At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Calcium og neuroner calcium



Relaterede dokumenter
Proteinfoldning og chaperoner

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Fosfodiesterase-hæmmere: nyt HSlægemiddel

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Ofte stillede spørgsmål, januar 2011

Prana Biotech publiserer PBT2 resultater fra HS-dyremodel Historien om PBT2 PBT2

Mitokondrier og oxidativt stress

Fra mutationer til sygdom

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Fedtmolekyler og hjernen

Forsvundet ved oversættelsen? Ny viden om hvordan proteinet for Huntingtons Sygdom dannes Du siger kartoffel. huntingtingenet

Genhæmning: et overblik

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Kliniske forsøg med PBT2 annonceret

Huntingtons chorea som en hjernesygdom

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Huntington's chorea og cilier

Gennemgang af genetikken

En kort historie om lithium

Fremskynder koffein udviklingen af Huntington s-symptomer?

Hvad ved vi om HC i Kina?

HS er en hjernesygdom, ikke?

SIRT1, levetid og kontroverser

Ensartethed i HS-pleje: nye retningslinjer for pleje af HS-patienter Manglen på viden

Proteiner, der fungerer som 'vagthunde' afslører overraskende sammenhæng imellem Huntingtons Sygdom og andre hjernesygdomme

HDAC-inhibitorer og en mulig 'blod- biomarkør' Kogebogen

HS og tabet af hjerneceller

Nyt studie kaster lys over hvorfor nogle hjerneområder nedbrydes før andre i HS Styr på foldningen

# Histoner og alt det der

Den genetiske 'gråzone' i Huntington's chorea: hvad betyder det alt sammen? Den basale genetik

Oplyser vejen: En ny biomarkør for Huntingtons Sygdom

Noget gammelt, noget blåt

Historien om HS og kræft

Klip-og-kopier DNA: reparér mutationer med 'genom-redigering' DNA, RNA og protein

Forårsager et 'rustent hængsel' Huntingtons sygdom? Huntingtin mutant huntingtin

Hvad kan knurhår og haler fortælle os om HS?

Genbrug af behandlingsformer

Uerstattelige neuroner og atombomber

Lidt om stamcellebehandling

Der er to hovedtyper af genhæmningsmedicin: antisenseoligonukleotider (ASO'er) og RNA-interferens (RNAi). Denne artikel handler om RNA-interferens.

# HDBuzz, det første år

Er adgang til prædiktiv genetisk testning for Huntingtons Sygdom et problem? Prædiktive tests

Universitetet i New Orleans har IKKE fundet en kur mod Huntingtons Sygdom Forskningen Rhes striatum

Levering af avancerede behandlinger til hjerneceller

Hvorfor har vi brug for salt?

Kan muskelproblemer hjælpe med at forklare bevægelserne hos patienter med Huntingtons Sygdom? En stor bevægelse

Snefnug og gletschere. Hvor videnskaben når

Du er, hvad du spiser

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Vi har alle brug for søvn

Forstå de tidlige HS-symptomer

Genovervejelse af symptomerne på Huntingtons Sygdom

Elegante modeller til vigtige spørgsmål

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Interview: CHDI's videnskabelige hold

Hvad i alverden er zinkfingre?

Huntingtinproteinet: lad os komme til sagens kerne

Sagt endnu enklere - genhæmning er lidt som et stopskilt for mutant huntingtin.

I luften: de første mennesker behandles med genhæmmende lægemidler for HS! Genhæmning

# Problemet med genetisk ustabilitet

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At stifte familie med HD

En aggregeret invasion

Kokain ændrer din hjerne

Forskningens store konkurrence

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE

Information om BEHANDLING MED ECT

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

En tablet daglig mod forhøjet risiko

dansk čeština dansk Deutsch English español français italiano Nederlands norsk polski português svenska русский 中文 Mere information

Velkommen til forvandl dit liv til et festfyrværkeri s workshop

BLIV KLOGERE PÅ HØRETAB

Indhold. Vores oplevelser 9 Du har et valg Hvad skal vi med bioidentiske hormoner? 21

Øjets anatomi: Den gule plet, makula, ligger i nethindens centrum bagerst i øjet. men der forskes stadig

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Udskyd tidlig demens

Ekstrakter - rammebevillinger

Få ro på - guiden til dit nervesystem

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Indhold. Forord 11 Vores oplevelser 13 Du har et valg Hvad skal vi med bioidentiske hormoner? 25

Sådan virker antidepressiv medicin

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

Endometriose og mave-tarmproblemer

Huntingtons sygdom Klinikker og forskning i Danmark 19. november 2015

Minecraft 3D printvejledning. Vejledning i 3D print

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Pacemaker. Information om anlæggelse af pacemaker. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Afsnit M1

Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

BALANCEPROBLEMER OG SVIMMELHED

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

med fokus på skoledagen

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Regn løs. Tal og vekslerier. 1. klasse. Navn og klasse.

Behandling af brystkræft

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

TALEPAPIR. Samrådstale vedr. spm. AW om Spinraza og lægers frie ordinationsret (lukket samråd)

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl

DIN GUIDE TIL ARIPIPRAZOL

Transkript:

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At skrue ned for signalstyrken med dantrolene hjælper HD-mus Dantrolene, et muskelafslappende middel som allerede er på markedet, nedsætter calciumniveauet i celler i HD-mus Skrevet af Dr Jeff Carroll den 9. december 2011 Redigeret af Dr Ed Wild; Oversat af Signe Marie Borch Nielsen Oprindelig offentliggjort 8. december 2011 Calcium får dig måske til at tænke på knogler og tænder, men små mængder af det bruges til at sende beskeder i alle celler. Når disse meddelelser forstyrres, kan celler begå fejl fejl eller eller dø. For meget calcium i cellerne kan måske endda bidrage til sygdomsudviklingen i Huntington s chorea. Et team af forskere i Texas har vist, at et anticalciumstof, et muskelafslappende middel kaldet dantrolene, beskytter HDmus mod sygdommens symptomer. Calcium og neuroner De specialiserede hjerneceller kaldet neuroner har som funktion at kommunikere ved hjælp af pulser af kemikalier. Når vi siger, at en neuron fyrer, mener vi, at den frigiver en puls af kemikalier, der er tænkt som et signal til andre neuroner. Denne affyring er grundlaget for alt det, vores hjerner er i stand til at gøre. De kemikalier, der frigives af en affyrende neuron, forårsager hurtige ændringer i de neuroner, der modtager signalet. En af de vigtigste ændringer er en kort stigning i mængden af calcium inden i modtagerneuronen. 1 / 6

For at beskederne der sendes mellem neuronerne kan være nøjagtige, er pulsen af calcium nødt til at være stor nok til, at cellen registrerer den præcist, men lille nok til at den nemt kan blive fjernet for at gøre klar til den næste besked. Grundlæggende set er beskedens lydstyrke nødt til at være korrekt. Er det for lavt, kan signalet gå tabt. Er det for højt, kan signalet forårsage skader på cellen. En gruppe forskere under ledelse af Calcium Illya Bezprozvanny fra University of Texas har i gennem flere år interesseret sig for disse calciumsignaler. Hans hold har vist, at neuroner fra Huntington s chorea-mus har kraftigere calciumsignaler end normalt - signalstyrken er for høj. Deres tidligere arbejde førte dem til at tro, at dette vil kunne bidrage til udviklingen af HDsymptomer. Ryanodinreceptoren Celler har flere forskellige måder at slippe af med calcium på, efter en meddelelse er blevet modtaget. De kan pumpe calcium direkte ud fra cellens inderside. De kan også gemme ekstra calcium i et specialiseret rum (også kaldet det endoplasmatiske reticulum ) inde i sig selv. Overfladen af disse calciumlagre er oversået med små huller kaldet porer og små molekylære pumper. Disse kan åbnes eller lukkes efter behov for at opretholde det rigtige niveau af calcium i cellen. En af disse porer, kaldet ryanodinreceptoren, lader calcium bevæge sig ud af de intracellulære lagre og og ind i den største del af cellen. Bezprozvannys gruppe mente, at siden ryanodinreceptoren lader calcium strømme ind i cellen, kunne det hjælpe mod HD at blokere for den. Celleeksperimenter 2 / 6

De startede med at måle calciumniveauer i neuroner fra normale mus og HD-mus, og hvordan disse niveauer ændrede sig, når neuronerne signalerede til hinanden. Niveauerne blev målt ved hjælp af kemikalier, der lyser op i tilstedeværelsen af calcium. For at studere ryanodinreceptoren brugte Bezprozvannys hold et meget kendt stof - koffein. Koffein har en række virkninger på kroppen, og en af disse er at åbne op for ryanodinreceptoren. Stimulation med koffein lader ekstra store mængder calcium komme ind i cellen. Når neuroner fra normale og HD-mus» At få en idé er en hjælp. Men at have et mål, såsom ryanodinreceptoren, er meget bedre. «blev behandlet med lige store mængder koffein, var calciumsignalet meget stærkere i neuroner fra HD-mus. Dette understøtter ideen om, at der bliver frigivet for meget calcium i HD-cellerne, efter de modtager signaler fra andre neuroner. Og ryanodinreceptoren kan være kilden til denne ekstra mængde calcium. Ideer og mål At få en idé, såsom at for meget calcium i cellen bidrager til HD, er nyttigt for en forsker, når der skal designes eksperimenter. Men at have et mål, som fx ryanodinreceptoren, er meget bedre. For medicin-jægere er et mål det, som et stof binder sig til. Bindingen mellem et mål og et stof forårsager en effekt, som forskerne håber at opnå. I dette eksempel er ryanodinreceptoren et mål. Heldigvis findes der allerede en række lægemidler, som reducerer calciumstrømningen gennem ryanodinreceptoren. Et af disse kaldes dantrolene - det er et godkendt lægemiddel, der blokerer ryanodinreceptoren og bruges som et muskelafslappende middel. 3 / 6

Når Bezprozvannys gruppe behandlede neuroner fra HD-mus med dantrolene, forhindrede det en stor del af den celledød, som blev forårsaget af overdreven signalering. Det antydede, at holdets idé var korrekt. Museeksperimenter Efter succesen med celleforsøgene blev HD-mus behandlet med dantrolene i mange måneder. HD-mus udvikler normalt bevægelsesproblemer, og mister hjernevæv. Hvis ekstra strømning af calcium gennem ryanodinreceptoren virkelig bidrager til HD, burde behandling af musene med dantrolene forhindre nogle af disse problemer. Rent faktisk havde dantrolene-behandling en positiv effekt på HD-musene. Musene havde bedre balance og deres bevægelser, såsom deres gang, var mere koordinerede. Og langtidsbehandling med dantrolene forhindrede omkring halvdelen af det svind af hjernevæv, som ses i ubehandlede mus. Forbehold og konklusioner En vigtig ting at overveje med disse typer forsøg i mus er, hvor godt de kan oversættes til menneskelige HDpatienter. Hvis vi havde en pille, der kunne forvandle HD-patienter til mus, ville vi være allerede have løst problemet! Bezprozvannys gruppe har tidligere vist, at en lang række stoffer kan De bølgede linjer i dette billede er det endoplasmatiske reticulum i en celle - lageret for valcium. Ryanodinreceptorer findes på disse strukturer. beskytte neuroner mod den samme form for skader, som dantrolene gjorde i deres oprindelige studier. 4 / 6

Nogle af disse - ligesom riluzole og dimebon - har efterfølgende vist skuffende resultater i kliniske forsøg i HD-patienter. Indtil videre har ingen positive resultater fra museforsøg kunnet overføres til mennesker. En anden overvejelse er, at medicin har bivirkninger. Behandling med dantrolene giver faktisk alvorlige bivirkninger i mennesker, og disse virkninger er farligere ved langvarig brug. Fordi behandlinger for HD sandsynligvis vil blive administreret over lang tid, er det meget vigtigt at tage bekymringer om bivirkninger alvorligt. Det er også værd at nævne, at dette arbejde ikke betyder, at brugen af andre muskelafslappende stoffer end dantrolene ville være fordelagtig, da forskellige lægemidler opnår den samme effekt ved hjælp af forskellige mekanismer. Selv med disse forbehold i tankerne, er det selvfølgelig stadig godt at høre om nye gavnlige virkninger i HD-mus. Og når det pågældende stof allerede er godkendt til brug af mennesker, gør det yderligere afprøvning en lille smule lettere. Forfatterne har ingen interessekonflikter. For mere information om vores offentliggørelsespraksis kig under FAQ... Ordliste Chorea Ufrivillige, uregelmæssige 'urolige' bevægelser, der er almindelige ved HS Neuron hjernecelle, der opbevarer og videresender information HDBuzz 2011-2015. Indholdet på HDBuzz kan frit deles under en Creative Commons Attribution-ShareAlike 3.0 Unported License. HDBuzz er ikke en kilde til lægefaglige råd. For mere information besøg hdbuzz.net 5 / 6

Dannet 30. september 2015 Downloaded fra http://da.hdbuzz.net/062 6 / 6