Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den

Transkript

1 Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober 2012

2 03 Ny forskning: Piller kan give demens 05 Hvad er Benzodiazepiner? 06 Lægemidler, som kan øge demens-risikoen 2

3 Mindst er permanent på pillerne. Det nye studie kommer fra nogle af verdens førende forskere på Harvard Universitetet i USA, der sammen med kolleger fra Universitetet i Bordeaux i Frankrig har påvist, at personer over 65 år ved at tage den type medicin i løbet af en 15 års periode har forøget deres demens-risiko med 50 procent. Ny forskning: Piller kan give demens Har du midler som Mogadon, Halcion og Stesolid liggende i dit medicinskab? I så fald bør du nok være noget bekymret over helt nye forsknings-resultater. Af Torben Bagge De viser, at de og en stribe andre medikamenter øger din risiko for demens med helt op til 50 procent. Sovepiller og beroligende medicin af typen bensodiazepiner kan ikke bare gøre dig afhængig, som mange tidligere studier har vist - de øger samtidig din risiko for at blive ramt af en frygtet demenslidelse. Omkring danskere - heriblandt især mange ældre - tager i perioder bivirknings-fyldte benzodiazepiner for at falde i søvn, for at bekæmpe angst eller depression. Stærkt alarmerende - Det er et stærkt alarmrende forsknings-resultat. I alzheimerforeningen kan vi ikke advare nok imod den type medicin, som vi allerede ved påvirker hjernen negativt. Udover alle almindelige mennesker, som tager medicinen, har vi også en fornemmelse af, at den bruges mere og mere på vores plejehjem bl.a. til at berolige de demente. Det er vi stærkt oprørte over og kan ikke advare nok imod det. Læger bør i de fleste tilfælde afholde sig fra at ordinere det skidt. Det er vores klare holdning, siger Nis P. Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, der vurderer, at procent af alle plejehjemsbeboere har tegn på demens. Mija Kivipelto, professor ved Karolinska Institut i Stockholm og 3

4 demensforsker, lægger stor vægt på det nye forskningsresultat. - Man har længe vidst, at den her type lægemidler påvirker hjernecellernes evne til at kommunikere med hinanden og kan øge risikoen for hukommelsesbesvær - men langtidsvirkningen har været ukendt. Det her er yderst almindelige typer medicin især blandt ældre, til behandling af angst, uro og forskellige typer søvnbesvær, siger hun. Professoren vil dog ikke fraråde alle at tage pillerne: - Udgangspunktet, når man ordinerer sovemedicin og beroligende piller, bør være, at man afbalancerer nytteværdi med risiko, og at de tages så kort tid som muligt. Sådan er det ikke altid i dag, siger hun beklagende. Steen Hasselbalch, professor og førende dansk demensforsker på Rigshospitalet i København, frygter, at det generelt store forbrug af disse piller kan øge problemerne med demens herhjemme. Skaber afhængighed - Det er allerede hævet over enhver tvivl, at denne type sovemedicin på en række områder indvirker på hjernefunktionen. demens-diagnose. Symptomerne flyder jo i forvejen ret meget sammen, siger han. Professoren håber, at det nye studie snarest vil blive fulgt op af yderligere studier på området. I det aktuelle studie indgår kvinder og mænd med en gennemsnitsalder på 78 år. Ingen af dem havde fået konstateret demens eller tog sovemedicin ved studiets start. Benzodiazepinerne, der fylder rigtig meget på apotekets hylder, blev udviklet i 1950erne, og de første præparater, Librium og Stesolid, kom på markedet i 1960 og 1963 som midler mod søvnløshed, angst og kramper. Pillerne har vist sig at have meget alvorlige ulemper. - Allerede efter kort tid virker de ikke længere optimalt og er samtidig efter få ugers forbrug så fysisk og psykisk afhængighedssakbende, at det ofte er meget svært at holde op med at bruge dem, oplyser medicinrådgiver og cand. pharm. Birgit Toft. Man kan sagtens forestille sig, at man ved jævnlig indtagelse af medicinen lettere når frem til netop det punkt, hvor lægen vil stille en egentlig 4

5 Man udvikler over tid stor tolerance over for de ønskede virkninger ( angstdæmpende, søvnfremkaldende), mens påvirkningen af de psykomotoriske og intellektuelle funktioner ikke mindskes over længere tids forbrug. HVAD ER BENZODIAZEPINER? Benzodiazepiner er en meget stor gruppe stoffer med stort set identisk virkning. Bruges i behandling af angst og søvnproblemer. Forbruget af benzodiazepiner er halveret siden 1980erne i takt med, at man er blevet opmærksom på stoffernes afhængighedsskabende virkning og deres mange bivirkninger Alligevel er forbruget stadig meget stort med ca mennesker i fast behandling med medicinen. Op imod en halv million har brugt medicinen i perioder. Abstinenssymptomerne er typisk de samme symptomer, som udløste behandlingen. Når man afslutter behandlingen, vender de oprindelige symptomer tilbage og nu i forstærket form. Ved ophør med forbrug af store doser benzodiazepiner kan der optræde nogle meget ubehagelige og langvarige abstinenssymptomer; uvirkelighedsfornemmelse, øget følsomhed for lyd og lys, i værste tilfælde epilepsilignende kramper, som kan være dødelige, hvis de ikke bliver behandlet, og forbigående abstinenspsykoser. Kilde: Netdoktor. Alle, der tager disse præparater dagligt over længere tid ( uger/ måneder), vil udvikle fysisk afhængighed, og en del patienter udvikler også psykisk afhængighed. Benzodiazepiner nedsætter de psykomotoriske og intellektuelle færdigheder ganske betydeligt. 5

6 LÆGEMIDLER, SOM KAN ØGE DEMENS-RISIKOEN: - Diazepam DAK - Rivotril - Apozepam - Stesolid - Klopoxid DAK - Risolid - Alopam - Oxabenz - Oxapax - Oxazepam SAD - Temesta - Bromam - Lexotam - Frisium - Alprazolam Orifarm - Alprazolam PCD - Alprazolam Pfizer - Aprazolam Sando - Alprox - Tafil - Apodorm - Nitrazepam DAK - Pacisyn - Flunipam - Halcion - Pronoctan 6