CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift



Relaterede dokumenter
CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 -regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO2-regnskab For virksomheden Jammerbugt Kommune

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2015

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2013

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

CO 2 regnskab

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2017/2018

Klimakommunerapporten 2014

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Egedal Kommunes CO2 regnskab For egne bygninger og transport

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

Klimakommunerapporten 2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2016/2017

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune

CO 2 -regnskab 2017 Halsnæs Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Redegørelse for energibesparende projekter i Center for Trafik og Ejendomme, Team Ejendom, Marts 2017

CO2-regnskab DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2016

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

Gadelys. Gadelys. Varme. Forbrug 2017 Forbrug 2016 Forbrug 2015 Forbrug 2008

CO2- regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2009

Klimakommunerapporten 2015

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan Indledning

CO2 regnskab for Furesø Kommunes virksomhed

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 2, maj 2011

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

Det er valgt kun at fokusere på forbrugende fra 2015 og 2016 samt reference året, da det er de mest komplette datasæt.

Grønt Regnskab Overordnede tendenser

Grøn styring i Rødovre Kommune

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

ENERGIHANDLEPLAN. EJENDOMSCENTER vordingborg.dk

GRØNT REGNSKAB CO 2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Energi i Egedal de kommunale ejendomme

Grøn styring i Rødovre Kommune

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2012

CO2 opgørelse Udarbejdet af Kommunale Bygninger

Årsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2018

Handlingsplan for Hillerød Kommune

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune.

Klimakommunehandlingsplan. Plan til implementering af Klimakommune-aftalen med Danmarks Naturfredningsforening Udgave 1, maj 2010

Klimakommunerapport 2011

CO2-regnskab Baggrundsrapport. Juli Oplev det rå og autentiske Halsnæs

CO 2 opgørelse for Frederiksberg Kommune

CO2-regnskab 2015 DN Klimakommune-regnskab for Horsens Kommune 2015

Handleplan for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

CO 2. -regnskab For virksomheden

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Brønderslev Kommune Klimarapport

Klimaarbejdet i Helsingør. 25. August 2011 Karen Marie Pagh Nielsen

Vallensbæk k Kommunale Ejendomme. ESCO i Vallensbæk 1

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Miljø og Teknik KLIMAREGNSKAB 2018

CO2-regnskab 2017 For virksomheden Odder Kommune

Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab Fredericia Kommune. Som virksomhed

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

CO 2 -regnskab Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2017

Energiledelse fra vision til virkelighed.

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

Kommunens grønne regnskab

Ejendoms- og Arealudvalget

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

CO 2 -REGNSKAB FOR STEVNS KOMMUNE Side 1 af 8

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Kommunens grønne regnskab 2007 til Selvforsynende energihus på Søndermarkskolen

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER

CO2-REGNSKAB August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

ELENA-INITIATIV I REGION SJÆLLAND. v/ Flemming Jørgensen Miljø og Klima

Udarbejdet af Trafik og Ejendom. CO2 opgørelse 2015

Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010

CO 2 -regnskab for Holbæk Kommune.

CO2-regnskab For virksomheden Silkeborg Kommune.

Kommunens grønne regnskab 2007 til 2014

CO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011

Transkript:

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift

CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet med aftalen er at sætte konkrete mål på kommunens klimaindsats. I aftalen forpligter kommunen som virksomhed sig til at reducere elforbruget og CO 2 -udslippet med 2 % om året i 5 år. Dette vil med andre ord sige at Egedal skal reducere CO 2 - udledningen med 10 % i alt inden 2014. Egedal Kommunes aftale med Danmarks Naturfredningsforening, DN baserer sig på et basisår, som Egedal Kommune har fastsat til, at være 2007 hvilket samtidig er år 1 for den nye Kommune og for organisationen, der varetager bygningsvedligeholdelse og energiledelse af kommunens egne anlæg og bygninger. Aftaleskema DN Egedal Kommune CO 2 -udledning (ton) Dato for underskrift af 29.09.2008 aftale År 0 = referenceår 2007 9.942 Reduktion i forhold til referenceår (%) År 1 2009 9.714 2 År 2 2010 8.904 10 År 3 2011 9.037 9 År 4 2012 8.892 11 Resultater CO 2 udledning Egedal Kommune udledte som virksomhed 8.892 Ton CO 2 i 2012. I forhold til referenceåret har kommunen således på nuværende tidspunkt sparet 11 % CO 2. Egedal Kommune 2012 CO2-udledning egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 (Ton) Administration 969 Institution 1.337 Kultur og idrætsanlæg 1.424 Skoler 4053 Teknik 97 Ældre 307 Sum bygninger 8.187 Kørsel 705 Sum CO2 egen virksomhed 8.892 De kommunale bygninger og idrætsanlæg udleder i år 2012 8.187 Ton CO 2. Derudover har kommunen en CO 2 -udledning fra kørsel på 705 Ton CO 2

Størstedelen af CO 2 udledningen fra Kommunens egen virksomhed kommer fra bygningernes drift. En mindre del, 9 % kommer fra transport. CO2 udledning (Ton) fra Egedal kommune 2007-2012. Ser man på hvilke bygninger der forbruger mest energi, og som dermed udleder mest CO2, viser det sig, at halvdelen af CO 2 udledningen kommer fra skolerne i Egedal Kommune. Ældre 4% Teknik 1% Administration 12% Idræt og Kultur 17% Administration Skoler Institutioner 16% Skoler 50% Institutioner Idræt og Kultur Ældre Teknik Egedal Kommune opvarmer knap 210.000 m2, som anvendes i forbindelse med kommunale opgaver. Halvdelen af bygningsarealet anvendes af skolerne.

Transport Egedal Kommune 2012 Antal liter C02 udledning C02 udledning Kørsel i kommunens biler Benzin 69.867 168 Diesel 139.673 370 Kørsel i egne biler 1.020.740,43 km a 164 g/km 167 Samlet CO2-udledning fra kørsel 705 Ton Medarbejderne i Egedal Kommune kører årligt omkring 3 mio. km. Knap 1/3 af kørslen foregår i egen bil. Kortlægning Egedal Kommune har i sin kortlægning støttet sig til Danmark Naturfredningsforenings vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2- udledninger og reduktioner. Med introduktion af begreberne relevans, potentiale og styrbarhed lægger vejledningen op til en pragmatisk og resultatorienteret tilgang, som virker fornuftig og hensigtsmæssig når målet er reduktioner. Fastlæggelse af et basisår er afgørende, og data herfra er bearbejdet så korrekt som muligt. Det vigtige, når datamateriale skal anvendes til sammenligninger er, at der anvendes samme veldefinerede beregningsmetoder år efter år. Der vil altid være fejlkilder, og populært sagt gælder det om at gentage de samme fejl, for at opnå et ensartet grundlag til at påvise en udvikling. Det endelige samlede energiforbrug kan afvige fra andre opgørelser, da eksempelvis udlejningsejendomme ikke indgår i opgørelsen. Til gengæld vil den reduktion, vi ønsker at synliggøre kunne angives med en mindre fejlmargen, når den fastlagte beregningsmetode anvendes år for år. Der er brugt de samme emissionsfaktorer alle årene således at regnskaberne afspejler Egedal Kommunes indsats, men ikke forsyningsselskabernes lavere emissionsfaktorer. 2012 var et varmt år med 11 % mindre graddage end normalåret. Resultaterne er graddagkorrigerede for at kunne sammenlignes med foregående år. Strategi I forbindelse med at Egedal Kommune i 2008 indgik aftaler om at reducere energiforbrug og CO2-udledning indførte kommunen systematisk energiledelse. Kommunalbestyrelsen vedtog desuden at benytte den særlige låneadgang til energibesparende foranstaltninger i de kommunale bygninger. CO2-regnskabet for 2012 afspejler således resultatet af energiledelsens indsats. Energiledelsen har siden 2008 kortlagt Egedal Kommunes energiforbrug. Samtlige energimålere er geokodede og registreret i kommunens digitale bygningsdatabase. Energimærkning af alle kommunale ejendomme er gennemført i 2009 og 2010. Egedal Kommune fik dermed et samlet overblik over investeringsmuligheder. På baggrund af energikortlægningen og energimærkerne blev et investeringspotentiale på mellem 180-280 mio. kr. identificeret.

Kommunalbestyrelsen besluttede således i april 2011 at fortsætte med investeringerne i energibesparende anlægsopgaver. Derudover besluttede Kommunalbestyrelsen, at der for at fremrykke investeringer, tillige skulle foretages et udbud af energispareprojekter i en såkaldt ESCO-model. ESCO er en forretningsmodel for energitjenester, som er ved at blive implementeret i flere danske kommuner. Med en ESCO-aftale indgås kontrakt med en virksomhed, som forestår investering og drift indenfor en aftalt tidsmæssig og økonomisk ramme. ESCOvirksomheden giver en garanti for de opnåede besparelser. Udgiften til ordningen finansieres over besparelsen på energiregningen, således at de p.t. budgetterede udgifter til energi fastholdes og bruges til at betale renter og afdrag på det optagede lån. Det overordnede mål er således at opnå energibesparelser, forbedringer af bygningsmassen, sikring af kapitalværdien samt at reducere de fremtidige driftsudgifter. Adfærd og daglig drift har en stor betydning på energiforbruget. I 2012 blev daginstitutionerne i Egedal certificeret som Grønne Institutioner. Hensigten med Grønne Institutioner er, at give den daglige leder og energiansvarlige hjælp til at finde adfærdsbaserede besparelser og at give institutionerne mulighed for at sammenligne egne forbrugsdata med nøgletal fra hele Danmark. Egedal Kommunes nye organisation, med et Center for Ejendomme og Intern Service vil ligeledes i de kommende år give bedre muligheder for ensartet drift, med fælles energirigtige retningslinjer for anvendelsen af de kommunale bygninger. Handleplan 2013 I 2013 fortsætter arbejdet med energi- og CO2-reduktioner. Kommunens fremtidige investeringsmuligheder bliver løbende vurderet. I forbindelse med anlægsinvesteringer vil der være fokus på automatik, efterisolering og optimering af tekniske installationer. Egedal Kommune har i forbindelse med plan- og agenda 21 strategiarbejdet fastlagt lokale 2020 mål for reduktion i energiforbrug og CO2 belastning for hele kommunen. Blandt de tiltag som er prioriteret er etablering af 10.000 m2 solceller på kommunens egne ejendomme samt 20-25 % reduktion i de kommunale bygningernes energiforbrug ved omfattende energirenovering. I maj 2012 vedtog kommunalbestyrelsen at investere op mod 30 mio. kr. i solceller på kommunale bygninger. Arbejdet med installere solceller er godt i gang og de første anlæg vil være i drift i 2013. Serviceaftaler der har indvirkning på energiforbruget revideres løbende i samarbejde med indkøbsafdelingen. Der er de seneste år blevet indgået gode indkøbsaftaler vedrørende el og gas. Senest er kommunens indkøb af lyskilder konkurrenceudsat. Det forventes, at den ny indkøbsaftale vil fremrykke udfasningen af de energitunge glødepærer, og på sigt give et mindre energiforbrug til belysning.