Skemaet er udarbejdet og venligst stillet til rådighed af Carsten Justesen fra Rootes Danmark. Rettelser og kommentarer kan sendes til forfatteren på cj@rootes.dk. I: CJ dec. 2001 Køretøj under 25 år. Køretøj mellem 25-35 år. Køretøj ældre end 35 år. Køretøj før 1951. VÆGT- 100% sats. Fra 1-7-97 100% sats. 25% sats. 25% sats. AFGIFT grøn ejerafgift. Reguleres automatisk når REGI- STRERINGS- AFGIFT 100% sats (vurderes). Afgiftspligtig værdi forhøjes med 610 kr., hvis ikke miljøregler fra 1990 er opfyldt (ikke motorcykler). Afgiftsgrundlaget kan aldrig overstige køretøjets nypris (uden afgift). Registreringsafgift ca. 2/3 af handelspris. køretøjet bliver 35 år. 40% sats af den oprindelige afgiftspligtige værdi (brugsværdi). Køretøjet vurderes. Gælder kun for originale køretøjer. Før 1924 betales ingen registreringsafgift. Afgiftsgrundlaget kan aldrig overstige køretøjets nypris (uden afgift). REGISTRERING Normal registrering. Bil reg.1.g.før 1.1.1960 kan reg. til veterankørsel. Må kun benyttes lejlighedsvis. FORSIKRING (ansvar+kasko) TOLD MOMS LØSE PRØVEPLADER. Ansvarsforsikret (selvklæbende) FASTE PRØVEPLADER DANSKE GRÆNSE- PLADER NORDISKE GRÆNSE- PLADER ØNSKE- PLADER SORTE, Runde HVIDE & GULE PLADER med 1 bogstav SORTE, Runde HVIDE & GULE PLADER med 2 bogstaver PERIODISK SYN (pr. 1-1-1998) ikke motorcykel Normal præmie. Lave præmier for klassiske biler (1962-1975). Nordisk Veteran, RUNA. Meget lave præmier for veteraner (før 1962). Nordisk Veteran, RUNA. Bil kan reg. til veterankørsel. Må kun benyttes lejlighedsvis. Meget lave præmier for veteraner. Nordisk Veteran, RUNA. Købt i EU-land = 0% told. Købt i andet land = 10% told, når køretøjet er yngre end 30 år. 0% told, når det originale køretøj er over 30 år, og et samlerobjekt af historisk interesse. Tilsvarende gælder for køretøjer før 1950 samt de, der beviseligt er anvendt ved historiske begivenheder og andre køretøjer bygget udelukkende til motorløb og opnået betydelige resultater herfra. Medbragt til Danmark som flyttegods = 0% told, hvis køretøjet er 6 mdr. eller mere, og du har boet i udlandet i mere end 1 år. Må ikke sælges det første år efter hjemkomst. Købt i EU-land = 0% moms, hvis køretøjet har kørt mere end 6000 km og er mere end 6 mdr. gammelt. Købt i andet land = 5% for samlerobjekter over 30 år og køretøjer fra før 1950. 25% moms, når køretøjet er under 30 år gammelt. Medbragt til Danmark som flyttegods = 0% moms (se told) Kan lejes af enhver på motorkontoret til kørsel til syn, prøvekørsel, med salg for øje og lignende i Danmark. Må ikke benyttes i udlandet ligesom udenlandske prøveplader ikke må benyttes i Danmark. Kan lejes til syn mv. & til lejlighedsvis kørsel af teknisk historiske grunde til godkendt køretøj, reg.1.g. før 1-1-1960. Kan lejes til syn mv. & til lejlighedsvis kørsel af teknisk historiske grunde til godkendt køretøj. Må kun benyttes af de firmaer, der har erhvervet prøveplader til syn, prøvekørsel, demonstration og lign.. Må benyttes i Danmark og Skandinavien. Ingen privat anvendelse til veteranløb og lign.. Benyttes til nye og brugte køretøjer købt i Danmark uden registreringsafgift, der snarest skal ud af landet inden 21 dage. Kan benyttes (efter ansøgning) i udlandet i op til 1år. Midlertidig registreringsattest udstedes med udløbsdato. Kan anvendes af udlandsdanskere, der tager bopæl i udlandet i op til 1 år, og tillige af udlændinge, der tager midlertidigt ophold i Danmark indenfor 1 år. Kan anvendes af udlandsdanskere til feriekørsel i Danmark. Udleveres til udenlandske køretøjer, der mister egne nummerplader eller har en fremmedsproget ulæselig original nummerplade. Kan kun registreres midlertidigt og kun til kørsel i Danmark & Skandinavien. Kan fra 1991 erhverves til alle køretøjer. Bogstaver/tal skal være mindst 2/maks.7. I anvendelsesperioden på op til 8 år følger ønskeplader ejer og ikke køretøj. Skal ikke afleveres ved afmelding, men overføres til andet køretøj. Kan beholdes på køretøj før Kan beholdes på køretøj Nej. 1-4-1958 ved ejerskift. ved ejerskift. (De forsvinder i 1958). Historiske nummerplader kan Historiske nummerplader fås til køretøj reg. før 1-4- kan fås til køretøjet. 1958. Plader følger køretøj. Plader følger køretøj. Kan beholdes på køretøjet (før 1976) ved ejerskift. Kan ikke genanskaffes. (Hvide reflekterende plader indføres i 1976). Hvert andet år for bil over 4 år. Kan beholdes på køretøjet (1958-1976) ved ejerskift. Kan ikke genanskaffes ved tab eller tyveri. Hvert andet år. Kan beholdes på køretøjet ved ejerskift (før 1958). Kan ikke genanskaffes ved tab eller tyveri. Bil registreret til veterankørsel hvert 8.år. Periodisk syn 1.g. 40 år efter 1.reg. dato. Kun biler før 1-1-1960. Kan beholdes på køretøjet ved ejerskift. Kan ikke genanskaffes ved tab eller tyveri. Bil registreret til veterankørsel hvert 8.år. Periodisk syn 1.g. 40 år efter 1.reg. dato.
II: CJ dec. 1999 Køretøj under 25 år. Køretøj mellem 25-35 år. Køretøj ældre end 35 år. Køretøj før 1951. IDENTIFIKA- Fabrikantens navn skal forefindes. Type-/stelnummer Før 1956 er der ingen krav om indpræget type- TION skal være indpræget. Fra 1989 (og 30 år frem) som 17- /stelnummer. Genindprægning kan tillades med offentlig cifret VIN-nummer. kontrol. SYN 1. Udenlandske importerede, forsvarets og redningsberedskabets køretøjer skal altid synes inden registrering. 2. Ikke registrerede køretøjer synes, hvis de har været afmeldt i mere end 1 år. 3. Ikke registrerede køretøjer (afmeldt i mindre end 1 år), der er underkastet periodisk syn, skal synes når det er: Personbil reg. 1.g. for mere end 4 år siden og sidst synet for mere end 2 år siden. Veteranbil reg. 1.g. for mere end 40 år siden og sidst synet for mere end 8 år siden. 4. Ikke registrerede køretøjer (afmeldt i mindre end 1år), der ikke er underkastet periodisk syn, skal synes når de er: Reg. 1.g. mellem 5-10 år siden og synet for mere end 2 år siden. Reg. 1.g. for mere end 10 år siden og synet for mere end 1 år siden. Nægtet godkendelse ved syn (d.v.s. uden mulighed for omstilling efter syn). Mangler konstateret ved 77-syn, der ville danne grundlag for indkaldelse til syn. Afmelding skyldes at nummerplader er inddraget grundet mangler. 5. Registrerede køretøjer (ved ejerskift), der er underkastet periodisk syn, skal synes når det er: Personbil reg. 1.g. for mere end 4 år siden og sidst synet for mere end 2 år siden. Veteranbil reg. 1.g. for mere end 40 år siden og sidst synet for mere end 8 år siden. 6. Registrerede køretøjer (ved ejerskift), der ikke er underkastet periodisk syn, skal synes når de er: Reg. 1.g. mellem 5-10 år siden og synet for mere end 2 år siden. Reg. 1.g. for mere end 10 år siden og sidst synet for mere end 1 år siden. 7. Ændret art, anvendelse, indretning, udstyr, særlig transport og sammenkobling kræver stort set altid syn NB: Ejerskift skal anmeldes til registrering inden 3 uger, hvis ikke køretøjet afmeldes i stedet. LYGTER TIL BELYSNING 1. Symmetriske forlygter: 2 lygter med ufarvet glas, der skal belyse vejbanen 15 alen frem (1903). 2 sidelygter, hvor højre lygte har ufarvet glas og venstre også har en grøn streg. Skal belyse vejen 12 meter frem (1913). 2 lygter med samme lysstyrke og ufarvet glas, der skal belyse vejen 12 meter frem (1918). I 1926 bestemmes det i vejledning om eftersyn af køretøjer, at der kan bruges gaslygter, petroleumslygter eller elektriske forlygter med ufarvet glas og en belysningsevne på 12 meter frem. Lyset må ikke være blændende, hvorved lygterne skulle drejes let nedad. Nærlys og fjernlys defineres endnu ikke. Petroleumslygter var ikke tilladt på motorcykler i 1926. I praksis var alle nye køretøjer i 1926 forsynet med elektriske lygter. I 1932 tillades gule lygter. 2. I Udstyrsbekg. 1955 er nærlys (kort lys) og fjernlys (langt lys) defineret. Alle køretøjer skal som minimum opfylde 1955-reglerne, hvis de ikke har fået dispensation. I 1970 kommer et fyldigt sæt regler for al belysning. Reglerne gælder indtil den ny F-lov i 1976, hvor Detailforskrifterne udkommer første gang. 3. Symmetrisk nærlys: Biler før 1977 kan godkendes med symmetrisk nærlys. Skal belyse vejen min. 30 m frem og ikke være blændende (skal falde mindst 1 cm/m). Biler fra før 1974 kan godkendes med sealed-beam (højre dip) lygter. Sealed-beam lygter kan være symmetriske eller asymmetriske, men er ikke E-godkendt. Symmetrisk nærlys skal ikke være E-godkendt. Før 1971 skal der være mindst 2 nærlys, men efter 1971 må der kun være 2. Før 1971 er det tilladt at bruge en venstremonteret fjernlyslygte sammen med det symmetriske nærlys. Lygten skal være drejet 3 cm/m til højre og ikke lyse over vandret. Efter 1971 hvor H-4 halogenpæren kom frem var behovet ikke mere tilstede. Køretøjer fra før 1951 skal ikke nødvendigvis bruge nærlys om dagen. 4. Asymmetrisk nærlys: Fra 1977 skal nærlyset være asymmetrisk og dermed også E-mærket (konvention af 1958). Pæren kan være Bi-lux eller H-4 type. Asymmetrisk nærlys skal være indrettet til højrekørsel. Lyset skal stadig belyse vejen min. 30 m frem og falde mindst 1 cm/m. Asymmetrisk nærlys må ikke følge forhjulenes drejende bevægelser, men må gerne være tændt sammen med fjernlyset. Nærlys er glasmærket C. Halogenlygter er glasmærket H. 5. Fjernlys: Biler skal have et lige antal fjernlys, men efter 1977 må der højst være 4 som skal kunne belyse vejen 100 m frem. I 1903 er belysningskravet 15 alen, i 1913-1926 12 meter og i 1932 20 meter frem. Fra 1971 er lysstyrkekravet 10000 cd fra hver lygte. Fra 1977 må den maksimale lysstyrke fra 4 fjernlys højst være 225000 cd. Dette krav kontrolleres ved at multiplicere referencetal, der er støbt ind i glasset til højre for E- mærkningen, med 3000. Når fjernlysglas er mærket med 20, bliver begge lygters samlede lysstyrke: 20x2x3000 = 120000 cd. Fjernlys er glasmærket med R. 6. Tågeforlygter: Biler må kun være forsynet med 2 tågeforlygter i hvid eller gul farve. Må kun anvendes i tåget og usigtbart vejr og skal opfylde nærlyskrav, hvis de benyttes i stedet for nærlys. Må ikke være monteret højere end nærlyset. Før 1971 ingen placeringskrav. Må gerne være tændt sammen med andet lys, men skal kunne slukkes uafhængigt. Tågelygter er glasmærket B og har lodret riflet glas, som spreder lyset.
III: CJ dec. 1999 Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem 25-35 år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 STYRTHJELM Ikke påbudt i optog af til motorcykel Ja. teknisk historisk art TYVERISIKRING Bil skal være forsynet med tyverisikring, der opfylder EU-krav. MOTOR LUFTFORURE- NING Tomgangsmåling SIKKERHEDS- SELER RUDER Med katalysator (4-takt): Efter 1990: 0,5 % Uden katalysator: 1990-1986: 3,5 % 1986-1984: 4,5 % 1984-1971: 5,5 % Importerede biler skal efter 1984 have 4-takt motor. Før 1977 skal bil, der reg. 1.g her i landet som brugt være tyverisikret som fra ny. Før 1972 ingen EU-krav, men original tyverisikring må ikke fjernes og skal være virksom. Uden katalysator: 1984-1971: 5,5 % Før 1971: 7 % Uoriginal fastmonteret tyverisikring kan godkendes, hvis den ikke svækker originale dele. Uden katalysator: 7 % med lav hastighed. Før 1927 skulle føreren drage omsorg for, at bilen ikke kunne sættes i gang af andre. Uden katalysator: Sikkerhedsseler på forsæder skal være 3-punktsseler eller evt. hofteseler (åbne biler). Sikkerhedsseler skal være EUmærket. Før 1989 kræves kun påbudt seler på forsæder. Før 1985 mrk. med DS 768.1. Før 1983 kræves kun mærkning af påbudte seler. Før 1969 ingen selekrav i bilen. Ingen påbudte godkendte seleforankringer før 1980. Forruden skal være af sikkerhedsglas d.v.s. lamineret, hærdet eller splintsikkert plastmateriale. Forruden og forreste sideruder skal have min. 70% lysgennemgang (mrk. AS1, E eller e). Før 1975 kun krav om hærdet glas i forruden. STYREAPPARAT Skal virke let, sikkert og hurtigt. Før 1955 kun sikkert og let. Før 1913 skal det være let at behandle. Skal være selvoprettende eller indifferent. Før 1955 skal det være pålideligt og stabilt/indifferent. Kræfter på forhjulene må ikke fremtvinge flagring. Før 1932 skal det have en vis grad af selvspærring. Skal være entydigt. Før 1955 så vidt muligt entydigt. Før 1932 skal forhjulene kunne drejes tilstrækkeligt meget til begge sider uden klemninger. Rattet skal være nemt at betjene, og dets bevægelsesretning skal svare til den tilsigtede retningsændring af forhjulene. Ratknop kan ikke godkendes. Styretøjsdele, der ikke er beskyttet af faste dele, skal være anbragt min. 15 cm over jorden. Styrearme må ikke passere dødpunktstilling. Ingen dele må berøre hinanden eller bilens faste dele. Styrehuset skal være solidt fastgjort. Alle dele skal være forsvarligt sikret. Styretøj skal kunne modstå påvirkninger, der opstår under normal kørsel. Vægt på styrende hjul skal være min. 20% ved tilladt totalvægt. Før 1961 15%. Før 1932 20%. Før 1926 ingen krav. Ratslør grundet slid må ikke være væsentligt. Før 1955 er ratslør over 30 grader ikke tilladt. Ratslør må ikke forekomme i tandstangsstyretøj. Før 1932 kan tandstangsstyretøj ikke godkendes medmindre det tidligere er godkendt. Skal bestå af mekaniske forbindelser mellem rat og hjul. Før 1932 kan udveksling større end 1:2 ikke godkendes. Styrende hjul må ikke være baghjul alene. Før 1985 må styrende hjul ikke være baghjul. Før 1977 skal de styrende hjul være forhjulene. Skal være kollisionssikret (undtagen bil med foranliggende styring) og følge EU-regler. Gælder ikke for bil, der som brugt er reg. 1.g her i landet inden 1977. Før 1976 ingen EU-krav. Deraf følger at bl.a. rat kan udskiftes. SKROTNING af KØRETØJER 3. NUMMER- PLADE STØJ Direktiv fra EU om udrangerede (uregistrerede) køretøjer: Stoffer og genstande som indehaver skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med skal destrueres på korrekt vis (End of life vehichel directiv). 7 % Uregistrerede veterankøretøjer og samlerobjekter over 35 år er ikke omfattet af EU-direktivet, og kun hvis skrotbunken opbevares på en miljømæssig forsvarlig måde. Der kan erhverves en 3. nummerplade (hvid med røde bogstaver og tal) med køretøjets registreringsnummer. Skal anvendes, når køretøjets bageste nummerplade er dækket af gods eller lign. Udstødningssystemet skal være indrettet således, at gasserne ikke kan trænge ind i kabinen og det skal være tæt. Rørforbindelser må ikke være ført gennem kabinen. Udmunding må ikke være ført ud til højre. Grundet brandfare skal rør og lign. være placeret min. 5 cm fra brændbart materiale. Bil skal være indrettet således, at den ikke afgiver unødig støj. Støj bestemmes ved kørselsmåling (I) eller 7m-standmåling (II). Støjniveauet målt i db(a) må ikke for alm. bil efter målemetode I overstige: 74 db. Før 1996 77 db. Før 1990 80 db. Før 1982 84 db. Efter 7m-standmåling (II)må støjniveauet ikke overstige: Før 1982 82 db. Før 1969 ingen fast grænse, men støjniveauet må ikke være væsentligt højere end i original udførelse.
IV: CJ feb. 2000 Køretøjer under 25 år Køretøjer mellem 25-35 år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 BENZIN Før 1920 var basisbenzin blyfri. Oktantallet var ca. 50. I dec.1921 blev den første blyforbindelse tilsat benzin på en Gennem tiderne. tændingsbankende motor i USA. Tændingsbanken ophørte straks. I 1923 kunne blybenzin købes i USA. I 1928 kunne blybenzin købes i UK. I 1930 var oktantallet i Danmark ca. 60. Under 2.v.krig indholdet af blyforbindelser ca. 1 gr./liter. Spitfire s Merlin (Rolls-Royce) V12- motor krævede oktan 100. Indtil midten 40èrne var tysk benzin Blyfri uden tilsætning af bly, men var i stedet blandinger af 60/40% benzin/benzol eller 85/15% benzin/alkohol. I 1939 havde dansk benzin oktan 70-72. Under 2.v.krig var der ikke blyforbindelser i dansk benzin. Ved tilsætning af blyforbindelser blev oktantallet senere hævet til 75. I 1954 fastsatte en anden målemetode oktantallet til 78-79. I Blyholdig begyndelsen af 50èrne blev benzinen farvet rød for at gøre opmærksom på dens giftighed. Blå benzin var afgiftsfri benzin til landbruget. Superbenzin blev opfundet omkring 1955. Hvem husker ikke de gode gamle dage i 1957, hvor super var oktan 93 og alm. benzin var oktan 83, og husker tillige at benzinen lugtede kraftigere. I 60èrne havde Blylet super benzin oktan 97, og alm. benzin oktan 87. Blyindholdet er nu oppe på 0,2-0,3 % svarende til ca. 1,5 gr./liter. Restriktioner mod blytilsætning begyndte i 1967-68. Blyindholdet før 1970 er ca. 0,84 gr./liter. Før 1980 er det ca. 0,45 gr./liter. Superbenzin indeholdt før 1986 ca. 0,4 gr./liter. Alm. benzin indeholder normalt altid mindre bly end Blyfri super. Super oktan 98 indeholdt før 1993 0,11 gr./liter blytilsætning. I 1993 nedsættes blytilsætningen for oktan 98 til 0,05 gr./liter, og benzinen benævnes nu blylet. I få år fortsætter enkelte benzinselskaber med at forhandle super oktan 98 med 0,10 gr./liter blytilsætning. Her i 1999 findes blyholdig benzin ikke mere i Danmark, idet der nu er tilsat natrium- og kaliumforbindelser til benzinen. Disse har ikke samme miljøskadende virkning som de giftige blyforbindelser. Det fra 70èrne tilsatte MTBE (alcohole) er ligeledes på vej ud af benzinen, grundet miljøskadende virkning og ophobning i grundvandet. MTBE hæver benzinens oktantal (erstatning for bly) og forbedrer også forbrændingen. Benzen/benzol er fortsat tilsat benzinen af hensyn til oktantallet, men forsøges fjernet. Både MTBE og benzen/ benzol tillægges kræftfremkaldende egenskaber. Forsøg med op til 15% alkohol (methanol/ethanol) i benzin viser BESKATNING af biler MOTOR- REGISTRE gode resultater. Alkohol reducerer CO2-udslippet, og sprit skader normalt ingen steder (ej heller ved indtagelse?). I 1997 inføres Grøn I 1966 inføres ejerafgift til afløsning for Bruttovægtbeskatning af vægtafgiften. lastbiler. Varebilbeskatningen har de I 1970 ophører sidste 25 år ændret satser ½ Omsætningsafgift for flere gange, og seneste nye varebiler. er en tillægsafgift for privat anvendelse. I 1910 indføres vejafgift, der fastsættes ud fra HKydelsen for alle motortyper (elmotor, gasmotor, benzinmotor, dampmaskine). Afgiften er eks. 5 kr/hk (indtil 5 HK). I 1924 indføres registreringsagift. I 1927 afløses vejafgiften af egenvægtsbeskatning. I 1928 opstår biler uden omsætningsafgift = last-/ varebiler. I 1957 indføres ½ omsætningsafgift for varebiler til gods-/persontransport (papegøjevogne). Fra 1945-52 kunne kun købes ny bil med en bevilget indkøbstilladelse. Fra 1952 kunne købes ny bil (uden indkøbstilladelse) ved at betale dollarpræmie, der svarende til ca. 50% af den afgiftspligtige værdi. I 1957 bortfalder indkøbstilladelsen & dollarpræmien, der begge erstattes af registreringsafgiften. I Danmark findes 4 centrale motorregistre: Rigspoltiets Centralregister (København) fra 1966 hvor alle civile køretøjer, politiets statskøretøjer, kongehusets køretøjer, bilinspektionens statskøretøjer, kommunernes udrykningskøretøjer (brand-/redningskøretøjer) på særlige nummerplader, kommunernes beredskabskøretøjer (tidligere civilforsvar), lufthavnenes grønne plader køretøjer, diplomatkorpsets blå plader køretøjer og Internationale organisationernes blå plader er registreret. Hvide grænseplader, nordiske grænseplader, faste prøveskilte og løse prøveskilte registreres også af CR. (Fæøernes og Grønlands køretøjer dataregistreres ikke i DK). Før 1966 var civile køretøjer mv. registreret lokalt i de enkelte politikredse. Forsvaret Centrale Motorregister (Hjørring) fra 1911 (dengang Hærens Motorkøretøjstilsyn København) hvor hærens, søværnets og flyvevåbnets statskøretøjer på sorte nummerplader er registreret. Hærens nummerplader har tidligere været hvide og senere røde, inden de blev sorte. Flyvevåbnets plader var oprindelig blå, inden de blev sorte. Beredskabsstyrelsens Centrale Motorregister (Birkerød) fra 1964 hvor det statslige redningsberedskabs køretøjer på blå nummerplader er registreret. Før 1951 anvendte det statslige redningsberedskab (civilforsvaret) civile sorte plader. Motorudskrivningstjenesten (MUT) fra 1949 (tidligere Motorteknisk Afdeling) der registrerer (udpeger og udskriver) civilt ejede motorkøretøjer til forsvaret, det statslige redningsberedskab (civilforsvaret), det kommunale redningsberedskab og politiet i tilfælde af krig eller krise.
V: CJ maj 2002 Køretøjer under 25 år. Køretøjer mellem 25-35 år. Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951. RENOVERING/ GEN- OPBYGNING (evt. ny reg.afgift) Hvis omkostningerne for genopbygning udgør mere end 75% af bilens markedsværdi skal den erklæres som totalskade. Hvis omkostningerne udgør mindre end 65% skal den genopbygges. Forsikringsselskabet skal give dig valget mellem genopbygning og totalskade, hvis omkostningerne er fra 65% til 75%. Biler under 1 år (med tegnet forsikring fra begyndelsen) kan totalskades, hvis omkostningerne overstiger 50% af nyværdien. Biler med meget lave handelsværdier kan repareres op til 15000 kr, selvom 75% grænsen overskrides, men dog aldrig over 100% ~ til handelsværdien. Regelsættet for biler yngre end 35 år vil efter forlydende primo 2000 ikke være gældende for biler over 35 år. Husk stadig at det skal være samme bil, der renoveres/genopbygges/repareres identiteten må ikke ændres. Se IDENTITET. Hvis du derimod løbende renoverer/genopbygger din egen bil (reg. i dit navn i mere end ½ år og ikke med salg for øje) er der ingen grænser for investeringen. Husk at IDENTITETEN ikke må ændres. DEPONERING AF NUMMER- PLADER MOTOR- REGISTRERING IDENTITET Taksatoren afgør bilens reparationsomkostning & markedsværdi. Køretøjer reg.1.g. før 1-4-1958 kan deponere plader ved forsikringsselskab eller ved at gemme dem hjemme, til bilen er klar til periodisk syn. Erklæring skal afgives til Nej. Statens Bilinspektion om at pladerne ikke benyttes. Dette er vigtigt for at bilen ikke bliver indkaldt til periodisk syn i deponeringsperioden og at politiet ikke inddrager pladerne grundet manglende periodisk syn. Ordningen er udvidet til også at gælde ved stilstandsforsikringer. Plader kan også deponeres ved politiet i indtil 1 år. Bilen kan ejerskiftes uden syn. Pladerne udleveres igen når bilen er synet. 1903-1958: Lokal registrering & etbogstavperiode. Nummerpladebogstavet var stedsbestemt, idet både bil og ejer var opført på lister ved det lokale politi. Ved flytning til anden jurisdiktion (politikreds) skal plader afmeldes og nye anmeldes (omregistrering). I begyndelsen skulle ejer sørge for at male registreringsnummer & bogstav på bilen (eller en plade). Fra 1903 ofte set med hvid skrift på en sort plade/vogn. Fra 1906 er pladen hvid. Fra 1921 sort plade, der fra nu udleveres af politiet. M=Odense Amt, T=Viborg Amt o.s.v. Gamle hvide plader kan kun anvendes indtil 1922. Fra 1928 er biler uden omsætningsafgift også forsynet med en rund rød plade. Fra 1950 gule nummerplader til last/vare- biler. Fra 1957 gul/sorte plader til varebiler til persontransport (papegøjeplader). 1958-1966: Lokal registrering & dobbeltbogstavperiode. Dobbeltbogstaver på nummerplader indføres, idet antallet af biler gør det påkrævet. Nummerplader er stadig sort emaille og stedsbestemte. BL=Hillerød, MX=Middelfart o.s.v. Bilen omregistreres stadig ved ændring af bopæl. Ordningen fortsatte indtil 1969, selvom centralregistreringen blev indført i 1966. 1966-2xxx: Centralregistrering & dobbeltbogstavperiode: Fra 1966 registreres alle køretøjer i Centralregisteret. Fra 1966 anvendes alle de dobbeltbogstavkombinationer, som ikke tidligere har været anvendt til nummerplader. Flere bogstavkombinationer opstår, da køretøjernes antal stadig er stigende. Fra 1966 fortsætter sorte emailleplader, men fra 1976 indføres hvide reflekterende aluminiumsplader. Bogstavskombinationerne er fra 1966 ikke mere stedsbestemte, og kan forblive på bilen ved omregistrering og flytning (nummerpladen tilhører nu bilen). Efter 1970 kan sort/gule plader ikke fås mere. 1992-2xxx: Central registrering og flerbogstavskombinationer. Ved indførelse af ønskenummerplader kan der vælges flere bogstaver end tidligere (op til 7 eller blandet med tal). Nummerplader tilhører ejerforholdet og ikke bilen. 1997-2xxx: Central registrering og etbogstavsnummerplade: Der kan fra 1997 erhverves sorte eller hvide historiske nummerplader til køretøjer fra før 1.4.1958. Disse køretøjer kan tillige registreres til veterankørsel og dermed 8-årige periodiske syn. Hvis det dokumenteres, kan bilen få sit første registreringsnummer igen. Motorhistorisk Samråd bestemmer bogstav og Centralregisteret bestemmer talcifre. En bil er ikke længere sig selv, når den har skiftet udseende, fået ilagt en anden motor eller er sammensat af dele fra andre biltyper. Når bilen har mistet sin identitet, skal der aflægges ny registreringsafgift til Told & Skat. Det er tilladt at udskifte motoren med en anden op til en effektforøgelse på 20%. Disse 20% må gerne overskrides, hvis det er den originale motor der tunes. Der må ikke anvendes større samlede dele fra andre nyere biltyper. Chassis, karrosseri eller stel fra et andet køretøj medfører altid identitetstab. Løbende større eller mindre renoveringer af dit eget køretøj medfører ingen identitetsproblemer. Se RENOVERING.
VI: CJ juli 2001 Køretøjer under 25 år. Køretøjer mellem 25-35 år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 DRIFTSBREMSE Bil skal være forsynet med driftsbremse, nødbremse og parkeringsbremse. Før 1977 skal der være driftsbremse og parkeringsbremse. Før 1955 skal der være 2 uafhængige bremseapparater, hvoraf det ene skal være selvsspærrende. Før 1927 skal der være 2 uafhængige bremseapparater. Skal være virksom, sikker og hurtig. Før 1955 kun virksom og hurtig. Før 1927 skal den virke sikkert og kraftigt. Skal være trinløs variabel og fordelt symmetrisk i f.t. bilens længdeakse. Tilladt skævbremsning 20/30% på forhjul/ baghjul (svarende til 20/40cm forskellig længde bremsespor fra 30 km/t). Tilladt svingende bremsekraft 15%. Ved bremseafprøvning på landevej må bilen ikke afvige fra sin kurs. Før 1971 skal alle bremser være indstillet således at de virker ensartet på alle hjul. Dog således at der tages hensyn til forskel mellem forakseltryk og bagakseltryk. Skal opnå bremsevirkning ved 1. Aktivering. Skal virke på alle hjul. Før 1977 ikke et beskrevet krav, men en betingelse for typegodkendelse efter 1968. Før 1968 ingen krav. Såfremt de styrende hjul er forsynet med bremser må reaktioner herfra ikke i væsentlig grad virke tilbage i rattet. Skal kunne betjenes med begge hænder på rattet. Før 1977 skal være let at betjene uden at opmærksomheden bortledes fra vejen.. Før 1927 skal være let at behandle og kunne benyttes således, at opmærksomheden ikke bortledes fra vejen. Skal være forsynet med 2-kreds driftsbremse. Svigt i 2-kredssystemet må reducere bremsevirkningen ned til 30% af den krævede deceleration ved totalvægten. Før 1980 ingen krav om 2-kreds bremser. Skal være forsynet med asbestfrie belægninger. Før 1988 ingen krav til belægninger. Skal have en bremsebakkemidtevandring på min: S=1,2+0,002xD(mm), når slid på bremsen ikke medfører pedalvandring. Andre systemer må have pedalvandring på indtil 2/3.. Før 1977 må betjeningsanordningen ikke føres til bundstilling for at opnå fuld bremsevirkning. Bearbejdning af skiver og tromler kan i visse tilfælde godkendes. Skal være tæt i hydrauliske systemer, der også skal kunne tåle en pedalkraft på indtil 1000N (100kp). Skal være forsynet med en rød kontrollampe, der lyser ved svigt i det hydrauliske system eller ved lav væskestand. Før 1980 ingen krav. Skal være med let tilgængelig væskebeholder for kontrol. Før 1977 ingen krav. Skal kunne afhjælpe slid enten på manuelt eller automatisk vis. Før 1977 skal bremserne være lette at efterspænde. Skal have 100% vægt fra bilen på de bremsende hjul. Før 1977 50%. Skal have en bremsevirkning på min. 5,8 m/s2. Kravet skal kunne opfyldes på en jævn vej med god friktion med kolde bremser - uden at noget hjul blokerer - uden at bilen afviger fra sin kurs - uden at der forekommer unormale vibrationer - uden at 500N aktiveringskraft overskrides ved alle belastningsforhold. Før 1977 ikke beskrevet. Før 1977: 8,4m v 30 km/t for 4-hjulsbremser & 14m v 30 km/t for 2-hjulsbremser Før 1955: 4m v 15 km/t for 2.hjulsbremser & 2m v 15 km/t for 4-hjulsbremser. 14m v 30 km/t for 2-hjulsbremser & 8m v 30 km/t for 4-hjulsbremser 39m v 50 km/t for 2-hjulsbremser & 23m v 50 km/t for 4-hjulsbremser Før 1927: Ethvert af bremseapparaterne skal kunne standse vognen på højst 10m v 30 km/t Før 1918: Ethvert af bremseapparaterne skal kunne standse vognen på højst 8m. Før 1913: Ethvert af bremseapparaterne skal kunne standse vognen på højst 12 alen (=7,5m) Skal være uden baghjulsblokade (før forhjul) under 8 m/s2. Før 1968 ingen krav om bremsekraftfordeling og indtil 1977 alene et krav for godkendelse ved syn. Reduktion af bremsekraft på en aksel kan kræves. Forøgelse af bremsekraften kan tillades ved at ændre arbejdstrykket fra motorvakuum til pumpevakuum. Montering af aflåselig ventil eller rørbrudsventil i det hydrauliske system kan ikke tillades. Speciel bremsevæske kan kræves. Ved ændring fra 1-kreds til 2-kreds driftsbremse kræves godkendelse. Ved eftermontering af bremseforstærker kræves godkendelse. BORTKOMMEN REGISTRERINGeller TOLDATTEST KNALLERT- FØRER ALDER Centralregisteret skal ansøges om tilladelse til at genindregistrere køretøjet. Når du har fået tilladelsen skal du frembringe fornøden dokumentation for køretrøjets oprindelige afgiftsstatus (gamle foto, breve, salgsbogsudskrifter, testamenter og lign.). Hvis dokumentationen kan sandsynliggøre, at køretøjet tidligere har været registreret i DK meddeles klausulfrit tolddokument som grundlag for udstedelse af ny afgiftsattest (med samme status som tidligere). Efter 1978: 16 år 1971-78: 15 år Før 1971: 16 år
VII: CJ dec. 2001 Køretøjer under 25 år. Køretøjer mellem 25-35 år Køretøjer ældre end 35 år Køretøjer før 1951 1903: 15 km/t i København, Frederiksberg, købstæder og handelspladser. GENERELLE 30 km/t andre steder i landet, når terrainet er frit og det er let overskueligt. HASTIGHEDER 15 km/t ved natkørsel udenfor tidsrummet 16/7-15/5, medmindre kørebanen er fuldt oplyst ved kunstigt lys. Tilladelse er mulig for visse personer. 7 km/t hvor der er stærk trafik af vogne, ryttere, cyklister eller fodgængere eller hvor vejen er slibrig så, at bremsernes virkning formindskes. Ved passering af porte, smalle broer, ved drejning fra en gade og ind-/udkørsel fra ejendom, hvor kørebanen ikke kan overses mindst 15 alen frem skal der køres så langsomt, at automobilet om fornødent kan standses øjeblikkeligt. 1906: 30 km/t på landeveje i København, Frederiksberg, købstæder og havnepladser i h.t. stedlig politivedtægt. 1908: 15 km/t i København, købstæder, handelspladser og i tæt bebyggede landsbyer 7 km/t på gade og vej, hvor skiltning har påbudt hestevogne at køre i skridt, må automobiler og motorcykler ikke køre hurtigere end at en voksen mand kan følge automobilet eller motorcyklen. Forbud mod natkørsel er nu i perioden 15/8-1/5. 1910: 15 km/t i København, købstæder, handelspladser, i tæt bebyggede landsbyer og på biveje. Forbud mod natkørsel er nu i perioden 1/9-15/4. Tilladelse gives normalt til læger, jordemødre mv. Ved passering af porte (tilsvarende 1903) er oversigtsafstanden nu ændret til 10m. Militæretatens, brandvæsenets og køretøjer til transport af syge kan meddeles fritagelse for lovens hastighedsbestemmelser. 1913: 25 km/t i København, Frederiksberg, købstæder og tæt bebyggede landsbyer. 50 km/t andre steder i landet og på landevej i København, når vejen er fri og det er let overskueligt. 15 km/t på biveje samt ved natkørsel, medmindre vejen har belysning med højst 100 m afstand. Kørsel nu tilladt hele døgnet i perioden 15/4 15/9. Motorkøretøj til uopsættelig transport af syge eller tilskadekomne er ikke undergivet lovens indskrænkninger til kørsel i henseende til tid, sted og hurtighed. Denne kørsel skal meddeles senest 12 timer efter og under kørslen ved anbringelse af en stok med en hvid dug fortil på køretøjet. 1918: 50 km/t på landeveje, når vejen er fri og terrainet er overskueligt og i byer med landevejsagtig karakter. 30 km/t på landeveje, når der er hindringer og terrainet ikke er overskueligt. 30 km/t i København, Frederiksberg og købstæderne, når kørebanen er fri. I andre tilfælde efter forholdene. På biveje. Om natten når gadelygter er placeret med højst 100m afstand. 25 km/t på landeveje om natten. 20 km/t i tæt bebyggede landsbyer og i øvrigt på gader og veje om natten. Alle generelle hastigheder kan ved skiltning påbydes en ringere hastighed. 1919: Kørsel hele døgnet i hele året tilladt i København, Gentofte, købstæder og ad offentlige veje. Særregler visse steder i Kbh. (30 km/t), Fr.borg Amt, Bornholms Amt, Vejle Amt (30 km/t), Offentlige biveje (max. 700kg), Statsskove, & Natkørsel (fastsættes ikke lavere end 15 km/t men kan stadig forbydes). 1920: Færdselslov af 1918 gælder nu også for Sønderjylland (ved genforeningen) med visse justeringer. Kørehastigheder gælder nu også generelt for motorcykler. 1921: 30 km/t i byer, landsbyer og på biveje for alle der tidligere måtte køre over 30 km/t. Ellers efter forholdene. 30 km/t om natten for alle der tidligere måtte køre over 30 km/t. I tiden 15/5 1/9 er det om natten tilladt at køre med den for om dagen gældende hastighed. Maksimal kørehastighed er kun tilladt, når terrainet er overskueligt, vejen er fri og der er taget så behørig hensyn som forholdene kræver. 1927: 30 km/t i København, Fr.berg, købstæder, handelspladser, byer, landsbyer og på biveje. Kørehastigheden skal altid afpasses efter forholdene. 1929: De danske Redningskorps Fællesforbund er meddelt tilladelse til, at køre med større hastighed end tilladt efter loven, dog aldrig mere end 50 km/t i byer. Kørslen kan kun ske ved anvendelse af 2-tonet signal, 2 gule lygter og et gult flag med udrykning. 1932: 40 km/t i København, Fr.berg, købstæder, handelspladser, byer, landsbyer og på biveje. Annuleret i 1953. 60 km/t på hovedveje og landeveje. Annuleret i 1953. Zone-Redningskorpset gives samme tilladelse som anført under 1929. 1953: Kørehastigheden skal til enhver tid være afpasset efter hvad hensynet til andres sikkerhed kræver, og må aldrig blive større end, at føreren bevarer det fulde herredømme over køretøjet. Både vej-/vejrforholdene, køretøjets egen tilstand, belæsning og færdselsforholdene skal derved tages i betragtning. 1955: Udrykningskøretøjer er fritaget for hastighedsgrænser, når hurtigere kørsel er påtrængende nødvendig. Fortsættes side IX