 32 % ud af ca indb. = ca personer 18 % af disse er storrygere, dvs. at de ryger mere end 15 cigaretter om dagen = ca personer Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og andelen af storrygere. Jo kortere uddannelse, des større er andelen af storrygere. Der ses en høj forekomst af storrygere i gruppen af arbejdsløse og en meget stor andel i gruppen af førtidspensionister (SUSY 2005). Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Der er indført rygepolitik på alle kommunes institutioner Informere om tobakkens skadelige virkninger og metoder til rygestop Sikre konkrete og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på arbejdspladser og i det offentlige rum Hvad kan den enkelte borger gøre Undlade at begynde at ryge Som ryger prøve at holde op Som gravid undlade passiv og aktiv rygning Vise hensyn ved ikke at ryge, hvor andre opholder sig Bidrage aktivt til at børn og unge kan færdes i røgfri miljøer Være et godt eksempel i forhold til børn og unge Alkohol Målsætning Antallet der har overskredet genstandsgrænsen skal reduceres markant Antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant At udsætte alkoholdebuten blandt børn og nedsætte alkoholforbruget blandt unge At fremme alkoholpolitikker på uddannelsesinstitutioner. At drikke alkohol er en del af dansk kultur. Et for stort alkoholforbrug har negativ indflydelse på folkesundheden. Personer med stort alkoholforbrug har højere dødelighed/sygelighed, psykiske og sociale lidelser samt tab end personer med moderat eller intet forbrug. I 1998 døde godt

10 danskere af alkoholrelaterede lidelser. Det svarer til 6 % af samtlige dødsfald i Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr. I Danmark vokser ca børn op i familier med misbrug (Regeringen 2002 Sund hele livet). Gravide frarådes at drikke alkohol, da undersøgelser viser, at selv et lille dagligt forbrug af alkohol kan medføre alvorlige fosterskader (Sundhedsstyrelsen 2005), Sundhedsstyrelsen anbefaler: Højst 14 genstande om ugen for kvinder Højst 21 genstande om ugen for mænd Højst 5 genstande ved én lejlighed At gravide helt undgår alkohol Fakta om voksnes alkoholforbrug i Region Sjælland: 14 % af den voksne befolkning har inden for den seneste uge overskredet genstandsgrænsen 44,2 % har drukket mindst 5 genstande ved en enkelt lejlighed inden for den sidste måned (Binge drinking) Overskridelse af genstandsgrænsen ses inden for alle socioøkonomiske grupper. Der ses en høj forekomst af alkoholforbrug i gruppen af arbejdsløse. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre formidling af viden om alkohols betydning for sundheden, herunder informere om behandlingstilbud Sikre nem og hurtig adgang til behandling, evt. i samarbejde med arbejdsmarkedsområdet Sikre børn og unge en sen alkoholdebut ved at: Opfordre til at uddannelsesinstitutioner gennemfører en alkoholpolitik for eleverne Understøtte, at børn og unge tilegner sig viden og udvikler styrke til at forholde sig fornuftigt til alkohol Stille udvalgte statistiske data om børn, unge og alkohol til rådighed for lærere, elever, forældre og andre, der beskæftiger sig med børn og unges alkoholforbrug 8

11 Hvad kan den enkelte borger gøre Følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for indtagelse af alkohol Følge Sundhedsstyrelsens særlige anbefalinger i forbindelse med graviditet Handle aktivt, når venner og kolleger m.fl. viser tegn på alkoholproblemer Være et godt eksempel i forhold til børn og unge Motion Målsætning Antallet af Vordingborg borgere der er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen skal øges markant. Regelmæssig fysisk aktivitet styrker sundhed og trivsel. Motion har mange positive effekter på både det fysiske og psykiske helbred. Fysisk aktivitet af en vis intensitet mindsker risikoen for forhøjet blodtryk, hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes og osteoporose og medvirker til at immunforsvaret forbedres, ligesom det mentale og sociale velbefindende øges. Hvert år kan 7-8 % af alle dødsfald i den danske befolkning relateres til fysisk inaktivitet i fritiden. Personer der er fysisk inaktive, dør i gennemsnit 5-6 år tidligere end fysisk aktive (SUSY 2005). Fysisk aktivitet er utrolig vigtig for børns udvikling. Gode motionsvaner lige fra barndommen nedsætter risikoen for sygdomme senere i livet. Samtidig tyder meget på at fysisk aktivitet styrker indlæringsevnen på andre områder (Andersen & Froberg 2003). Sundhedsstyrelsen anbefaler: At alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 min. om dagen At alle børn, unge og voksne mindst to gange om ugen træner med høj intensitet af minutters varighed At alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Fakta om voksnes fysiske aktivitet i Region Sjælland 26 % er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Der ses en klar sammenhæng mellem uddannelseslængde og forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden. Jo flere års uddannelse, des større er forekomsten af personer, der er moderat eller hårdt fysisk aktive. Der er forholdsvis lav forekomst af fysisk aktivitet blandt arbejdsløse og førtidspensionister. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark

12 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre at alle kommunens institutioner har vedtaget en skriftlig motionspolitik Sikre en udvikling af daglige motions- og bevægelsestilbud i kommunale institutioner Sikre og åbne op for borgernes adgang for at dyrke motion ved at udbygge og vedligeholde kommunens idrætsfaciliteter, legepladser, folkesundhedspladser m.v. Indtænke motion i hverdagen både generelt og for særlige risikogrupper: (syge og socialt udsatte borgere etc.) Medvirke som igangsætter og inspirator til iværksættelse af motionstilbud. Vedligeholde og etablere cykel- og gangstier Etablere sikre cykelstier til alle skoler Have fokus på fysisk aktivitet i alle aldersgrupper Inddrage motion som forebyggende og sundhedsfremmende element i kommunens tilbud Øge den fysiske tilgængelighed på udearealer Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre motion til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af motionstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til børn og unges motionsvaner 10

13 Indsatsområde: Lighed i Sundhed Målsætning At udvikle forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere der befinder sig i en socialt udsat situation Det er veldokumenteret, at social ulighed medfører ulighed i helbred og sundhed. Den stigende sociale ulighed i sundhed er en stor udfordring i forebyggelsesarbejdet (Sundhedsstyrelsen 2005). Kampagner og information er vigtigt, men for at reducere den sociale ulighed i sundhed er der behov for mere forskning i hvad der skaber forandring. Vi ved en masse om sammenhæng mellem livsstil og sygdomme men vi ved meget lidt om, hvad der får folk med usund livsstil til at ændre løbebane (Motions- og Ernæringsrådet 2007). Vordingborg Kommune indgik i april 2007 kontrakt med Sundhedsstyrelsen om at blive en af seks modelkommuner i et treårigt metodeudviklingsprojekt på dette væsentlige område. Vordingborg Kommunes projekt vil rette sig mod faglærte og ufaglærte dagpengemodtagere og deres børn, og forventes at medføre dokumentation for en stribe af aktiviteter, der efterfølgende vil kunne implementeres som tilbud til en langt bredere målgruppe. Fakta om voksne Vordingborgeres lighed i sundhed Der er relativt mange socialt udsatte i Vordingborg Kommune: 38 % af borgerne har ikke anden uddannelse end grundskolen 22 % har taget en gymnasial eller videregående uddannelse, mod 29 % i hele landet (Muusmann 2006) Der er flere i de tre laveste indkomstgrupper, end der er i hele landet I de to højeste indkomstgrupper er der væsentlig flere i hele landet end i Vordingborg Kommune Middellevetiden for mænd og kvinder i Vordingborg Kommune er 75,1 år til sammenligning er middellevetiden i Søllerød 81 år (Statens Institut for Folkesundhed). 11

14 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Sikre at sundhedsperspektivet og viden om kommunens sundhedsfremmende tilbud er indtænkt i kommunens tiltag på social- og arbejdsmarkedsområdet Sikre og åbne op for at borgere der befinder sig i en udsat situation får vejledning til at arbejde med egen og familiens sundhed Støtte og vejledning til idrætsgrupper til at optage ikke idrætsvante personer Støtte og vejledning til det frivillige idrætsliv Sikre rygestoptilbud og andre sundhedsfremmende aktiviteter i borgernes nærområder Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre motion til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Bakke op om lokale motionsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af sundhedstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til børn og unges 12

15 Indsatsområde: Overvægt hos børn Målsætning At reducere antallet af børn med overvægt Forekomsten af overvægt hos børn er et samfundsproblem såvel som et individuelt problem og det ser ud som om problemet er stigende både globalt og i Danmark. Samtidig er det blevet mere og mere tydeligt, at der er en sammenhæng mellem fysisk inaktivitet og overvægt i barnealderen og risikoen for at udvikle stofskifte- og hjertekarsygdomme senere i livet. Det har desuden vist sig, at børn som er overvægtige og fysisk inaktive har ringe selvværd og oplever forringet livskvalitet. Fakta om overvægt i Region Sjælland Forekomsten af svær overvægt blandt voksne danskere er højest i Region Sjælland. 14,7 % af 16+ årige er svært overvægtige. Det skal sammenholdes med landsgennemsnit på 11,5% og forekomst i Region Hovedstaden på 9,6%. Kilde: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 Fakta om skoleelevers overvægt i Vordingborg Kommune For eleverne i Vordingborg Kommune ser der for skoleåret 2005/2006 ud som i nedenstående tabel. Tabellen viser hvordan vægtfordelingen er i de fire områder i Vordingborg Kommune. Område Langebæk 17,8% Møn 23.0% Vordingborg 23,3% Præstø 18,9% I alt 20,7% Elever med overvægt Kilde: Undersøgelse af overvægt hos Skolebørn i Storstrøms Amt. Skoleåret

16 Hvad kan Vordingborg Kommune gøre På børneovervægtsområdet satser vi på at komme helt frem i forreste række og blive modelkommune for andre kommuner. I juli 2007 har Vordingborg Kommune fået støtte af Sundhedsstyrelsespuljen Kommunens plan mod overvægt, til at etablere et overvægtsprojekt, der skal tilbyde børn i Vordingborg Kommune afprøvede og effektive programmer fra udlandet, da der ikke findes veldokumenterede og effektive metoder i Danmark. Projektet stiler mod: At implementere effektive metoder mod overvægt blandt børn ved anvendelse af evidensbaserede og velafprøvede modeller fra udlandet (Sverige, USA) Forankre metoderne i Vordingborg Kommune. At Vordingborg Kommune efterfølgende kan være ressource-kommune for andre kommuner, som vil udøve særlig indsats for børn med overvægt Hvad kan den enkelte borger gøre Vælge at gøre sundhedsadfærd til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forskellige anbefalinger. Bakke op om lokale sundhedsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af sundhedstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til børn og unge Indsatsområde: Patientrettet forebyggelse Rehabilitering er en målrettet samarbejdsproces mellem borgere, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv (Sundhedsstyrelsen 2005). Rehabilitering baseres på borgerens livssituation, og består af en koordineret, sammenhængende og evidensbaseret indsats. Patientrettet forebyggelse sigter på at gøre den enkelte patient i stand til at tage bedst mulig vare på sig selv. Det kræver, at patienten får kompetencer, en nødvendig viden og de nødvendige færdigheder til at udøve en god egenomsorg, eksempelvis gennem patientundervisning og genoptræning. Vordingborg Kommune vil efter Sundhedsstyrelsens anbefaling udbyde patientuddannelse efter Stanfordmodellen. Stanfordmodellen er et evidensbaseret uddannelsesprogram hvor kronikere lærer andre kronikere at leve med deres kroniske sygdom. 14

17 Målsætning At tilbyde sygdomsspecifik forebyggelse indenfor de otte store folkesygdomme: Diabetes-2, forebyggelige kræftsygdomme, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme), psykiske lidelser, og rygerlunger (KOL). At tilbyde generel patientrettet forebyggelse (Stanfordmodellen) De otte sygdomme kaldes folkesygdomme på grund af deres store udbredelse i befolkningen. Der er sygdomme, der langt hen ad vejen er forårsaget af det vi spiser, drikker og ryger og af vores stillesiddende livsstil. Folkesygdommene belaster den enkelte, familien og samfundet. Sygdommene medfører alvorlige begrænsninger for livsudfoldelse og risiko for varige funktionstab (Sundhedsstyrelsen 2005). Fakta om Folkesygdomme Mere end hver tredje voksne dansker lever med en langvarig sygdom næsten en halv million har en meget hæmmende langvarig sygdom næsten halvdelen af disse har sygdomme i muskel og skelet, herunder osteoporose resten omfatter hjerte-karsygdomme, luftvejslidelser og følger efter ulykker Kilde: Regeringen 2002 Sund hele livet Hvad kan Vordingborg Kommune gøre Give borgeren mulighed for at tilegne sig viden og handlekompetence indenfor hver af de otte folkesygdomme Oprette patientskoler Hvad kan den enkelte borger gøre Arbejde med at ændre livsstil Gøre sundhedsadfærd til en del af hverdagen, i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens forskellige anbefalinger. Bakke op om lokale sundhedsinitiativer Medvirke aktivt i udviklingen af sundhedstilbud i lokalområdet Være et godt eksempel i forhold til andre patienter 15

18 Litteratur Andersen L.B. og Froberg K. 2003: Børn og bevægelse: DR Multimedie Det Nationale Råd for Folkesundhed 2006: Giv borgerne et KRAM Iversen L., Kristensen T.S., Holstein B.E., Due P. 2005: Medicinsk Sociologi, Munksgaard Kræftens Bekæmpelse 2006: Forebyg rygning blandt børn og unge. Motions- og Ernæringsrådet 2007: Fysisk inaktivitet konsekvenser og sammenhænge. Muusmann 2006: Sundhedsprofil for Ny Vordingborg Kommune. Regeringen 2002: Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden Statens Institut for Folkesundhed 2006: Sundheds & Sygelighed i Danmark Sundhedsstyrelsen 2005: Sundhed i kommunen - nye opgaver og muligheder. Sundhedsstyrelsen 2005: Barn i vente Graviditet, fødsel, barselstid vejledning til gravide. Sundhedsstyrelsen 2005:Terminologi. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen 2006: Folkesundhed og risikofaktorer tal på sundhed til kommunen. Sundhedsstyrelsen 2006: Borgerrettet forebyggelse i kommunen rådgivning fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen 2006: åriges sundhedsvaner. Statens institut for folkesundhed: Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 (SUSY 2005). 16

19 Fagsekretariatet Sundhed Vordingborg kommune