UNDGÅ MONOTONT ARBEJDE BSR 4 BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR TRANSPORT OG ENGROSHANDEL BSR 8 BRANCHESIKKERHEDSRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER
INDLEDNING Parterne på arbejdsmarkedet har efter en folketingsbeslutning siden 1993 arbejdet med handlingsplanen mod ensidigt gentaget og monotont arbejde. Efter 5 års indsats mod ensidigt gentaget arbejde indledes den del af handlingsplanen, der vedrører monotont arbejde. Begge indsatser løber frem til år 2000, hvor forløbene vil blive evalueret. Branchesikkerhedsrådet for Transport og Engros (BSR 4) og Branchesikkerhedsrådet for Serviceog Tjenesteydelser (BSR 8) har på denne baggrund besluttet at udarbejde denne vejledning, som retter sig til medarbejderne, arbejdslederne og ledelsen i virksomhederne. I virksomheder med sikkerhedsorganisation henvender vejledningen sig primært til sikkerhedsorganisationen. Inden for BSR 4 området retter vejledningen sig mod arbejdsfunktioner i forbindelse med kontrolrum og overvågningsopgaver. En række af de monotone arbejdsfunktioner kan samtidig karakteriseres som ensidigt gentaget arbejdet. Det monotone arbejde vil i disse tilfælde blive afhjulpet via de aktiviteter, der allerede er iværksat i forbindelse med ensidigt gentaget arbejdet. 1
HVOR FINDES MONOTONT ARBEJDE? HVAD ER MONOTONT ARBEJDE? Monotont arbejde er det arbejde, hvor en overvejende del af den enkelte medarbejders arbejdsdag er præget af følgende forhold: Begrænset fysisk aktivitet Ingen eller kun ringe variation i arbejdet Ingen indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og udførelse Stort opmærksomhedskrav. Der er navnlig tale om arbejde i kontrolrum og overvågningsopgaver. De sidste afsnit i denne vejledning beskriver en række konkrete arbejdsfunktioner på BSR 4 og BSR 8 områder, som må betegnes som monotone. Ved vurderingen skal der samtidig tages hensyn til følgende ikke udtømmende liste af forværrende faktorer: Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger Skifteholdsarbejde Natarbejde Krav til hurtig indgriben Få tankemæssige udfordringer Manglende mulighed for social kontakt Fysiske påvirkninger, såsom støj, varme, dårlig belysning og dårligt indeklima. FØLGERNE AF MONOTONT ARBEJDE Der er almindelig enighed om, at følgerne af monotont arbejde kan være en risiko for, at medarbejderne kommer i en monotonitilstand; en tilstand som snarere bør betragtes som en livskvalitetsforringende tilstand, end en egentlig skadeforvoldende gene. Under en monotonitilstand er man mindre vågen, tiden føles lang og arbejdet opleves mindre betydningsfuldt. Man bliver passiv og uinteresseret i det som sker omkring en med træthed og sløvhed til følge. Monotonitilstanden kan derfor resultere i arbejdsmæssige konsekvenser i form af: Mindre præcision i arbejdet Fald i arbejdstempo Nedsat evne til at omstille sig, når situationen kræver det Længere tid om at opfatte signaler og dermed længere tid om at reagere. Monotonitilstanden kan undertiden øge risikoen for ikke rettidig eller febrilsk indgriben i fejlprocesser, og dermed øge risikoen for ulykker. Endelig tyder nogle nyere forskningsresultater på, at der er en risiko for, at monotont arbejde, der er passivt og stillesiddende, kan medføre øget risiko for gener i bevægeapparatet. Symptomer på monotoni: Ved monotont arbejde i fastlåste arbejdsstillinger og/eller hvor der stilles krav til syn og koncentration kan der opstå smerter og ubehag i muskler og led især i nakke, skuldre, arme, ben, fødder. Hovedpine kan også være et symptom. Endvidere kan store opmærksomhedskrav og ingen eller ringe variation i arbejdet medføre risiko for en forøget psykisk belastning, der kan opleves som stress eller unormal træthed. 2 3
ARBEJDSPLADS- VURDERING OG MONOTONT ARBEJDE Indsatsen mod monotont arbejde i virksomheden bør ses i sammenhæng med det løbende arbejde med arbejdspladsvurdering. Det monotone arbejde kortlægges ved brug af den allerede nævnte definition. Ivirksomheder med sikkerhedsorganisation planlægges kortlægningen af monotont arbejde i sikkerhedsudvalget, og gennemførelsen står sikkerhedsgruppen for. Nødvendige tiltag mod monotont arbejde besluttes efter behandling i sikkerhedsudvalget. Arbejdspladsvurderinger skal være skriftlige og kan udformes således som beskrevet i tidligere BSR 4 og BSR 8 vejledninger. Ivirksomheder uden krav til oprettelse af sikkerhedsorganisation gennemføres kortlægning og planlægning af nødvendige tiltag i et samarbejde mellem virksomhedens ledelse og medarbejderne. Det er vigtigt at medarbejderne får mulighed for at medvirke ved alle opgaver, der har forbindelse med virksomhedens indsats mod monotont arbejde. På denne måde kan man sikre de bedste muligheder for et positivt samarbejde, der vil føre til de forbedringer, der er behov for. HVORDAN MINDSKES DET MONOTONE ARBEJDE? Problemerne i forbindelse med monotont arbejde kan imødegås ved at gøre arbejdet mere varieret. Dette kan ske ved at ændre den måde arbejdet er organiseret på ved at indføre: jobrotation, hvor den ansatte skifter arbejdsopgave inden for en gruppe, afdeling eller hele virksomheden jobudvidelse og jobberigelse, hvor det enkelte job tilføres nye opgaver gruppeorienteret samarbejde, hvor en bestemt opgave overdrages til en gruppe af ansatte, som får tildelt en vis grad af frihed til at organisere løsningen af opgaven. Monotont arbejde kan også imødegås ved at ændre på arbejdsstedets indretning. Her kan man se på: om der er taget hensyn til det arbejde, der skal foregå i lokalet om der er plads nok om der er passende inventar til rådighed om der er tilgang af dagslys, udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende om temperatur- og støjforholdene er gode om ventilationen og belysningen er i orden om evt. andre forhold burde overvejes. Grønne planter kan f.eks. skabe afveksling på arbejdpladsen. Endelig bør man også se på mulighederne for social kontakt f.eks. gennem adgang til radio. Ved alenearbejde må man desuden sikre, at medarbejderen kan komme i kontakt med sine omgivelser. 4 5
OMRÅDER INDEN FOR BSR 4,HVOR MONOTONI KAN FOREKOMME? En løbende mekanisering af arbejdsfunktionerne inden for transport- og engrosområdet mindsker den fysiske belastning som følge af håndtering, men vil i nogle situationer kunne give anledning til inaktivt overvågningsarbejde, hvor der kan forekomme monotonitilstande. BSR 4 vurderer løbende behovet for yderligere vejledning f.eks. indenfor det kørende personale. Der henvises i denne forbindelse til Arbejdstilsynets materiale om psykisk arbejdsmiljø. Kontrolrumsarbejde Kontrolrumsarbejde foregår typisk i producerende virksomheder med overvågning af den løbende proces, f.eks. inden for grovvarebranchen i styrerum og f.eks. inden for postterminaler ved automatiske sorteringsanlæg. Centraler Inden for transportbranchen findes visse monotone arbejdsfunktioner i forbindelse med betjening af taxi-, bus- og jernbanedrift. HVAD KAN DER GØRES? F oranstaltninger for at modvirke monotonitilstande inden for ovennævnte områder vil normalt være at sikre en variation af arbejdsopgaverne, f.eks. ved at der også udføres administrative opgaver, der udføres i stille perioder. Dette bør kombineres med opgaver indeholdende en vis fysisk aktivitet, f.eks. i form af visuel kontrol og justering af produktionsanlæg, herunder f.eks. kontrol af ind- og udgående varer. Planlægningen bør sikre, at administrative/andre opgaver kan udføres i de stille perioder og dermed ikke bør være sammenfaldende med perioder, hvor der forekommer spidsbelastninger. Dørkontrol Dørkontrolfunktionen er her defineret som værende en adgangskontrol af personer og varer til lukkede områder, som f.eks. lufthavne, havne og containerterminaler. 6 7
OMRÅDER INDEN FOR BSR 8, HVOR MONOTONI KAN FOREKOMME I nden for BSR 8 s område findes monotont arbejde i følgende hovedgrupper, hvor der er store opmærksomhedskrav og ringe fysisk aktivitet. Arbejde i alarm- og kontrolcentraler Overvågning af edb-skærme ofte tilsluttet andet kommunikationsudstyr. Behandling af signaler fra skærmene, videregive disse til rette vedkommende mm. Arbejde i forbindelse med signalbehandlingen begrænser sig til få edb-kommandoer samt telefon- og radiobetjening med rette vedkommende. Da overvågningsfunktionen (i vagtcentralen) i henhold til lovgivningen skal være permanent kan arbejdspladsen ikke forlades uden afløsning. Dette forhold kan være problematisk ved kontrolcentraler, der kun har få ansatte på hver vagt, som har en varighed på 8-10 timer. Arbejde i alarm- og kontrolcentraler findes fx i vagtbranchen og redningstjenesten. Paskontrol Ved enkeltmandsbetjente overgangssteder ved den dansk-tyske grænse udfører politiassistenten kontrol af indrejsende personers pas. Som følge af mange indrejsende er arbejdet begrænset til kun at kunne udføre paskontrol (i vagter på 7-8 timer). Der er ikke mulighed for afløsning, og andet arbejde kan ikke udføres. Overvågningsanlæg Arbejde ved overvågningsanlæg (i forbindelse med radarovervågning) finder sted ved overvågning af luftrum og farvande. Arbejdet foregår ved at overvåge skærme, behandle signaler herfra og videregive disse til rette vedkommende. Overvågningsanlægget er som oftest placeret i lokaler under jorden (bunkere) og karakteristisk for arbejdet er: at det foregår uden dagslystilgang; der vil ofte være dæmpet belysning for at skærmbilleder og lignende skal kunne ses klart uden reflekser at man er fuldstændig afhængig af klimaanlæg at der er skiftende arbejdstider og lange vagter. HVAD KAN DER GØRES? Foranstaltninger for at modvirke monotonitilstande inden for ovennævnte områder kan være: passende skift mellem forskellige arbejdsstationer (jobrotation) akustiske alarmer ved overvågningsanlæg (skærme), der gør det muligt at arbejdet kan varieres ved at tilføre det opgaver af f.eks. administrativ karakter mulighed for regulering af vagtens længde mulighed for pauser (f.eks. ved skærmarbejde) eller hyppig afløsning, specielt hvor arbejdet foregår som alenearbejde og/eller under tidspres 8 9
10 11
HVAD ER EN BRANCHE- VEJLEDNING? L ovregulering på arbejdsmiljøområdet bygger på arbejdsmiljølovens bestemmelser. Bekendtgørelser udstedes i henhold til arbejdsmiljølovens rammebestemmelser og udfylder arbejdsmiljøloven. Atanvisninger, At-meddelelser og Atcirkulære skrivelser er udtryk for Arbejdstilsynets fortolkninger af arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser. Branchevejledninger skal opfattes som branchens beskrivelse af god praksis på området. Arbejdstilsynet benytter branchevejledninger ved kontrol- og tilsynsvirksomhed i virksomhederne, fordi de angiver et niveau, som forpligter branchens virksomheder. Vælger man lokalt en anden konkret løsning end den branchevejledningen foreslår, kan denne være lige så god, hvis den overholder det niveau, som er angivet i branchevejledningen. ANDRE BRANCHE- VEJLEDNINGER Branchesikkerhedsrådet for service- og tjenesteydelser (BSR 8) har pr. maj 1998 udgivet følgende vejledninger af betydning for monotoni: Arbejdspladsvurderinger Arbejde i bunkere Ensidigt gentaget arbejde i vaskeribranchen Ensidigt gentaget arbejde i køkkener Ensidigt gentaget arbejde inden for rengøring Ensidigt gentaget arbejde inden for telesektoren Rengøringsbranchens APV og den gode arbejdsmiljø standard: Vejledning om kontorer, skoler, daginstitutioner og døgninstitutioner - vejledning om hoteller - vejledning om storkøkkener og levnedsmiddelindustri - vejledning om hospitaler og sygehuse - vejledning om tog, fly og bus. 12 13
Branchesikkerhedsrådet for transport og engros (BSR 4) har pr. rbejdsministeriet maj 1998 udgivet følgende vejledninger af betydning for monotoni: Undgå EGA Arbejdspladsvurdering. Vejledningerne fås ved henvendelse i Branchesikkerhedsrådet eller Arbejdsmiljøfondet BRANCHE- SIKKERHEDSRÅD A har i 1977 godkendt 12 branchesikkerhedsråd, der tilsammen dækker alle arbejdsmarkedets brancher. Hver branchesikkerhedsråd er sammensat sådan, at antallet af repræsentanter for de ansatte er lige så stort som antallet af arbejdsgiverog arbejdslederrepræsentanter tilsammen. Branchesikkerhedsrådene har til opgave at: kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer, bistå branchens virksomheder ved løsning af arbejdsmiljømæssige spørgsmål, T il at løse ovennævnte opgaver har branchesikkerhedsrådene konsulenter, som desuden udarbejder informationsmateriale og deltager i oplysnings- og undervisningsvirksomhed om arbejdsmiljø. Nogle af rådets hovedaktiviteter ligger i årene fremover i realiseringen af handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005, herunder indsatsen mod ensidigt gentaget og monotont arbejde og det udviklende arbejde. Pr. 1. januar 1999 overgår branchesikkerhedsrådene til en ny struktur med Branchearbejdsmiljøråd (BAR). give oplysning og vejledning om de regler og bestemmelser, der gælder for branchen til organisationer og virksomheder. 14 15
ADRESSER Direktoratet for Arbejdstilsynet Landskronagade 33 2100 København Ø telf.: 39 15 20 00 Arbejdsmiljøfondet Vermundsgade 38 2100 København Ø telf.: 39 16 05 00 Branchesikkerhedsrådet for Transport og Engros (BSR 4): Arbejdsgiversekretariatet Rosenørns Allé 1 1970 Frederiksberg C telf.: 35 37 47 11 Branchesikkerhedsrådet for Service- og Tjenesteydelser (BSR 8): Arbejdstagersekretariatet Trommesalen 3, 4. 1614 København V telf.: 31 23 80 11 Vejledning om at undgå monotont arbejde er udgivet med støtte fra Arbejdsmiljøfondet. Layout: Tegnestuen Thorsvej 7 Tryk: Trykkestedet, Århus 1. udgave, 1. oplag 1998 ISBN nr. 87-7359-957-3 Varenummer: 191986 Vejledningen kan købes i Arbejdsmiljøfondet Arbejdstagersekretariatet Kampmannsgade 4 Postboks 392 1790 København V telf.: 33 14 21 40 Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade 65 2300 København S telf.: 32 83 32 83 Arbejdsledersekretariatet Vermlandsgade 65 2300 København S telf.: 32 83 32 83 Arbejdsgiversekretariatet Rosenørns Allé 1 1970 Frederiksberg C telf.: 35 37 47 11 16