Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro
PLADS TIL ALLE? Gennem årtier har Vesterbro udviklet sig, og bydelen er i dag hjemsted for vidt forskellige klasser og kulturer. Vesterbro rummer både børnefamilier, unge, kreative iværksættere og en bred vifte af sociale tilbud, der benyttes af udsatte mennesker. De udsatte mennesker bruger byrummet på alle tider af døgnet, både til ophold, gennemgang og i nogle tilfælde også som sovestue. Mens de fylder meget i byrummet, er det ikke en gruppe mennesker, der traditionelt selv byder ind og deler deres meninger i den demokratiske arena, når der skal laves ændringer og tænkes i fornyelse. Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro har ønsket at få deres stemme med i dialogen om udviklingen af Vesterbros byrum. En større forståelse af disse menneskers udfordringer og ønsker kan give et rum, hvor der er bedre inddragelse og plads til alle. Derfor er der foretaget en kvalitativ undersøgelse blandt bydelens udsatte. Konklusionerne af undersøgelsen er præsenteret i denne folder. De medvirkende i undersøgelsen er især de socialt udsatte borgere, der bruger sociale tilbud på det Centrale Vesterbro. Der er tale om en gruppe mennesker, hvoraf de færreste har adresse på Vesterbro. Ikke desto mindre er de flittige brugere af Vesterbros byrum. Der er tale om mennesker, der bruger stoffer eller er afhængige af alkohol, personer der handler med sex og mennesker berørt af hjemløshed. Det er personer med psykisk påfaldende adfærd og kvinder, der er i krise eller har været udsat for vold. Det er personer med grønlandsk baggrund, personer med udenlandsk baggrund, og det er unge med anden etnisk baggrund, som er i en udsat situation pga. fx æresrelaterede konflikter. Det er håbet, at vesterbroere, fagfolk, politikere og mennesker på besøg i bydelen vil tage anbefalingerne til sig, lade sig inspirere af, snakke om og måske også være med til at realisere.
De udsatte borgere har følgende ønsker til byrummet på Vesterbro:
Flere og bedre byrumsmøbler, der lægger op til ophold og socialt samvær. Der er behov for sidde-, hvilepladser og byrumsmøbler, bænke, borde og bænkeborde. Gerne i organiske faconer, som også gør det muligt for dem, der 1 bruger dem, at vende ind mod hinanden ikke kun udad. De kan med fordel udvikles med inddragelse af de mennesker, som ønsker at benytte sig af dem.
3 2 E gne og fælles byrum som fx Mindehøjen og Enghave Plads. Der er behov for både eksklusive og inklusive rekreative byrum. Det skal være steder, der kan fungere som frirum, hvor man er sammen med ligesindede, men samtidig skal der også være inklusive steder, hvor man er én blandt alle. Bevaring og styrkelse af det offentlige rum Begræns udendørsservering og etabler blandede og ikke betalingskrævende rekreative steder. Indret nogle af de attraktive solpladser for alle med ophold for øje. Et godt eksempel, som i dag benyttes af alle, er græsstriben på Sdr. Boulevard ved Kihoskh. Tilføj gerne blomster og sociale byrumsmøbler. 5 4 Flere træer, buske og blomster i byrummet. Der skal etableres mere venlig og opholdsrettet beplantning. Der er masser af muligheder, fx omkring Halmtorvet. Flere toiletter i det offentlige rum vil gøre det behageligere at opholde sig i det offentlige rum og gøre rekreative områder mere attraktive for alle, fx omkring Enghave Parken. F lere institutioner på Vesterbro Koncentrationen af tilbud skaber utryghed. Der er et stort ønske om flere sociale tilbud, så presset omkring det enkelte tilbud er mindre. Det kan også imødekomme nogle af ønskerne fra personer med fx østeuropæisk baggrund og ønskerne fra sexsælgende kvinder. 6
Sønder Boulevard Kihoskh striben Striben foran Kihoskh er attraktiv for en relativt blandet gruppe borgere også de udsatte. Dels fordi den byder på solpladser det meste af dagen og mange muligheder for at købe mad og drikke i alle prisklasser lige i nærheden. Og så er pladsen inkluderende, da den lægger op til ophold, der ikke kræver, at man er betalende gæst alle kan sætte sig på græsset. De udsatte borgere føler sig ikke stemplede, men som en del af et fællesskab, fordi man kan blende lidt ind i mængden. Samtidig er stedet roligt, fordi der er mange forskellige mennesker der. 3 gode steder på Vesterbro - ifølge gadens folk.
Mindehøjen Mindehøjen var en lille grøn høj, der før metrobyggeriet lå på Halmtorvet mellem Colbjørnsensgade og Hovedbanegården. Her havde mindepladen for døde stofbrugere fået en plads. Mindehøjen er i dag meget savnet. Nålepuden, som den også blev kaldt med en vis affektion, var et eksklusivt byrum, forstået sådan, at den appellerede til, og udgjorde et frirum for, primært stofbrugere og grønlandske borgere. Et sted, hvor man kunne besøge mindestenen og møde venner og ligesindede. Der herskede ifølge vores interviewpersoner en kammeratlig stemning og høj grad af selvjustits med få konflikter til følge. Denne lille plet er lige nu forsvundet inde bag metrobyggeriets grønne hegn, og selve mindestenen er flyttet til den stribe græs på Halmtorvet lige foran Super Brugsen. De fleste adspurgte kendte ikke til mindestenens nye placering, og dem, der gjorde, brød sig ikke om den. Enghave Plads De folk, der før sad rundt om kastanjetræet og drak øl, er i forbindelse med metrobyggeriet flyttet ud til udkanten af pladsen til det, de selv kalder Hundegården, ud mod Enghavevej. De er rigtig glade for Hundegården og fortæller stolt, hvordan de selv har bygget bænk, borde og den øvrige konstruktion med materialer fra det gamle Enghave Plads og bænken omkring kastanjetræet. Ejerskabsfølelsen ved det nye sted er tydeligvis tæt forbundet med graden af medindflydelse, selv-byg-ånden og bevarelsen af en fælles historie. Variationen mellem åbne rum og lettere afskærmede private rum appellerede til en blandet brugergruppe, både lokale beboere og udsatte borgere i forskellige aldre og af begge køn.
Undersøgelsen er et samarbejde mellem Mændenes Hjem og Områdefornyelsen Centrale Vesterbro. Trond Helstrup Poulsen og Ellen Diamantouli har udarbejdet undersøgelsen, som kan læses i sin helhed på www.maendeneshjem. dk. Maiken Vibe Bauer har lavet en tilhørende billed- og lydmontage, som kan ses samme sted.