Årsberetning 2014. Fiolstræde 17 Postboks 2188 1017 København K

Årsberetning 2014 Fiolstræde 17 Postboks 2188 1017 København K

Indholdsfortegnelse Forord... 5 Kampagner i 2014 8 Giftfri barndom Har du tænkt over, at dine apps har frit spil? Mindre kampagner De vigtigste forbrugerpolitiske sager i 2014 11 Nye regler om internethandel Dialogmøde i Retsudvalget om mulighederne for at forbedre databeskyttelsen og tilsynet i Danmark Tjek kemien-app Konkurssikring af flypassagerer Rejsekortet Jernbanenævnet i Trafikstyrelsen Produktivitetskommissionen Modernisering af apotekersektoren Revision af markedsføringsloven Retningslinjer for brugeranmeldelser på nettet Revision af forbrugerklagesystemet Revision af forbrugerklagesystemet berører også de private godkendte ankenævn Bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Salg af Nets Retningslinjer for betalinger på nettet Nye EU-regler om betalingskort kan true Dankortet Nyt betalingskort til børn? Gebyrer for bankkonti Nyt ankenævn for finansiering Realkreditlån/prisportal Forsikringsguiden 2

Udvidet Stormflodsforsikring efter Bodil Elreguleringsudvalget Delautorisation på el-, vvs- og kloakinstallationsområdet Misbrug af tilskudsmidler i Videnscenter for Svineproduktion Landbrugets afgiftsfonde Forebyggende sundhedsarbejde på fødevareområdet kalorier på menutavlen mv. Svinevelfærd Regeringens vækstpakke nye tiltag på fødevareområdet Listeria Fødevareforligsforhandlinger Lov om solarier Forbrugerrådet Tænk beholder sin repræsentation i Ankenævnet for Patientforsikring Projekter med ekstern finansiering i 2014.. 34 Hvor kommer din mad fra? Gældsrådgivning Gældsrådgivning for unge Samarbejdsprojekt om gældsrådgivning i Ringsted Kommune Samarbejdsprojekt med TrygFonden På Rette Spor EU-oplysning: Fremme af debat og oplysning i Danmark om Europa Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen Tjek kemien Seminar om en giftfri hverdag i Norden Forbrugerrådet Tænk Kemi MarketWatch Fremtidens elforbruger Høringssvar.. 42 Test i 2014.. 42 Analyser i 2014. 43 3

Rådgivning 44 Medlemsbladet og magasinet i 2014 45 Presse i 2014. 45 Rådsmøder i 2014.. 46 Rådsmedlemmer i 2014.. 47 Bestyrelsen 2014....... 50 Udvikling i medlemstal 51 Årsregnskab 2014... 51 Forbrugerrådet Tænks sekretariat 52 Årsberetningen kan læses online på tænk.dk/aarsberetning2014 4

Forord 2014 var et vigtigt år for Forbrugerrådet Tænk. Det var det år, hvor vi for alvor satte turbo på at arbejde efter en ny strategi, der har fokus på at skabe tæt kobling mellem organisationens politiske arbejde og de medlemsrettede og forbrugeroplysende aktiviteter. Vi har i løbet af 2014 søsat fire nye interessefællesskaber Mit hjem, Mine dagligvarer, Mit digitale liv og ved årsskiftet Mine penge. Interessefællesskaber samler indhold på områder, vi ved, vores medlemmer har stor interesse for. Medlemmerne kan nu finde præcis den information og gode råd og test inden for de områder, der har deres særlige interesse, eller som de gerne vil engagere sig i politisk. Indholdet er blevet let at finde på tænk.dk, og man kan tilmelde sig specifikke nyhedsbreve og følge interessefællesskaberne på de sociale medier. Interessefællesskaberne understøtter vores strategiske mål om, at vi vil være relevante og vedkommende i alle livets faser. 2014 var også året, hvor vi for alvor begyndte at arbejde kampagneorienteret. Vi har besluttet at afvikle to større kampagner om året, der emnemæssigt tage afsæt i vores interessefællesskaber. Forårskampagnen havde overskriften "Giftfri barndom" og anvendte app en "Tjek kemien" til at slå et slag for et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter. Efterårskampagnen havde sloganet "Har du tænkt over, at dine apps har frit spil?" og satte kritisk fokus på den utilstrækkelige privatlivsbeskyttelse i mange apps. Den virale film på de sociale medier, "Hvis din bagerjomfru var en app", demonstrerede effektivt forskellen mellem, hvad vi accepterer af vilkår i den fysiske verden, og hvad vi må finde os i, når vi færdes digitalt. Kampagnerne er vigtige elementer i vores forbrugerpolitiske arbejde, der sigter mod vores strategiske mål om at gøre det let for den enkelte at træffe et godt valg. 2014 var også på anden vis et stort år for os, fordi vi fik mulighed for at søsætte to nye indsatser på vigtige områder: Forbrugerrådet Tænk Passagerpulsen, som skal give passagererne i bus, tog og metro en samlet stemme over for politikerne og trafikselskaberne, og Forbrugerrådet Tænk Kemi, som med analyser, information og viden skal hjælpe forbrugerne til at undgå skadelig kemi. Begge områder realiserer en mangeårig 5

ønskedrøm fra os om at få flere muskler til vores forbrugerpolitiske arbejde på to centrale områder for en bæredygtig udvikling af vores samfund. I et tredje nyt projekt På rette spor har vi i partnerskab med TrygFonden arbejdet med at afdække, hvorfor stadig flere unge får for stor gæld, og hvad man kan gøre ved det. Det er vores forhåbning, at det kan blive kimen til en større forebyggende indsats mod overgældsætning. En sådan indsats vil være et vigtigt supplement til vores mangeårige gældsrådgivning af socialt udsatte. Alle disse projekter skal ses i lyset af vores strategiske mål om at vi vil arbejde for et forbrug i balance, både miljø-, sundhedsmæssigt og økonomisk. I 2014 etablerede vi også to nye tilbud om aftaleformidling til vores medlemmer, nemlig inden for bankskifte og gasforsyning. Disse supplerer vores aftaleformidling af el. I slutningen af året kunne Forsikring & Pension i samarbejde med os lancere en ny version af Forsikringsguiden, der gør det lettere at vælge forsikringsselskab. Også på disse måder kan vi bidrage til, at det bliver lettere at være forbruger vores andet strategiske mål. Vi har således på mange måder kastet os ud i nye farvande, men uden at slippe basen i vores traditionelle forbrugerpolitiske arbejde: Vi lå på en sjetteplads over indflydelsesrige danske interesseorganisationer, målt efter medietilstedeværelse og gennem repræsentation i råd, nævn og udvalg (ca. 330). Vi varetog forbrugernes interesser med både fagligheden og troværdigheden i behold og kan se tilbage på et år, hvor der blandt andet kom gennembrud i vores arbejde for bedre konkurssikring af flypassagerer, hvor finansiel forståelse kom ind på skoleskemaet, og hvor der skete et markant ryk i Folketingets holdning til persondatabeskyttelse. 99 grundige og uafhængige test af produkter, guides til bedre serviceydelser og artikler om alt det, der betyder noget i hverdagen, blev udgivet i medlemsbladet Forbrugerrådet Tænk og magasinet Forbrugerrådet Tænk Penge, på hjemmesiden og i de nye målrettede nyhedsbreve. Selv om vi må erkende, at vi endnu ikke har fået flyttet medlemstallet opad, er vi nu 6

økonomisk bedre konsolideret.. Det er derfor med stor optimisme og ildhu, at vi nu tager hul på et nyt år i forbrugernes tjeneste. Anja Philip Formand i Forbrugerrådet Tænk 7

Forbrugerrådet Tænks kampagner i 2014 For at understøtte de tre strategiske mål i Strategi 2014-16 og imødekomme de overordnede strategiske mål på synlighed og medlemstal har Forbrugerrådet Tænk fra og med 2014 arbejdet med at gennemføre større, fokuserede kampagner af op til ½ års varighed. Kampagnerne skal alle tilrettelægges, så de involverer personlige medlemmer, medlemsorganisationer og eksterne parter, giver synlighed og styrker Forbrugerrådet Tænks brand. De tager udgangspunkt i relevante problematikker i forbrugernes dagligdag og har et politisk mål, med det formål at skabe forandring enten i lovgivning/regulering, hos brancher/virksomheder eller hos forbrugerne. I 2014 har vi gennemført forårskampagnen Giftfri barndom og efterårskampagnen Har du tænkt over, om dine apps har frit spil?. Derudover har der været mindre kampagnelignende aktiviteter i tilknytning til Europaparlamentsvalget og om lokale fødevarer i forbindelse med madfestivaller og lign. Giftfri barndom Februar-marts udviklede Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med, og finansieret af, Miljøstyrelsen en app, Tjek kemien. Med app en kan man spørge leverandørerne af produkter på butikshylderne, om der er særligt problematiske kemikalier i produkterne. Man scanner stregkoden med mobilen eller indtaster de 13 cifre på hjemmesiden, og så sendes der en mail til leverandøren. Når svaret kommer, får man besked på sin e-mail. Leverandøren har efter loven 45 dage til at svare. Svarene bliver samlet i en database, hvor app en søger, inden den sender mail til leverandøren. Er der tidligere afleveret svar til databasen, får man svaret med det samme. Ved udgangen af 2014 var der foretaget ca. 25.000 downloads af appen og gennemført tæt på 70.000 scanninger. Som opfølgning på lancering af app en gennemførte Forbrugerrådet Tænk i april, maj og 8

juni en kampagne under overskriften Giftfri Barndom. På den korte bane var formålet med kampagnen at få problemkemi på dagsordenen i valgkampen til Europaparlamentet og sikre bevidsthed om emnet hos de kommende parlamentsmedlemmer. På den lange bane var formålet at berede vejen for et forbud mod hormonkemi i forbrugerprodukter og arbejde for en kemikalieregulering, der inddrager kombinationseffekter populært kaldet cocktaileffekten, dvs. det forhold at den samlede skadevirkning af flere stoffer er større end summen af hvert stofs særskilte virkning. I kampagnen indgik bl.a. Test af barnevogne, tøj, bamser, bæreseler, UV-tøj og solcreme. En bred medieindsats, herunder specielt et samarbejde med Politikens Lørdagsliv om lancering af Ugens kemistinker. Events, hvor man sammen kunne gå ud i butikkerne og scanne produkter. Spørgsmål til Europaparlaments-kandidaterne om deres holdning til problemet indgik i Forbrugerrådet Tænks valgbarometer samt med en særlig informationsbod på et valgmøde med bred deltagelse af partiernes parlamentskandidater. Via tænk.dk kunne man sende e-mails til parlamentskandidaterne med spørgsmål om kemi. Finansieret af Nordisk Råd afholdt vi sammen med forbrugerorganisationerne i Norge og Sverige et debatmøde i Oslo om hormonforstyrrende stoffer og muligheden af at skabe en fællesnordisk front for bedre EU-regulering. Kampagnen fik en fin mediedækning med knap 50 omtaler i landsdækkende medier, herunder i TV-avisen, samt 19 Facebook-opdateringer på siden Kemikaos, hvoraf seks nåede ud til mere end 55.000 personer. En kendskabsanalyse, gennemført i efteråret 2014 viste, at, 11 % af befolkningen havde hørt om kampagnen, hvilket er meget tilfredsstillende. Også ønsket om at få politikerne i tale gik rigtig godt; skadelig kemi var i høj grad et valgtema op til Europaparlamentsvalget. 9

Har du tænkt over, at dine apps har frit spil? Efterårets kampagne satte fokus på det forhold, at mange apps har indbyggede funktionaliteter, der indebærer, at vores apps har fri adgang til fx vores sms er, vores adressekartotek, vores billeder, vores kalender eller vores gps-placering. I nogle tilfælde kan det være en nødvendighed i forhold til hovedfunktionaliteten fx skal en lommelygteapp, der i realiteten er en aktivering af mobilens blitz, kunne gå ind i kamerafunktionen. I andre tilfælde står det mindre klart, om der i realiteten er tale om datahøst, som i princippet kan anvendes til lidt af hvert. Formålet med kampagnen var at arbejde for, at apps ikke registrerer flere af vores personlige data, end det funktionelt er nødvendigt, samt at det selv i disse tilfælde bliver muligt for forbrugeren i selve situationen (og ikke bare som en information om app en før download) at vælge funktionen til eller fra på et informeret grundlag. Desuden indgik kampagnen i vores langsigtede arbejde for at få vedtaget en ny dataforordning i EU, der giver privatlivsbeskyttelsen et løft. Kampagnen blev søsat i oktober 2014 med et tema i medlemsbladet Forbrugerrådet Tænk, der dokumenterede, hvordan 30 forskellige apps i varierende grad henter private oplysninger på mobilen og desuden demonstrerede, hvordan vi selv gennem en til formålet udviklet spil-app Digi Leaks kunne hente en bred vifte af personlige oplysninger på mobilen. Artiklerne resulterede i, at Folketingets Retsudvalg skrev til de pågældende appudbydere og udbad sig en forklaring på forholdene. Et andet kampagne-element var en YouTube video, der under titlen Hvis din bagerjomfru var en app med skjult kamera viste, hvordan bagerkunder reagerede på ekspedientens anmodning om at få at vide, hvem de sendte sms er til, ringede til og havde været sammen med i går osv. Videoen er blevet set af ca. 50.000 og er i en engelsk version blevet vist på hjemmesiderne hos det engelske The Guardian og franske Nouvelle Observateur, og er i den version blevet set af yderligere ca. 25.000. Et tredje kampagneelement var en underskriftsindsamling til justitsministeren med krav om skærpet persondatabeskyttelse. Det var samtidig muligt at bidrage økonomisk til finansiering af en helsidesannonce i Information med gengivelse af brevet og navnene på 10

alle, der havde bidraget med over 100 kr. Over 11.000 skrev under og indsamlingen gav de nødvendige økonomiske midler. En kendskabsanalyse, som vi fik gennemført i februar 2015, viste, at 8 % af de adspurgte repræsentativt udvalgte danskere havde set eller hørt om videoen, 17 % havde set eller hørt om Forbrugerrådet Tænks bannerannoncer om, at Facebook læser dine sms er, og 28 % angav, at de som følge af den øgede fokus på, at apps indsamler personlige oplysninger, generelt tænkte mere over deres færden på nettet. Kampagnen har således nået sit mål om at gøre flere forbrugere bevidste om problematikken. Derudover fik kampagnen også et klart politisk aftryk. Folketinget nedsatte i foråret 2014 i kølvandet på Nets/Se oghør-skandalen en arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle partier, der skulle se på, hvordan borgernes datasikkerhed kunne forbedres. Kommissoriet for arbejdsgruppen kunne stort set være skrevet af Forbrugerrådet Tænk. Da vores magasin i efteråret, som led i kampagnen, bragte en oversigt over apps, der krævede adgang til brugernes private oplysninger, blev artiklen fulgt op af arbejdsgruppen, der skrev ud til alle producenterne af de nævnte apps og udbad sig en forklaring på forholdet. Arbejdsgruppen afleverede sidst på året en betænkning til Folketinget med en række anbefalinger om opstramning af datasikkerheden, som hvis de bliver fulgt vil betyde en markant forbedring af forbrugernes databeskyttelse. Mindre kampagnelignende aktiviteter Op til Europaparlamentsvalget i maj 2014 lavede Forbrugerrådet Tænk et valgbarometer, hvor partiernes spidskandidater havde udtrykt deres grad af enighed med 15 udvalgte forbrugerpolitiske udsagn. Ved selv at udfylde det samme spørgeskema, kunne forbrugerne teste, hvilket parti de var mest enig med, og se hvad Forbrugerrådet Tænk mente om de samme spørgsmål. 26.000 udfyldte spørgeskemaet, der i en gennemgang på dr.dk af tilsvarende valgbarometre blev nævnt som en af de mest populære. Vi afholdt desuden et valgmøde med bred deltagelse af markante kandidater, hvor kandidaterne fik mulighed for at komme i dialog med vores politiske medarbejdere om udvalgte emner. Vi har desuden hen over året ført en oplysningskampagne finansieret af Promilleafgiftsfonden for Landbrug, i projektet Hvor kommer din mad fra?, hvor vi bl.a. 11

på Roskilde Dyrskue og Food Fair i Århus slog et slag for i højere grad at bruge lokalt producerede fødevarer. Endelig skal det nævnes, at Forbrugerrådet Tænk også i 2014 deltog på årets Folkemøde på Bornholm. Vi havde igen valgt ikke at have egen stand, men var til gengæld stærkt repræsenteret i mere end tyve paneldebatter mv. med deltagelse fra ikke mindst formanden, men også direktør, vicedirektør og politiske medarbejdere. De vigtigste forbrugerpolitiske sager i 2014 Nye regler om internethandel Den 13. juni 2014 trådte den nye forbrugeraftalelov i kraft. Lovændringerne er foretaget som led i implementeringen af EU's forbrugerrettighedsdirektiv i dansk ret. Direktivet er på langt de fleste punkter et såkaldt totalharmoniseringsdirektiv, hvilket betyder, at man på disse punkter ikke kan indføre regler i national lovgivning, som afviger fra direktivets regler, uanset om det ville være til skade eller gavn for forbrugerne. Det er svært at sige, om lovændringerne samlet set er til skade eller gavn for forbrugerne der er både positive og negative elementer. Det vigtigste nye er, at man bevarer sin 14 dages fortrydelsesret, selv om man tager varen i brug, udover hvad der er nødvendigt for at prøve varen og fastslå dens egenskaber. I så fald kan man ikke få det fulde beløb igen, men må acceptere et fradrag for den merværdiforringelse varen udsættes for i forhold til, hvis forbrugeren kun havde prøvet varen, som man typisk kan gøre i en fysisk butik. Denne nye regel skaber stor usikkerhed for både forbrugere og virksomheder om, hvor stor en værdiforringelse forbrugeren konkret skal hæfte for, og med andre ord hvor mange penge forbrugeren har krav på at få retur i tilfælde af fortrydelse. Forbrugerrådet Tænk vil nøje følge, hvilken praksis der udvikler sig på dette felt. Derudover er reglerne ved udnyttelse af fortrydelsesretten også ændret på andre områder. Det er således nu forbrugeren, der har ansvaret, hvis varen bliver beskadiget eller bortkommer under returforsendelse. Og muligheden for at fortryde et køb, ved at nægte at 12

modtage pakken, er fjernet. Dialogmøde i Retsudvalget om mulighederne for at forbedre databeskyttelsen og tilsynet i Danmark På baggrund af Nets-/Se og Hør-sagen nedsatte Folketingets Retsudvalg og Kulturudvalg en parlamentarisk arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra alle partier. Arbejdsgruppen skulle undersøge mulighederne for en bedre beskyttelse af personfølsomme oplysninger og et effektivt tilsyn med offentlige institutioner, såvel som private virksomheders behandling af disse. Gruppen har foreløbig dels udarbejdet en beretning om de aktuelle sikkerhedsproblemstillinger, dels indkaldt nogle organisationer til dialogmøde herunder Forbrugerrådet Tænk. Vi afgav følgende anbefalinger, som også er formuleret i vores høringssvar på beretningen: Støt EU s kommende databeskyttelsesforordning og sørg for sikre rammer indtil vedtagelse. Styrk tilsyn med, og rådgivning af, både den offentlige og private sektor. Implementer anonymisering af data. Stil krav til private aktørers brug af personoplysninger bl.a. via sociale medier. Giv forbrugerne styrke og kompetencer til at kunne navigere trygt i den digitale verden. Tjek kemien-app Den 2. april 2014 lancerede Forbrugerrådet Tænk i samarbejde med Miljøstyrelsen Tjek kemien - en hjemmeside (www.tjekkemien.dk) og en app til smartphones til brug for scanning af produkters indhold af problematisk kemi. Ved udgangen af 2014 var der gennemført tæt på 70.000 scanninger. Der er stor opbakning fra Miljøstyrelsen og miljøministeren, men desværre også fra begyndelsen stor modstand fra bl.a. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Dansk Supermarked og Coop, som mener, at det er en stor arbejdsbelastning og frygter spam. 13

I maj 2014 blev der gennemført nogle scanningsevent Vi tjekker kemien i Ålborg, Århus, Herning, Odense, Roskilde og København, hvor Forbrugerrådet Tænks personlige medlemmer blev inviteret til samlet at gå i butikker og scanne produkter i 2-3 min. i hver butik. Eventen skulle bidrage dels til at skabe opmærksomhed om app en, dels til at få flere produkter i databasen. Konkurssikring af flypassagerer Den nuværende ordning for konkurssikring af flyrejser (Lov om Rejsegarantifonden) blev evalueret i 2013 af Erhvervs- og Vækstministeriet, og konklusionen var, at ordningen ikke fungerer hensigtsmæssigt. Der er bl.a. en stor forbrugergruppe, som ikke er sikret, fordi udenlandsk etablerede rejseudbydere, som fx Norwegian, ikke er omfattet. Samtidig er det meget få forbrugere, der reelt vælger at tilkøbe konkurssikringen (ved Cimber Sterlings konkurs var det ca. 6 %). Erhvervs- og Vækstministeriet nedsatte i efteråret 2013 et udvalg, som skulle komme med anbefalinger til en bedre løsning. Udvalgsarbejdet har været præget af de meget forskelligt rettede interesser. Det har således ikke været muligt for udvalget at komme frem til anbefaling af én fælles løsningsmodel. Ministeriet har fremsendt et rapportudkast, hvor regeringen peger på en model, der blot præciserer den eksisterende ordning. Modellen har ikke været drøftet i udvalget. Der blev fremlagt et udkast til ændring af loven om Rejsegarantifonden i efteråret 2014. Rejsegarantifondens bestyrelse blev i december enige om et fælles forslag til konkurssikring af flypassagerer som alternativ til regeringens fremsatte forslag til ændring af lov om en rejsegarantifond. Den nye model bygger på opkrævning af et beløb til Rejsegarantifonden på 2 kr. pr. passager for alle afgange til udlandet fra danske lufthavne. Ved flykonkurs hjemtages alle rejsende, der er strandet i udlandet og har returbillet til Danmark. I det omfang, der er penge nok i Rejsegarantifonden til det, vil der også udbetales erstatning til de forbrugere, der har købt en billet, men endnu ikke er kommet af sted, og som ikke kan få tabet dækket på anden vis. 14

Ved denne løsning minimeres statens risiko, sammenlignet med den fulde model, som Forbrugerrådet Tænk hidtil har arbejdet for, og hvor der ubetinget skete en dækning af alle forbrugertab ved konkurs. Hvis SAS fx går konkurs, inden der er penge nok i kassen, kunne staten derved blive påført et stort tab, hvilket vurderes at være hovedårsagen til, at regeringen hidtil ikke har villet acceptere en obligatorisk ordning. Forbrugerdækningen i den nye model er ganske vist i en kapitalopbygningsperiode mindre end i Forbrugerrådet Tænks hidtidige forslag, men betydeligt bedre end den nuværende løsning, og herunder det fremlagte udkast til lovforslag. Forslaget blev lige inden jul 2014 præsenteret for erhvervs- og vækstministeren, der tog meget positivt imod forslaget og efterfølgende har meddelt, at han vil søge forslaget realiseret. Rejsekortet På en lang række punkter fungerer rejsekortet ikke efter hensigten. Dette har bl.a. resulteret i en del sager i Ankenævn for Bus, Tog og Metro, ligesom Forbrugerrådet Tænk løbende modtager henvendelser fra passagerer og pressen om emnet. Sekretariatet har rejst kritik af kortet under fem overskrifter: Kortet er komplekst og besværligt, Der er uigennemsigtige priser og store prisforskelle (i forhold til andre billettyper), Kortet hæmmer mobilitet Der mangler stadig løsninger for særlige grupper (pendlere, erhvervspassagerer, ungdomskortbruger mv.) Kortet er forbundet med usikre passagerrettigheder og manglende information. Jernbanenævnet i Trafikstyrelsen I udkast til lov om jernbane, som blev sendt i høring i efteråret 2014, indgik bl.a. at Jernbanenævnet skal overgå fra at være selvstændigt til at være en integreret del af Trafikstyrelsen. 15

Forbrugerrådet Tænk har i et høringssvar fremført, at vi er meget betænkelige ved placeringen, idet Trafikstyrelsen er en af de myndigheder, som er underkastet nævnets tilsyns- og afgørelseskompetence. Forbrugerrådet Tænk mener, at placering i Trafikstyrelsen vil skabe unødig og skadelig tvivl om uafhængighed og habilitet for sekretariatets ledelse og medarbejdere. Forbrugerrådet Tænk har været i løbende dialog med nævnet om, hvordan vi bedst kunne bidrage til at finde en løsning. Produktivitetskommissionen Produktivitetskommissionen kom den 31. marts 2014 med sin slutrapport med et katalog af anbefalinger, der skulle kunne øge den danske produktivitet. Af særlig interesse på forbrugerområdet var forslagene vedr. detailhandelsstruktur og apotekervirksomhed. På detailhandelsområdet foreslog Produktivitetskommissionen, at der lempedes på planlovens bestemmelser om butikkers placering og størrelse, således at det bliver lettere at etablere hypermarkeder, der skønnes at have en højere produktivitet. Til dette sagde Forbrugerrådet Tænk, at vi hverken er for eller imod hypermarkeder, som både har fordele og ulemper. Men vi er klart imod at lempe på planlovens detailhandelsregulering, som har til formål at beskytte det levende handelsliv i de eksisterende bymidter samt mindske butiksdøden i landsbyerne. Regeringen havde på forhånd meldt ud, at den ikke støttede kommissionens anbefaling på dette punkt. Mht. apotekervirksomhed foreslog kommissionen at fjerne den eksisterende begrænsning i etableringsretten og kravet om at kun farmaceuter kan eje apoteker. Forbrugerrådet Tænk var enige i, at der er et konkurrenceproblem på apotekerområdet, og vi støttede, at man så på, hvordan man kan lempe på etableringsretten (evt. gennem en justering, snarere end en total ændring, af det eksisterende system) og på kravene til ejerskab. Men vi gik ind for en fortsat regulering af især priser, sortimentskrav og kompetencer. 16

Modernisering af apotekersektoren Efter flere års tilløb sendte regeringen i august 2014 et omfattende ændringsforslag til modernisering af apotekersektoren i høring. Hovedelementerne er: Der lægges ikke op til en liberalisering eller ændring i ejerskabsforholdet på apotekerne. Sundhedsstyrelsen udsteder fortsat bevillinger, og det er fortsat kun personer med farmaceutisk kandidateksamen, som kan opnå en apotekerbevilling. Regeringen vil øge tilgængeligheden ved at udstede flere bevillinger til e-apoteker og lade apotekere eje op til 8 apoteker og filialer, som apotekerne kan placeres frit inden for en radius af 75 km. Man vil udfase tilskuddet til filialerne i veldækkede områder over en 5-årig periode samt reducere tilskuddet, hvis en apoteker har flere bevillinger. Det fremgår af bemærkningerne, at tilskuddet tænkes opretholdt i områder med dårlig apoteksdækning. Samtidig vil regeringen bemyndige Sundhedsstyrelsen til at pålægge apotekerne drift i tyndtbefolkede områder. Forbrugerrådet Tænks grundholdning er beskrevet ovenfor under afsnittet vedr. Produktivitetskommissionen. Vores vurdering er, at regeringsforslaget selv om det ikke indfriede Forbrugerrådet Tænks ønsker - formentlig vil føre til forbedringer for sektoren og forbrugernes adgang til denne, men at man bør overvåge området nøje. Forbrugerrådet Tænk forslog derfor, at der gennemføres en evaluering inden 3 år, hvor man vurderer, om loven har opfyldt formålene fx øget tilgængelighed og kvaliteten af rådgivningen. Sekretariatet påpegede desuden, at udspillet ikke forholder sig til behovet for forbrugerapotekere på sygehusene. Revision af markedsføringsloven Regeringen har besluttet, at der skal foretages et gennemgribende eftersyn af markedsføringsloven. Begrundelsen er, at seneste revision skete tilbage i 2005, og der siden er sket en række ændringer som følge af EU-regler, som bl.a. har medført, at visse regler overlapper hinanden, og at markedsføringsloven på visse punkter fremstår 17

fragmenteret. Derfor nedsattes december 2014 et udvalg, der skal komme med udkast til en ny markedsføringslov inden udgangen af 2016. Af kommissoriet fremgår det, at Det overordnede formål med eftersynet er at sikre, at markedsføringsloven: 1) Understøtter gode og ensartede forbrugerforhold i lyset af den teknologiske udvikling inden for kommerciel kommunikation, 2) Er enkelt og overskuelig og ikke pålægger erhvervslivet unødvendige byrder, 3) Understøtter velfungerende markeder og effektiv konkurrence og 4) Er i overensstemmelse med EU-reglerne på markedsføringsområdet. Det er i skrivende stund svært at spå om, i hvilket omfang dette eftersyn i sidste ende vil medføre forbedringer eller forringelser af forbrugerbeskyttelsen. Desværre er det med det vedtagne kommissorium nærliggende at forestille sig en række forslag til forringelser, men Forbrugerrådet Tænk vil naturligvis arbejde aktivt gennem såvel markedsføringsudvalget, som gennem generel lobbyindsats m.v at arbejde for det modsatte. Retningslinjer for brugeranmeldelser på nettet Brugeranmeldelsessider på nettet, som eksempelvis Trustpilot, er gennem de seneste år blevet meget anvendt af forbrugerne som pejlemærke for, hvilke virksomheder man skal handle med. Overordnet ser Forbrugerrådet Tænk positivt på idéen med sådanne sider, hvor forbrugere forud for et eventuelt køb kan læse om øvrige forbrugeres personlige oplevelser med en virksomhed. Desværre har der på disse sites vist sig en række eksempler på manipulation, falske anmeldelser, skjult reklame og problematiske forretningsmodeller, hvorefter en erhvervsdrivende, som betaler til en brugeranmeldelsesside, tilsyneladende har opnået fordele i forhold til at få slettet dårlige anmeldelser osv. I disse tilfælde bliver der tale om vildledning af forbrugerne i strid med god markedsføringsskik. For at sikre troværdighed af brugeranmeldelser og modvirke disse forhold nedsatte Forbrugerombudsmanden medio 2013 en mindre arbejdsgruppe med henblik på at få udarbejdet retningslinjer for god skik m.v. på området. Forbrugerrådet Tænk har deltaget i arbejdet, der blev afsluttet i december 2014 med et resultat, som vi finder tilfredsstillende. 18

De nye retningslinjer forventes at træde i kraft den 1. april 2015 og vil kunne læses på www.forbrugerombundsmanden.dk. Revision af forbrugerklagesystemet Der blev i november 2014 indgået politisk forlig om revision af forbrugerklagesystemet. Under det danske formandskab i EU blev der vedtaget et såkaldt ADR-direktiv for at forbedre forbrugerbeskyttelsen på klageområdet. ADR står for Alternative Dispute Resolution (alternativ tvistbilæggelse) og dækker andet end retsbehandling, dvs. klagenævn, mægling, virksomheders egen klagebehandling mv. Direktivet indeholder bl.a. krav om, at gebyret for at klage skal være nul eller symbolsk, og at en afgørelse skal ligge senest tre måneder efter, at sagen er fuldt oplyst. Det gik som en rød tråd gennem de politiske forhandlinger, at uanset resultatet ville vi kunne beholde vores nuværende system, som alle europæiske forbrugerorganisationer roser. Sammen med Dansk Erhverv anmodede Forbrugerrådet Tænk forgæves om, at der blev nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at implementere direktivet. Først meget sent i processen har vi trods mange opfordringer fået en oversigt over, hvilke områder der yderligere skal dækkes af klageadgang, og hvordan det skal ske. Det blev oplyst, at det ville koste ca. 25 mio. kr., og regeringen har besluttet, at hele systemet omkring Forbrugerklagenævnet skal laves om for at minimere denne ekstraudgift for staten. For at mindske antallet af egentlige nævnsklager indgår det i forliget, at første skridt i en klageproces altid vil være en tvungen mæglingsproces, en mediation. Det skal koste 100 kr, der ikke tilbagebetales. Regeringen vælger at forstå denne mediation som direktivopfyldelsen, og en senere behandling i klagenævn behøver derfor ikke at leve op til direktivet mht. gebyrer og sagsbehandlingstid. Hvis forbrugeren ønsker at gå videre til selve nævnet, vil klagegebyret blive 400 kr., der tilbagebetales helt eller delvis, hvis man får medhold. Det vil i så fald koste 500 kr. at klage til Forbrugerklagenævnet, hvis sagen tabes (100 kr. til mediationen plus 400 kr. til nævnet), hvilket er ca. 3 gange det man risikerer at betale i dag. Sager, der vurderes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen som principielle, vil blive fritaget for gebyr. Undergrænsen for, hvad man kan klage over bliver 19

1.000 kr. (i dag 800 kr.) og for tøj og sko 650 kr. (i dag 500 kr.), hvilket nogenlunde svarer til en prisregulering af de nuværende satser, som har været uændrede i ti år. Hvordan ADR-direktivet vil påvirke de private ankenævn kan endnu ikke overskues. Der kan opstå en diskussion om gebyrstørrelser, sagsbehandlingstider og muligheden for også at arbejde med mediation i disse sammenhænge. Sekretariatet gennemførte hen over 2014 en intensiv lobbyindsats for at mindske forringelserne af det nuværende klagesystem mest muligt. Lovforslaget blev fremsat i januar 2015 med ikrafttræden juni 2015. Revision af forbrugerklagesystemet berører også de private godkendte ankenævn Som udmøntning af den politiske aftale om implementering af de nye EU-regler om forbrugerklager ( ADR ) har Erhvervs- og Vækstministeriet i december sendt lovudkast i høring. For så vidt angår ændring af Forbrugerklagenævnet henvises til forrige afsnit. Direktivet skal imidlertid også omfatte alle de private godkendte ankenævn, hvilket især har betydning på to punkter: Klagegebyret der højst må være af symbolsk størrelse og fristen for sagsbehandlingen, hvor det hedder, at sagerne skal være færdigbehandlede senest 90 dage efter, at sagen er fuldt oplyst. De private ankenævn skal hvert tredje år have fornyet ministeriets godkendelse af deres vedtægter. I konsekvens af den nye situation har ministeriet udskudt godkendelsen fra nytår 2014/15 til efteråret 2015. Forbrugerrådet Tænk vil være meget opmærksom på, at spørgsmålene håndteres ens i alle de private godkendte ankenævn. Bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Regeringen vedtog i december 2014 en ændring af konkurrenceloven, der indebærer, at det nuværende Konkurrenceråd omdannes til en mindre og professionel bestyrelse for Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens administration af konkurrenceloven. Bestyrelsen 20