DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018



Relaterede dokumenter
DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI

RATIONALET FOR PUBLIC SERVICE I DET 21. ÅRHUNDREDE

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

01 / DIALOGFORUM. EN INTRODUKTION TIL DRs DIALOGFORA

Forslag til ny medieaftale for Ikkekommerciel lokal-tv 2017

IKKE SOM DE ANDRE IKKE SOM DE ANDRE

DET NYE DR SPARE- OG UDVIKLINGSPLAN

Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune

Medieudviklingen 2014

TV 2 ØSTJYLLAND. De store øjeblikke

11. januar Discovery Networks Denmark ApS H.C. Andersens Boulevard 1. Att.: Juridisk direktør Christian Sonnefeld Jørgensen

Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse, journalister

BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE

9. september Danske Medier Pressens Hus Skindergade København K. Att.: Administrerende direktør Ebbe Dal ed@danskemedier.

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

SPECIALRAPPORT Journalistiske kvaliteter

Lær det er din fremtid

Bruttolister med forslag fra rundbordssamtalerne Bilag C

Opgave 2: Mobil app i tilknytning til eksisterende TV program/format

Pressekontakt lokalt i ugeaviser, regionalradio, lokalt tv det kan være på den lokale hjemmeside/facebookside.

DI-indspil til medieforlig 2014

Fremtidens TV Af Dan Pedersen (Senior TV Planner), Mads Peter Olsen (Digital Director) og Casper Christiansen (Invention Director) fra Mindshare

Redegørelse vedr. befolkningens brug af on demand samt erfaringerne med DRs tilrådighedsstillelse af tv-programmer on demand

DRs kommunikationspolitik gælder for alle i DR - kommunikation om DR er alles ansvar.

ET NYT, MINDRE OG MERE DIGITALT DR SPARE- OG UDVIKLINGSPLAN FOR DR SEPTEMBER 2018

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Børne- og Ungepolitik

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Medieudvikling TV-branchen, TV2. Janne, Melanie, Frederik og Daniel MPL

Kommunikationspolitik

Journalistiske kvaliteter

Det digitale TV signal

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Silkeborg Kommune. Lærings- og Trivselspolitik 2021

2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETTRAFIK FOTO: COLOURBOX ISSN X

DR MEDIER DR TV. Michael Arreboe Kanalchef, DR Medier dr.dk

Den pædagogiske læreplan

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice

Seertal i den digitale tidsalder

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

Vi møder borgerne med anerkendelse

Vi vil præsentere teori der er relevant i forhold til vores BA-rapportskrivning omkring etik.

DR FOR DIG OG HELE DANMARK ØNSKER OG LØFTER TIL MEDIEPOLITISK AFTALE DR FOR DIG OG HELE DANMARK 1

Public service i en national demokratisk offentlighed: Tre bud

Kulturens digitale udvikling og udfordringer - set fra et mediehus. Ved Trine Nielsen Direktør for Forretningsudvikling i Berlingske Media

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

Beskriv stridspunkterne i den aktuelle politiske diskussion om DRs rolle og public service tankegangen i Danmark i dag

Alternativ B: Public Service

BUDSKABER PÅ BUNDLINJEN

Transkript:

VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser i 1925. Til gengæld har måden, vi udfylder rollen på, udviklet sig i takt med samfundet, medierne og befolkningen. Der har aldrig været så mange medietilbud som i dag. Vi ser stadig tv og hører radio, og vi er mere og mere på nettet, på mobilen og på sociale medier. Der er masser af indhold at vælge imellem, og vi bestemmer selv, hvor og hvornår det passer os at bruge tid på de forskellige medier. I de kommende år bliver DRs vigtigste opgave at bringe DRs public service-mission og værdier med ind i en forandret medievirkelighed. Det kræver væsentlige omstillinger og nye satsninger. MISSION Selv om medielandskabet forandrer sig, er public service-opgaven uforandret. Vores mission er fortsat, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Vores vision er sigtelinjen for den forandring, vi vil skabe i de kommende fire år. DR vil tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold på relevante platforme. DR vil fortsat skabe originalt indhold af høj kvalitet. Det bliver endnu vigtigere, når vi vil skille os ud i et globalt mediemarked med mange tilbud. Samtidig vil vi udvikle vores indhold og tilbud, så de passer til den måde, medierne bruges på, og indholdet skal være til rådighed på de relevante platforme. Vores indhold skal både være relevant for den enkelte og have betydning for os alle. Det skal være indhold, som skaber indsigt og oplevelser. Indhold, der er værd at debattere, værd at have en holdning til og værd at være fælles om. DR vil levere indhold, der er værd at dele. DRs vigtigste opgave er stadig at skabe originalt kvalitetsindhold. Samtidig vil vi blive bedre til at stille public service indhold til rådighed på de rigtige medier på det rigtige tidspunkt. De digitale medier giver enestående muligheder for at understøtte den demokratiske debat og styrke den kulturelle identitet på tværs af forskelligheder. De muligheder vil vi gribe. Vi vil være lige så relevante for brugerne på de digitale platforme som med radio og tv. DRs indhold skal være et attraktivt tilbud til alle danskere ved at være til stede der, hvor det er relevant for den enkelte.

DRs STYRKEPOSITIONER Vi har i DR en række særlige forudsætninger for at kunne løse den opgave, samfundet har stillet os. Det er samtidig forudsætninger, der forpligter os i vores public service-opgave. DR er uafhængig af politiske og kommercielle interesser det giver os muligheden for at styrke borgernes handlekraft i et demokratisk samfund og at være demokratiets vagthund. DR er en betydelig og synlig kulturinstitution i det danske samfund det giver os muligheden for at perspektivere og fordybe forståelsen af tilværelsen for alle borgere. DR er til stede i hele landet det giver os muligheden for at skabe relationer på tværs af geografiske, demografiske, etniske og kulturelle skel. DR er til stede på mange platforme, live og on demand det giver os mulighed for at skabe sammenhænge og få gennemslagskraft i alle befolkningsgrupper. DR er Danmarks største journalistiske arbejdsplads det giver os muligheden for at sætte barren højt for den journalistiske standard. DR har en effektiv virksomhedsstyring og høj opbakning til licensen det giver os mulighed for at være fleksible og at udvikle originalt kvalitetsindhold. INDSATSOMRÅDER Vi har defineret ni indsatsområder, som vi særligt vil arbejde med. I de første fire retter vi blikket udad mod dem, DR er til for seerne, lytterne og brugerne. De øvrige retter sig mod DRs organisation og er her samlet under et fælles tema om at udvikle DRs organisation. Vi vil sætte fokus på: Originalt kvalitetsindhold Attraktive digitale tilbud Børneuniverser til digitalt indfødte Nyheder, hvor brugerne er Udvikle DRs organisation

SEERE, LYTTERE OG BRUGERE ORIGINALT KVALITETSINDHOLD Vi sætter barren højt. Uanset platform har vi som ambition, at alt hvad vi laver, skal være i høj kvalitet, og at DRs indhold altid skal have høj troværdighed. Originalt kvalitetsindhold er vores vigtigste kendetegn i en virkelighed med stadigt flere globale medietilbud. Vi skal både udfordre os selv på originaliteten i vores fortælleformer og have fokus på vores public service-værdier. Vi vil: Fortsat hæve kvalitet og faglighed i både form, formidling og indhold. Holde DRs journalistiske kerneværdier i hævd og fortsat sikre, at vores research er grundig og vores formidling er fair. Levere kreativt, nyskabende og udfordrende indhold og kultur af høj kvalitet. ATTRAKTIVE DIGITALE TILBUD Borgerne i Danmark er stadig storforbrugere af traditionelt radio og tv. Flere og flere bruger dog apps, smartphones og tablets som deres primære indgang til radio, tv og andet medieindhold. DRs digitale tilbud skal være lige så attraktive og relevante for den enkelte som DRs broadcasttilbud. Vi vil: Levere digitale tilbud, der er relevante for den enkelte, og som samtidig viser vej til andet indhold, der åbner nye perspektiver. Fortsat styrke DR TV som et selvstændigt tilbud, så public service opleves som lige så relevant på de nye platforme som på broadcast. Udvikle og forbedre DRs apps til smartphones, tablets og smart-tv, så de følger med samfundet og brugerne og er en attraktiv indgang til vores indhold.

BØRNEUNIVERSER TIL DIGITALT INDFØDTE Nutidens børn er vokset op med smartphones og tablets. For dem er den digitale medievirkelighed den eneste virkelighed, de kender. De små er glade for Ramasjang på alle platforme. Når de bliver større, bliver deres mediebrug mere fragmenteret, og de finder i mindre grad public service på de platforme, de bruger. DRs børnetilbud skal være både børnenes og forældrenes foretrukne valg. Vores indhold skal fortsat tage udgangspunkt i børnenes liv og vaner, og vi skal sikre attraktivt indhold på de platforme, de bruger i det daglige. Vi vil: Levere børneindhold af højeste kvalitet, som passer til nye teknologier og platforme. Tænke i digitale og mobile muligheder fra begyndelsen, når vi udvikler nyt indhold. Have fokus på både leg og læring og altid tage udgangspunkt i barnets perspektiv. Skabe universer, som børnene har lyst til at besøge, og som forældrene kan være trygge ved. UDVIKLE DRs ORGANISATION Vi har i de seneste år haft stort fokus på at øge effektivitet og fleksibilitet i DRs organisation, så vi er i stand til at udvikle os med samfundet omkring os. Den udvikling vil vi fortsætte med. Samtidig sætter vi fokus på en række andre områder, der skal sikre, at vi kan levere på de indsatsområder, vi har sat op. Vi vil: Sikre en organisation, der hurtigt og fleksibelt kan levere kvalitetsindhold og stabile tjenester på en måde, der følger medieudviklingen. Forsøge med nye samarbejdsformer og innovationsprocesser, der samtænker indhold, platforme og teknologi. Kende og forstå vores brugere bedre og arbejde for fleksible rettighedsløsninger, så vi kan levere relevante tilbud på de platforme, befolkningen bruger. Udvikle vores kompetencer, så vi er i stand til at udnytte de muligheder, teknologien giver. Sikre en klar identitet og fokus på DRs værdier både i det daglige og i dialogen med DRs omverden. NYHEDER, HVOR BRUGERNE ER DR er Danmarks mest troværdige nyhedsformidler. Det skal vi blive ved med at være. I takt med, at antallet af kanaler og mængden af information vokser, er der endnu mere brug for en uafhængig nyhedsformidling med høj troværdighed. Derfor er det vigtigt, at vi påtager os ansvaret for at udvælge, analysere og perspektivere aktuelle begivenheder for alle borgere, uanset deres baggrund. Og at vi formidler nyhederne via de platforme, brugerne foretrækker. Vi vil: Levere et nuanceret nyhedsbillede, der giver brugerne mulighed for både at skabe et hurtigt overblik og for at fordybe sig, når de ønsker større indsigt. Prioritere mobile og digitale platforme, blandt andet ved at videreudvikle DRs nyhedsapp. Udkomme, hvor brugerne er, og debatten foregår, uanset om det er via broadcast, på mobilen eller formidlet på sociale medier.