Årgang 44 nr. 4 September 2015

Relaterede dokumenter
Davinde Stenmuseum udvikler sig fortsat

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi klasse

Geologi 2009 Bogen Geografi C s Hvad hedder teorien om universets dannelse og hvornår menes det at have fundet sted?

1. Hvorfor kan de geologiske processer ikke eftervises i laboratorium forsøg?

FAKTA Alder: Oprindelsessted: Bjergart: Genkendelse: Stenen er dannet: Oplev den i naturen:

Skriveråd til webnyheder

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Bornholm - lejrskolebogen. Troels Gollander. Møllen Multimedie

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 3/2016. Læs inde i bladet:

Årgang 44 nr. 5 November 2015

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Februar. Nr. 1 Sjællands Motor Veteraner 37. Årgang

Formandens beretning på generalforsamlingen den 23. februar 2010

NR.6 JUNI ÅRGANG. Jeg en arbejder

NR.11 DECEMBER ÅRGANG. Broarbejde

VIGTIGE ADRESSER!!! PMF AARHUS Bank: Regnr Kontonr CVR-nr.: Nr. 4 Juni Formand: Næstformand:

Vi starter på en frisk her i februar og ønsker dem held og lykke!

Klubnyt efterår 2014.

Årgang 47 nr. 1 Januar 2018

MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

KORSLØKKE AFDELING OKTOBER KVARTAL INVITATION TIL INDVIELSE AF VORES NYE HUS. AFDELINGSADRESSER:

På kryds og tværs i istiden

BØLGEBRYDEREN. 27. årgang Medlemsblad for Sørup Havns Bådelav 1/2016. Læs inde i bladet:

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

Maj, juni og juli Bestyrelsen :

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

M e d l e m s b l a d

GENERALFORSAMLINGEN 2007

Fælles info. Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge

MCC-Nordsjælland Bikernyt...

Hvor vi dyrker stavgang gymnastik - bowling og cykling

Vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Nyhedsbrev #3 juni 2015 Nye aktiviteter og oplysninger om at vende tilbage til arbejdsmarkedet

Institut for Fysik og Astronomi. Helge Knudsen

Danmarks geomorfologi

autoklubskoda.dk Klubblad nr Danmarks ældste skodaklub

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

DEN FYNSKE STENKLUB Fyns Amatørgeologiske Forening ODENSE. Årgang 46 nr. 1 Januar Godt Nytår 2017

Beretning til generalforsamling i LJM Seniorklub den 14. januar 2011:

Aftenstemning ved Faaborg Fjord d. 10. juni

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Hilsen fra redaktionen

Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding

Naturvidenskabelig metode

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

Glacial baggrund for en lokalindustri


Siden sidst Onsdag den 16. januar Fredag den 18 januar Tirsdag den 23 april Lørdag den 1-juni

Orkanen Singleklubben med pli.

Geologi opgave 7 (eksamensopgaven)

KOM UD OG LÆR! - om Istiden og landskabets dannelse. Forløb 24 HISTORIE NAT/TEK 4-6 klasse

MOTIONS CYKELKLUB Medlem af DCU

De nye montrer i stenmuseet tager form. Kom og se det flotte færdige resultat på medlemsmødet lørdag d. 9. september.

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Februar, marts og april Bestyrelsen :

Hvad er socialkonstruktivisme?

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

GEOLOGISK PROFILTEGNING

VIGTIGT : KORSLØKKE AFDELING JULI KVARTAL AFDELINGSADRESSER: Afdelingshuset: Rødegårdsvej 315, 5230 Odense M

STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER

Herreklubben. Jens takkede for valget, og kunne bekræfte, at der var rettidigt og lovligt indkaldt til generalforsamlingen.

Mødereferat. Generalforsamling

Drivhuseffekten. Hvordan styres Jordens klima?

Vandpolo årsberetning 2014.

1. Er Jorden blevet varmere?

En måned med mange aktiviteter!

P UFFEN. Nyt for medlemmer af Mjk. Puffen - juni 2017

Program for erhvervspraktik på Science and Technology Uge 44, 2016 Hold D

Indhold. Model for en dag vol. 2. Julegaveværksted. Det Blå Marked. Juledekorationer. Madbix med gæstekok. Nissebowling. Lucia.

Med andre ord: Det, som før var tillagt naturlige variationer i klimaet, er nu også tillagt os mennesker.

VARK V a l l e n s b æ k R u l l e s k ø j t e k l u b

Naturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:

Jule frokost bag tremmer????

markante randmoræner. Vi skal besøge 3 lokaliteter, hvorfra der er god udsigt til det landskab, som isen for år siden efterlod til nutidens

Torsdag den 29. oktober 2015 kl i Werner (kantinen) Borupvang 9, i Ballerup.

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

STUDIETUR TIL SYDFYN OG ØERNE EFTERÅRET 2006 NINA, ELISABETH, JENS CHRISTIAN, THOMAS, DENNIS, JYTTE, GERD OG ANNE METTE

Medlemsnyt. Nyhedsbrev Frederikshavn Folkedansere og Fladstrand Spillemændene Februar 2014 nr. 6

ÅREBLADET. Medlemsblad for Faaborg Roklub Nr. 4, maj årgang. Faaborg Roklub, tlf ,

Seniornyt. senior mc danmark. Ja..stegt flæsk med persillesovs, har seniorerne. ikke noget problem med at få ned.

Alssund Y s Men s Club

FØRSTE BOG OM KLIMA OG VEJR BERNDT SUNDSTEN & JAN JÄGER

Undersøgelse af flagermuskasser.

PARKINSON EXPRESSEN PARKINSONFORENINGEN BORNHOLM Juli kvartal 2012

Komet Støv nøglen til livets oprindelse?

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Vi afslutter dagen omkring kl.16:00 i fredagsbaren Verners Kælder, hvor det vil være muligt at snakke over en kold sodavand eller en kold øl.

KLUBNYT ODENSE SEJLKLUB. Formandens klumme Vinterens aktiviteter Ungdomsafdelingen Lyngby Radio Medlemsnyt

Adresser, mail adr. tlf. nr. samt andre oplysninger, i det her blad gælder nødvendigvis ikke i dag.

Tidligere elever fortæller:

Årgang 45 nr. 4 September 2016

Geologimodeller beskrivelse

November Vedlagt i dette nummer: Invitation til Juletur. Læs i dette nummer: Om Løvfaldstur Om Staldarbejdet. Side 1

Nyhedsbrev. Allerførst vil jeg på bestyrelsens vegne ønske alle et Godt Nytår.

Skærven ønsker alle sine læsere et Godt Nytår

Illustreret program Dansk besøg i Marokko, april 2014

Helenenyt. Nr. 7 (juli - årgang 24) Plejehjemmet Helenesminde Lersø Parkallé København Ø Tlf

Ford V8 Nyt. Nr. 23 september 2012

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

Transkript:

DEN FYNSKE STENKLUB Fyns Amatørgeologiske Forening Årgang 44 nr. 4 September 2015 ODENSE Et kønt parti fra den langelandske østkyst ved Bøstrup Strand, hvor stenklubbens familiestrandtur gik til. Se yderligere inde i bladet. Tekst og foto: Red.

Kommende arrangementer Torsdag d. 10. september - Strandstensgruppen. Kl. 19.00 i stenmuseet. Tag med, hvad I har fundet i sommerens løb. Selv har jeg nogle sten med fra Æbelø. Alle, som har interesse, er velkomne til at deltage. Husk selv kaffe og mundgodt. Ole Lørdag d. 12. september - Medlemsmøde. Afholdes i Davinde Stenmuseum kl.14.00. Sten på bordet og sommerens oplevelser. Søndag d. 13. september - Fjordens Dag, kl. 10 17 v/ Boels Bro. Klubben deltager igen i år ved Boels Bro, Munkebo, med en stand, hvor vi udstiller danske sten, fossiler, der indgår i en bestemmelsesleg, smykker og relevant litteratur. Vi tilbyder at kloge os på gæsters medbragte sten til bestemmelse og snakker med rigtig mange mennesker. Se det samlede program for hele arrangementet, som i år har 25 års jubilæum, rundt om fjorden på siden www.fjordensdag.dk Gunver Søndag d. 20. september: Geologiens Dag Program: Vi starter kl. 10.00 ved Davinde Stenmuseum med velkomst. Inde i museet giver Ole de fremmødte gæster en kort introduktion til de blokke og fossiler, som kan findes i grusgraven. Afgang til grusgraven kl. ca. 10.15. Kl. ca. 12.30 er vi tilbage ved museet og holder frokost, og dagens fund lægges frem. Museet er åbent for besøgende fra kl. 10.00 til omkring kl. 14.00. Hvis det er tørvejr, bliver der stenslibning for børnene. Vi håber, at mange af vore medlemmer vil deltage fra starten og være med til at formidle deres viden til de forhåbentlig mange besøgende. Tag frokosten med og deltag også gerne i grusgravsturen, hvor jeres viden også har stor betydning for de mange ikke kyndige amatørgeologer, der møder frem. Vi ses. Ole/Kurt Foto: Red. Folk på vej fra stenmuseet til grusgraven (De to billeder er fra sidste års familietur til grusgraven) 2

Lørdag d. 10. oktober: Strandtur til Nordenhuse. Vi håber på godt vejr denne lørdag i oktober, hvor vi sammen med Sydfyns Stenklub inviterer til en tur på stranden ved Nordenhuse nord for Nyborg. Vi mødes kl. 10 på parkeringspladsen i Præsteskoven medbringende det sædvanlige udstyr: fornufttigt tøj efter årstiden, evt. en lup og en pose til sten, inkl. mad og drikke. Turen slutter kl. 14 ved bilerne, hvor dagens fund bliver lagt frem og beundret. Fra vej nr. 165 køres mod Nordenhuse enten i Skalkendrup eller Bovense, P- pladsen ligger helt ude ved Storebælt. Turudvalget Oles tur til Æbelø Jeg har for nylig været på en tur til Æbelø sammen med Svend Madsen og hans kone, begge Vendsyssel Stenklub. Inden turen havde Svend været en tur i Finland for at finde in-situblokke. Det kan I læse mere om på hans fortrinlige hjemmeside Rapakivi.dk. På turen til Æbelø, som forgik på en dejlig sommerdag, fik vi set den berømte Æbelø-lerprofil, et lerlag, der blev bygget op af en lagdeling af forkislet og ikke forkislet ler. Det giver den markante struktur, som ses på billedet. Leret, som er dannet i perioden efter Kertemindemergelen, er vidt udbredt i den danske undergrund, men ses i dag kun, udover Æbelø, et sted på Djursland. Efter Kertemindemergelen forsvandt kalkindholdet, og der blev dannet Æbelø-ler, senere Lillebælt-ler og Røsnæs-ler. Der er mange sten på Æbelø, aflejret fra 2 istider, først den store Sale istid, som har medbragt bjergarter fra 3 fremstød, derefter Weichel-istiden, som har overlejret med 2 fremstød. Derfor findes der også bjergarter fra norske is, NØ-isen og det baltiske fremstød, hvilket også tydeligt ses på stranden, hvor larvikitter, rhombeporfyrer blander sig med kinnediabas og ålandsblokke. Ole Foto: Ole Ignimbritisk rød Østersøkvartsporfyr Æbeløprofilen anno 2015 med dens markant foldede lagdeling af forkislet og rent ler. 3

Svenskere på besøg i Davinde Stenmuseum Helsingborgs Geologiklub kontaktede Den fynske Stenklub med henblik på et besøg i Davinde Stenmuseum. Lørdag den 16. maj blev aftalt som dagen, hvor de ville møde op. Vi fik en aftale med en grusgravejer, så vi kunne vise dem de muligheder, der ligger i grusgravene med mulighed for gode geologiske fund. Som aftalt mødte 13 medlemmer fra Helsingborg Geologiklub op kl. 10 ved stenmuseet. Vi havde derefter en fin tur i grusgraven, og svenskerne havde mange spørgsmål. Senere havde vi hyggeligt samvær under frokosten i museet, hvorefter de fik en gennemgang af stenmuseets forskellige rum. Der var stor spørgelyst, og der blev udvekslet megen god viden. Og som de skrev i deres mail: Vi håller på att samla ihopa lite material att ta med oss båda att visa upp och att lämna till klubben. Vi takkede dem for de fine gaver - bl.a. fra Gotland. Det var en herlig dag med masser af god snak. Tekst og foto: Red. 4

Folkeuniversitetets muligheder Forelæsningsrække om Jordens og livets historie En del medlemmer af Den Fynske Stenklub havde i foråret meldt sig til i alt 5 forelæsninger på universitetet. Disse forelæsninger blev holdt over 5 mandage fra kl. 17.30 til 19.15 og havde følgende emner: 1) Jordens dannelse og udvikling af lektor Niels Balling 2) Jordens indre - vulkaner og jordskælv af vulkaneksperten Henning Andersen 3) Klimaet gennem Jordens historie af professor Marit-Solveig Seidenkrantz 4) Livets opståen og udvikling af professor Tobias Wang Nielsen 5) Livet under vand af professor Thomas Kiørboe Hvordan opstod Jorden? Hvordan blev kontinenter, havene og atmosfæren skabt? Hvordan opstod livet, og hvordan har det udviklet sig frem til i dag? Jorden er ca. 4,5 milliarder år gammel, og i dette enorme tidsrum er der sket voldsomme geologiske og biologiske forandringer. Forandringer, der skabte de rette betingelser, for at liv kunne opstå. Vi tog med de fem forskere på en rejse tilbage i tiden, og hørte om de vigtigste begivenheder i planeten Jordens udvikling fra Solsystemets dannelse til nutiden. Vi hørte, hvordan et bombardement af is-meteoritter fra rummet dannede Jordens oceaner, om vulkansk aktivitet og vanddamp, der skabte en atmosfære, som var afgørende for livets opståen, om dannelsen af den første encellede organisme, som var kimen til evolution, og hørte om fotosyntese, der førte til Jordens nuværende iltrige atmosfære, der skabte betingelserne for det liv, vi kender i dag. Meget lærerige dage. Andre kan med fordel se her: http://www.fys.dk/nfa/05/heftet/klima.pdf Red. 5

Afholdte aktiviteter Sinebjerg Strand var mødestedet søndag d. 26. april, hvor klubbens medlemmer havde sat hinanden stævne. Sinebjerg ligger på sydsiden af Horne Land, den brede uregelmæssige halvø lige vest for Faaborg og med færgehavnen Bøjden ude i den vestlige ende. Horne Land nævnes fra år 1231 som Horn. Ordet horn kommer af olddansk og betyder fremspring. Fra campingpladsen gik vi på stranden mod øst, og her var der mange sten. Vi var ikke så mange, 7 voksne og 2 børn. Det var gråvejr, men stille. En enkel let regnbyge blev det også til, men det forhindrede os ikke i at nyde madpakken på stranden. Tekst og foto: Red Familieturen til Langeland søndag d. 21. juni blev afviklet i godt vejr - vindstille og delvis sol, hvilket må siges at være heldigt, denne sommer taget i betragtning. Vi mødtes ved Bøstrup Strand, som ligger på Nordlangelands østkyst. En meget fin strand set med en stensamlers øjne. Der var meget at kigge på, her hvor flere baltiske isfremstød har "læsset" sine mange sten af. Der var Skånsk basalt, kinnediabas, Ølandskalksten og grønstribet sandsten fra Kalmersund. Ignimbritter blev der også set en del af. Madpakken blev selvfølgelig nydt på stranden. Vi sluttede af ved den lille p-plads, hvorfra vi startede. Her var der en bænk og et bord, hvor de forskellige fund blev lagt frem. Tekst og foto: Red. 6

Havnekulturfestivalen i Odense Den fynske Stenklub fik i foråret en invitation til at deltage i havnekulturfestivalen fredag, lørdag og søndag 29. - 31. maj på Odense Havn sammen med en lang række af andre organisationer. Den invitation tog klubben imod, og Gunver stod for organiseringen. Vi fik tilsendt en nærmere plan fra kommunen, så vi kunne se, hvor vores telt skulle stå. I vores telt udstillede vi forskellige fossiler til en gætteleg for børn med tilhørende præmier i form af vættelys, forstenede søpindsvin mv. Klubben udstillede forskellige strandsten (ledeblokke), polerede smykkesten og småfossiler samt sølvindfattede smykker med silkespat og flint o.a. På bordene havde vi lagt en del bøger om sten og geologi frem, sammen med ældre numre af klubbladet Skærven. Vores hæfte om Tarup-Davinde Grusgrave til 20,- kr. var lagt frem til salg. På teltsiden var opsat diverse plakater om sten. Vi havde også taget en slibemaskine med, så børn under vejledning kunne prøve at slibe i silkespat. Der var i perioder stor tilstrømning. Det var i øvrigt i år 10-årsdagen for Havnekulturfestivalen i Odense. Placeringen i naturteltet sammen med lakseopdræt, Ornitologisk Forening og Naturvejlederne trak mange besøgende. Linda, Gitte og Ebbe er klar til at besvare spørgsmål fra de besøgende Tekst og foto: Red 7

Store opdagelser: Istid og istider En stor del af landskabet i Europa og Nordamerika er formet af glaciale påvirkninger. I fortiden dækkede isen dele af de to kontinenter. For en moderne geolog er det indlysende, at landskabet kun kan forklares ud fra teorien om istiden, der har været accepteret i omkring 150 år. Af: Helge Kragh, professor, Inst. for Fysik og Astronomi, Videnskabsstudier, Aarhus Universitet, 28. januar 2014. Artiklen er hentet fra Videnskab.dk Evidensen for glacial aktivitet, såsom ledeblokke, moræner og skurestriber, er så overvældende, at den nærmest skriger til himlen. Vi ser isens virkninger. Alligevel var teorien om en eller flere istider engang kontroversiel. I starten af 1800-tallet, før istidsteorien blev fremsat, kendte geologer udmærket til ledeblokke, moræner og skurestriber, men de opfattede dem ikke som levn fra en fjern istid. Det, der i dag er så indlysende, har ikke altid været indlysende. Granitblokke ved Jurabjergene minder om klipper i de sydlige alper Den oprindelige teori om en istid fremkom især i forbindelse med forsøg på at forklare, hvordan store klippeblokke (ledeblokke, også kaldt vandreblokke eller erratiske blokke) kunne være blevet transporteret fra ét område til et andet mange hundreder kilometer borte. I starten af 1800-tallet vidste man, at store granitblokke ved områder af de franske Jurabjerge, der i øvrigt består af kalksten, minder påfaldende meget om klipper længere sydpå i alperne. Ligeledes var det blevet påvist, at ledeblokke i det nordtyske og polske lavland var af samme beskaffenhed som det skandinaviske fjeldmassiv. Evidensen for lede- eller vandreblokke var overvældende, problemet var at forklare, hvordan de havde vandret så langt. Det skortede ikke på forslag, men ingen af dem var overbevisende. Diluvianisterne havde ingen plausible forklaringer I 1830'erne var 'diluvianismen' endnu den mest anerkendte geomorfologiske teori, nemlig antagelsen om at landskabet var formet af en stor oversvømmelse eller flod (eller flere floder) engang i fortiden en slags moderne version af den bibelske fortælling om syndfloden. Diluvianister mente, at strømmen havde sørget for transporten af vandreblokke, men de kunne ikke give plausible forklaringer på, hvordan vandet kunne flytte de ofte meget store blokke så langt, og i nogle tilfælde endog opad i bjergene. 8

Andre teorier var ikke bedre bevendt, og nogle var mere festlige end troværdige. Til denne kategori hørte forslag om, at blokkene var blevet sendt ud af Jorden gennem et indre gastryk som i en gigantisk luftpistol. Teorien om istiden kom fra Agassiz Kunne isen være den faktor, der løste problemet? Det var, hvad naturhistorikeren Johannes Louis Agassiz (1807-1873), professor ved Universitetet i Neuchâtel i Svejts, mente. Agassiz spændte i sin forskning over både zoologi, geologi og palæontologi, og han skabte sin karriere som tidens autoritet i studiet af fisk, både nulevende og fortidige hvad der med et latinsk ord kaldes ichtyologi. I dag er han mest kendt som ophavsmand til teorien om istiden. Isen over den skandinaviske halvø havde været tykkere Erkendelsen af gletsjernes evne til at omforme landskabet var ikke ny, for enkelte naturforskere, herunder svejtseren Jean de Charpentier (1786-1855), havde tidligere foreslået, at de store ledeblokke i Jura var bragt fra de alpinske regioner ved deres hjælp. Og så tidligt som 1824 havde den dansk-norske geolog Jens Esmark (1763-1839) sluttet, at isen over den skandinaviske halvø havde været tykkere og langt mere udbredt, end den var på hans tid. Disse tidligere ideer vakte dog ikke megen opmærksomhed og manglede også de omfattende argumenter, som Agassiz leverede. Agassiz gik videre end sine forgængere Til dels inspireret af sin landsmand Charpentier påbegyndte Agassiz et nøje studium af gletsjernes virkning i Alperne. Han gik imidlertid langt videre end sine forgængere, idet han argumenterede for, at Svejts og de omliggende områder havde været totalt dækket af en massiv iskappe i den nære geologiske fortid. Landet havde været et midteuropæisk Grønland. Og ikke nok med det. Størstedelen af Nordeuropa havde også været dækket af is, hvilket han konkluderede efter studieture i det skotske højland. Ideen om en istid var en kontroversiel teori Ideen om en istid - âge de la glace, som Agassiz kaldte den - fremførte han i 1837, og tre år senere udviklede han den i 'Études sur les glaciers' (Studier af Gletsjerne) til en omfattende klimatologisk og geomorfologisk teori. Agassiz' kontroversielle teori vakte mere opsigt end tilslutning blandt 9

flertallet af geologer. Johan Georg Forchhammer (1794-1865), der var Danmarks første professor i geologi, hørte til flertallet.»jo mere jeg tænker over jøklernes [gletsjernes] fremskriden, des mindre behager Agassiz' teori mig,«skrev han i 1843 til den svenske kemiker Jöns Berzelius. Først efter en tyve år lang kontrovers blev teorien bredt accepteret og indgik som en naturlig del af geologiens arsenal af forklaringer på landskabet. Istidsteorien stred mod den geologiske videns grundlag Når Agassiz' istidsteori i starten blev så uvenligt modtaget, havde det flere årsager, blandt andet at den stred mod dele af den geologiske videnskabs grundlag. Der var i 1800-tallet bred enighed om, at Jorden oprindeligt var blevet dannet som en glødende stenmasse og siden da var afkølet, så overfladetemperaturen stedse havde aftaget. Istidsteorien stemte simpelthen ikke med dette anerkendte scenario, da den jo hævdede en koldere fortid. Tanken om fortidige katastrofer var ikke en del af geologien Desuden var det herskende geologiske paradigme i 1840'erne englænderen Charles Lyells (1797-1875) uniformitaristiske teori, ifølge hvilken alle kræfter og mekanismer i den geologiske fortid havde været af omtrent samme art og intensitet som i dag. Fortidige katastrofer af stort omfang og hertil måtte man regne en istid var ikke en del af tidens geologiske forståelsesramme. Endelig var der problemet om årsagen til istiden. Hvad var det for kræfter, der engang havde fået isen til at brede sig så voldsomt? Og hvorfor var istiden ophørt? Agassiz kunne ikke selv give noget svar. Teorien om istiden gik fra outsider- til mainstreamteori På trods af disse svagheder havde teorien om en istid stor forklaringskraft, idet den kunne redegøre for et væld af geologiske fænomener ud over problemet med ledeblokkene. Et af dem var de karakteristiske skurestriber, der fandtes så righoldigt i nordeuropæiske og nordamerikanske klippeformationer. Mens Agassiz i 1840 havde hævdet eksistensen af en enkelt og geografisk meget omfattende istid, stod det senest omkring 1860 klart, at der snarere havde været flere istider med mere lokal udbredelse. Med denne væsentlige modifikation øgedes teoriens forklaringskraft og plausibilitet, og den skiftede nu hurtigt status fra outsider- til mainstreamteori. Fra omkring den tid var geologer i stand til at skelne mellem de 10

moræneaflejringer, der var afsat af forskellige fremstød af isen, ud fra deres forskellige indhold af ledeblokke. Crolls teori var snedig, men stemte ikke overens med geologiens beviser Men problemet med forklaringen på istiderne bestod. Det bedste bud syntes at være, at årsagen på en eller anden måde lå i astronomiske forhold, sådan som den skotske geolog og amatørforsker James Croll (1821-1890) foreslog i 1870. Jorden bevæger sig omkring Solen i en ellipse, og ellipsens form dens excentricitet eller fladtrykthed vil ændres som følge af den gravitationelle påvirkning fra især Månen. Croll foreslog, at disse ændringer i jordbanens excentricitet var årsag til istiderne. Resultatet ville være en periodisk ændring af solvarmen på den nordlige halvkugle, og denne ville forklare dannelsen af iskapper i den ældste kvartære periode, Pleistocæn. Crolls teori var snedig, men desværre stemte den ikke overens med den geologiske evidens for istiderne. Alligevel viste den sig at være vejen frem, og fra midten af 1920 erne blev den genoplivet i langt mere sofistikerede versioner. Milanković præsenterede en matematisk sammenhæng mellem sommervarmen og snelinjen Den serbiske astronom og matematiker Milutin Milanković (1879-1958) inkluderede i sine komplekse beregninger ikke blot de periodiske ændringer i excentriciteten, men også ændringer i Jordens aksehældning samt en række andre faktorer. I sin udbyggede teori, som han publicerede i artikler og bøger fra 1930'erne, præsenterede han en matematisk sammenhæng mellem indstrålingen af solvarme om sommeren og højden af snelinjen på den nordlige halvkugle. På denne måde kunne han forudsige antallet af istider gennem de sidste 650.000 år. Hans forudsigelser for Nordamerika blev i hovedsagen bekræftet af amerikanske geologer, der fandt evidens for fire istider. I starten af 1940'erne havde Milankovićs teori vundet en sådan accept, at den ofte blev brugt til at korrigere den geologiske tidsskala, snarere end den anden vej rundt. Ny data genskabte Milankovićs teori for istiderne Hvad der så ud til at være en stor succes, løb dog tyve år senere ind i vanskeligheder, sådan at teorien omkring 1960 nu blev afvist af de fleste geologer. Men naturvidenskabelige teorier vurderes efter deres overensstemmelse med kendte data, og mængden og kvaliteten af relevante data er ikke 11

konstant. I 1970'erne fremkom der nye data i forbindelse med undersøgelser af oceanbundssokler, geomagnetiske omvendinger og nye isotopteknikker til fastlæggelse af fortidens temperaturer. Disse data, der i vid udstrækning var de samme, der havde bekræftet den pladetektoniske teori omkring 1970, rehabiliterede Milankovićs astronomiske teori for istiderne. Milankovićs reviderede teori er stadig enerkendt som korrekt I overensstemmelse med Milankovićs teori kunne man identificere fire klimaperioder på henholdsvis 19.000 år, 21.000 år, 43.000 år og 100.000 år. Den sidstnævnte meget lange cyklus skyldes variationen i jordbanens excentricitet, men cyklen på 21.000 år er forårsaget af den variation i årstiden, hvor Jorden er nærmest Solen. Den reviderede Milanković-teori er i dag i hovedsagen stadig anerkendt som den korrekte forklaring på Jordens klimaforandringer over lang tid og derfor også på istidernes opståen. Ændringer i atmosfæren gjorde Jorden til en snebold Men der er også alternative teorier om en Jord, der var frossen i den fjerne fortid. Under indflydelse af den nye pladetektonik begyndte enkelte geologer og klimatologer at overveje, om vores blå planet engang havde været hvid. Ifølge 'sneboldteorien' (snowball earth) skulle ændringer i atmosfæren have fået Jordens temperatur til at falde under vands frysepunkt i perioden fra omkring 850 til 635 millioner år siden, hvor hele Jorden var dækket af is og sne. Der kommer ingen ny istid forløbig Tilhængere af teorien mener på denne måde at kunne forklare, hvad der ligner glaciale aflejringer i troperne. I 2010 mente Francis Macdonald fra Harvard University at have fundet støtte for sneboldteorien ud fra undersøgelser af 716 millioner år gamle bjergarter. Teorien er dog stadig kontroversiel og nyder ikke støtte blandt flertallet af geologer. Vil der komme en ny istid? Utvivlsomt, men efter Milankovićs teori er den ikke lige om hjørnet. Der vil gå mindst 100.000 år, før de astronomiske forhold er lige så gunstige for dannelse af istider, som de var under den sidste store istid, der sluttede med Pleistocæns afslutning for omkring 12.000 år siden. Det er derfor nok ikke så meget en ny istid, vi behøver bekymre os for, men en global opvarmning forårsaget af menneskeskabte ændringer i atmosfæren. 12

13

Ignimbrit - en fascinerende dannelse De pyroklasiske bjergarter, der dannes ved vulkanske udbrud/eksplosioner, er løse bjergarter, der bl.a. består af krystaller og fragmenter, som pimpsten, skår af vulkansk glas fra bjergets indre. Disse stoffer bliver opsuget i magmadråber i vulkansk gas, der kan bevæge sig som en lavine ned ad vulkanens side med mere end 100 km/t. I beboede områder kan det forårsage naturkatastrofer af enorme dimensioner, hvor hele byer udslettes. Fx. Mont Pelée, Caribien, 1902, hvor hovedstadens befolkning på 30.000 mennesker blev dræbt. På de fleste danske strande kan man finde ignimbritter. De findes i et utal af variationer. Det er hårde og tætte sten, der ofte er velegnede til slibning. Benyt diverse bøger om sten eller internettet for at se de mange variationer. Så er det lettere at finde dem. Red. Praktiske oplysninger Klubmøder: Holdes en lørdag i måneden kl. 14.00 i Hus 88, Blangstedsgårds Allé 93, 5220 Odense SØ, indgang D, trappen op til venstre. (Hvis klubmøderne holdes i Davinde Stenmuseum, er det tydeligt anført her i bladet og på hjemmesiden). Stenslibning og sølvarbejde: Foregår i kælderlokalerne i Hus 88, se adr. ovenfor, hver mandag i tiden fra 18.30 til 21.30. (kældernedgangen i venstre hjørne i gårdspladsen ved UngSyd). Strandstensgruppen: Møderne holdes kl. 19.00 den anden torsdag i måneden i Davinde Stenmuseum, Udlodgyden 52, Davinde, 5220 Odense SØ (drej ved skiltet Phønix ). Davinde Stenmuseum: Udlodgyden 52, 5220 Odense SØ er åbent for alle den anden søndag i hver måned fra kl. 14.00-17.00. Mod forudbestilling kan museet åbnes ved henv. til Peter Tang Mortensen, tlf. 6616 2299/ mobil 2467 9626 eller Kurt Jeppesen, mobil 2283 6282. Næste nummer af Skærven udkommer til november 2015. Indlæg til bladet må være redaktøren i hænde senest lørdag den 3. oktober 2015 Materiale, der indgår efter denne dato, kommer først med i et senere nummer. Andres klubbers blade bedes sendt til redaktøren. Adresseændringer/nye medlemmer: Kontakt formanden eller kassereren, se næste side. Al deltagelse i klubbens ture er på eget ansvar! 14 Rännås-ignimbrit Dalarne, Sverige Foto: Ole Allan Jensen Databasen Davinde Stenmuseum

Bestyrelsen: Formand: Kurt Jeppesen, Mirabellevænget 22, 5270 Odense N, tlf. 6618 8272 E-mail: k.h.jeppesen@gmail.com mob. 2283 6282 Næstformand/sekretær Gunver Friis, H.C. Andersensgade 12, 5000 Odense C tlf. 6612 4117 E-mail: kos@adr.dk mob. 2047 8384 Kasserer: Yvonne Christensen, Villestoftehaven 102, 5210 Odense NV mob. 2093 0901 E-mail: yc@webspeed.dk Best.medl.: Bent Nielsen, Kløvervænget 2, 5591 Gelsted, tlf. 6449 1604 E-mail: benthenriknielsen@gmail.com mob. 2320 7919 Best.medl.: Lone Dalskov, Skovgårdsvej 2, Palleshave, 5750 Ringe tlf. 6599 2238 E-mail: lonereinsholm@gmail.com mob. 2639 2238 Best. medl.: Linda Havgaard, Heliosvænget 145 F, 5250 Odense SV mob. 2891 1851 E-mail: linda.havgaard@mail.tele.dk Best.suppl.: Ole Allan Jensen, Hylkedamvej 41, 5591 Gelsted mob. 20731885 E-mail: ole.allan@hotmail.com Best.suppl.: Jesper Borre Bundgaard, Åsumvej 407, 5240 Odense NØ mob. 6022 7324 E-mail: borrejesper@gmail.com Webmaster: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Redaktionsudvalg: Redaktør: Per Enderslev, Slagkrogen 166, 5220 Odense SØ mob. 2266 8090 E-mail: skaerven.red@gmail.com Gunver Friis - se under bestyrelsen Lilian Bryder, Lille Rugbjerg Vej 37, 5270 Odense N tlf. 6618 7222 E-mail: lihabry@gmail.com Tarup-Davinde udvalget: Bent Nielsen - se under bestyrelsen Peter Tang Mortensen, Ørnevej 39, 5210 Odense NV tlf. 6616 2299 E-mail: pmop@talnet.dk mob. 2467 9626 Ole Allan Jensen, se under bestyrelsen Gitte Pallisborg, Vinkelvej 19, 5672 Broby tlf. 6610 8876 E-mail: g.pallisborg@sol.dk mob. 6068 8832 Carsten O. Hansen, Drejerbanken 12, 5492 Vissenbjerg tlf. 6447 1191 E-mail: carslisb@drejerbanken.dk Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Udstillingsudvalget: Lone Dalskov - se under bestyrelsen Ebbe Møhring, Primulavej 27, 5000 Odense C mob. 2967 4211 E-mail: ebbemm@youmail.dk Stenslibningsudvalget: Gitte Pallisborg - se under Tarup-Davinde udvalget Lone Dalskov - se under bestyrelsen Lilly Thomsen, Ørstedsgade 31, 1. lejl. 12, 5000 Odense C Kurt Jeppesen - se under bestyrelsen Den fynske Stenklubs hjemmeside: E-mail: Davinde Stenmuseums hjemmeside: www.fynskestenklub.dk mail@fynskestenklub.dk www.davindestenmuseum.dk 15

Program for efteråret 2015 Sæt x i kalenderen: Torsdag den 10. September - Strandstensgruppen mødes kl. 19 i Davinde Stenmuseum. Lørdag 12. september - Medlemsmøde kl. 14 i Davinde Stenmuseet. Søndag d. 13. september - Åbent hus i Davinde Stenmussum fra kl. 14.00 til kl. 17.00. Fri adgang. Søndag d. 13. september - Fjordens Dag kl. 10 17: Klubben deltager med en stand ved Boels Bro, Munkebo. Se side 2. Mandag d. 14. september - Stenslibningen starter igen efter sommerpausen. Det foregår som sædvanligt i Hus 88 (se side 14) fra kl. 18.30 til kl.21.30. Ikke medlemmer kan prøve et par gange inden medlemsskab kræves. Pris pr. gang til vedligeholdelse af maskiner mv. er 30 kr. Søndag d. 20. september - Geologiens Dag - se side 2. Torsdag d. 8. oktober - Strandstensgruppen mødes kl. 19.00 i Davinde Stenmuseum Lørdag d. 10. oktober - Nordenhuse. Der arrangeres en fælles strandtur til Nordenhuse sammen med Sydfyns Stenklub. Søndag d. 11. oktober - Åbent hus i Davinde Stenmuseum fra kl. 14.00 til kl. 17.00. Fri adgang. Søndag d. 8. november - Åbent hus i Davinde Stenmuseum fra kl. 14.00 til kl. 1700. Fri adgang Lørdag d. 14. november Klubmøde i Hus 88 - Foredrag om fossiler fra Nordamerika v/ Sten Lennart J. og Mette Hofstedt. 16