være i klyngesamarbejdet. lige retninger. Men da vi hver især begyndte at byde ind, tegnede der sig hurtigt tre-fire

SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 NYHEDER 1 SØFA RTTEMA Droner: Klyngen skaber ny innovation Så forskellige fagområder som procurement, skibsbygning, kemi og automationsteknologi fandt på Ryslinge Innovations Højskole sammen om udvikling af ny teknologi til skibsfarten. SAMARBEJDE Af Søren L. Hviid Der er et vidt forgrenet netværk og mange forskellige konstellationer blandt de i alt 76 kommercielle virksomheder, der formelt deltager i om udviklingen af et specifikt produkt. Et eksempel på det er en drone, som tænkes anvendt til flere formål inden for personbeskyttelse og forureningsbekæmpelse til søs. Der er langtfra tale om et færdigt produkt, snarere en innovativ idé opstået i et kon- Group i Faaborg, Svendborgvirksomheden Masava Kemi, med core business inden for offshore- og skibsfart, samt den ligeledes Svendborg-baserede automationsspecialist AutomationLab. Vi startede med en brainstorms-seance på Ryslinge Med andre ord netværk på kryds og tværs, organiseret i overordnede udviklingsgrupper og i langt mere målrettede projektgrupper forskellige fynske maritime virksomheder: Procurementspecialisten SeaMall i Svendborg, værftet og kulfiberspecialisten Tuco Marine år. Vi sad 15-20 stykker fra vidt forskellige virksomheder. Gulvet og væggene blev hurtigt fyldt med plancher med ideer, der stak i alle mu- www.he - as.dk Vi søsætter spændende projekter indenfor maritimt el Hanstholm Elek tronik a/s er totalleverandør af elek tronik og el- installationer til det maritime område. Mere end 35 år indenfor branchen har g jor t os til de absolut bedste på vores felt. Vores besætning består af specialise - rede og faguddannede medarbejdere, som vil sætte alle sejl til for at finde den rette l øsning til dit behov. 24-7-365 Vi står til rådighed døgnet rundt, året rundt! HOVED -AFD.: Kai Lindbergs Gade 47 7730 Hanstholm ESBJERG -AFD.: Fiskerihavnsgade 9 6700 Esbjerg F YN L INDØ INDUS T RIPA RK Ingeniørgangen 3 L 5330 Munkebo T: 97 96 18 88 w w w.he - as.dk Hansthol m Elek tr onik A /S er en af de ledende og for etr ukne elek tr onik virksomheder i Dan - mark indenfor lever ing og installation af mar itimt udst yr til den globale fiske - og mar ineflåde en unik virksomhed i vækst med 75 engager ede og dygtige medarbejder e. være i klyngesamarbejdet. lige retninger. Men da vi hver især begyndte at byde ind, tegnede der sig hurtigt tre-fire mere konkrete projektmuligheder, hvor altså dronen er en af dem, siger Per Nykjær Jensen, CEO i SeaMall. Han ønsker endnu ikke at gå i detaljer omkring det konkrete projekt, men deler gerne sine erfaringer med at deltage i Fyns Maritime Klynge. Det viser sig, hver gang vi stikker hovederne sammen i klyngen, at der er en utrolig masse kompetencer og visionære ideer. Og så synes jeg, at det er lykkedes både klyngen og Udvikling Fyn at få naboer til at mødes noget man jo ikke bare lige gør, med mindre der er en formel anledning til det, siger Per Nykjær Jensen. Som i alle andre forhold indeholder deltagelse i klyngesamarbejdet også en grad af give and take. Per Nykjær Jensen peger på SeaMalls vidt forgrenede globale netværk i den maritime branche som attraktivt input til projektet, mens udbyttet for SeaMall potentielt kan være salgsprovenu, hvis produktet realiseres. Tre projekter hos Tuco Udviklingen af dronen er foreløbigt det tredje projekt hos Tuco Marine Group med relation til Fyns Maritime Klynge, fortæller værftets direktør, Jonas Pedersen. Der er helt sikkert nogle, der tror, at de kan begynde at sælge til naboen, når de bliver en del af et klyngesamarbejde. Det er en misforståelse, for vi kan jo ikke her på Fyn leve af alene at klippe hinanden. Det handler i stedet om i fællesskab at skabe et større marked, så man skal også gøre sig klart, at man også skal være parat til at bidrage som enkelt virksomhed, siger Jonas Pedersen. Inden det formelle klyngesamarbejde blev etableret på Fyn, havde Tuco Marine Group, sammen med skibsdesignvirksomheden Knud E. Hansen, udviklet et trimaran-baseret servicefartøj til havmølleindustrien i kulfiber, det såkaldte TriWindprojekt. Men Jonas Pedersen fortæller, at det senere var klyngesamarbejdet, der bragte projektet videre. Dels med facilitering af udviklingsmidler, seks mio. kr., via Den Maritime Omstillingsfond, og dels ved at skabe kontakten til skibsreder Jan Fabricius som rederipartner i projektet. Udvikling Fyn har ligeledes hjulpet til ved Tuco Marine Groups udvikling af Guardserien, en serie af syv til 12 meter lange bevogtningsfartøjer i aluminium eller komposit. Det er Tuco Marine Group, der skal bygge dronen, som konstruktionsmæssigt kan profitere af værftets store know-how i forhold til at bygge ultra-lette fartøjer. Masava Kemi Det var Tuco, der havde en overskrift om droner til mødet på Ryslinge Højskole. Og da jeg selv har arbejdet til søs i mange år og interesserer mig indgående for de problemstillinger, skibsfarten i dag står over for - heriblandt pirateri, så jeg, at vi kunne bidrage med noget til projektet, forklarer business development officer hos Masava Kemi, Lene Lautrup. Da drone-projektet som nævnt er på et meget tidligt stadie, går Lene Lautrup heller ikke i detaljer omkring det. Baggrunden for virksomhedens deltagelse skal dog ses i sammenhæng med muligheden for at bidrage med viden omkring udvikling af vandbaserede kemikalier, der kan indgå i dronens spekter af interventionsmuligheder, både ved forureningsbekæmpelse og ved antipiratvirksomhed. Lene Lautrup ser dog også andre klare fordele ved at investere tid og resurser i klyngesamarbejdet. Når jeg kigger ud over det her konkrete projekt, men stadig fra vores udgangspunkt, kunne det være interessant at lave en arbejdsgruppe i klyngen med fokus på distribution til skibsfarten. Du kan have det bedste produkt der også sparer rigtig meget arbejdstid og stuveplads, det kan leveres i Ecobox emballage og er i øvrigt EU miljømærket og priserne er konkurrencedygtige, men er du ikke i stand til at levere dit produkt, havde jeg nær sagt, hvor- og når som helst, er du dømt ude. Derfor vil vi kunne dele repræsentationer i klyngen. Vi er f.eks. tilstede i Angola, men mangler en repræsentation i Singapore, men det er der helt sikkert andre af klyngemedlemmerne, der er, som så til gengæld kunne drage nytte af vores repræsentationer, siger Lene Lautrup.

2 NYHEDER SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 SØFA RTTEMA Fire virksomheder samarbejder om specialcontainere Samarbejdet sættes i gang via fødselshjælp fra Udvikling Fyn. UDVIKLING nere til offshoreindustrien. cepter i forbindelse med offs- dige løsninger endnu, men stjerne er ansat som fødsels- t i l e n a nde n v i rk som hed, Bag initiativet står Udvikling horeindustrien," siger han. via Fyns Maritime Klynge er hjælper for de virksomheder, som a rb ejde r i nde n for Af Anders Godtfred-Rasmussen Fyn, der via samarbejdet i "Som eksempel kan næv- vi i gang og kan bruge hin- der indgår i Fyns Maritime det om r åde. Jeg br i nge r Fyns Maritime Klynge fået de nes specialcontainere med anden med de kompetencer, Klynge. dem ef ter følgende sa m- Fire virksomheder, Kami Stål A/S, Automation Lab, Spefire lokale virksomheder til at gå sammen om at udvikle nye fuldtudstyrede kontorer eller værksteder, men vi arbejder som vi hver især bringer med ind i samarbejdet, siger Nis Samarbejde me n og prøve r at f å de m t i l at sa m a rb ejde om f.e k s. cialcontainer og Force Tech- produkter. også på andre specialiserede Bjerring. Jeg k a n sidde hos e n te k nolog i e l le r sa lg sudv i k- nology, er gået sammen om at Vi er en lille gruppe i løsninger, siger Nis Bjerring, Virksomhederne fandt v i rk som hed og høre r om l i ng, sige r Tro e l s Joha n udvikle nye produkter. klyngen, der er ved at under- partner i Kami Stål A/S. sammen via Udvikling Fyn, et b e hov, og v ia net v æ rket A n ker st jer ne. Et forslag er specialcontai- søge behovet for servicekon- Vi har ikke udviklet fær- hvor Troels Johan Anker- i k ly nge n f i nde r jeg f re m Klyngen finder nye veje for Kami Stål Klyngen skaber nye kunder og samarbejdspartnere for Kami Stål A/S. det drejer sig om, der er andre afledte effekter af klyngesamarbejdet, og Kami Stål er sammen med tre andre virksomheder i gang med at udvikle ideer til offshoreindustrien. Her mener Nis Bjerring, at en af de store styrker i samarbejdet er. Hvis vi ikke havde mødt de andre virksomheder i klyngen, så var vores fælles udviklingsplaner nok aldrig kommet i gang, og Kami var gået glip af en del omsætning. Vi har på mange måder udviklet os og arbejder nu også sammen med klassifikationsselskaber inden for den maritime industri og offshorebranchen. Vi har samarbejdspartnere og kunder i klyngen, ingen konkurrenter, siger Nis Bjerring. Blå arbejdspladser via grønne løsninger Kami har fremstillet arbejdsplatformen til denne SEA JACK. Har du eller andre i din virksomhed idéer, der kan være med til at gøre skibsfart grønnere? BUSINESS Af Anders Godtfred-Rasmussen Kami Stål A/S er en ordreproducerende virksomhed, der leverer løsninger i blandt andet rustfrit stål og aluminium, sort jern og højstyrkestål. Foruden dette udfører de konstruktion og beregningsopgaver via deres ingeniørselskab Cotech. Før virksomheden kom med i Fyns Maritime Klynge, havde det haft enkelte ordrer til den maritime industri, og man fandt ud af, at det var et område, hvor firmaet kunne udvikle sig. Vi havde leveret enkelte ordrer til maritim brug, men det var ikke noget, Kami satsede på dengang. Via Mads Wojtynka fra Udvikling Fyn kom vi med i klyngesamarbejdet og har nu været det i halvandet år. På det seneste har vi også modtaget de første ordrer via andre virksomheder i klyngen, siger Nis Bjerring, partner i Kami Stål. Samarbejdspartnere Klyngesamarbejdet opstod på baggrund af et ønske om at få fynske virksomheder til at arbejde sammen og udnytte hinandens kompetencer, og allerede ved et af de første møder i klyngen fik Kami Stål etableret et samarbejde med en anden virksomhed. En af mine kolleger deltog i et seminar, og han kom i snak med et firma, der havde brug for de kompetencer, vi kan levere. Samarbejdet har videreudviklet sig derfra, og vi har leveret flere ordrer, blandt andet ombygning af containere, siger Nis Bjerring. Potentiale Kami Stål ser potentiale i videreudvikling af samarbejdet i Fyns Maritime Klynge og deltager også i den kommende fælles tur til Norge. Vi bruger turen til at lære andre i klyngen bedre at kende. Vi som ordreproducerende virksomhed vil hellere samarbejde med andre virksomheder, og sælge gennem dem, end at skulle sælge direkte til slutbrugeren. Hvis der dukker nogle nye kunder op, skal de dog være velkomne, siger Nis Bjerring. Tålmodighed Fyns Maritime Klynge har været i gang i halvandet år, og der er sket megen udvikling på relativt kort tid, men ifølge Nis Bjerring kræver det også tålmodighed, når man går ind i et klyngesamarbejde. Jeg har talt med flere andre virksomheder i klyngen, og de her ting tager altså tid. Jeg har oplevet flere, som måske kommer en-to gange til møderne og tror, at så sker der noget, men man skal have tålmodighed. Fra vi talte sammen med den første virksomhed, til der kom en ordre, gik der et år, fortæller Nis Bjerring. Det er ikke kun økonomi, Den danske stat ønsker at støtte udvikling af løsninger, der kan være med til at gøre skibsfart grønnere, navnlig inden for udledning af CO 2, SO X og NO X, men også gennem reduktion af støj fra skibspropellere. Disse udfordringer løses bedst i fællesskab og derfor inviterer Det Blå INNO+ sekretariat, der er den maritime industris koordinerende enhed, til et åbent fællesmøde hos MARCOD, Silovej 8, 9900 Frederikshavn, torsdag den 6. marts kl. 13.00-15.30. Mødet er det første i en række, hvor Det Blå INNO+ sekretariat vil søge at samle så mange relevante parter som muligt omkring løsninger, der kan gøre skibsfart grønnere og derigennem skabe flere arbejdspladser. Alle virksomheder maritime såvel som fra andre industrier er velkomne til at deltage og høre mere samt diskutere idéer og mulige løsninger. Tilmelding Tilmelding skal ske til Erik Møller hos MARCOD (EM@marcod.dk) senest tirsdag den 4. marts, mens spørgsmål om INNO+ tiltaget bedes stillet til Kontorchef Rikke Aarøe, (tlf.: 21 45 24 88 / Rikke@ blaainno.dk) eller Chefkonsulent Magnus Gary (tlf.: 40 95 07 14 / Magnus@blaainno.dk).

FOTO: ASSENS SKIBSVÆRFT SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 NYHEDER 3 SØFA RTTEMA Assens Skibsværft åben for samarbejde 2014 er startet godt, og vi ser fremad, siger underdirektør Per Krahn. Ny medarbejder er ansat i salgsafdelingen. REPARATIONSVÆRFTER Af Jørgen Høg 2013-regnskabsåret var ikke noget jubelår for Assens Skibsværft. Tallene er endnu ikke offentliggjort, men de bliver røde, og derfor er en pæn ordreblok og muligheder for samarbejde i Fyns Maritime Klynge mere end velkommen i 2014. Vi skulle gerne opnå et omsætnings- og overskudsgradsniveau på linje med det vi havde i 2012, siger underdirektør Per Krahn til Søfart. Og han har tilsyneladende noget at have sin optimisme i. 2014-regnskabsåret, der begyndte i oktober 2013, er kommet godt i gang. "Jeg vil sige det på den måde, at vi var gennem et hårdt 2013. Det var vi ikke tilfreds med, vi havde et underskud." "Det der gør, at vi er positive nu er, at meget af det arbejde, der blev lavet i 2013 på salgssiden, det begynder at have en afsmittende virkning, og det gør at vi forbedrer og fået startet 2014 det nye regnskabsår godt i gang." "Hvis vi sammenligner 2013 og det jeg kalder 2014, har vi haft væsentlig bedre beskæftigelse. Når vi kigger ind i fremtidens glaskugle, så er det ikke sådan, at vi har armene over hovedet, men vi har en noget anderledes ordrebog, med store og små opgaver, som ligger klar nu, siger Per Krahn. Han glæder sig bl.a. over, at reparationsværftet for alvor kan få lov at træde i karakter med at reparere Skoleskibet Georg Stage. Det er en spændende opgave, der er man nødt til at træde i karakter med de gamle dyder, alle træhåndværkere er ikke lige at finde, Reparationsarbejdet med Georg Stage er en spændende opgave, fordi den kalder på klassiske dyder inden for skibsreparation. Dydige rederier under ECA-pres FRAGTMARKEDET Af Erik Brandt-Jensen Der er mindre end et år til, at ECA-reglerne træder i kraft, og de har længst be- tydet et økonomisk pres på ansvarlige operatører med henblik på at leve op til dem. Men nye oplysninger fra bl.a. Danmarks Rederiforening bl.a. udtrykt i bladet Lloyd s List - tyder på, at presset på de ansvarlige operatører vil blive langt større, fordi prisen for at overtræde reglerne er langt billigere end at følge dem. Konkret har man ifølge Danmarks Rederiforening allerede oplevet, at medlemmer af foreningen har mistet eller i hvert fald ikke vundet kontrakter på den anden side af 2015, fordi ECA-ligeglade operatører har underbudt dem på markedet netop med baggrund i en markant økonomisk avance ved at bryde reglerne frem for at følge dem. Heavy fortjeneste Rederiforeningen har bl.a. regnet sig frem til, at hvis et estimeret skib skal gøre en returrejse ind i Øster- søen med indgang i Den Engelske Kanal via Kielerkanalen (ECA-område hele vejen), kan man spare over 250.000 dollars ved at glemme alt om ECA-reglerne og blot sejle på heavyfuel selv om man bliver fanget undervejs og idømt en ECA-bøde. Sidstnævnte sag vil nemlig ifølge aktuelt gældende regler kun koste rederen ca. 27.000 dollars, mens det estimerede skib vil kunne spare ca. 300.000 dollars ved ikke at anvende den dyre marinediesel. Det er til gengæld typisk den måde, ansvarlige rederier vil imødekomme ECA-reglerne på, hvis der er tale om et skib, der ikke sejler i fast fart i et ECA-område. Gør det det, vil man typisk se på teknologiske opgraderinger af skibet i stedet (f.eks. ved hjælp af scrubbers, LNG men det lykkedes for os. Det som drivmiddel etc.). er ikke en stor opgave omsæt- at klyngesamarbejdet er der typisk også skal males, og har muligheden for at holde en ny medarbejder i salgs- Både EU og Paris MoU ningsmæssigt, men det er en kommet særdeles godt i gang lidt større opgaver har man alle kompetencer selv. afdelingen. Kent Johnsen er (Port State Control) har ladet meget spændende opgave. på Fyn, og Assens Skibsværft tradition for, at de bliver ud- Assens Skibsværft invi- ansat som sales manager, og forstå, at man agter at sætte Den flytter ikke de store tal ser gerne sig selv som aktiv liciteret. terer gerne nye samarbejds- med hans fine kvaliteter bl.a. særlig fokus på ECA-inspektipå omsætningen, men det er deltager. partnere indenfor, hvis man på sprogsiden med flydende oner, så der kan ventes en del en kvalitet på vores værft, der Det er meget nyt for os, Samarbejde er vigtigt har opgaver, der skal løses. tysk og engelsk er værftet fangster på den konto, men viser, at vi både kan tage det og det ser ud til, at der er et Der kunne der sagtens være Ja og det kan også være beredt på at angribe det in- hvis forbrydelsen betaler sig gamle og det nye, forklarer fornuftigt antal virksom- tale om reelt samarbejde med på motor- eller elektroniksi- ternationale marked mere så markant, er det jo ret så underdirektøren. heder, der er gået med. Så andre virksomheder, påpeger den. Vi er en forholdsvis lille offensivt. ligegyldigt, pointerer rederi- Vi vil gerne være kendt håber vi på, at ved at have Per Krahn. virksomhed, og bla. på de Det skulle helst ende med foreningen. som Danmarks bedste repa- lidt åbenhed og lidt tillid til Samarbejde er i vigtigt områder vil vi prøve at ud- at vi bliver lidt mere kendt Herfra har man bedt de rations- og vedligeholdelsesværft. Det betyder, at vi går meget efter trawler- og togtmarkedet, fordi det passer i størrelse til det, som vi kan og er gode til. Han glæder sig også over, hinanden, at man begynder at bruge hinanden. Dvs. at man kommer til at komplimentere hinanden i stedet for at være konkurrenter, siger underdirektøren og fremhæver eksempelvis en trawler, uanset hvordan, og uanset hvilken type virksomhed du er, påpeger Per Krahn. Men måske i særlig grad i små og mellemstore virksomheder er det endnu vigtigere end de helt store, fordi vi ikke bygge i det omfang, at vi får et godt samarbejde op at stå, siger Per Krahn. I forlængelse af den gode start på det nye regnskabsår ansætter Assens Skibsværft med virkning fra den 1. april bl.a. vores kunder i Danmark, Norge, Irland, England osv. Det bliver også hans ansvar at få lavet den rigtige dialog og det rigtige samarbejde i Fyns Maritime Klynge, siger Per Krahn. danske myndigheder se på sagen bl.a. med håb om, at sagen tages op i EU, så straffen for regelovertrædelser bedre matcher overtrædelsens karakter eller helst overgår den.

FOTO: PAXPIX - MARITIME PHOTOGRAPHY 4 NYHEDER SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 Toget i 2016 kommer nok til tops på popularitetsskalaen, hvis det lykkedes at for et Go til en Brasilienstur. Danmark pejler mod OL-tur til Brasilien Skoleskibet måske ned og vende Rio som skibet var på pletten i Athen i 2000. SKOLESKIBSTOGT bliver dog endnu mere ekstraordinært, hvis det lykkes at fremme planerne om at la- at skoleskibet Danmark har rundet ækvator og besøgt Sydamerika. For nogle år skolen. Just nu er der sat et internationalt hold i gang på værkstedsskolen med 12 handelsflåden. Og herunder ikke mindst Maersk Supply Services brasilianske datter- i Frederikshavn, hvor man også har taget dem til sig. Samarbejdet mellem Af Erik Brandt-Jensen de unge brasilianere udgøre siden blev der arbejdet meget studerende, hvoraf syv er rederi, der er meget populært skolerne håber man også vil Skoleskibet Danmark og halvdelen af togtets elever. I ihærdigt på at samle støtte til udlændinge og hele fire fra som arbejdsplads blandt bra- styrke de generelle relationer bagstopperen hos MARTEC hvert fald på det ene ben. en decideret jordomsejling netop Brasilien. silianske søfarende. mellem det maritime nordjyi Frederikshavn har store med skoleskibet, men de pla- De fire er ganske vist star- ske erhvervsmarked og Braolympiske planer for 2016, Charmetur ner løb ud i vandet. Sigter på Mærsk tet på værkstedsskolen, men silien, idet sidstnævnte som hvor der satses på at sende Adm. direktør Pia Ankerstjer- Når Pia Ankerstjerne besø- De er udvalgt blandt en har allerede tre år bag sig på bekendt kan blive lidt af en skibet til Rio de Janeiro i ne fra MARTEC skal meget ger Brasilien, skal hun også masse interesserede fra akademierne. Her undervises (sort) guldgrube for firmaer, anledning af, at de olympiske snart selv en tur til Brasilien diskutere øgede muligheder to brasilianske maritime dog kun i teori, så der gås til der får rigtigt fat. lege holdes i byen. for bl.a. at agitere for togti- for den udveksling af stude- akademier, hvor der uddan- stålet på såvel værkstedssko- Det ekstraordinære togt deen. Det er mange år siden, rende, der er gået i gang på nes folk til såvel flåden som len som hos MAN Academy Nordamerikansk fremdrift for LNG Nu skal der sættes fart på LNG-udviklingen i USA/Canada. MARITIM TEKNIK Af Erik Brandt-Jensen Så er LNG som fuel også på vej ind på det interne nordamerikanske marked. Således er specialistfirmaet Jensen Maritime under skibsingeniørkoncernen Crowley Maritime Corp. netop hyret til at designe de første LNGbunkerenheder, der skal servicere de indre nordamerikanske farvande såsom floder og de store søer. Akkurat som i Nordeuropa har man i USA og Canada som bekendt indført strikse ECA-regler, og mens LNG-løsningen haster fremad i Europa, har man på konkret plan været mere tilbageholdende i det nordamerikanske, men nu skrider tingene fremad, lyder det fra Houston-selskabet LNG America, der i første ombæring vil distribuere LNG en fra selskabets terminal i Louisiana. Jensen Maritime skal designe bunkerpramme i størrelsesordenen op til 3.000 kbm. De skal dels distribuere LNG rundt til bunkerstationer rundt USA s østkyst og i indlandet, dels kunne levere direkte til LNG-drevne skibe. Jensen Maritime er i øvrigt ingenlunde novicer på LNGområdet, idet firmaet faktisk har designet adskillige typer LNG-enheder siden 2008 for egen regning og forventet efterbevilling. Herunder også ret store LNG-bunkertankere, LNG-drevne slæbebåde og fragtskibe m.v. Less complicated More simple We call IT, One Box! www.kjaer-data.com +45 63 10 12 00 / sales@kjaer-data.com EVEN T /DAG ÅBENT HUS LØRDAG D.1.MAR. KL.10-14 Er uddannelserne til maskinmester, skibsfører eller skibsofficer mon noget for dig? Gratis frokost på Graaesvej kl.11.30-13.30 Hør om studierne Prøv kræfter med sejladsog maskinrumssimulatoren - hvor du kan få en forsmag på, hvordan det er at sejle nogen af verdens største skibe. Hør studerende fortælle om uddannelserne og karrieremuligheder. Tal med studievejlederen og meget mere... SES VI...? Læs mere på simac.dk A.P. Møllersvej 37 og Graaesvej 27 DK-5700 Svendborg Tlf. +45 72 21 55 00 mail @ simac.dk SCAN KODEN OG SE MERE

SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 NAVNE/JOB 5 SØFARTBLOG Af SØREN SKOVBØLLING Bestyrelsesformand, Udvikling Fyn Det næste væksteventyr for den maritime industri mig til at Jeg glæder følge den maritime industri i fremtiden. SØREN SKOVBØLLING, BESTYRELSESFORMAND, UDVIKLING FYN D anmark har igennem de senere år været hårdt ramt af først den finansielle krise og siden hen af en svag konkurrenceevne set i forhold til de lande vi primært sammenligner os med. Den svage konkurrenceevne har vi uden tvivl også haft allerede før finanskrisen satte ind, men da stort set alle kunne holde skindet på næsen i de gode (læs: vanvittige) år frem til 2008, opdagede vi det desværre alt for sent. Det har resulteret i massive udfordringer hos mange brancher og virksomheder i de seneste fem-seks år, hvor mange sågar har måttet strække gevær og lukke deres virksomheder. For de virksomheder, som indtil videre har klaret skærene er det nu relevant at stille sig selv det spørgsmål: Hvis jeg skulle starte min virksomhed nu i 2014, ville jeg så starte den samme virksomhed med de samme produkter/ydelser, de samme markeder og de samme kunder og medarbejdere? Ville vi bo det samme sted og drive vores forretning på samme måde? Hvis svaret er JA, så er det jo godt, men hvis svaret er NEJ Hvad har du så tænkt dig at gøre ved det? For det er da noget af en udfordring! En branche, som har formået at udvikle sig positivt i de seneste fire-seks år, til trods for mange udfordringer, er den maritime industri. Specielt på Fyn har industrien formået at trække sig selv i en gunstig retning med hårdt arbejde, innovativ tænkning og stærke faglige kompetencer. Selv om Fyn i samme periode har mistet et stort skibsværft på Lindø, er den maritime industri i en rivende udvikling overalt på Fyn. Det er for mig blevet meget synligt efter at vi (Udvikling Fyn), med udspring i den maritime klynge i Svendborg, har videreudviklet en fynsk maritim klynge med flere end 75 dedikerede maritime virksomheder. Virksomhederne er gået ind i et meget positivt samarbejde om at udvikle hele det maritime marked via tætte og forpligtende sam- Skibsteknisk Selskab (Foreningen til Søfartens Fremme samt Søfartsteknisk Forening) i samarbejde med Maritimt Selskab (Ingeniørforeningen - IDA) Mandag den 3. marts 2014, kl. 16.00 19.30 Sted: Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31 33 MRV EU s kommende værktøj til reduktion af skibsfartens CO2 udslip Aftenens program: 16.00-16.15 Introduktion til aftenens tema v/ Bengt Sangberg, Marine Chief Executive, Bureau Veritas 16.10-16.40 Shipping og klimapolitik: EU s tilgang og den græske hånd-bremse v/ Simon C. Bergulf, chef for Danmarks Rederiforenings Bruxelles kontor 16.40-17.00 Danske rederiers olieforbrug tilbageblik over de sidste 5 år og et kig ind i fremtiden v/ Hans Otto Kristensen, chefkonsulent, Danmarks Rederiforening 17.00-17.30 Forfriskning 17.30-18.00 Basic flow metering v/ Carsten Haunsgaard, Marine Engineer, Marine Engineer, Insatech A/S 18.00-18.30 Rederen og MRV v/ Ulla Nielsen, Corporate Social Responsibility Director, D/S Norden. 18.30-19.00 Klassen og MRV v/martial Claudepierre, Business Development Manager, Environmental Services, Bureau Veritas 19.00-19.30 Afrunding og diskussion arbejder mellem klyngens deltagere. Det bevirker f.eks. i praksis, at maritime virksomheder, som før opererede på et dansk marked, ved at gå sammen med andre maritime aktører fra den fynske klynge, nu pludselig bliver attraktive på et europæisk eller globalt marked. Dvs. at 1+1+1 i klyngesamarbejdet kan blive til både 5, 6 og 7. Virksomheder i klyngen oplever at få opgaver sammen med andre klyngepartnere, som de aldrig på egen hånd ville kunne komme i betragtning til. Et godt eksempel på den form for samarbejde opstod, da de 3 selvstændigt stærke virksomheder - Fayard, H.J. Hansen Genvindingsindustri og Nord - gik sammen om en attraktiv ordre med at rense og affaldsbearbejde i udbrændt skib. Der var her tale om en ordre, som ingen af de tre virksomheder kunne have vundet hver for sig, men sammen havde de den helt rigtige value proposition til skibets ejer, og dermed kunne de vinde det store projekt. For mig er der ingen tvivl om, at vi står med meget store muligheder for den maritime industri i Danmark og også specifikt på Fyn. Det er en branche drevet af en stor vilje til at være en succes, stærke kompetencer og stor innovationskraft. Når man sammenholder disse evner med viljen til at gå sammen i klynger eller forpligtende samarbejder, så kan det hele gå op i en højere helhed. Det sjove ved at samarbejde er dels, at der åbner sig nye muligheder som anskueliggjort ovenfor, ER DU UGENS JOBPROFIL? at man kan komme nemmere til sine ordrer, da markedet bliver større og man bliver mere attraktiv med en bedre value proposition til kunderne, men i særdeleshed, at man i mange situationer kan tage en højere pris for sine produkter/ydelser, når de er bundlet med andre virksomheders produkter/ ydelser. Derfor er der rigtig god forretning i, at gå sammen i klynger og forpligtende samarbejder, specielt for mindre og mellemstore virksomheder. Danmark er et lille land og derfor er det mit håb, at vi bliver endnu bedre til at samarbejde på tværs af hele landet og dermed bruger vores indsatser og ressourcer optimalt til gavn for hele Danmark. I den maritime industri betyder det, at vi skal være meget bedre til at forene vores kompetencer og styrkepositioner på tværs af landet og på tværs af traditionelle maritime industrier, så vi i fællesskab kan erobre nye eksportmarkeder. Det er jo reelt kun sådan, at vi skaber ny vækst og udvikling til gavn for hele Danmark. Hvis du har fået nyt job i den maritime branche, så skriv til os. Kontakt redaktionen på red@soefart.dk De styrkepositioner vi allerede har i Danmark skal vi værne om og understøtte yderligere. Her savner jeg en meget stærkere politisk opbakning. Det er desværre kutyme i Danmark, at vi drysser politiske bevillinger ud til anlægsprojekter af f.eks. nye havneanlæg, uden at skele til om det skaber reel værdi for Danmark som helhed. Hvis vi i forvejen har en styrkeposition, qua en unik infrastruktur (f.eks. havnefaciliteter, kra- på Fyn, så virker det jo helt ner, dokke, knowhow osv.) på f.eks. Lindø Industripark håbløst, at man bevilger store beløb i statstilskud til opførelse af nye havneanlæg på den nordjyske vestkyst, som blot resulterer i en stor overkapacitet, som forringer alle aktørers konkurrenceevne, da de nu skal kæmpe om alt for få opgaver. Lad os nu investere yderligere der, hvor vi allerede har kompetencerne og infrastrukturen samlet. Det gælder både på Lindø Industripark og i Esbjerg og de mange andre steder, hvor man i forvejen har skabt sig en styrkeposition ved hårdt og dygtigt arbejde. Vi står med alle tiders mulighed for at den maritime industri kan blive det næste vækst- og eksporteventyr for Danmark. Det skal ske ved, at videreudvikle vores styrkepositioner og konkurrenceevne, samt ved at gå tæt sammen i forpligtende samarbejder, som gør alle aktørerne endnu stærkere end vi er hver for sig. Her har Fyn markeret sig rigtig stærkt over de seneste år og vist at samarbejde for alvor betaler sig. Jeg glæder mig til at følge den maritime industri i fremtiden og vil se frem til, at branchen for alvor udnytter sit meget store globale potentiale. SØFART NAVNE OG NOTER Har du rund fødselsdag? Fejrer du jubilæum? Så fortæl om det i Søfart. Send os relevante oplysninger om begivenheden på personalia@soefart.dk

16 NAVNE/DEBAT/JOB SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 Deltagelse er gratis. Tilmelding via www.ida.dk eller telefon: 33 18 48 18 - arrangements nr. 309729 Læs mere om dette arrangement på: www.skibstekniskselskab.dk

SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 NAVNE/JOB 7 NAVNE & NOTER Mærkedage Jubilæer 25 år 6/3 Senior vice president Jørgen Kragh, J. Lauritzen Føds elsdage 85 år 26/2 Skibsfører Karl Evald Stub 85 år 6/3 Skibsfører Albert Bliz Kristoffersen 85 år 9/3 Telegrafist Bent Rye Rasmussen 80 år 27/2 Styrmand Dan Lauridsen 80 år 3/3 Skibsfører Kristian Maltha Thagaard Olesen 80 år 9/3 Skibsfører Svend Aage Christensen 75 år 9/3 Maskinmester Poul Erik Martiny 75 år 10/3 Skibsfører Ole Espensen 70 år 26/2 Skibsfører Ole Eskild Andersen 70 år 27/2 Havnebetjent Gert Johansen 70 år 4/3 Maskinmester Preben Kuhlmann Madsen 70 år 4/3 Maskinmester Hans Jørgen Jensen, DONG Energy 70 år 5/3 Maskinmester Torben Marcus Jensen 70 år 5/3 Maskinmester Alf Funk Jakobsen 70 år 5/3 Havnechef Viggo Simonsen 70 år 10/3 Skibsfører Viggo Møller Sørensen I 6-7 fik vi under Personalia desværre byttet om på to billeder af de ny-dimitterede studerende fra Aarhus Maskinmesterskole. Det var aktuelt fotoet af Fjern-klassen, der forsvandt. Af tekniske grunde forsvandt billedet også ud af avisen unde rettelser i sidste uge, men nu er det her, med Tobias Hauge, Hein Bertelsen, Jakob Dam, Karsten Vang Heel Ewald, Claus Kvist, Morten Snedker Larsen, Steffen Kirk Madsen, Kristoffer Krog Møller, Anders Vesterø Thuesen og Mathis Degn Tvedegaard. (ikke alle til stede på fotoet). 120.000 medarbejdere fordelt over mere end 130 lande. Martin Larsen har været ansat i A.P. Møller - Mærsk i 11 år og har siden 2012 været CFO i Maersk Supply Service, der er en selvstændig forretningsenhed under A.P. Møller - Mærsk. Her har han blandt andet stået i spidsen for opbygningen af en selvstændig finansafdeling. Martin kom til Maersk Supply Service fra en stilling som head of Corporate Treasury i A.P. Møller - Mærsk, hvor han havde ansvar for gruppens debt/liquidity management. tidigt skal han også fungere som ungdomsmedarbejder i Sømandsmissionen. Herunder både med de assistenter, missionen sender til Grønland, og de, som kun kendes fra Danmark. Hen over sommeren deltager han desuden i sommertogtet med Sømandsmissionens to skibe, Bethel og Duen. Rederiet J. Lauritzen holder torsdag 6. marts reception i anledning af senior vice president Jørgen Kraghs 25-årsjubilæum. Receptionen holdes hos rederiet, Skt. Annæ Plads 28, København, fra kl. 16. 65 år 25/2 Skibsfører Benny Otto Rasmussen 65 år 25/2 Skibsfører Erik Flemming Knudsen 65 år 27/2 Styrmand Uffe Bjerre 65 år 4/3 Overstyrmand Torben Juul Fedder 60 år 6/3 Overstyrmand Ole Rafn Sørensen 60 år 6/3 Kaptajn Lars Markus Henrik Liljeroos, A.P. Møller - Mærsk 60 år 9/3 Stewardesse Aase Marie Clausen 60 år 9/3 Maskinmester Torben Hvass, DONG Energy Thermal Power 60 år 10/3 Telegrafist Esben Bøgh 60 år 10/3 Direktør og skibsmægler Carsten Munk Jensen, Bidsted & Co. 50 år 28/2 Overstyrmand Finn Ginnerup 50 år 5/3 Maskinmester Allan Janos Kiss, MAN Diesel & Turbo 50 år 8/3 Maskinmester Carsten Elkær Jensen, Grundfos 50 år 9/3 Kaptajn Bartlomiej Zarowny, A.P. Møller - Mærsk 50 år 10/3 Maskinmester Jens Kristian Nielsen, Mærsk Olie & Gas Nordic Tankers Group har med virkning fra 21. februar 2014 udnævnt Per Sylvester Jensen som president & CEO. Han afløser på posten Claus Thornberg, der forlader Nordic Tankers efter gensidig overenskomst. Han vil dog stå til rådighed for virksomheden i en overgangsperiode. Per Sylvester Jensen, 57 år, begyndte sin karriere i shipping i 1980 og har omfattende kommerciel og operational erfaring med kemikalietanker-aktiviteter fra ledelsesstillinger hos Eitzen Chemical, Clarkson Shipping Services og Odfjell. Per Sylvester Jensen har senest været CEO i Eitzen Chemical og her bidraget til at styrke virksomhedens førende markedsposition på kemikalietankermarkedet. CFO i Maersk Supply Service, Martin Larsen, 35, er med virkning fra 1. marts 2014 udnævnt til vice president i A.P. Møller - Mærsk. Dermed bliver han i en ung alder del af den eksklusive top-125 i Gruppen, der samlet tæller mere end Sømandsmissionen har med virkning fra 1. juni ansat ungdomskonsulent Moses Sloth som sømandsmissionær mellem søfolk og fiskere med udgangspunkt i Aalborg. Sam- Vi har travlt i vores stålafdeling og søger til omgående tiltrædelse: (tv) Per Sylvester Jensen (im) Martin Larsen (th) Jørgen Kragh Klejnsmede med maritim erfaring eller skibsbyggere. Medarbejdende stålformand med erfaring fra tilsvarende stilling, klejnsmed/skibsbygger. Fleksibilitet forventes og er nødvendigt, i en til tider presset branche hvor mange fag arbejder sammen på lidt plads. Hirtshals Yard servicerer alle typer skibe, med speciale i pelagiske fiskeskibe og små/mellemstore hjælpefartøjer til offshore. Send ansøgning og CV til info@hirtshalsyard.dk Spørgsmål om job og vilkår rettes til: Direktør Rasmus Brohus Tlf. 23 37 47 58 Jens Munks Vej 1 9850 Hirtshals, Denmark info@hirtshalsyard.dk www.hirtshalsyard.dk TØRLAST OPERATØR I forbindelse med XO Shipping A/S øget aktivitet og snarlige ekspansion søger vi en kollega til vores operations afdeling i Hellerup. Du vil komme til at indgå i et dynamisk og professionelt team hvor der stilles krav til den individuelle performance i dagligdagen samt udvikling af teamet. Vi forestiller os en kommende medarbejder som: har en vel afsluttet shipping uddannelse har ambitioner om at udvikle sig selv såvel som teamet er flydende i engelsk skrift/tale arbejder målrettet, struktureret og med fokus på resultatet udviser et godt humør, selv i stressede situationer vil arbejde i et mindre team Tiltrædelse snarest muligt For yderligere information er du velkommen til at kontakte Senior Operations Manager Kevin Bergenser på telefon +45 39 777 872 / mobil +45 22 438 810 Send din ansøgning samt detaljeret CV til Kevin Bergenser på e-mail: kb@xoshipping.com eller til nedenstående adresse. xo shipping a/s Strandvejen 56 st. DK 2900 Hellerup, Denmark www.xoshipping.com xo shipping a/s is a privately owned, fully incorporated danish shipping company founded in september 2010. our activities are focused on time charter operation within the dry-bulk handy/handymax segment. xo shipping, a stamp of shipping excellence

18 TIL SØS SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 Værsgo at spise... et lille blik ind i salonen på Asia. Man forstår godt, at telegrafist Rungholm satte menuen øverst på sin skibsavis hver dag... Om end det nok kun var skibsledelsen og passagererne, der fik dækket op på denne måde. Foto: M/S Museet for Søfart Møde med flere slags gamle rotter TB-forskrækkelsen blev ved forskrækkelsen for Per Rungholm, der kort efter kunne se frem til en rigtig snesejlertur til Fjernbortistan. FØLJETON Af Per Rungholm Redigeret af Erik Brandt-Jensen T b-forskrækkelsen fortog sig en måneds tid senere med alle behørige stempler fra lægekontor m.fl. Så var det afsted med gamle Asia fra vistnok 1916 (1918 ifølge Ole Stig Johannesens ØK-bog). Four bamboo and no futtifut, som det hed om de firemastede motorskibe af 1. generation uden en pæn skorsten men blot to røgrør op ad tremasten. En ØK-Martha-klon Kaptajn Kinch, der havde et stueorgel i sin kahyt, gik i land for ferie, da skibet lå i Frihavnen. Med en speciel transportkasse til orglet, som to matroser kunne håndtere, da han skulle i land. Lettere var det vist for senere ØK-kaptajner, der blot skulle bære deres golf-udstyr i land, især på de langvarige under land - Australienture Om bord kom kaptajn Hans Philipsen som nyudnævnt og overstyrmand Niels Fabricius. To muntre herrer, der ikke tog ØK-stylen alt for alvorligt, så vi gik nærmest med halm i træskoene i den aldrende skøjte. Maskinmester Lorry Feilberg var af samme kaliber selv om han var færing! Hyggeligt og langsomt. Lidt a la s/s Martha og dog. Med radiostationen på bådedækket over kabyssen i maskinapteringen agten for trelugen. Varmt om end luftigt men ingen planteskole med forædlede roser som i filmen. Ældre radioudstyr (ingen telefoni) inkl. gnistsender i reserve til evt. nødtrafik og skrig og skrål når den med kolossal båndbredde ødelagde al radiomodtagning nede på kamrene. Nærmest som tordenvejr på troperne. Så den obligatoriske afprøvning blev eksemplarisk kort. Alternativet var vel lynchning Grønskolling 24 timer efter afgang fra København var vi i Nordsøen. Asia/OYRB på trafiklisten fra OXB, Blåvand Radio. Telegram fra ØK til kaptajnen: Kan der i Antwerpen akkommoderes et kolli 18x15x20 et eller andet i længdemål. Den talrække med x er iblandt var ikke lige til at forstå endsige være sikker på, så gentag venligst og én gang til. Da var Blåvand ved at tabe tålmodigheden med at få en kvittering. Spørgsmålet kom, om det var en nybegynder, de havde fat i? Der var kun at svare med et tydeligt.-. (r) for right!! Vel tillastet i de nordeuropæiske havne gik det sydover. Ud for Lissabon kom det befriende telegram fra OXZ, Lyngby Radio: Suezkanalen genåbnet devier mod Port Said. Hurrah, den lange tur sydom var sparet. Og så humpede vi med 10-11 knob østover og østover og østover. I Port Said fik jeg fat i den lange ende af Abrahams kjortel så at sige. På aspirantrejsen med Patagonia var jeg gemen kunde i hans butik rigget til i sidegangen, mens vi ventede på dannelsen af den sydgående konvoj. Nu skulle jeg som telegrafist tage imod hans papirlapper med skibsfællernes underskrift for køb af dit og dat. Ja, makker, det ordner jeg med afregningsbøgerne, men du kommer til at give lidt kamtjaw for ulejligheden, mister Abraham! Han vred sig, men AKTUELLE MARITIME BØGER Skibshandlere verden over Liste med 1.500 medlemmer af International Shipsuppliers & Services Association med navne, adresser og kontaktinformationer. I alt er organisationens medlemmer repræsenteret i omkring 500 havne verden over. International Ship Suppliers Register 2014 International Shipsuppliers & Services Association, 2014 ISBN: - Paperback, 726 sider, engelsk tekst Pris: 35,00 GBP Salg: www.shipsupply.org Det moderne liv til søs Forfatteren er på medsejlads om bord på to Mærsk-skibe fra Felixstowe til Los Angeles og fra Antwerpen til Montreal. Med udgangspunkt i de to rejser fortælles historien om den moderne sømand og livet til søs i det 21. århundrede. Horatio Clare Down To The Sea In Ships Chatto & Windus, UK, 2014 ISBN: 978-0701-183-103 Hardback, 288 sider, engelsk tekst Pris: 20,00 GBP Salg: www.amazon.com

SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 TIL SØS/MARITIMT TILBAGEBLIK 9 gav køb til sidst på et flot træfad med indlagt mosaikmønster i elfenben nå, så noget der ligner. Det er i huset den dag i dag. De fine trøjer i ægyptisk bomuld nu om dage T-shirts er for længst slidt op. Sputnik spottet Ned gennem Rødehavet og slut med at høre dansk radio på langbølgen i de mørke timer. Aften- og hundevagter gik med besøg på broen og brug af Aldis-morselampen for at erfare, hvor nordgående skibe mon var på vej hen, og hvad de hed? British dit og dat, altså BP-tankere, fra AG til det oliehungrende Nordeuropa står stærkest i erindringen. Nu og da en Mærsktanker eller en Shell-ditto med eksotiske navne. Eller vi var helt sikre på, at vi kunne opfange telemetri fra den russiske Sputnik-satellit sendt op just i de dage sikkert noget vrøvl, men alligevel Gnistens telegrafavis Men ellers var der jo ikke andet at gøre ingen om bord blev jo overanstrengte i de dage - end at gå i gang med på den aldrende skrivemaskine at fabrikere en skibsavis med fire gennemslag via det blåviolette karbonpapir. Øverst det vigtigste: Aftenens menu! Så hvad der ellers kunne pikkes op fra BBC World Service og Voice of America som ekstra nyt oven i den udtelegraferede presse fra Lyngby Radio på ca. et A4-ark. I de nautiske håndbøger farvandsbeskrivelser etc. fra British Admiralty - bladret i bestiklukafet var der lidt at fylde med om landene derinde. Bl.a. husker jeg tror jeg nok - at det om Socotra vist hed, at der var kannibalisme. Som ekstra tillæg kunne det jo forekomme, at en messeliste udvekslet over radioen (kun telegrafi) med et andet ØK-skib i nabolaget blev distribueret uden beregning. Nå, er han med India for hjemgående; hold da op, nu er han blevet 1. mester i Falstria; godt vi ikke har den skøre skipper xxx her om bord og så videre. Senere i livet lærte jeg eller blev bekræftet i at navnestof er noget af det vigtigste i en avis! Bogstavforvirring Rundt i Østen som sædvanlig i Kompagniets tjeneste kom vi humpende af sted med de 10 knob, lastning af kopra (og tilhørende tre-fire millioner biller) på Filippinerne, inden vi vist fik et premiereanløb af kinesiske Hainan for at laste erts til Polen. Hjemover skulle der bunkres i Singapore. Her kostede jeg vist ØK et halvt døgns opsejling ved at begå en bommert. Helt sikkert lød telegrammet fra Singapore Radio på, at vi skulle ankre på Eastern Roads. Der lå vi så og ventede og ventede. Intet skete. Langt om længe kom dog Kompagniets nydelige båd med posten, som vi var mest interesserede i. Mens ØK s udsendte fra kontoret med samt kaptajn Philipsen gerne ville vide, hvorfor i alverden jeg havde skrevet Eastern Roads, når telegrammet fra ØK Singapore til kystradiostationen lød på Western Roads som ankerplads. Ups! Jeg ævlede vist noget om misopfattelse af ea og w og måske sjusket afsendelse fra land osv. nå, ja, vi når det nok, sagde den rare Philipsen, der næppe fra sin styrmandseksamen kunne huske meget om morsealfabetet De gamle rotter Det var på de kanter, at de gamle rotter om bord i bl.a. A. P. Møllers faste fart på Indonesien og Hongkong/Ja- pan med de mindre skibe, f.eks. Ras Mærsk, lokkede os unge uerfarne til at transitere til og fra Lyngby Radio. Desværre, deres kortbølgesender var dårlig etc. Om jeg ville være venlig at hjælpe? Ja, men selvfølgelig, makker. Så gik de til køjs, mens vi novicer sad oppe den halve nat for at vente på et vindue i ionosfæren så at sige for at komme igennem til OXZ med vores egen trafik og sende og modtage deres. Til vi blev klogere efter en omfattende udveksling af juleradiobreve osv. Modtaget fra Lyngby og op ad dagen videresendt til de morgenduelige snu - veteraner derude på Østen. Tak for hjælpen lød det vi tales ved sidst på dagen, OK? Glædeligt gensyn Vi humpede og rullede hjemover i monsunen i Det Indiske Ocean med madrassen rigget til på bådedækket ude af det lumre kammer med døren åben til radiostationen, ifald autoalarmen skulle gå i gang. Men med en line om håndleddet op til gelænderet, så det ikke blev til en rulletur ud over siden, mens monsunen sørgede for at vifte millioner af coprabiller ud over siden så de bliver til råolie om et par millioner år Hjem til Østersøen kom vi med copraen til den store veg-oilfabrik (nu danskejet) i Karlshamn. Med besøg af min forlovede, sygeplejersken, frigivet i hast helt uden for normal praksis i de dage af en forstående misundelig? - forstanderinde på sygehuset, thi det pinte åbenbart på, som det hedder i Jylland. Og i øvrigt på nostalgitur til Karlshamn for et års tid siden 50 år efter! Oliemølleriet står der endnu! Og i erindringen (færøske og muntre) maskinmester Feilbergs hustru med på rejsens sidste ben. Hun var også sygeplejerske og kendte åbenbart sine søstre, thi hun trøstede mig ovre i Karlshamn. Hun kommer, bare vent og se og vist så, hvem dukkede diskret op på radiostationen sidst på dagen og holdt mig for øjnene efter fem måneder derude: Hvem tror du, det er? Gæt én gang Over-DJ en Sømands-renomét blev styrket af den muntre og store i slaget overstyrmand Fabricius, da han med sin rejsegrammofon under et lille aftenparty på sit kammer udfordrede sygeplejersken og spurgte, hvad hun kunne tænke sig at høre. Tjah, Capprico Italien svarede hun måske lidt forvorpent. Så gerne! og så fik vi den han havde styr på det, i jobbet og med underholdningen, til han nogle år senere blev kaptajn. Next to God og det var vist mere, end han kunne klare med nerverne og presset. Ulykken truer Og så malmen fra Hainan til Sceczi nå, så Stettin da. Uden damen, thi dengang var visa og alt mulig andet bureaukrati (som i kommunistforskrækkede USA) virkelig problematisk for de søfarende og deres pårørende. Og så helt tom mod København i hård kuling langs kysten. Begge propellere var som piskeris, der i ballast-konditionen ikke rigtig kunne få fat. Vi drev mod kysten, og skipperen kunne ikke få den gamle karet op i vinden. Jeg begyndte at samle personlige ejendele sammen og skelede til redningsvesten og forudså det værste. Pjat. FORTSÆT TES... SØFART 50/25 For 50 år siden Et nystartet rederi i Nexø med skibsmægler Torben Deleuran som korresponderende reder har købt det tyske skib Puck, der er på 430 t.dv. og bygget i 1950. Rederiet Stella Marina I/S i København har solgt fragtmotorskibet Gitte Danielsen til Rederiet H.L. Krøyer i Svendborg. Skibet er på 530 t.dv. Rederiet Otto Danielsen har solgt fragtmotorskibet Laura Danielsen til hollandske købere. Skibet er på 695 t.dv. og bygget i Foxhol tilbage i 1958. A.P. Møllers Rederier har solgt motortankskibet Axel Mærsk til rederiet D/S Olsen Daughter AS i Norge. Skibet er bygget i Odense i 1958. Det danske redningsvæsen har udsendt sin beretning fra perioden 1. april 1962 til 31. marts 1963. For 25 år siden Juanita blev navnet på den anden af tre shuttletankere, der leveres til det dansk-norske samarbejde mellem investorer fra de to lande og rederiet Ugland Shuttle Tanker med videreudchartring til selskabet K/S Statfjord Transport AS, der igen har Statoil som største partner. Skibene er meget avancerede og bl.a. udstyret med såkaldt DP (Dynamic Positioning), der sikrer at de kan holde positionen over lastepladsen under vandet ved Statfjord-feltet. Wonsild & Søn, København, har sammen med rederiet Kjær & Kjær Shipping i Marstal udvidet flåden af kemikalietankere betydeligt gennem køb af tre enheder fra engelske rederier. Skibene har gennem en årrække været på charter til Wonsild & Søn. Skibene er bygget i Holland i midt halvfjerdserne og laster 2.630 kbm. Nye navne og evt. nyt flagregister er endnu ikke fastlagt. En stribe betydelige ordrer til mellemstore og mindre danske værfter ventes i den kommende uge at få det blå stempel i såvel Industriministeriet som hos Danmarks Skibskreditfond. Der er hovedsagelig tale om kontrakter indgået før årsskiftet og under den gamle låneordning, men alle er af hængige af tilfredsstillende finansieringsordninger. Især en ordre på 10 trawlere til Marokko (seks fra Karstensen i Skagen og fire fra Ørskov i Frederikshavn) og 10 skibe til Elite Shipping skiller sig ud i mængden (Ørskov). Nyombyggede King of Scandinavia måtte forleden sende alle 996 passagerer i land i Oslo, efter at skibet var returneret kort efter ordinær afgang på grund en voldsom brand i skibets sauna, der udbrændte Ved i alt 12 redningsoperationer er der i alt blevet reddet 44 mennesker, der når det samlede antal reddede mennesker langs danske kyster over årene op på 12.826 registrerede. Udover de nævnte tilfælde har redningsapparaterne i 70 tilfælde været i bevægelse i forbindelse med indtrufne eller befrygtede tilfælde. 40 gange har landets redningsbåde været i søen for at bistå nødstedte (primært) fiskerbåde under forsøg på at lande på kysten eller gå i havn. Århus har fået fast forbindelse til Middelhavet, idet DFDS vil lade sin Middelhavsbåde anløbe hav- nen for ind- og udgående. Der er tale om de ruter, der besejler Italien, Spanien, Portugal og Nordafrika. ØK har gennemført en rationalisering af sin trafik på Fjernøsten. Ved for fremtiden at undlade at anløbe en række havne har man fået etableret en expresservice, således at rundrejsen Europa Fjernøsten Europa kan gennemføres en måned hurtigere end tidligere. I Europa skal Orientexpressen kun anløb syv havne mod før 13 og i Østen kun havnene Penang, Bangkok, Kobe og Yokohama. Ruten betjenes af nogle af rederiets mest moderne enheder. Redigeret af Erik Brandt-Jensen Kilde: Søfart nr. 1, 1964 og Vikingen nr. 2, 1964 af ukendt årsag. Skaden er dog ikke større end af den kan udbedres under gang så at sige ved hjælp af medsejlende reparationsgæng. Farvandsvæsenet har taget levering af de to nye redningsbåde Emile Robin og L. Rosenfeldt, der er bygge som henholdsvis Nordsøtypen hos Nordsøværftet i Ringkøbing og Kattegattypen hos Alustål i Rudkøbing. Forskellen mellem bådene er ret tydelige - dels i robusthed og skrogform (hensyntagen til det fremtidige arbejdsområde), motorkraft, servicefart (11 / 19 knob), elektronik og designteam, idet Knud E. Hansen har tegnet Emile Robin mens Dwinger Marineconsult har konstrueret L. Rosenfeldttypen. Redigeret af Erik Brandt-Jensen Kilde: Søfart nr. 8, 1989

FOUNDED IN 1969 BASED ON KNOWHOW AND EXPERIENCE WEST-MARINE.DK SØFARTLOGBOGEN FINURLIGHEDER, SOM DU IKKE ANEDE EKSISTEREDE Nytårskonkurrence 2014 finalen To Bennick'er tog fælles guld ved nytårslegene. NYTÅRSKONKURRENCE Af Erik Brandt-Jensen Sea Installer klodset op i Legoland. Så er februar ved at være til ende, og vi kan vinke farvel til en ret så lun en af slagsen med vinter-ol i skjorteærmer og det hele. Isvinter blev det altså heller ikke til i år. Men det blev med lidt forsinkelse til gengæld til en nytårskonkurrence i Søfart, så den skal vi lige have afrundet. Stilen var i år lagt lidt om, så der kun var én konkurrence, der så til gengæld havde 15 spørgsmål. Og blandt de pænt mange besvarelser var der faktisk hele to, der kunne dem alle rigtigt. Og det gjaldt minsandten to (formodede) familiemedlemmer, idet de begge lyder navnet Bennick med de respektive fornavne Erling og Jørgen. Den ene af de herrer bor i Marstal og den anden i Dragør, så de modtager begge en enslydende gavepakke. Tredjepræmien gik efter lodtrækning til Mathias Christensen i Thybørøn. Tillykke til alle. Men det skal pointeres, at hr. Christensen var en af adskillige, der gik i vandet med alt tøjet på i forbindelse med årets trickspørgsmål. Nemlig spørgsmål 13 se svaret herunder. Men lad os opsum- mere som følger. 3. Svar B - 1: Svar B - Langelands Kommune overvejede at bygge den nye Strynøfærge som eldrevet. 4: Svar C Udkigsboblen på stang skal indrettes på et krydstogtskib. 7: Svar C Marstal Søfartsmuseums coasterbog angav bl.a. de mange tyske coastere registreret under Antigua-flag som årsag til den danske coasterdød. 9: Svar A J. Lauritzen er med i Axis Offshore. 12: Svar C Fjordline fik ca. 300 ansøgninger til jobbet som handymand på Stavangerfjord. 13: Svar B Det var A2Seas Sea Installer, der røg i tørdok i Legoland og ikke Triple-E-modellen Majestic Mærsk. Det hedder kæmpemodellen nemlig ikke. Den hedder Mærsk Mc-Kinney Møller 14: Svar C Det var D/S Nordens Nord Stability, der som eneste danske skib kom med i The Royal Institute of Naval Architects' liste over 50 udvalgte skibe 2: Svar A - 5: Svar B Kønsfordelingen blandt 10: Svar B Ex Arosia fra ØK endte karri- Young Propellers' Club er for eleverne på skoleskibet Dan- eren som Maersk Merlion. fra 2012. folk i rederibranchen. mark var i 2013 37 piger og 8: Svar A 44 drenge. Maersk Line forventede at 11: Svar A 15: Svar A få seks styk Triple-E leveret SK AT lavede rod i det med ca. Vraget af ex Birthe Junior KatExpress II har sparet 6: Svar C i 2013. 6.000 søfarendes forskudsop- blev skudt af en tysk ven lidt fuel ved droppe stop på Aalborg Værft byggede i sin gørelser. af Søfart på en strand i Gre- Tahiti. tid Tropicale. nada. Tlf. +45 96560202 marineshaft.com FRISKE FOLK SØGES TIL HAVNERUNDFARTEN Til vores team søges 2-3 medarbejdere (min. bevis som kystskipper). Zink- og aluminiumanoder BAC CORROSION CONTROL A/S FÆRØVEJ 7-9 4681 HERFØLGE DANMARK PHONE: +45 70 26 89 00 FAX: +45 70 26 97 00 E-MAIL: INFO@BACBERA.DK M/V Millenium Opretning af Merm id 275 propeller aksel. Totalvægt 42 tons. Jobbet blev klassegodkendt af Lloyd s Register. Vi kan tilbyde ansættelse på hel- / deltid også mulighed for helårsansættelse Ansøgning via: haakon.bertelsen@stromma.dk foretrækkes Canal Tours A/S, Amagerstrandvej 16, 2300 København S, Tlf. 32 96 30 00 www.stromma.dk

SØFART / NR. 9 / 28. FEBRUAR 2014 MarineShaft A/S Pier 2 DK-9850 Hirtshals info@marineshaft.com TIL SØS/MARITIMT TILBAGEBLIK 11