Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As
Hjarnø Havbrug Natura 2000-screening af havbrugene i Horsens Fjord og As Rekvirent Rådgiver Hjarnø Havbrug A/S og Snaptun Fisk Export A/S Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby Projektnummer 1321300117 og 1321200118 Projektleder Udarbejdet Kvalitetssikring Godkendt af Per Dolmer Jonathan Carl Gitte Spanggaard og Per Dolmer Per Andersen Udgivet 17-06-2014
INDHOLDSFORTEGNELSE BILAGSFORTEGNELSE... 4 1. SAMMENFATNING... 5 2. INDLEDNING... 7 2.1 Krav om Natura 2000 konsekvensvurdering... 8 2.2 EU-Kommissionens konkretisering af forvaltning af akvakultur i Natura 2000 områder... 9 2.3 Natura 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen... 9 2.4 Bilag IV-arter... 10 2.5 Hvad er en væsentlig påvirkning... 11 3. BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDE 56 - HORSENS FJORD, HAVET ØST FOR OG ENDELAVE... 13 4. TRUSSELSVURDERING OG BEVARINGSSTATUS FOR UDPEGNINGSGRUNDLAG... 20 5. BESKRIVELSE AF HAVBRUGENE... 23 5.1 Havbrugenes produktion... 24 5.2 Udledning fra havbrugene... 26 6. POTENTIELLE PÅVIRKNINGER PÅ UDPEGNINGSGRUNDLAG I NATURA 2000- OMRÅDET... 27 6.1 Belastning med næringsstoffer... 27 6.2 Udledning af medicin og kobber... 29 6.3 Forstyrrelse... 31 6.4 Mulige påvirkninger på bilag IV- arter... 34 7. KONKLUSION... 38 8. REFERENCER... 40 3 / 41
BILAGSFORTEGNELSE 4 / 41
1. SAMMENFATNING Med henvisning til godkendelsesbekendtgørelsen (BEK 1454 af 20. december 2012) har virksomhederne Hjarnø Havbrug og Snaptun Fisk Export ansøgt Hedensted Kommune om miljøgodkendelse af deres havbrug. I forbindelse med disse ansøgninger er det besluttet, at havbrugene skal NATURA 2000 screenes med henblik på at vurdere, om havbrugene medfører en væsentlig påvirkning af nærliggende Natura 2000 områder. Denne screening omfatte vurdering af havbrugenes påvirkning af udpegningsgrundlaget i det nærliggende NA- TURA 2000 område Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. De væsentligste påvirkninger fra havbrugene, som potentielt kunne være en trussel for udpegningsgrundlag i Natura 2000 området, som følge af driften af de eksisterende havbrug, er udledning af organiske og opløste næringsstoffer (næringsstofbelastning), tilførsel af medicin (antibiotika) ved sedimentation af foder og fækalier, samt forstyrrelser i forbindelse med sejlads til og fra havbrugsanlæggene og aktiviteter indenfor selve anlæggene. For de udpegede naturtyper og arter i Natura 2000 området vurderes, at belastning fra næringsstof tilførsel, potentiel udledning af miljøfremmede stoffer, så som medicinrester og kobber, eller forstyrrelser i forbindelse med driften af de 5 eksisterende havbrug, Borre I, Borre II, Hjarnø, Hundshage og As, kun vil have lokal betydning ved selve havbruget. For ingen af arternes og naturtypernes vedkommende er der tale om en grad af påvirkning (væsentlig påvirkning) fra de eksisterende havbrug, der truer Natura 2000 områdets bevaringsstatus eller ligger til hinder for opfyldelse af Natura 2000 området nr. 56 s bevaringsmålsætning for de naturtyper, marine arter og fugle, der er i udpegningsgrundlag. Resultaterne af de foretagne vurderinger er sammenfattet i nedenstående tabel. Sammenfatning af vurderingerne af de potentielle påvirkninger af relevante naturtyper, marine arter og fugle på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området nr. 56 (Habitatområde nr. 52 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 36). Udpegningsgrundlag Naturtyper Sandbanke (1110) Rev (1170) Vadeflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Marine arter Odder (1355) Spættet sæl (1365) Gråsæl (1364) Fugle (alle vandfugle) Betydning Ingen væsentlig påvirkning 5 / 41
Bjergand Ederfugl Fløjlsand Hvinand Klyde Hjejle Lille kobbersneppe Skarv Havterne Dværgterne Splitterne 6 / 41
2. INDLEDNING Virksomhederne Hjarnø Havbrug og Snaptun Fisk Export har med henvisning til Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK 1454 af 20. december 2012) ansøgt Hedensted Kommune om miljøgodkendelse af deres havbrug inden 15. marts 2014. I forbindelse med disse ansøgninger er det besluttet, at havbrugene skal NATURA 2000 screenes. Denne screening skal omfatte vurdering af havbrugenes påvirkning af udpegningsgrundlaget i nærliggende NATURA 2000 områder. For havbrugene Hjarnø Havbrug og As Havbrug er der i februar 2011 givet miljøtilladelse af Hedensted Kommune. Disse godkendelser blev indklaget for Natur- og Miljøklagenævnet (NMKN). NMKN har med afgørelser (Sag NMK-10-00391og NMK-10-00390) i december 2012 hjemvist miljøgodkendelserne for begge havbrug til fornyet sagsbehandling i Hedensted Kommune. Virksomheden Hjarnø Havbrug ejer havbrugene Hjarnø Havbrug, som ligger i Hjarnø Sundet ved munding af Horsens Fjord, og Hundshage Havbrug, som ligger i den nordlige del af As lige uden for Horsens fjord. Virksomheden Snaptun Fish Export ejer havbrugene Borre I & Borre II, som ligger i Hjarnø Sund ved munding af Horsens Fjord, samt As Havbrug, som ligger i den sydlige del af As. For alle havbrug er der ansøgt om miljøgodkendelse af produktion af regnbueørred. Havbrug Borre I, Borre II samt Hjarnø Havbrug ligger lige indenfor den vestlige grænse af Natura 2000 område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave. Havbrug Hundshage og As ligger udenfor Natura 2000 område nr. 56 i en afstand på ca. 1,7 km fra den sydvestlige grænse (As Havbrug) og ca. 700 m fra den sydvestlige grænse (Hundshage Havbrug). Afstanden af havbrugene til NATURA 2000 område nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave er vist i figur 3, og koordinaterne er givet i tabel 7. Syd for disse havbrug ligger Natura 2000-område nr. 108 (Æbelø, havet syd for og Nærå Strand). Dette områdes nordlige grænse ligger mindst 10,8 km syd for den sydligste havbrug As - og på baggrund af denne relativ store afstand omtales dette sydligere Natura 2000 område ikke yderligere. Endelave Havbrug ligger i farvandet syd for Endelave. Havbruget har modtaget miljøgodkendelse i maj 2014 og er herefter etableret. Der er i miljøgodkendelsen givet tilladelse til en produktion af 2105 tons regnbueørred. I forbindelse med havbruget er der iværksat kompensationsopdræt i As. Dette kompensationsopdræt skal sikre, at der opsamles samme mængde N, som der udledes i havbruget. En VVM undersøgelse og Natura 2000 konsekvensvurdering har vist, at effekten af havbruget og kompensationsopdrættet er lokale og uden væsentlig betydning for Natura 2000 området. Der vurderes således ikke at være kumulative effekter i forhold til de fem havbrug, der undersøges i nærværende screening. 7 / 41
2.1 Krav om Natura 2000 konsekvensvurdering Dansk Akvakultur har fået udarbejdet et notat af Advokatfirmaet Kromann & Reumert (DHI, 2013) om krav om VVM-redegørelse og konsekvensvurdering af Natura 2000 områder i forhold til en miljøgodkendelse for havbrug. Notatet bygger på en analyse af lovgivning og afgørelser fra EU-domstolen. Notatet konkluderer: 1. Eksisterende havbrug, der skal miljøgodkendes, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af reglerne om VVM-pligt efter VVM-bekendtgørelsens 3. Såfremt der er sket anlægsarbejder eller andre fysiske ændringer på havbruget, siden havbrug blev omfattet af VVM-reglerne (i henholdsvis 1994 (bilag 1) og i 1997/1999 (bilag 2)), kan det dog ikke udelukkes, at VVM-reglerne skal finde anvendelse på et eksisterende havbrug i forbindelse med ansøgning om miljøgodkendelse. Er der ikke foretaget anlægsarbejder eller andre fysiske ændringer af havbruget efter det relevante år, vil havbruget på baggrund af den eksisterende praksis fra EU domstolen efter vores opfattelse ikke være underlagt reglerne om VVM-pligt. 2. Såfremt der gennemføres ændringer eller udvidelser af et eksisterende havbrug, f.eks. ved sammenlægning, eller såfremt havbruget ønskes flyttet til en ny lokalitet, vil ændringen/ udvidelsen eller etableringen på en ny lokalitet være omfattet af VVMreglerne. 3. Både for eksisterende havbrug, som skal have fornyet deres midlertidige miljøgodkendelse, og for havbrug som ændres, udvides eller flyttes, gælder det, at der skal udarbejdes en habitatkonsekvensvurdering, såfremt myndigheden vurderer, at havbruget - enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter - kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. 4. En revurdering af en miljøgodkendelse for et havbrug er ikke i sig selv undergivet reglerne om VVM eller habitatkonsekvensvurdering. Miljøministeriets vejledning til bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af Natura 2000 forholder sig til krav om konsekvensvurderinger af lovlige igangværende aktiviteter med følgende præcisering (side 20 i vejledningen): Særligt om lovlige igangværende aktiviteter Igangværende lovlige aktiviteter, som der allerede er givet en tilladelse, godkendelse eller dispensation til, er ikke omfattet af Habitatbekendtgørelsens krav om konsekvensvurdering. Bliver en myndighed som led i dens tilsynsopgaver f.eks. gennemgange af eksisterende godkendelser, administration mv. opmærksom på lovlige igangværende forhold (aktiviteter/planer/projekter), der forårsager en forringelse af naturtyper og levestederne for arterne eller forstyrrelser for arter i et udpeget Natura 2000-område, skal myndigheden orientere Mil- 8 / 41
jøstyrelsen herom. Kommunen kan efter omstændighederne være forpligtet til at benytte bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens kapitel 2a til aktivt at gribe ind for at undgå forringelser og væsentlige forstyrrelser. Da der er ansøgt om miljøgodkendelse af de fem havbrug med en fortsat drift, der er uden væsentlige ændringer, kan det ud fra ovenstående konkluderes, at det ikke er et krav, at der gennemgøres en Natura 2000 konsekvensvurdering. Natur- og Miljøklagenævnet har i 2012 hjemsendt miljøgodkendelse af Hundshage og As Hagbrug bl.a. på grund af utilstrækkelig Natura 2000 konsekvensvurdering. På møde med Hedensted Kommune den 8. oktober 2013 blev det aftalt, at ansøgningen om miljøgodkendelse vedlægges en Natura 2000 screening af havbrugets påvirkning af Natura 2000 området, Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, med henblik på at vurdere om havbruget medfører en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området. 2.2 EU-Kommissionens konkretisering af forvaltning af akvakultur i Natura 2000 områder EU-kommissionen har udarbejdet en guideline for akvakultur i Natura 2000 områder. I dokumentet præciseres det, at udpegning af Natura 2000 områder ikke udelukker akvakultur aktiviteter. EU-kommissionen har i januar 2014 givet afslag på klager over muslingefiskeri i danske Natura 2000 områder (EU-Kommissionens blåstempling af dansk muslingefiskeri). Kommissionen har i afvisningen af klagen vurderet, at den danske forvaltning af muslingefiskeriet yder en tilstrækkelig beskyttelse af Natura 2000 områder. Beskyttelsen er formuleret i en ny muslingepolitik (NaturErhvervstyrelsen, 2013). Denne politik tillader en kumulativ påvirkning af op til 15% af arealet i forhold til arealudbredelsen af makroalger, bundfauna og muslingebestand i et Natura 2000 område. I forhold til påvirkningen af ålegræs medfører politikken en nul-tolerance over for påvirkning. Den danske muslingepolitik anvender principper, herunder definitionen af en 15% grænse, som også er implementeret i forvaltningen i andre EU-lande. Forvaltningsprincipperne kan pga. Kommissionens afvisning af klagen antages at være alment gældende for påvirkning af Natura 2000 områder, herunder i forhold til akvakulturaktiviteter. 2.3 Natura 2000-områder og Habitatbekendtgørelsen Natura 2000-områder er en fælles betegnelse for habitatområder og fuglebeskyttelsesområder udpeget efter henholdsvis Habitatdirektivet (92/43/EF) og Fuglebeskyttelsesdirektivet (2009/147/EF, tidligere 79/409/EF). Områderne danner tilsammen et økologisk netværk af beskyttede naturområder gennem hele EU. Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne administreres i Danmark bl.a. gennem Miljøministeriets Bekendtgørelse nr. 408 af 01/05/2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (Habitatbekendtgørelsen). Naturstyrelsens vejledning til Habitatbekendtgørelsen gennemgår og uddyber bekendtgørelsens bestemmelser. Habitatbekendtgørelsens hovedprincipper for administrationen af Natura 2000-områderne kan kort beskrives således: 9 / 41
- Planer og projekter skal underkastes en foreløbig vurdering (screening) med henblik på at vurdere, om de kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. - Vejledning til bekendtgørelse nr. 408 (Naturstyrelsen 2011), om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. - Hvis den foreløbige vurdering viser, at en plan eller et projekt kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, skal der gennemføres en konsekvensvurdering (appropriate assessment) i overensstemmelse med Habitatdirektivets artikel 6 stk. 3. - Hvis konsekvensvurderingen viser, at det ikke kan afvises, at planen eller projektet skader et Natura 2000-område, kan planen eller projektet ikke vedtages eller tillades. - I ganske særlige og begrænsede tilfælde er der mulighed for at fravige beskyttelsen; i så fald kræves kompenserende foranstaltninger. Habitatbekendtgørelsen tilsidesætter ikke de almindelige naturbeskyttelseshensyn mv., der skal varetages efter den nationale lovgivning, f.eks. forbuddet mod at ændre naturtilstanden i visse naturtyper, jf. naturbeskyttelseslovens 3. Habitatbekendtgørelsen indeholder desuden et krav om, at alle planer og projekter skal vurderes i forhold til deres virkning på arter, der er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Nærværende screening indeholder derfor hovedparten af de elementer, der også indeholdes i en konsekvensvurdering, herunder beskrivelse af ansøgte aktivitet, beskrivelse af Natura 2000 områdets udpegningsgrundlag herunder bilag IV-arter og aktivitetens påvirkning på udpegningsgrundlag, samt en kumulativ effekt af påvirkningen i forhold til andre påvirkninger i området. 2.4 Bilag IV-arter Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at medlemslandene skal indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter (anført på direktivets bilag IV), uanset om disse forekommer inden for eller uden for et Natura 2000-område. Direktivets artikel 12 er implementeret i dansk lovgivning gennem ovennævnte Habitatbekendtgørelse samt Bekendtgørelse nr. 901 af 11/07/2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (Artsfredningsbekendtgørelsen). Habitatdirektivets bilag IV omfatter bl.a. alle arter af hvaler, men ingen danske arter af sæler. For disse arter indebærer beskyttelsen bl.a. et forbud mod: (1) forsætligt drab eller indfangning, (2) forsætlig forstyrrelse, i særdeleshed i yngle- og opvækstperioden samt under overvintring og migration, (3) beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. Ifølge vejledningen til Habitatbekendtgørelsen defineres yngleområder i denne sammenhæng som områder, der er nødvendige for: 10 / 41
(1) parring eller kurtisering, (2) redebygning, hulebygning, fødsel eller æglægning, (3) opvækst af yngel og unger. Rasteområder defineres som områder, der er vigtige for at sikre overlevelsen af enkelte dyr eller bestande, når de er i hvile. Områder, der benyttes til fødesøgning, er således ikke omfattet af beskyttelsen, medmindre de samtidig bruges som yngle- eller rasteområde. Yngle- og rasteområder kan bestå af flere lokaliteter, der tjener som levesteder for den samme bestand. I disse tilfælde kan der ifølge vejledningen anlægges en bredere betragtning, idet skade på et levested ét sted i et sådant netværk af yngle- og rasteområder kan accepteres, hvis levevilkårene samtidig forbedres andetsteds i det pågældende netværk. Det skal i denne forbindelse sikres, at den økologiske funktionalitet af den pågældende bestands yngle- og rasteområder samlet set opretholdes på mindst samme niveau som hidtil. Til forskel fra Natura 2000-områderne gælder der ikke et særligt forsigtighedsprincip for beskyttelsen af bilag IV-arter uden for disse områder; dog skal de almindelige forvaltningsretlige krav til sagens oplysning være opfyldt. 2.5 Hvad er en væsentlig påvirkning Habitatbekendtgørelsen fastsætter krav om foreløbig vurdering af planer og projekter. Den foreløbige vurdering, der er udtryk for et kvalificeret skøn, gennemføres for at vurdere, om en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning af et Natura 2000-område. Genstanden for vurderingen er Natura 2000-områdets udpegningsgrundlag. Udtrykket væsentligt skal fortolkes objektivt, men skal samtidig ses i forhold til de lokale miljø- og naturforhold, herunder baggrundsbelastningen. Det er en væsentlig påvirkning af Natura 2000-området, hvis planen eller projektet risikerer at skade bevaringsmålsætningen for det pågældende Natura 2000-område, dvs. hvis planen eller projektet kan have negativ indflydelse på opretholdelsen eller opnåelsen af den generel målsætning (gunstig bevaringsstatus) eller Natura 2000-planens målsætninger for de arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget. Det er i denne sammenhæng uden betydning, om projektet er lokaliseret inden for eller uden for et Natura 2000-område. Det afgørende er, om planen eller projektet, i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke arter og/eller naturtyper, som Natura 2000-området er udpeget for at beskytte, i væsentlig grad. Vurderingen skal foretages på baggrund af forsigtighedsprincippet. Dette indebærer, at hvis der er videnskabelig tvivl om væsentlige påvirkninger, dvs. at væsentlige påvirkninger ikke kan udelukkes, skal hensynet til de udpegede områder vægtes højest. Forsigtighedsprincippet anvendes fx i tilfælde, hvor de videnskabelige oplysninger er ufuldstændige eller usikre. Områdernes størrelse og karakter kan have betydning for, hvad der ud fra en proportional betragtning skal vurderes nærmere. Ofte vil det på forhånd for visse arter og naturtyper helt 11 / 41
kunne afvises, at en plan eller et projekt kan medføre en væsentlig påvirkning fx hvis et projekt lokaliseres uden for Natura 2000-områder, og det uden rimelig tvivl kan konkluderes, at naturtyper og arter inde i områderne ikke påvirkes, alene på grund af afstanden. 12 / 41
3. BESKRIVELSE AF NATURA 2000-OMRÅDE 56 - HORSENS FJORD, HAVET ØST FOR OG ENDELAVE Natura 2000-område nr. 56 har et areal på 45.823 hektar og omfatter habitatområde nr. H52 og EF fuglebeskyttelsesområde nr. F36 og Ramsarområde nr. R13 (Figur 1). Ramsarområdet falder sammen med EF fuglebeskyttelsesområderne og behandles derfor ikke særskilt i denne rapport. Figur 1. Natura 2000 området nr. 56 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave som består af Habitatområde H52 (rød afgrænsning) og fuglebeskyttelsesområde F36 (blåskravering) (Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen). Natura 2000 område nr. 56 er udpeget af hensyn til 22 naturtyper og 3 dyrearter, og fuglebeskyttelsesområderne F36 er udpeget for 11 fuglearter (Tabel 1). 13 / 41
Tabel 1. Natura 2000 områdets udpegningsgrundlaget fra Basisanalyse fra 2013 (Naturstyrelsen 2013). Det bemærkes at naturtyperne 1110, 1140,1150, 1160 og 1170 samt arterne spættet og gråsæl, odder og fugle i udpegningsgrundlag indgår i nærværende screening. Naturtyperne Der findes 23 terrestriske/skov naturtyper i habitatområde H52, men da havbrugsdriften ingen potentielle påvirkninger vil have på disse, vil de ikke blive behandlet i det nedenstående. Ifølge Natura 2000 basisanalyse (2013) rummer havområdet fem marine naturtyper. Fordelingen og areal af de marine naturtyper er vist i Tabel 2 og Figur 2. Af ovennævnte naturtyper 14 / 41
er kun sandbanke (1110), rev (1170) og bugt (1160) relevant for vurdering da naturtyperne vadeflader (1140) og laguner (1160) kun forekommer på helt lavt vand der ikke vurderes at blive påvirket af havbrugsdrift. Tabel 2. Oversigt over arealet af de marine naturtyper der udgør grundlaget for udpegning af habitatområde 52 (Basisanalyse 2013). Marine naturtyper Kortlagt areal (ha) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 2345 1140 Vadeflade mudder- og sandflader, der er blottet ved ebbe 423 1150 Lagune - kystlaguner og strandsøer 58 1160 Bugt - større, lavvandede bugter og vige 5947 1170 Stenrev 6376 1170 Biogene rev 0,7 Figur 2. Kortlagte marine naturtyper i Natura 2000 området (Naturstyrelsen 2013 - Basisanalyse). Hjarnø Havbrug er lokaliseret i område udpeget som naturtype 1160. Naturtypen (1160) større, lavvandede bugter og vige forekommer i områder spredt langs kysten og udgør den naturtype, der er i umiddelbar nærhed af de 5 havbrug. Naturtypen større, lavvandede bugter og vige er karakteriseret ved store indskæringer i kysten, hvor påvirkningen af ferskvand er begrænset i modsætning til naturtypen flodmundinger. Bølgepåvirkningen er begrænset i forhold til det åbne hav. Havbunden består ofte af meget forskellige aflejringer og substrater, 15 / 41
og de forskellige bundlevende plante- og dyresamfund forekommer i veludviklede zoner med mange arter. I nærheden af Hjarnø Havbrug og Borre I og II er der ligeledes naturtypen 1170 Rev. Rev er områder, hvor havbunden rager op og har stenet eller anden hård bund. Revet kan eventuelt være blottet ved ebbe. Fra havbunden og opefter indeholder revene ofte en ubrudt lagdeling af forskellige dyre- og plantesamfund. Det giver de enkelte rev en stor rigdom af dyr og planter, som ofte er helt forskellig fra andre, selv nærtliggende rev. Det er især den faldende saltholdighed ned gennem de danske farvande fra Kattegat gennem bælterne til Østersøen omkring Bornholm, der er årsag til, at dyre- og plantelivet er meget forskelligt fra rev til rev. Typiske arter er rødalger, grønalger og brunalger, bl.a. blæretang. Blæretang findes på dybder fra 0,5 til 6 m, og herunder findes en zone med rødalger på dybder fra omkring 5 til 10 m. Af dyr kan nævnes arter af muslinger, svampe, mosdyr og rurer. Odder Artens samlede bestandsstørrelse er ukendt i Danmark, men det vurderes at bestanden er i fremgang. I Natura 2000 område nr. 56 er odderen registreret på to overvågningsstationer på østsiden af Gylling Næs. Det antages at arten spreder sig langst kysten i området. Spættet sæl I Danmark har man talt bestanden af spættede sæler siden 1976. Den samlede bestand er steget siden da, selv om der i nogle områder har været fald, som bl.a. skyldtes, at sælerne blev ramt af dødelige epidemier, bl.a. sældøden i 1988. Omkring Horsens Fjord i Natura 2000 område nr. 56, har Svanegrunden og Møllegrunden (henholdsvis nord og vest for Endelave) en ynglende bestand af spættet sæl som er i fremgang (Naturstyrelsen, 2013). Naturtypen mudder og sandflade blottet ved ebbe (1140) som omringer disse grunde fungerer som rasteplads for disse sæler. Samtidig vil man forvente at uden for yngletiden vil sælerne ofte strejfe rundt langs kysterne i området. For eksempel, i 2009 blev der noteret en lille flok på 6 individer i området øst for Havnø Hage (Fugle og Natur, 2010). Det vurderes, at spættet sæl har gunstig bevaringsstatus i såvel nationalt som lokalt i habitatområde nr. H52 som er en del af Natura 2000-område nr. 56. Gunstig bevaringsstatus forudsætter gunstige levevilkår for arten i form af tilstrækkelige føderessourcer og uforstyrrede opholdssteder, hvor sælen kan yngle. Gråsæl Gråsælen er ligesom spættet sæl knyttet til kystområder, hvor de foretrukne hvilepladser er ubeboede øer, rev og skær. Gråsælen er i højere grad end spættet sæl afhængig af uforstyrrede tilholdspladser. Gråsælen bevæger sig over meget store afstande på flere hundrede kilometer. Det er derfor sandsynligt, at arten lejlighedsvis kan træffes langs Jyllands østkyst samt på både på Møllegrund og Svanegrund, og at de i kortere perioder fouragerer i havet syd for Endelave. Gråsæl yngler ikke i områder i og omkring Natura 2000 område nr. 56. 16 / 41
Den nationale bevaringsstatus for gråsæl er foreløbig vurderet som usikker på grund af den meget lille bestand (Pihl et al. 2000) på ca. 25 individer. Bevaringsprognose lokalt i habitatområde nr. H52 som er en del af Natura 2000-område nr. 56, Horsens fjord havet øst for og Endelave (Naturstyrelsen 2011) er ugunstig. Fuglearter Områdets mange øer og holme med lav vegetation er ideelle ynglelokaliteter for en række arter af havfugle, som er på udpegningsgrundlaget. Havterne har en stor og stabil yngleforekomst, og splitterne er for nylig genindvandret til området. Der er også pæne ynglebestande af klyde og ederfugl. Vadefladerne og strandengene er i efterårsperioden vigtige rasteområder for et stort tal af lille kobbersneppe, hjejle og andre vadefugle, mens dykænderne hvinand, ederfugl, fløjlsand og bjergand udnytter de lavvandede områders forekomst af bunddyr. Området er i det hele taget meget rigt på fuglearter, både ynglefugle og trækgæster. Status for tællinger af ynglende fugle og trækfugle i Natura 2000 området nr. 56 (Fuglebeskyttelsesområde nr. 36) er vist i Tabel 3. Tabel 3. Status for ynglende fugle (Naturstyrelsen 2013 - Basisanalyse). Tomme felter repræsentere manglende data. Yngelfugle Skarv I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord-området er skarv medtaget på udpegningsgrundlaget både som yngle- og som trækfugl. Ynglebestandene er dels knyttet til kolonien på Vorsø (1022 par i 2013) og dels til kolonien på Svanegrunden (819 par i 2013), hvor skarverne bygger rede på jorden. Kolonien på Vorsø har eksisteret så længe, at skarvernes yngleaktivitet i stor udstrækning har nedbrudt områdets redetræer. Dette kan være en medvirkende årsag til faldet i antal ynglepar. Samtidig omtales i DCE s afrapportering (DCE 2011), at antallet af rastende skarver er i tilbagegang. Denne vurdering understøttes dog ikke af den tælling i Horsens Fjord og Endelave, der fremgår af tabel 4, hvor antal af trækfugle fra 2004-2009 har været stabilt eller stigende (i 2009). 17 / 41
Klyde Klyden yngler hovedsageligt i kolonier primært langs lavvandede fjordkyster og i salt eller brakke kystlaguner, hvor der findes slikvader og åbne enge med kort vegetation. Rederne placeres ofte på småøer. Klyden blev totalfredet i Danmark i 1922. Herefter har bestanden været i fremgang i gennem en lang årrække. Bestanden blev i 2009 opgjort til ca. 2.350 ynglepar, og arten er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm. Det vurderes, at arten gennem den seneste årrække formentlig er i tilbagegang efter en lang årrække med fremgang. I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord-området er ynglende klyde fordelt på Alrø Poller og Hjarnø. Ynglebestanden i området vurderes at være stigende. Ved overvågningen i 2009 blev der optalt 49 ynglepar. Splitterne Splitterne yngler i Danmark i ofte meget store kolonier på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation, som regel i tilknytning til hættemågekolonier. Arten er trækfugl, som overvintrer langs Afrikas vestkyst. Den samlede danske bestand blev på baggrund af overvågningen i 2009 optalt til ca. 5.540 ynglepar, og det vurderes, at bestanden har været stabil med tendens til fremgang siden 1980. I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord-området har der i de seneste år årligt ynglet op til 450 par splitterner. Hjarnø har dermed været en vigtig ynglelokalitet for splitterne i de indre danske farvande. Havterne Havterne yngler i Danmark overvejende på små ubeboede øer og holme med sparsom vegetation ved sikrede kyster og aldrig inde i landet. Arten er trækfugl, som overvintrer i åbentvandsbæltet omkring Antarktis. I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord-området er ynglende havterne blevet observeret med meget svingende antal fra 274 par i 2004 til 41 par i 2007. Bestandsudviklingen afspejler formodentlig den generelle tilbagegang for arten på landsplan. Dværgterne Dværgterne yngler i Danmark på åbne vegetationsløse, stenede strande og i mindre omfang på ubeboede øer og holme. Dværgterne er trækfugl, som overvintrer langs Vestafrikas kyster. Arten er ikke overvåget i forbindelse med det nationale overvågningsprogram, og dens status og udbredelse inden for Natura 2000 nr. 56 kendes derfor endnu ikke. 18 / 41
Tabel 4. Status for trækfugle. Fra Basis analyse 2013 Bjergand Bjergand yngler på Island, i Skandinaviens bjergegne og i det nordlige Rusland. Arten træffes i Danmark som trækfugl i lukkede nor og beskyttede og uforstyrrede havområder, men kan også ses overvintrende i større søer. I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord-området er der i de senere år observeret et faldende antal bjergænder fra 1.100 i 2004 til 600 i 2009. Ederfugl Ederfugl yngler i Nordeuropa mod syd til Holland, og er en almindelig ynglefugl i Danmark. I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord-området er der siden 2004 observeret meget svingende tal for rastende ederfugle fra over 18.000 i 2008 til kun 4.000 i 2009. Fløjsand Fløjlsand yngler i Skandinavien og det nordlige Rusland, som vintergæst er den ret almindelig i danske havområder primært i de indre danske farvande. I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord-området er der stort set ikke observeret fløjlsænder, idet højeste antal er på 19 i 2008. Hvinand Hvinand yngler i større og mindre søer i Skandinavien og Østeuropa østover. I Danmark yngler arten fåtalligt, mens arten overvintrer almindeligt i de fleste danske farvande. I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord-området er der siden 2004 sket en stigning i antallet af rastende hvinand, og i 2009 observeredes der 1.460 hvinænder. Hjejle Som trækfugl er hjejle almindelig i det meste af landet, med størst antal i Vadehavsområdet, langs Jyllands vestkyst og i Limfjordsområdet. I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjordområdet blev der i 2009 optalt 10.700 rastende hjejler, hvilket svarer til mere end halvdelen af antallet optalt på landsplan dette år. 19 / 41
Lille kobbersneppe Lille kobbersneppe yngler i det nordligst Skandinavien og højarktisk Sibirien og forekommer kun i Danmark på træk. I Natura 2000-område nr. 56, Horsens Fjord-området er der siden 2004 observeret meget svingende tal for rastende lille kobbersneppe. Der blev i 2005 således observeret 1.700, mens der i 2008 blev observeret 5.460. 4. TRUSSELSVURDERING OG BEVARINGSSTATUS FOR UDPEGNINGSGRUNDLAG Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 56 omfatter en række marine naturtyper og fugle som anses for at være relevante i forhold til denne screening (Tabel 5). Der forekommer ingen potentielle påvirkninger på de terrestriske naturtyper, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, som følge af driftsaktiviteterne ved de enkelte havbrug, så de er ikke nævnt i den nedenstående tabel. I naturplan for området er der opstillet en række trusler for opnåelse af målsat bevaringsstatus for naturtyper og arter. Trusler skal forstås som påvirkninger, der enkeltvis eller tilsammen vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne bevarer eller opnår gunstig bevaringsstatus. Trusler kan være aktuelt forekommende eller potentielle trusler, som muligvis kan forekomme i fremtiden, men som aktuelt ikke er til stede. I Basisanalyse fra 2013 (Naturstyrelsen 2013a) indgår odder i udpegningsgrundlag. Der er i naturplan ikke opstillet trusselsvurdering eller vurdering af bevaringsstatus for denne art. Der er i denne screening gennemført en vurdering af påvirkningen af havbrugsdrift på odder. Tabel 5. Trusler og bevaringsstatus for udpegningsgrundlag i Natura 2000 område nr. 56 jvf Naturplan for området (Naturstyrelsen 2011). Udpegningsgrundlag Trusler Bevaringsstatus Naturtyper Sandbanke (1110) Rev (1170) Vadeflade (1140) Lagune (1150) Bugt (1160) Marine arter Spættet sæl (1365) Næringsstofbelastning Fiskeri med slæbende redskaber ved bunden Invasive arter Olieforurening (miljøfremmede stoffer) Næringsstofbelastning Tilgroning med uønsket arter Olieforurening (miljøfremmede stoffer) Næringsstofbelastning Invasive arter Tilgroning med uønsket arter Tilgroning Olieforurening (miljøfremmede stoffer) Næringsstofbelastning Fiskeri med slæbende redskaber (trawl) Olieforurening (miljøfremmede stoffer) Forstyrrelser, hovedsageligt på hvile- og ynglepladser Ugunstig Ugunstig Ugunstig Ugunstig Spættet sæl - Gunstig 20 / 41
Gråsæl (1364) Fugle (alle vandfugle) Bjergand Ederfugl Fløjlsand Olieforurening (miljøfremmede stoffer) Næringsstofbelastning Fiskeri med slæbende redskaber ved bunden (bundtrawl) Forstyrrelser Olieforurening (miljøfremmede stoffer) Næringsstofbelastning Forstyrrelser (Jagt, sejlads og skibsfart) Fiskeri med slæbende redskaber ved bunden Olieforurening (miljøfremmede stoffer) Næringsstofbelastning Forstyrrelser (jagt, sejlads og skibsfart) Olieforurening (miljøfremmede stoffer) Gråsæl Ugunstig Ugunstig Ugunstig Ugunstig Hvinand Klyde Hjejle Lille kobbersneppe Skarv Havterne Dværgterne Splitterne Næringsstofbelastning Fiskeri med stående redskaber, eller slæbende redskaber ved bunden Forstyrrelser (jagt, sejlads og skibsfart) Olieforurening (miljøfremmede stoffer) Forstyrrelser (færdsel på strande og løse hunde). Klyden trues desuden af tilgroning og prædation. Forstyrrelser Tilgroning med græs og høje urter Forstyrrelser (sejlads, skibsfart, jagt) Olieforurening Mangel på egnede fouragerings/rasteområder Fældning af egnede redetræer Predation Forstyrrelser (løse hunde og færdsel på strande) Arealreduktion / fragmentering Prædation Gunstig Ugunstig Hjejle ukendt Lille kobbersneppe Ugunstig Ugunstig Ugunstig Af ovenstående fremgår det, at bevaringsstatus for de nævnte naturtyper og dyr i mange tilfælde er ugunstig og som led i naturbeskyttelsen er næringsstoffer, miljøfarlige stoffer og i et vist omfang invasive arter, en trussel. For bugt og rev er fiskeri med bundskrabende redskaber også en trussel. Endvidere skal det tilstræbes at minimere forstyrrelser. Det bemærkes endvidere, at havbrug ikke er nævnt som trussel, men indirekte kan være en trussel i forhold til forstyrrelse, miljøfarlige stoffer og næringsstofbelastning. 21 / 41
Kriterier for gunstig bevaringsstatus i Naturplan angives på lokalt niveau. På lokalt niveau repræsenterer kriterierne forhold, som kan måles eller beskrives på en standardiseret måde inden for den enkelte lokalitet (Søgaard et al., 2003). Kriterier for gunstig bevaringsstatus for naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet fremgår af Søgaard et al. (2003). Kriterier for gunstig bevaringsstatus for 8 marine naturtyper fremgår af Dahl et al. (2005). De generelle kriterier for gunstig bevaringsstatus ses i Tabel 6. Tabel 6. Habitatdirektivets definition og generelle kriterier for gunstigbevaringsstatus (Dahl et al. 2005 og Søgaard et al. 2003). Gunstig bevaringsstatus En naturtype har gunstig bevaringsstatus, når: Det naturlige udbredelsesområde og samlede areal med naturtypen er stabilt De særlige strukturer og funktioner, der er nødvendige for typens opretholdelse på langt sigt, er til stede nu og i overskuelig fremtid Typens karakteristiske arter har en gunstig bevaringsstatus En art har en gunstig bevaringsstatus, når: Den på langt sigt kan opretholde sig selv som en levedygtig bestanddel af dens naturlige levesteder Dens naturlige udbredelsesområde hverken er i tilbagegang, eller at der er sandsynlighed herfor inden for en overskuelig fremtid Der både nu og i fremtiden vil være tilstrækkeligt store levesteder til at bevare dens bestande 22 / 41
5. BESKRIVELSE AF HAVBRUGENE På figur 3 ses havbrugenes placering i og omkring Horsens Fjord og As, og i forhold til Natura 2000 område nr. 56. Havbrugene er etableret inden for et område afgrænset af hjørnekoordinater (i WGS84, grader min. dec.) angivet i Tabel 7. Positioner er oplyst af Fødevareministeriet i 2014. Figur 3. Placering af havbrugene Borre I og II, Hjarnø, Hundshage og As i forhold til Natura 2000 område nr. 56, havet øst for og Endelave. 23 / 41
Tabel 7. koordinater for hjørnepositioner af havbrugene i Borre I og II, Hjarnø, Hundshage og As. Havbrug Længdegrad Breddegrad Borre 1 55 50.18 10 02.01 55 50.12 10 02.11 55 50.08 10 02.05 55 50.15 10 01.94 Borre 2 55 50.05 10 02.23 55 50.00 10 02.39 55 49.95 10 02.34 55 50.01 10 02.20 Hjarnø Havbrug 55 50.12 10 03.198 55 50.05 10 03.198 55 50.12 10 02.898 55 50.05 10 02.898 Hundshage Havbrug 55 47.787 10 04.130 55 47.887 10 04.317 55 48.007 10 04.136 55 47.892 10 03.986 As 55 45,745 10 04,750 55 45,616 10 04,487 55 45,493 10 05,327 55 45,390 10 05,103 5.1 Havbrugenes produktion Produktionen på de enkelte havbrug foregår i mellem 8-15 cirkulære flyderinge, som vist på nedenstående konceptuelle tegninger. Burene har en diameter på ca.20-30 m og er fortøjede i rækker af forskellige længde. Hver række er fastgjort til tre ankre i hver ende. Desuden vil der være et mindre antal flydebøjer i vandoverfladen. Burene vil have et gelænder, der er ca. 1 m over vandoverfladen. Burene er udført i sort kunststof (dyneema net) og nettene er rødbrune eller sorte. Anlægget er hermed ikke iøjnefaldende fra det omkringliggende landog havområde. Havbrugenes dimension varierer men omfatter således et areal på ca 2 7 ha. Vanddybden er typisk omkring 8-12 m. Afstanden til land for hver af de fem havbrug er ca 600m for havbrugene Borre I og Borre II, ca 450m for Hjarnø Havbrug, ca 700m for Hundshage Havbrug, og 650m for As Havbrug. 24 / 41
Produktionsinformationer såsom antal bure og udledning af kvælstof og fosfor samt kobber forbrug for de enkelte havbrug er givet i nedenstående tabel. Tabel 8. Antal og størrelse af bure samt produktionsinformationer om udledning af kvælstof og kobber forbrug for havbrugene i Horsens Fjord og As. Havbrug Antal bure/flyderinge og diameter af bure (m) Udledning Kvælstof (t) Fosfor (t) Kobber forbrug (kg/år) Borre I 8 (20 m diameter) 6,9 t N 0,8 t P Borre II 8 (20 m diameter) 6,9 t N 0,8 t P Hjarnø 15 (20m diameter) 10,35 t N 1,21 t P Hundshage 18 (20m diameter) 8,95 t N 1,0 t P As 12 (30m diameter) 6,5 t N 0,7 t P Ca 50 Ca 50 Ca 50 25 Ca 50 Anlæggene er i drift døgnet rundt i sæsonen fra april/maj til årets udgang. I vintermånederne januar til marts vil de synlige dele af anlæggene, som omfatter den flydende ring og rækværket, være fjernet fra lokaliteten. Ringene opbevares på land. De synlige og hørbare aktivitet på anlæggene begrænser sig i sæsonen til formiddage, hvor der fodres, opsamles døde fisk og føres generelt tilsyn med besætning og anlæggene. Logistisk er der to typer aktivitet forbundet med produktionen på havbrugene: I driftsperioden er der én daglig sejlads mellem Snaptun Havn og hvert anlæg dog er fodring og tilsyn på Borre I og Borre II gjort fra den samme fartøj. I forbindelse med vedligehold af net, er der i et par ekstra ture til anlægget i et par perioder af 1-2 dages varighed. 25 / 41
I forbindelse med udsætning af sættefisk i april/maj, når vandtemperaturen er omkring 5-6 C, er der op til fem daglige sejladser mellem havnen og hvert anlæg, ligesom der ved optaget af fisk i oktober - december kan være op til tre daglige sejladser med brøndbåd mellem havbrugene og Snaptun Havn, og medfører således ikke øget lokal sejlads. Sejladserne giver ikke anledning til nævneværdig støj. 5.2 Udledning fra havbrugene Udledning fra havbrugene består i et tab af næringsstof udskilt fra fisken (fækalier / urin) samt evt. spildt foder og sker diffust fra hele anlægget. Samlet set er udledningen fra de 5 havbrug 39,6 t N og 4,51 t P. Det mindst miljøbelastende foder er anvendt. Alle havbrug følger udviklingen af nye fodertyper og tilpasser løbende produktionen til udviklingen af fodermidler. Ved udsætning vil fiskene være vaccineret mod de mest kendte sygdomme. Ved sygdom er der anvendt medicin efter ordination af dyrlæge og efter gældende regler i forhold til overholdelse af generelle kvalitetskrav (VKK) og korttidskvalitetskrav (KVKK). I nedenstående Tabel 8 ses VKK og KVKK jf. Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder. Der er ikke fastsat kvalitetskrav for de nævnte stoffer i sedimentet. Tabel 9. Generelle kvalitetskrav og korttidskvalitetskrav for oxolinsyre, sulfadiazin og trimethoprim (jf. Bekendtgørelse nr. 1022 af 25. august 2010), som findes i medicin benyttet i havbrug. Generelt kvalitetskrav, VKK Marint (µg/l) Kortids kvalitetskrav, KVKK marint (µg/l) Oxolinsyre 15 18 Sulfadiazin 4,6 14 Trimethoprim 10 160 Ved høst af fisk fra anlæg oppumpes fiskene og bløgges (strubeskæring til afblødning) ombord inden de sejles med brøndbåd til havnen for videre transport til slagteri. Slagtning af fisk foregår således på land på faciliteter i Snaptun. 26 / 41
6. POTENTIELLE PÅVIRKNINGER PÅ UDPEGNINGSGRUNDLAG I NATURA 2000-OMRÅ- DET De væsentligste påvirkninger fra havbrugene som potentielt kan være en trussel for udpegningsgrundlag i Natura 2000 området som følge af driften af de forskellige havbrug og som danner grundlag for Natura 2000 screeningen, er givet i Tabel 8. Tabel 8. Potentielle effekter og mulige påvirkninger af natur og miljøforhold i forbindelse med drift af havbrugene ved munding af Horsens Fjord og As. Årsag til påvirkning Type af påvirkning Ressource som påvirkes Foderspild og fækalier som sedimenterer Medicinering ved sygdom hos fisk og brug af kobber som antidouling Spredning af foder/fækalier til vandfasen Tilførsel af organisk stof (C,N,P) til sediment Forøget iltforbrug ved sediment Forøgelse af medicinrester i vand og sediment ved nedfald af foder og fækalier samt ved fiskens udskillelse af medicin. Øget konc af kobber i sediment Sigtbarhed i vandet omkring netbure Frigivelse af næringsstoffer ved mineralisering Reducerede iltforhold ved bunden Naturlig bakterieflora inkl. cyanobakterier (= blågrønalger) hæmmes Resistensudvikling hos sygdomsfremkaldende bakterier Kobber kan potentielt påvirke bundfauna Sejlads til og fra havbrugene i forbindelse med opsætning og nedtagning, fodring og vedligeholdelse Forstyrrelse / støj Fugle og pattedyr I følgende afsnit vurderes de mulige påvirkninger af havbrugene på de naturtyper og arter, som udgør udpegningsgrundlaget for Natura 2000 område nr. 56 i forhold til kriterierne for gunstig bevaringsstatus. Disse mulige påvirkninger skal holdes op mod de identificerede relevante trusler mod miljøforholdene i Natura 2000 område nr. 56 som er sammenfattet i Tabel 5 for at vurdere kumulative effekter. Trusler skal forstås som påvirkninger, der enkeltvis eller tilsammen vil kunne forhindre, at naturtyperne og arterne bevarer eller opnår gunstig bevaringsstatus. Trusler kan være aktuelt forekommende eller potentielle trusler, som muligvis kan forekomme i fremtiden, men som aktuelt ikke er til stede. 6.1 Belastning med næringsstoffer Næringsstofbelastning er den væsentligste kilde til påvirkning af de marine naturtyper. I havbrugets driftsfase vil der ske en lokal forøgelse i koncentrationerne af uorganiske næringsstoffer i de frie vandmasser i forbindelse med fiskenes omsætning af foder. For kvælstofs vedkommende vil belastningen primært ske i form af udskillelse af ammonium. 27 / 41
I havbrugets driftsfase vil der også ske en lokal forøgelse i koncentration af organisk stof på havbunden i form af overskydende foder og fækalier. Udledning af næringsstoffer fra havbrugene er reguleret i de vandplaner, der forventes vedtaget i 2014. Vandplanernes mål er, at der opnås god økologisk tilstand i danske farvande i 2015. En lang række tiltag er iværksat i forhold til at mindske udledningen af næringsstoffer. De reduktionskrav, der er indlagt i vandplanen i forhold til udledning af næringsstof, tillader en havbrugsaktivitet i vandområdet med nuværende aktivitetsniveau. Da der er en parallelitet mellem naturplan og vandplanens definitioner af henholdsvis gunstig bevaringsstatus og god økologisk tilstand, vil vandplanen sikre, at havbrugsaktiviteterne i området ikke vil forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus i forhold til udledning af næringsstoffer. Vejledningen for Natura 2000 områder (Naturstyrelsen 2011) præciseres således: Også de kommende vandplaner vil indeholde målsætninger, der har betydning for Natura 2000-områder. Ved administrationen af tilladelser mv., der påvirker et Natura 2000-områdes hydrologi eller vandkvalitet, vil vandplanernes målsætning som hovedregel kunne lægges til grund. Der vil som hovedregel være overensstemmelse mellem kravene til vandområdernes kvalitet og de hensyn, der skal tages til naturtyper og arter i Natura 2000-områderne, men der kan f.eks. være situationer, hvor virkemidlet til at opfylde målet i en vandplan kan være i strid med hensynet til Natura 2000-områdets bevaringsmålsætning. Udledningen af næringsstoffer fra Endelave Havbrug herunder effekten af kompensationsopdræt af blåmuslinger og tang er undersøgt i kumulation med de fem havbrug i Horsens Fjord og As. For en nærmere analyse henvises til Natura 2000 Konsekvensvurdering for Endelave Havbrug (Naturstyrelsen 2013b) Med henvisning til Vejledning om godkendelse af saltvands-baseret fiskeopdræt (Vej. nr. 9163 af 31. marts 2006) er der forskellige krav for dokumentation af miljøpåvirkning for havbrug og disse havbrug er underlagt egenkontrol af havbrugenes påvirkning af sedimentforhold ved årlige analyser for organisk stof, samt næringsstoffer (kvælstof og fosfor). I 2013 har DHI udarbejdet en rapport (DHI 2013), der omhandler påvirkningen af sedimentforhold under 7 større havbrug på baggrund af havbrugenes egenkontrol. Analysen viste, at der lokalt under havbrug kan ske en påvirkning af niveauet af fosfor i den periode, hvor der er fiskeproduktion. Men ved havbrug placeret i områder med gode strømforhold reduceres overkoncentrationer af næringsstoffer i sedimentet i vinterperioden, og ved opstart af produktion i foråret ses ikke en overkoncentration. Ved nogle havbrug placeret i områder med lave strømhastigheder kan der sker en længerevarende berigelse af sedimentet med fosfor. Disse overkoncentrationer reduceres ikke hvert år i den vind- og strømrige vinterperiode, når burene er inddraget. Havbrugene Borre I, Borre II, Hjarnø, Hundshage og As er alle placeret i områder som Ifølge DHI s modellering er identificeret områder som har en stor fortyndingspotential som følge af gode strømforhold. En detaljeret beskrivelse af resultaterne af egenkontrol for de 5 havbrug er beskrevet i detaljer i Ansøgninger om Miljøgodkendelse for de enkelte havbrug. 28 / 41
Fælles for alle havbrug er, at der højst sker en påvirkning i niveauet af næringsstoffer lokalt omkring havbrugene i den periode, hvor der er fiskeproduktion, og at der ses generelt ikke en opbygning af næringsstoffer over årene. Der sker således en reetablering af havbunden på havbrugslokaliteter henover vinterperioden, hvor fiskeproduktionen er indstillet. På baggrund af den samlede viden om havbrugsproduktion, er der en høj sikkerhed for at den forsatte drift af alle de eksisterende havbrug ikke vil medføre en uhensigtsmæssig kumulativ påvirkning af det omgivende havmiljø eller have væsentlig negativ betydning for de naturtyper og arter der er i udpegningsgrundlag for Natura 2000 området i forhold til udledning af næringsstoffer, medicin og hjælpestoffer. 6.2 Udledning af medicin og kobber DHI (2013) har modelleret fortyndingspotentialet for indre farvande, og identificeret områder, hvor der vil være en kortvarig risiko for overtrædelse af KVKK ved behandling af 2500 tons fisk med sulfadiazin (Figur 4). Det bemærkes, at alle havbrug er placeret i områder, hvor der ikke vil ske en overskridelse af KVVK. Figur 4. Fortyndingspotentiale beregnet for Horsens Fjord. I røde områder vil der være en kortvarig risiko for overskridelse af korttidskravet for antibiotika (sulfadiazin). I de hvide og blå områder kan der produceres op til 2.500 ton fisk uden risiko for overskridelse af vandkvalitetskriterier, hvis fiskene bliver syge og behøver behandling (Fra DHI rapport 2013). DHI (2013) har endvidere modelleret maksimumkoncentrationerne for sulfadiazin, oxolinsyre og trimethoprim ved behandling af 2500 tons fisk (Figur 5). Det ses, at der på alle havbrug ikke sker en overskridelse af KVVK ved behandling med de tre medicintyper. 29 / 41
Sulfadiazin Oxolinsyre Trimethoprim Figur 5. Beregnet maksimalkoncentrationer af sulfadiazin, oxolinsyre og thrimethoprim ved behandling af et havbrug med en produktion på 2500 tons. Rød farve indikerer, at KVVK (Tabel 3) overskrides og mørk blå indikerer lavest maksimalkoncentration. Ved en samtidig behandling af de 5 anlæg i Horsens Fjord og As (Borre 1 og 2, As, Hjarnø og Hundshage Havbrug) vil der være en kumulativ effekt i forhold til spredning af medicin. En produktion på 2500 tons fisk er ca 2,5 gange den samlede havbrugsproduktion i Horsens Fjord og As. Modelleringen giver således en meget konservativ vurdering af effekten af en samtidig behandling samtidig i alle fem havbrug. En kumulativ udledning fra de 5 havbrug vil således ikke overskride fastsatte VKK og KVKK. Nettene i alle burene er lavet af Dyneema fiber, der er en ny type net bestående af et stærkere og mere smidigt materiale. Nettene er dermed bedre egnet til at modstå vind/vejr og prædatorer. Dyneema net vejer en tredjedel af et traditionelt polyamidnet, hvilket medfører fordele i forhold til produktion, arbejdsforhold og miljø. Da overfladen på nettene er mindre, medfører det en mindre modstand og dermed en bedre vandudskiftning i netburene, hvilket vil give bedre iltforhold i burene, og dermed bedre forhold for fiskene og potentielt et reduceret behov for medicinsk behandling. Anvendelse af Dyneema net giver en væsentlige reduktion i anvendelse af antibegroningsmidler og dermed tab af kobber. DHI (2013) har modelleret effekten af anvendelse af 200 kg kobber i havbrug til beskyttelse mod fouling. Modellering viser, at hverken de generelle vandkvalitetskrav eller korttidskravene blev overskredet, selv ikke indenfor havbrugsområdet. Påvirkningen ligger minimum en faktor 300 under VKK og en faktor 60 under KVKK. Ved en kumulativ anvendelse af 225 kg kobber i de fem havbrug kan der således ikke forventes en overskridelse af hverken VKK eller KVKK. Kumulative effekter Den samlede produktion i de fem havbrug (39,6 tons N) er 2,5 gange under den produktionsmængde, der indgår i den modelanalyse DHI har gennemført af effekt af samtidig medicinering i en produktion svarende til 100 t N. Modellen udgør således et meget konservativt værktøj til at vurdere en samtidig medicinering i alle fem havbrug. Det kan derfor med stor sikkerhed konkluderes, at en kumulativ udledning fra de fem havbrug ikke vil overskride fastsatte VKK og KVKK. 30 / 41