Skitse til Haveby i Sundholm Syd, juni 2009
hvad skal vi lave? - hensigtsmæssig udvikling af Sundholm Syd - boliger i størst muligt omfang - en børneinstitution på 1.000 m² - god sammenhæng med omgivelserne i området - del af Metropol for Mennesker - uderummene er vigtige - et godt miljø og byliv lokalt
Sundholmvej Områdeløft 2008-2014 - en helhedsorienteret indsats - en bred vifte af problemer og mangler - tre faser: 1. kvarterplan, 2. implementering og 3. forankring. - borgerinddragelse og lokale interessenter MULIGHEDER KVARTERPLAN SUNDHOLMSVEJ OMRÅDELØFT2008-2014
Kvarterplan. Sundholm områdeløft : Generelt: Vi tror på at åbenhed, mangfoldighed og forståelse er vejen til at leve et rigt og trygt liv tæt på hinanden. = Det gælder om at kende grænserne og mulighederne!
Offentlig have på terræn Ejendommens grønne legeplads på taget Ejendommens private have på taget Slanke huse giver masser af dagslys i lejlighederne og mellem husene Opsamling af regnvand Sivegader, cykelog gangstier for hele kvarteret Offentlig have på terræn Ejendommens private have på terræn Med 1 meter jord på tagene kan man dyrke træer, buske, blomster, grøntsager
Kvarterplan. Sundholm områdeløft : Kulturfabrikken: Vores kunst- og kulturliv vokser nedefra og tiltrækker folk fra resten af byen! = Kulturfabrikken skal ud i byen!
Udvidelse af Kulturfabrikken med 10 atelierer (på taget) Børnehave i Brændehuset og i tilbygning? Kulturfabrikkens nye udstillingslokale i bevaringsværdig garage Kulturfabrikken Kulturfabrikkens nye udstillingslokale i bevaringsværdig garage Plads Udvidelse af Kulturfabrikken med 10 atelierer (på taget)?
Kvarterplan. Sundholm områdeløft : Idræt, bevægelse og fritid: Går man en tur en aften eller en weekend er det næsten umuligt ikke at blive inddraget i sjove og meningsfulde aktiviteter og få rørt sin krop. = mange store og små legepladser!
Kvarterplan. Sundholm områdeløft : sidste side: Grønt foran, på siden og i toppen Som led i indsatsområdet for at skabe mere grønt i Sundholmsvejskvarteret vil områdeløftet også gerne støtte reetablering af forhaver og etablering af beplantning på husfacader. De steder, hvor der ikke er tilstrækkeligt med friarealer ved boligerne kan der etableres grønne tagterrasser. Bæredygtige boliger Når der renoveres boliger og etableres gårdanlæg er det de bæredygtige løsninger vil vil prioritere: Isolering, brug af gråt spildevand, grønne tage og vandafledning er de løsninger der ikke kun sikrer os, men også sikrer at fremtidens borgere har en god by at bo i. Vi vil arbejde for den fremtidige by ved at stille miljørådgivning til rådighed for fx boligforeninger og arbejde tæt sammen med miljøeksperter. = tankesæt!
Betonkonstruktion = holder evigt, er tung (holder på varmen)
Drivhuse til hver lejlighed = tung, varmeabsorberende bagvæg, let facade
Lette facader og materialer = kan skiftes ud og kan danne lette drivhuse
I Sundholmsvejskvarteret synger fuglene og man kan høre børnene lege. Rundt omkring er der en rislen af vand. Det er let at komme rundt og hvert nyt hjørne har sin duft. = tæt på den enkelte!
solen er afgørende for liv, lys, energi = det grønne er grundlaget for den nye haveby!
19 tanker om havebyen
1 Standardfordeling og en ny organiseringsmodel A : almennyttigt bolig plus 3 etager B / C : almennyttigt/andel/ejerboligbyggeri 6-10 etager Rødt felt = 100 kvm bolig / Grønt felt = 100 kvm friareal Brunt felt = 3 p-pladser / Gult felt = 10 cykler A1, B1 og C1 = standard A2, B2 og C2 = en ny fællesskabsmodel
A1 B1 C1 A2 B2 C2
2 Et socialt bæredygtigt netværk er baseret på: at turde / at tage sig af / at dele Dare / Care / Share Tor Nørretranders, juni 2009 Fælles friarealer giver flere muligheder!
Privat taghave P i konstruktion P i konstruktion Privat taghave Cykler Privat have Cykler Privat have Cykler Privat have P på terræn Fællesskabets haver
3 Den mindste enhed 1. nyttehave som man kan arbejde i 2. park som man kan lege og sidde i 3. natur som kan passe sig selv
1
2
3
4 Sundholm, Kulturfabrikken, Hørgården Forudsætningerne: 1. Klassiske huse 2. Moderne huse 3. Det socialt bæredygtige 4. Det grønne og det gamle der skal passes på Nye forudsætninger? 1. Mageskifte/samarbejde med Hørgården 2. Fordelt ejerskab 3. Ny fælles ejer/lejer-organisering
1 2 3 4
5 Feltningsprincip Orden + Uorden = Balance Feltprincippet accepterer virkelighedens rod og uforudsigelighed. Feltprincippet kan improvisere en løsning, når systemet møder et træ, et skur eller en bygning, vi gerne vil bevare. Feltprincippet er ikke resultat af overordnet geometri, men af indviklede lokale møder og betingelser.
1 2
6 Feltningsbrikker: Bygninger 250 boliger (heraf 5o stk almenbolig+) = 25.000 m 2 Kulturfabrik = 3000 m 2 Integreret institution = 1000 m 2 Friarealer Til boligerne: 60% af 20.000 m 2 = 15.000 m 2 Til Kulturfabrikken: 15% af 3.000 m 2 = 450 m 2 Til integreret institution: 100% af 1.000 m 2 = 1.000 m 2 Cykelparkering: på friarealet Parkering Til boligerne: 125 pladser i konstruktion = 5.000 m 2 Til AlmenBolig+: 25 pladser på terræn = 1.000 m 2 Til Kulturfabrikken: tilkørsel med lastbiler Til integreret institution: 9 pladser = 350 m 2
Bebyggelsesprocent = 119 %
7 De grønne felter: En grøn flod flyder over grunden mellem de eksisterende bygninger og træer.
Fælles nyttehaver med Hørgården
8 De grønne felter hver for sig: 1. Kørefelt (asfalt, grus, betonfliser med græs imellem) 2. Nyttefelt (lang række ind mod Hørgården) 3. Boulebanefelt 4. Skovfelt (pyramidepopler, enebær, taks, egetræer etc) 5. Parkfelt 6. Regnvandsopsamling (fra huse) 7. Bakkefelt 8. Pergola- og lysfelt 9. Genbrugsstation 10. Lege- og mødefelt 11. Kioskfelt / Klubfelt 12. Overdækket felt
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12
9 At gå med lyset Kunstprojekt: varmt og koldt lys der vandrer mellem og hen over felterne.
10 Integreret Institution: - 5 børnegrupper ca. 100 m² pr. stk. - fællesrum ca. 100 m² - personale/service mv. ca. 100 m² - øvrige rum 300 m² - samlet ca. 1000 m² - cykelparkering, personale 20 stk. - cykelparkering, forældre 10 stk. - bilparkering 9 stk. Institutionen skal have et udeareal svarende til det indendørs areal, og forærer en del af det areal til fællesskabet ligesom boligerne.
Gruppe Friarealer Vuggestue Skovfelt: til børn og borgere Friarealer vuggestue Fælles Børnehave Institution: Friarealer Institution: Fællesrum i Brændehuset Institution: Friarealer Kulturfabrikken: Udstilling Torv Mødested Institution: Gruppe Institution: Fælles
11 Husfeltere og de grønne felter: Boligerne skubber til den grønne flod
12 Boligerne: 80-100-120 kvm boliger (standard-størrelser) 2-3 drivhusbalkoner i hver lejlighed
Bærende/stabiliserende vægge Køkken/spise Balkon/drivhus Værelse Bad Ophold Balkon/drivhus Balkon Værelse Solvægge (opsamler varmen) Balkon/drivhus
13 Bæredygtig energi: Taghave Drivhuskonstruktion i hver lejlighed Opsamling af regnvand Højisolerede facader Private/halvoffentlige/offentlige haver
Taghave / 1 m jord Drivhusbalkoner / tung bagvæg Opsamling regnvand Opsamling regnvand Havefelter Vanding af nyttehaver Store central vindmølleanlæg er de mest økonomi- og energieffektive.
14 Infrastruktur: Sivegader til biler Cykestier Sivesystem over hele grunden til gående Parkering Ønske nr 1: P-kældre under jord langs grundens sydside (dyrt, høj grundvandsstand 2 m) Ønske nr 2: P-pladser på felter på terræn (kan kun delvis gå op) Ønske nr 3: P-huse som støjskærm langs Amager Fælledvej og Sundholmsgade
Parkeringsønske nr 1 P under gade langs Sundholm Cykelsti, sivegade til biler Sti til Ørestad Integreret institution Kulturfabrikken Rampe til P-kælder / op og ned Sti mellem felter Sti mellem felter Sti mellem felter Parkering under jord Sivegader til biler
Parkeringsønske nr 2 Parkering Parkering Parkering Parkering Køre, gå, cykle på grus... på asfalt... på græs mellem betonfliser
Parkeringsønske nr 3 Grøn lydskærm Have Bolig P-hus Amagerfælledvej Sundholmsvej
15 Grænser til naboerne 1908 Interneringsloven af 11. april 1925 var det legale grundlag for dom til frihedsberøvelse af de personer, der boede på Sundholm. Voldgrav = ingen ind og ingen ud = fængsel
Voldgrav Grønt, grønt, grønt Skur på brændepladsen (eksisterer stadig) Få vinduer / sidder højt i rummene Voldgrav Vagttårn
16 Nyttehaver på Voldgravens areal = et poetisk, levende forbindelsesled mellem 2 byområder
+ + Forår/sommer Efterår/vinter
17 Et muligt mellemrum = og fællesrum integerationsprojekt mellem Sundholm, Spidsen og Hørgården
18 I Sundholmsområdet er der en stærk basis for BÆREDYGTIGHED, når vi snakker sociale netværk! at turde / at tage sig af / at dele Dare / Care / Share Tor Nørretranders, juni 2009
socialt ressourcekort
19 Feltningssystemet er en platform for: sociale møder arbejde grønne initiativer leg og sport = NIMBY-syndromet (Not In My Back Yard) afløses af WIMBY (Welcome In My Back Yard)
team Bertelsen & Scheving Arkitekter Aps sammen med Ingeniører: Buro Happold Strategisk planlægning: Ekstrakt Aps Landskabsarkitekter: Breimann & Bruun Billedkunstnerisk belysning: Hans E. Madsen