Den fortabte søn Dukketeater Af: Britta Søes Tekst: Luk 15,11-32 Tema: Gud, som den der er Far. Om tilgivelse at have gjort noget dumt og få tilgivelse. Om misundelse. Om at se alle de gaver, vi har fået fra Gud. Rekvisitter - Dukketeater med små dukker eller evt. store dukker (se nedenfor). - Glad baggrundsmusik Medvirkende eller dukker - Person 1: Fortæller (uden for dukketeatret) - Person 2: Far (lille dukke), tjener (lille dukke), gris (hånddukke, fingerdukker, tegning) - Person 3: Den yngste søn (lille dukke), den ældste søn (lille dukke) Intro: Tal med børnene om, hvad det betyder at arve, og hvornår man får sin arv. Nu skal I høre en historie, som Jesus engang fortalte. Den handler om en far, der havde 2 sønner og en stor gård. Sønnerne hjalp ham på gården, og der var også nogle daglejere (nogle folk, som kunne lejes til at arbejde for en dag) og nogle karle, som arbejdede for faren. En dag fik den yngste søn en idé, som han måtte fortælle sin far om. Yngste søn ind. (Går hvileløst frem og tilbage). Nej, hvor jeg efterhånden keder mig ved at gå herhjemme på gården. Der sker jo ikke rigtig noget. Jeg har lyst til at rejse væk og opleve heeele verden. Jeg får en idé! Min far har en hel del penge, og det vil være rigtig smart, hvis jeg allerede kan få min arv nu, før min far er død. Så har jeg jo masser af penge, så jeg kan gå ud og ha det sjovt (kalder på faderen). Øhh, far, jeg skal lige spørge dig om noget. Ja, min søn, hvad vil du gerne spørge mig om? Jaa, det er fordi, jo, ser du - der sker jo ikke så meget her på gården. Jeg kunne godt tænke mig at rejse væk og opleve noget. Og så tænkte jeg, om du kunne give mig min arv allerede nu? (Bedrøvet). Min søn, det er jeg ked af at høre. Jeg prøver at gøre alt, for at I har det godt her på gården hos mig, og du har jo et godt arbejde. Jaa, jeg vil heller ikke klage over, hvordan jeg har det, jeg kunne bare godt tænke mig at opleve noget mere Så hvis jeg kunne få min arv nu far?! Okay, så får du din arv og kan rejse. Jeg vil komme til at savne dig! Tak far! Så pakker jeg mine ting. Farvel far (sønnen går). Så rejste den yngste søn af sted langt væk hjemmefra. Han brugte en masse penge på at holde fester og købe forskellige ting. På et tidspunkt blev der meget fattigdom i landet. Og da sønnen havde brugt alle sine penge, var han nødt til at finde et arbejde, så han begyndte at passe grise. (Grise frem). Åh, så sidder jeg her og passer grise. Jeg er nødt til at spise grisefoder, for jeg har ikke andet. Bare jeg dog var blevet hjemme hos min far, så havde jeg haft det meget bedre. Hvor var det dumt af mig at ta af sted (sidder med hænderne i skødet). Hvad skal jeg dog gøre? Jeg dør snart af sult. Og alle mine venner er væk, de gad ikke være sammen med mig, efter at jeg har brugt alle mine penge. (Kigger op). Jeg bliver nødt til rejse hjem til min far. Så kan jeg spørge, om jeg må arbejde som daglejer hjemme hos ham, hvis han overhovedet vil se mig igen, efter at jeg har brugt hele min arv. Yngste søn og grise ud. Så rejste den yngste søn hjem til sin far. Og allerede da sønnen var langt væk fik faren øje på hans søn. Faren løber hen til sønnen. Min søn, du er kommet hjem. Hvor er jeg glad for, at jeg har dig! Jeg har sådan savnet dig! Velkommen hjem!
(Bøjer sig ærbødigt frem). Far, jeg er så ked af alt det, jeg har gjort. Jeg har brugt alle de penge, jeg fik af dig. Du behøver ikke længere kalde mig din søn. Jeg vil høre, om jeg må arbejde her hos dig som daglejer. Nej, du er stadig min søn! (Kalder på en tjener). Tjener, find festtøjet frem til min søn, for han var forsvundet, men er kommet hjem igen. Nu skal vi holde en stor fest sammen, slagt en kalv, så vi kan fejre det. Tjener: Ja, herre, det skal ske. Alle ud. Baggrundsmusik. Ude på marken var den ældste søn (den ældste søn kommer ind). Da han kom lidt tættere på gården, kunne han høre, der blev holdt fest. (Taler med sig selv). Det var da mærkeligt! Jeg kan høre dans og musik, har vi mon fået gæster?! Tjener kommer forbi. Ved du, hvad der sker inde på gården? Jeg kan høre, der er dans og musik. (Forarget). Hva i alverden er han kommet hjem. Jamen hvad vil han her? Jeg vil i hvert fald ikke være med til at feste for ham! Faren kommer ind. (Forundret). Er du herude, min kære søn? Kom med ind og hold fest med os andre. Din bror er vendt hjem! Far, jeg forstår det ikke. Jeg har arbejdet trofast for dig her på gården i så mange år og gjort, hvad du har sagt, og der er ikke engang blevet slagtet en kalv, så jeg kunne holde fest med mine venner. Og nu holdes der fest for min bror, som har smidt om sig med penge og brugt det hele. Mit kære barn! Du er altid sammen med mig og alt hvad jeg ejer, det ejer du også. Men nu skal vi holde fest - for din bror, som vi havde mistet, er kommet tilbage. Kom nu med (de går ud). --- Samtale med børnene om, hvordan lignelsen kan forstås. Brug forslag til temaer øverst. Tjener: Din bror er kommet hjem, og der bliver holdt en fest for ham (tjener ud).
Den fortabte søn Drama Kategorier: Junior, 6-10 deltagere, Nye Testamente, Sønnen drager ud 1. Scene En mark. De to sønner kommer ind og begynder at grave den. De arbejder sig fra forgrunden hen imod baggrunden i hver sin fure. Den ældste arbejder flittigt, men den yngste standser ofte, ser sig om og iagttager sin broder. Hvorfor arbejder du så hårdt? Far sagde, at vi skulle grave marken her. Ja, men bliver du ikke træt af ustandseligt at grave og arbejde, grave og arbejde? Vi kan ikke vente at få nogen høst, hvis vi ikke gør jorden i stand. Det er frygtelig kedsommeligt. (Han ser sig om). Jeg har aldrig været andre steder end her. Hvorfor kan jeg ikke rejse rundt og se verden og more mig? Hvordan skulle du kunne det, når du ingen penge har? (Den yngste bror grunder over dette, og i det samme kommer Faderen ind). (Ser, hvor langt den ældste bror er nået). Du klarer det fint, min søn. (Han går over til den yngste søn, som ikke er kommet ret langt, og ser overrasket på den smule arbejde, han har udført). Far, der er noget, jeg vil spørge dig om. Hvem tilhører alt dette her? (Han gør en fejende bevægelse med hånden). Er det dit? (Lidt overrasket). Det tilhører os alle sammen. Er der noget af det, der er mit? Ja, du er fælles med os andre om det. Far, jeg er træt af stedet her og det kedsommelige arbejde. Vil du give mig nogen penge i stedet for min del? Så vil jeg rejse ud og se verden og more mig. (Tænker sig om et øjeblik). Det vil jeg godt, hvis du vil have det. (Hjerteligt). Tak, far. Jeg vidste, du ville være god imod mig. Jeg skal blot have nogle få dage til at forberede mig i, og så tager jeg af sted. (Faderen har vendt sig for at gå. Den yngste søn kaster sin spade på jorden og følger ham med et triumferende smil til broderen. Den ældste bror står og ser efter dem. Så tager han både sin brors og sin egen spade og følger dem ud). I et fjernt land 2. Scene I et fremmed land. Til højre en borgers hus. Borgeren kommer og sætter sig træt på en stub eller sten. En tjener kommer fra den anden side. Tjeneren: Herre, her er en ung mand, som beder om arbejde. Dem er der så mange af i disse tider. Hvad er han for en? Tjeneren: Han er ikke her fra landet. (Ryster på hovedet). Værre og værre. Nå, kom bare med ham. (Tjeneren går ud og kommer tilbage med den yngste bror, som stiller sig ydmyg foran borgeren. Tjeneren går). Du vil have et arbejde, unge mand? Ja, Herre. Hvor kommer du fra? Mit hjem er langt herfra. Min far er landmand. Hvordan er du så kommet så langt hjemmefra? Herre, Jeg ville ud at rejse og se mig om i verden og more mig. Min far gav mig de penge, som tilkom mig. Og nu har du brugt dem alle sammen? Jeg lider virkelig nød, herre. Vi har haft en dårlig høst her og lider selv nød, men jeg kan vel nok finde noget arbejde til dig. Derovre (han peger ud til venstre) finder du svinestien. Derhenne ved muren (han
peger mod baggrunden til højre) står nogle bøtter med foder til svinene. Du kan begynde med at give dem noget at æde. (Han rejser sig og går ind i huset. Yngste bror går hen til muren og kommer tilbage med en bøtte. Han sætter den på jorden og står og ser ned i den). I min fars hus fik jeg altid god mad, og nu er jeg så sulten, at jeg kunne spise det grove svinefoder her. (Han bærer bøtten ud til venstre, kommer tilbage og går over efter den næste. Også den sætter han et øjeblik fra sig på jorden). Åh, hvor har jeg dog båret mig forkert ad, både mod Gud og min far. Jeg har ødslet mine penge og min tid bort i lediggang og tomhed. Jeg har en god far, men jeg er ikke værd at kaldes hans søn. Hurtigt! Hurtigt! Jeg vil gå tilbage til ham og sige, at jeg havde uret! (Han bærer bøtten ud til venstre). Hjemkomsten Scene 3 Faderens gård. Til højre et hus, som faderen kommer ud af. Han er bedrøvet, men bliver opmærksom, da han tilfældigt løfter hovedet og ser ud til venstre. Kan det være min søn? (Han går halvvejs over scenen. Yngste bror kommer usikker ind; han ser på huset og standser så, da han får øje på sin far). (Går frem for at byde ham velkommen). Min søn! Min søn! (Hænger skamfuld med hovedet). Ja, far, jeg er kommet tilbage. Jeg gjorde uret, da jeg forlod dig og rejste bort udelukkende for min fornøjelses skyld. Jeg er ikke værd at kaldes din søn, men vil du ikke give mig arbejde som en af dine tjenere? Min søn, jeg er lykkelig over at se dig. (Han skynder sig hen til huset og råber ind ad døren). Kom hurtigt. (En tjener viser sig). Find det bedste tøj og nogle sko frem til min søn - han trænger til det. Jeg var bange for, han var død, og jeg er så glad for at se ham igen. Der skal også tilberedes et stort festmåltid, så vi alle kan glæde os sammen. (Han går atter over til den yngste bror. Tjeneren trækker sig tilbage). Kom, min søn. Lad os gå ind og være rigtig glade. Det har været, som om du var fortabt eller død, og nu har vi fundet dig igen. Far, jeg er ked af alt det onde, jeg har gjort. Det er en lykkens og glædens dag, at du er her i levende live. (Han nøder ham til at gå med ind i huset. Den ældste bror kommer fra venstre og ser sin far føre den yngste bror ind. Forbavset går han nærmere). Hvad er det her for noget? Er det en fremmed? (Han går hen til døren og kigger ind). Et festmåltid? Lystighed? (Tjeneren kommer frem bag huset og går over det bagerste af scenen. Ældste bror vender sig). Stands! Hvad er der sket? Hvorfor er de ved at tilberede et festmåltid? Tjeneren: Herre, din bror er kommet hjem i god behold, og din far er glad og lykkelig; derfor har han givet os ordre til at tilberede et stort måltid med alle mulige gode retter, så vi kan holde fest. (Tjeneren taler glad og oprømt, men den ældste brors ansigt bliver mørkt og vredt). Kom blot ind, herre; maden er straks parat. Jeg vil sige til din far, at du er her. (Han vender sig og går tilbage til huset). (Vender ryggen til huset). Er det noget at feste for? (Vred). (Faderen kommer hurtigt ud ad døren). Kom ind, min søn, og hils på din bror. Vi har ofte troet, at han var død, og nu er han hos os igen. Far, jeg har altid gjort, hvad du har sagt, og jeg har arbejdet for dig i mange år, men du har aldrig holdt festmåltid for mig eller gilde for mine venner. Og denne dreng har ødslet de penge bort, du gav ham! Min søn, du har altid været hos mig og delt alt, hvad jeg havde, med mig, men din bror, der har været så nær ved at gå fortabt, er kommet tilbage, og vi bør være glade over at have ham hjemme hos os igen. Kom nu ind og tal med ham, så han kan føle sig velkommen! (Den ældste bror bliver stående).
Den fortabte søn i nutiden Drama Af: Aase Rigtrup Stoltenberg () Kategorier: Junior, 11-20 deltagere, Nye Testamente, Der var en far, som havde to sønner. (Far og de to sønner kommer ind). Far, jeg har ikke lyst til at gå og knokle herhjemme mere. Jeg vil ud og se mig om i verden. Men det koster penge. De penge jeg skal arve, når du engang dør kan jeg ikke få dem nu? (Bedrøvet). Jo. Det kan du godt. (Faderen deler pengene imellem sønnerne). Få dage efter pakkede den yngste søn sine sager sammen og rejste til udlandet. (Sønnen står i overtøj og putter en meget tyk pung i inderlommen. Han har en kuffert eller to ved siden af sig og står og kigger i en togplan. Vinker farvel og tager af sted med sine ting).her ødslede han alle sine penge væk i et vildt liv sammen med dårlige venner. (Hilser på dårlige venner som kommer løbende og hænger på ham. De sætter sig ved bordet og fester. Sønnen smider gavmildt om sig med sine penge). Dårlig ven: NU skal vi bare feste igennem og ha det fedt... (Klapper sønnen på skulderen). Ja... jeg gi r! (Vennerne forsvinder lige så stille, eftersom pungen bliver tom. Han sidder alene tilbage. Kigger i pungen. Den er tom. Han smider den fra sig. Ta r sig til hovedet. Synker ned over bordet). Det land, sønnen var rejst til, oplevede nu en stor krise. Folket sultede, og der kom hungersnød. Ingen havde mad. Sønnen begyndte også at lide nød. Han gik hen og søgte arbejde hos en bonde der i landet. (Sønnen banker på og en bonde kommer ud). Har du mon et arbejde, jeg kan få? Jeg er så sulten. Bonde: Det ser ikke godt ud. Men jeg har nogle svin derude på marken. Du kan få lov til at passe dem. (Sønnen sætter sig ud mellem svinene. Trist. Tager sig til maven. Kigger på det, svinene spiser. Væmmes... men til sidst smager han med en finger). Han fortrød inderligt, hvad han havde gjort. Han længtes hjem. Alle karlene derhjemme hos min far har rigelig med mad det ved jeg! Og nu går jeg her og næsten sulter ihjel. (Ser beslutsomt op). Nu skal det være slut! Jeg vil rejse hjem. Hjem til far og sige Undskyld hvor har jeg været dum. Jeg har syndet ikke bare imod dig, men også mod Gud. Du er sikkert vred på mig. Og jeg fortjener ikke engang at være din søn. Men må jeg ikke godt arbejde for dig? Kan du bruge mig som en af dine arbejdere på gården? (Han rejser sig op og begynder at gå målrettet ud af scenen). (Faderen står nu på scenen og spejder... og han bliver ivrig, da han øjner sønnen i det fjerne. Løber ham i møde og falder ham om halsen). (Ked af det og ydmyg). Far undskyld! Jeg har været så dum og selvsikker. Jeg har syndet mod Gud og mod dig ved det, jeg har gjort. Jeg fortjener ikke at være din søn. Hvor er jeg lykkelig. (Vinker nogle karle hen til sig).hej! Kom lige her. Skynd jer at gøre klar til bad, fest og mad. Find det bedste, vi har. Min søn, som jeg troede var død, han er her - i levende live. Jeg frygtede, han var gået tabt, men han er fundet igen. Jeg er så lykkelig. (Karlene finder fint tøj, ring og sko. Dækker bord. Alle er glade. Musik). Imens var den ældste søn ved at være færdig med sit arbejde ude på marken og er på vej hjem. Han hører, der er fest, derhjemme, og undrer sig. (Ældste søn kommer fra marken og lytter undrer sig og kalder på en karl). Hvad sker der herhjemme? Karl: Ved du det ikke? Din lillebror, som rejste ud, er kommet hjem. Din far er så lykkelig og vil holde en stor fest. Den ældste søn bliver vred og går ikke hen til de festende. (Står med armene over kors og med ryggen til. Faderen kommer hen til ham). Kom og fest sammen med os. Ved du hvad? Her har jeg gået og arbejdet for dig i mange år og altid gjort det, du ville. Men mig har du ikke givet så meget som en steg, så jeg kunne holde fest med mine venner. Men så kommer lillebror hjem og har brugt hele sin formue og du fester for ham og finder det fineste mad frem. Det er uretfærdigt! Min kære søn. Du er altid hos mig, og alt mit er dit! Nu bør vi feste og være glade, for din lillebror, som vi troede var død, er levende. Vi troede, han var væk, men han er fundet igen. (Frys billedet med faderen fast, der står og indbyder, og sønnen som står med armene over kors. Bibelen giver ikke svaret på, hvordan sønnen reagerer, og derfor skal vi heller ikke). Læser Luk 15,7 højt.
Grisen Levende fortælling Grisen fortæller: Jeg lå der så dejligt dybt begravet i mudderet. Det kan godt være, at der lugter her i grisestien, men jeg elsker mudderet og livet her. Jeg havde lige tømt fodertruget sammen med mine venner. Det er en dreng eller ung mand, der passer os. Han ser lidt trist ud. Han har hele dagen siddet på en sten midt i mudderpølen og set ud, som om han tænkte. Hans tøj ser ud til, at det engang har været noget, rigtig flot tøj og helt sikkert også dyrt. Nu er det bare beskidt og laset. Han ligner næsten os grise. Jeg har faktisk også lagt mærke til, at han de sidste dage og har spist af vores foder. Så må han virkelig være sulten. Jeg lagde mærke til, at hans øjne lige pludseligt skiftede udtryk. Som om han havde fået en god idé. Ja faktisk rejste han sig også op og gik frem og tilbage mellem os. Og næste morgen gjorde han sig klar til rejse. Jeg var så nysgerrig, at min hale slog en ekstra krølle. Hvor mon han skulle hen? Hvordan mon verden var dér, hvor han skulle hen? Og selvom jeg godt vidste, det ikke var rigtigt, sneg jeg mig efter ham, da han gik. Jeg fulgte ham på afstand. Jeg hørte ham sige til bondemanden, at nu ville han hjem. Hjem, tænkte jeg. Jamen det er da her i mudderpølen. Han hørte jo til her. Så næsten ud som os, så beskidt som han var. Efter flere dage på landevejen kom vi til hans fars gård. Allerede før vi næsten rigtig kunne se gården, kom hans far løbende imod os. Jeg tænkte, at han nok ville være vred, fordi han var blevet så beskidt. Men tænk, han græd af glæde og krammede sin beskidte søn. Han sørgede for, at drengen blev vasket og klippet og fik nyt tøj på. Og han bad sine folk om at gøre klar til fest, fordi hans søn var hjemme igen. Jeg gik om bag laden for at finde lidt mudder at rulle mig i. Det trængte jeg til. Og tænk, deromme så jeg hans bror komme hjem fra dagens arbejde i marken. Jeg troede, at han også ville være glad, men han var faktisk rigtig sur. Det var ikke til at se, om han ville komme ind til festen, selvom hans far bad ham om det. Mærkeligt! Han satte sig på en sten og var mere sur, end jeg nogensinde har set en mand være. Jeg tror slet ikke, han havde forstået, hvilken fest han gik glip af. Jeg ville gerne have været med derinde, hvis ikke jeg havde været en gris!