Afgangsprøver i idræt - FAQ Dokumentet er udformet af: Mikael Hansen (FIIBL), Torben Hansen (FIIBL), Mads Hovgaard (FIIBL), Kenneth Christensen (FIIBL) samt Rikke Stobbe (læringskonsulent, UVM), Dokumentet indeholder spørgsmål og svar vedrørende afgangsprøverne i idræt i 9. Klasse fra lærere, der deltog i kurset. [Firmaadresse]
Indholdsfortegnelse FAQ dokumentets tilblivelse... 3 Spørgsmål før kurset... 3 1.0 Teori... 3 2.0 Gruppedannelse... 6 3.0 Lodtrækning... 8 4.0 Praksis programmet... 8 5.0 Indholdsområder... 9 6.0 Tema... 9 7.0 Vurdering... 11 8.0 Votering... 11 9.0 Vægtning... 12 10.0 Lærer censor relation... 13 11.0 Begrebs/ ordforklaringer... 13 12.0 Prøvetekniske spørgsmål... 15 13.0 Elite elever... 15 14.0 Skader og andre forhold... 16 15.0 Undervisning ift. prøve... 16 2
FAQ dokumentets tilblivelse Spørgsmålene der danner udgangspunkt for nærværende dokument er udformet af de lærere som deltog i FIIBL s kursus Bliv klar til 9. klasseprøver i idræt i perioden 19.01.2015 28.01.2015. De fremmødte idrætslærere fik til opgave at nedskrive spørgsmål som de ønskede svar på. Spørgsmålene er generet inden kurset samt ved kursets afslutning, og er tematiseret i overordnede kategorier der nogenlunde afspejler afgangsprøvens kronologi. Vi opfatter fortsat dokumentet som dynamisk og derfor er du altid velkommen til at kontakte os med nye spørgsmål som du savner svar på. Spørgsmål før kurset 1.0 Teori 1.1 Hvor meget teori og hvad (biologi)? 15-20 siders teori, hvad skal det indeholde? Idrætsteori er et meget bredt felt og rummer meget mere end det fysiologiske. Man kan fx tage afsæt i 3 overordnede teoretiske kategorier som i den viste figur. Det fysiologiske kunne dækker over bevægelsesanalyser, aerob og anaerob træning mm. Humanistisk og samfundsmæssig teori kan have fokus på etik, moral, psykologiske aspekter eller idrætsdeltagelse i samfundet. Den praktisk pædagogiske dimension kan relateres til fx spiludviklingsmodeller som aktivitets- og spilhjulet, idrætsaktiviteters kvaliteter eller labans dimensioner i dans og udtryk. Du kan finde inspiration til dette tekstmateriale ved at skrive en mail til Torben Hansen (thansen@health.sdu.dk) og bede om at blive koblet på dropbox mappen med litteratur. 1.2 Hvad med didaktiske modeller med mere? Humanis- tisk/ samfunds- mæssig Se ovenstående svar hvor didaktiske modeller bliver en del af den praktisk pædagogiske teori. 1.3 Hvor finder jeg velegnet teori (anatomi/ fysiologi)? Fysio- logisk IDRÆTSTEORI Praktisk/ pæda- gogisk 3
Den fysiologiske teori er den lettest tilgængelige og mest udbredte teori. Der findes noget teori tilgængeligt på DIF s hjemmeside under DIF viden om http://www.dif.dk/da/foreningsliv/viden- s- om Endvidere har www.motion- online.dk både teoretiske tekster samt korte videoer (http://www.motion- online.dk/diverse/videobibliotek/videobibliotek/ ), der forklarer fysiologiske sammenhænge ved forskellige slags træning. 1.4 Hvem styrer teori- delen? Læren styrer teori- delen, men censor må som i alle andre prøver også gerne spørge ind. 1.5 Hvor idrætsteoretiske skal/ bør/ må de uddybende spørgsmål være i den mundtlige del? Idrætsteori er en faglighed som alle andre fag. Derfor skal de ikke være mere eller mindre teoretiske end i dansk eller fysik. Niveauet i spørgsmålene skal selvfølgelig passe til målgruppen i 9. klasse. Ligeledes skal det niveau, underviseren har lagt for undervisningen stemme overens med niveauet på de spørgsmål der stilles ved den mundtlige prøve. Endvidere kan de forskellige overordnede teoretiske rammer som er beskrevet i modellen oven give forskellige typer af svar. Den fysiologiske del er mere sand/ falsk end den humanistiske og samfundsmæssige samt den didaktiske og pædagogiske teori hvor det i højere grad kan handler om at anvende begreber i forhold til praksis og reflektere over disse. 1.6 Hvad skal indgå i teorien? Se spørgsmål 1.1. 1.7 Skal andre udtryksformer være en del af de 15 20 siders teori der skal opgives? Lærerne skal opgive så censor har mulighed for at få adgang til det, men de tæller ikke som en del af de 15-20 normalsider dvs. Litteratur der skal opgives. 1.8 På hvilket niveau skal vores formidling af teori være til eleverne? Det er en balancegang, men det niveau der er blevet formidlet teori på i undervisningen skal være det samme niveau, som det forventes at eleverne kan til selve prøven for at få 4
karakteren 12. Vigtigst er at man som lærer sikre sig, at prøven afspejler det eleverne er blevet undervist i. 1.9 Hvilken idrætsteori (bog) er passende til 9. Klasse? (vi skal give 15 20 s.). og hvordan finder vi relevant/ brugbart materiale som pensum? Der findes pt. ingen grundbog med idrætsteori til 9. Klasse. På kurset i 9. klasseprøver nævnte nogle af lærerne, at de har anvendt Idræt C (Systime). Denne bog er dog henvendt til gymnasieskolen og teksterne kan derfor være lidt svære for 9. Klasses elever. 1.10 Skal eleverne kunne samme teori, som de er undervist i? Såfremt eleven skal have karakteren 12, så må det være meget tæt på. 1.11 Hvordan lægger vi niveauet for den teoretiske del af prøven? Niveauet til prøven ligges ud fra undervisningsniveauet. Som idrætslærer må du vurdere om teorien er relevant i forhold til at opnå det niveau, der kræves i Fælles Mål. Teorien i undervisningen skal selvfølgelig afspejle samme niveau, som der forventes til 9. klasseprøvenn. Den teoretiske dimension kan relateres til læringsmål under sprog og skriftsprog eleverne skal kunne læse og skrive idrætsfaglige tekster. 1.12 Hvordan vurderer vi niveauet på teoridelen? Den teoretiske dimension indebærer at eleverne ikke bare kan nøjes med at argumentere med jeg synes. Teorien giver dem mulighed for at tage afsæt i at der er nogen der har behandlet et emne med formålet om at skabe en debat (fx doping/ etik) eller at forklare nogle forhold (idrætsdeltagelse blandt unge/ ældre eller udbytte af forskellige træningsformer). Vurderingen kan således tage afsæt i, hvor høj grad eleverne kan forholde sig til de tekster som danner udgangspunkt for den mundtlige del. At forholde sig til teksterne kan betyde at de reflekterer over teksterne og forholder dem til sig selv, deres klasse, forældre, omgangskreds og dermed fjerner sig fra en jeg synes til at få et helikopter perspekter på idræt i relation til forskellige teorier. 1.13 Teori: Hvor meget? Hvad? Hvordan? Må det være fodbold regler? 15 20 siders teori. 5
Fodboldregler høre efter vores mening - ind under den kropslige del. Det vil sige, at eleverne gennem deres handlinger i spillet forstår spillets idé og regler. Det er imidlertid spørgsmålet om eleverne har mulighed for at vise spillet i dets færdige form, og hvorvidt at det er relevant om de skal kunne reglerne frem for at have forståelse for at indgå i spillet. Dette er op til den enkelte lærers vurdering og prioritering. 1.14 Må man omskrive/ omformulere tekster og efterfølgende opgive tekster? Det kan godt blive nødvendigt hvis der ikke er litteratur tilgængeligt. 1.15 Må eleverne inddrage teori ud over det som er opgivet til prøven? Det gør ikke noget at eleverne er mere velbevandrede i den teoretiske del, end det, der er blevet undervist i. Men de skal først og fremmest have styr på den teori der er opgivet til prøven. 1.16 Hvordan tæller man normalsider op? En normal side plejer er ofte at være 2400 tegn med mellemrum. 1.17 Vi mangler at få lavet en pensum base hvor vi kan spare med hinanden. På idrætsforum på UNI- C er der nogle lærere, der har forsøgt at starte en debat. Dette kunne være en mulighed. Du er også velkommen til at skrive på facebook siderne udskolingen i bevægelse eller idrætsundervisning.dk. Torben Hansen, Institut for Idræt og Biomekanik, har oprettet en dropbox mappe med tekstmateriale. Skriv til Torben (thansen@health.sdu.dk) for at blive tilknyttet denne mappe. 1.18 Pensum, hvor finder vi det? Det opgiver læreren selv. 2.0 Gruppedannelse 2.1 Hvad gør man, hvis der en elev som ingen vil være i gruppe med? 6
Så går man som lærer ind og styrer gruppedannelsesprocessen. Det kan fx være et vilkår såfremt at eleverne selv styrer gruppedannelsen at alle eleverne skal være i en gruppe på min 2-3 elever. Såfremt dette ikke lykkes for eleverne bliver det læreren der overtager processen. 2.2 Hvordan kan vi håndtere en gruppeprøve, hvis vi kun har en elev der skal prøves? Man kan bruge hjælpere i klassen eller fra 8 klassetrin. 2.3 Elever med kroniske skader eller ikke møder op? Synd for gruppe. Efter 15 dages sygefravær i skole er man som skole (lærer) forpligtet at tilrettelægge en undervisning som kan passe til elevernes skader, der gør at de ikke kan deltage i undervisningen. Her er der selvfølgelig meget stor forskel på skader og hvordan man kan hjælpe den enkelte elev. Lærerne skal guide eleverne igennem prøven no matter what. Eleverne kan i nødstilfælde gå igennem øvelser og være stærk på nogle af de andre parametre som også vurderes i 9. klasseprøvenn. Hvis der er 3 elever der er skadede så kan man evt. sætte disse elever i samme gruppe. Hvis det er 1 elev så kan skolelederen give beføjelse til at eleven går op alene. Et andet perspektiv er, at grupper igennem inklusion af elever med skader/ kroniske sygdom har mulighed for at score højt inden for parametre som samarbejde og kreativitet ved at skulle tænke på en ny måde at arbejde med praksis på. 2.4 Hvordan sørger vi får den optimale gruppedannelse? Der findes ingen golden standard svaret må findes hos eleverne. Det er dem der skal arbejde sammen og derfor er det også dem der må definere hvordan grupperne bliver optimale. Brug derfor dine erfaringer fra idrætsundervisningen og lad dette influere på gruppedannelsen. Overvej at få dannet heterogene frem for homogene grupper således at der bliver forskellige kompetencer i hver gruppe. Eleverne skal igennem en udviklingsproces, så der bliver ikke kun brug for elever med gode idrætslige færdigheder i gruppen. Dvs. lav grupper efter følgende kriterier 1) Både drenge og piger, 2) forskellige idrætserfaringer fx en fodboldspiller, danser, gymnast, svømmer og en uerfaren idrætsudøver 3) både introverte og ekstroverte 7
persontyper, 4) elever som er analytiske (bogligt dygtige) og elever som har gode kropslige færdigheder. 2.5 Gode ideer til gruppedannelsen? Inddrag eleverne ift. præmisserne til det gode gruppearbejde til 9. klasseprøvenn og hvilke udfordringer der venter grupperne. Lad eleverne reflektere over hvilke kompetencer gruppen som helhed skal besidde for at kunne fungere godt. 3.0 Lodtrækning 3.1 Lodtrækning. Hvornår? Dette finder sted i sidste fase af idrætsundervisningen forud for udtrækningen bliver offentliggjort. (Se side 5 i vejledningen til 9. klasseprøven). Fra 11 maj til prøven er der mulighed for at forberede sig til afgangsprøven. I den tid der er læseferie er der også mulighed for at eleverne kan være på skolen og udvikler deres praksisprogram. 3.2 Må eleverne trække de to indholdsområder samt vælge tema inden faget er udtrukket? Det må de godt for at sikre at eleverne får den nødvendige tid til vejledning, udarbejdelse af dispositioner og træning af praksisprogrammer. 4.0 Praksis programmet 4.1 Skal eleverne kommentere, forklare, ligge undertekster til filmen undervejs i praksis programmet? Man kan tænke det lidt som i en skriftlig opgave, hvor det er vigtigt, at man guider læseren undervejs med en meta- tekst. Det samme gælder i prøven. Lærer og censor skal guides igennem praksisprogrammet. 4.2 Hvis man trækker redskabsaktiviteter, skal man så vise modtagninger i spring, og egne færdigheder i spring? 8
I følge forenklede fælles mål er modtagning et af de læringsmål, der indgår under redskabsaktiviteter. Derfor kan det være et fint element at inddrage til prøven. Dette indebærer også, at eleverne har mulighed for at vise lidt mere komplekse færdigheder, end de ellers kan. Endvidere giver modtagning mulighed for at demonstrere, at eleverne kan samarbejde, idet modtagning jo er samarbejde om en gymnastisk færdighed. 5.0 Indholdsområder 5.1 Må elever inddrage en disciplin, der ikke er undervist i? (Bueskydning, løbehjul, skateboard). Ja, hvis den giver mening i forhold til indholdsområdet og det valgte tema. 5.2 Hvordan og hvilke øvelser kan man vise/ træne indenfor løb, spring og kast indendørs i en hal? Der er faktisk mange LSK elementer man kan arbejde med i hallen. De fleste spring er ingen udfordring om end men ikke har det standardiserede udstyr, som længdespringsgrav eller højdespringsoverlægger mm til rådighed. Det er fx muligt at anvende madrasser til længdespring eller at lave et improviseret højdespringsanlæg. Det, skal dog være muligt for eksaminator at kunne foretage en faglig vurdering af dette. Kast kan give nogle udfordringer, men det er muligt at demonstrere grundlæggende kastefærdigheder uden at skulle kaste et spyd i hallen. Atletikklubber træner ofte indendørs om vinteren, så det kan være en idé at høre den lokale atletik instruktør ad hvad og hvordan de gør. 6.0 Tema 6.1 Hvad er et tema og hvad er formålet med at man skal vælge et tema? Formålet med at eleverne skal vælge et tema kan være, at det giver en bredere indsigt i hvad idræt er og hvordan det kan udfoldes i forskellige praktiske aktiviteter. Det er således også en indikation af at idrætsfaget er ved at træde ind i en ny epoke, hvor idrætsundervisningen er mindre fokuseret omkring de traditionelle foreningsdiscipliner. Tema både udvider kompleksiteten af indholdsområder, men sætter samtidig også en ramme op for den. Tema giver mulighed for at skabe nye indgangsvinkler til traditionelle aktiviteter 9
fx boldspil og kultur, fodbold og sundhed osv. Tanken med temaet er dels at belyse lidt flere indgangsvinkler til idræt, end dem man kan finde i den traditionelle foreningsverden eller private. Samtidig skaber temaet også et fokus til afgangsprøven. Hvis eleverne viser fodbold er det ikke bare fodbold i traditionel forstand, men det kan være fodbold der er justeret med henblik på at tilgodese eksempelvis sundhed, køn eller etik. Temaet kan til afgangsprøven være det, der kobler de to indholdsområder med hinanden og skaber en overordnet ramme for de kropslige færdigheder. Udfordringen i denne sammenhæng kan være at læringsmålene i FFM er mere traditionelle forstået således at der er fokus på hovedsageligt tekniske og kropslige færdigheder. Det er således vigtigt, at du som lærer har en klar idé om, hvor du lægger din vægtning i forhold til at køre linen ud inden for det valgte tema eller at belønne (traditionelle) kropslige færdigheder. Og dette skal selvfølgelig også formidles videre til eleverne og censor! Der findes idéer til temaer på UNI- C og i vejledningen til afgangsprøver. 6.2 Skal temaet ses både i den mundtlige og praktiske del? Ja. 6.3 Hvordan underviser man i temaerne? og hvor finder man litteratur til det? Læremiddel.dk lavede en analyse af lærermidler inden for idrætsundervisning og det viste sig at største delen af bøgerne inden for idrætsområdet er aktivitets bøger, der giver inspiration til rigtig mange aktiviteter men at læremidler med pædagogisk og didaktisk fokus var en mangelvare på markedet. Der findes således meget lidt litteratur, der knytter sig til temabaseret undervisning. Projektet udskolingen i bevægelse har til en vis grad taget afsæt i temabaseret undervisning og der er sikkert flere af lærerne som har deltaget i projektet som på sigt vil være interesserede i at dele ud med deres erfaringer på området. Kontakt Torben Hansen, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, for yderligere information. thansen@health.sdu.dk 10
7.0 Vurdering 7.1 Konkrete eksempler på bevægelsesaktiviteter som eleverne skal vurderes på. Se det dynamiske vurderingsark her er eksempler fra lærerne. Undervejs i undervisningen skal man som lærer forventningsafstemme med eleverne, hvad der kræves af eleverne hvis de fx skal have 12 i en håndstand. Kan beskrives således: Et 12- tal i en håndstand kræver at eleven via egen kraft kommer op på hænder og står med strakte samlede ben i 3 sek., og i fuld balance afvikler håndstanden. Det giver et 12- tal i denne specifikke kropslige færdighed. 7.2 Er det muligt at reducere antallet af vurderingskriterier? Vejledningen skitserer 4 (3) områder, kropslige færdigheder, sammensætning af praksisprogram, idrætslig viden og (indsats). Disse skal indgå i den samlede vurdering. UVM har givet ideer til kriterier inden for områderne for at sætte en ramme for vurderingen. 7.3 Hvordan vælges de forskellige vurderingskriterier? 8.0 Votering 8.1 Hvordan laver vi en seriøs votering på så kort tid? I er skarpe på jeres vægtning og bruger jeres vurderingsværktøj aktivt under elevernes praksis og notere både idé til karakterer og stikord i forhold til deres praksis, som kan bruges i voteringen. Afsæt god tid til voteringen. Der står ingen steder at voteringen skal tage kort tid. Erfaringerne fra kurset i afgangsprøver var, at det en god idé, at afsætte 6-10 minutter pr gruppe til selve voteringen. Dette med afsæt i at nå omkring hver elev og give mulighed for at nuancere karaktererne. Nedenstående oversigt er et bud på hvordan tiden til afgangsprøven kunne fordeles. Fordelingen er selvfølgelig vigtig at informere eleverne om, da tiden til votering og feedback går fra tiden til praksisprogrammet og den teoretiske del. 11
Gruppe- str. Min. I alt Tid til Praksis Tid til Teori 1/3 Tid til votering Tid til feedback 2/3 2 35 min 19 min 9 min 4 min 2 min 3 45 min 24 min 12 min 6 min 3 min 4 55 min 29 min 15 min 8 min 3 min 5 65 min 34 min 17 min 10 min 4 min 8.2 Hvordan sørger man som censor/ lærer for at, man er i stand til at vurdere elevernes kropslige færdigheder inden for et område man ikke selv er ekspert i? Man behøver ikke at være en ekspert i en idrætsaktivitet for at vurdere det. Det vigtigste er at være god til at observere og analysere elevernes bevægelser. Dette indebærer, at du inden afgangsprøven har en klar idé om hvad du mener er høj grad af kompleksitet og hvad der ikke er. Derfor er det vigtigt at have udfyldt nogle af skemaer i vurderingsværktøjet forud for afgangsprøven. I løbet af vejledningen med eleverne kan du allerede øve dig på at vurdere elevernes praksis. Invitér en af kollegaerne forbi på et tidspunkt hvor i kan se nogle eleverne arbejde med deres praksisprogram. Her kan i tage en dialog om hvad der kunne være vigtigt at kigge på. 9.0 Vægtning 9.1 Hvor højt vægtes den teoretiske del? Det kommer an på hvordan man som lærer vælger at vægte ift. kropslige færdigheder, sammensætning af praksis program, idrætsfaglig viden og indsats. Den teoretiske del er idrætsfaglig viden. Man kan fx vælge at vægte alle ligeligt med 25 % til hver. Det er op til en selv, men skal koordineres med censor. 9.2 Hvor meget vægtes engagement + koncentration? Engagement og koncentration går ind under indsats og bestemmes altså af hvor højt man vægter indsats til prøven. Det kan imidlertid være svært at vurdere engagement som en særskilt parameter. Engagement i 9. klasseprøven kan tolkes ved at man udfører noget med 12
sin krop eller at man siger noget til den teoretiske del. Dermed bliver engagement en implicit del af kropslige færdigheder og idrætsfaglig viden 9.3 Hvordan vægtes delområderne i en helhedsvurdering? Feks. Kropslig, mundtlig, indsats. 9.4 Forvirring omkring vurderingskriterierne (kan man selv opfinde vægtningen?) Hvad ligger der i de forskellige udtryk? (s. 21 vejledningen). Indtil videre kan man som lærer lave sin egen vægtning, men vægtningen skal naturligvis afstemmes med censor senest 14 dage før prøverne. 9.5 Fordelingen af kropsfærdigheder, sammensætning, faglig viden og indsats i procent. - Se ovenstående. 9.6 Den procentvise fordeling er stadig svævende. Censor lærer. Der er ikke opgivet en eksplicit fordelingsnøgle af de 4 områder i vurderingen. Dette kan skabe lokale forskelle i forhold til hvordan der vurderes og hvad der bliver undervist i. Som lærere kan i indtil videre evt. arbejde på at skabe en lokal/ kommunal vægtning i bliver enige om. 10.0 Lærer censor relation 10.1 Hvad sender man til censor af prøveopgørelse/ pensum? Censor skal 14 dage inden prøven modtage undervisningsbeskrivelsen, pensum og vægtning. 11.0 Begrebs/ ordforklaringer 11.1 Hvad menes der med kreativitet? Hvor bredt spænder det og hvordan skal det komme til udtryk?? 13
Kreativitet er en svær størrelse idet begrebet anvendes meget forskelligt fra person til person og selv dem der forsker i begrebet kan ikke blive enige om hvad det betyder. Med afsæt i den danske ordbog kan man forklare kreativitet, som menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset. Til en 9. klasseprøve i idræt kan det være eleverne skaber noget nyt, overraskende og hidtil uset. Kan være; kreativ brug af gymnastikredskaber eller udvikling af en ny leg ud, som ikke er kendt. Ift. sammensætning af praksis program kan kreativitet udvises ved at eleverne fx laver kreative overgange fra aktivitet til aktivitet eller eleverne har kombineret indholdsområderne Boldspil & boldbasis og Dans & udtryk på en sådan måde, at der skabes noget nyt, overraskende og hidtil uset fx Dansespil & udtryksbasis, som giver eleverne mulighed for at vise nye kropslige færdigheder. 11.2 Et af kriterierne for at få 7 eller derover er kreativitet. Hvordan skal det bedømmes? At bedømme kreativitet kan være svært idet at man skal forholde sig til at det er nyskabende. Men nyskabende for hvem. Skal det være nyskabende for læreren eller for eleverne? Man kan forestille sig at idrætslæreren har en noget bredere indsigt i idrætsområdet og har prøvet flere forskellige idrætsaktiviteter. Derfor skal der mere til for at det er nyskabende for idrætslæreren. Hvis det er eleverne det skal være nyskabende for skal overlæggeren for det nyskabende nok sænkes en smule. I bedømmelsen kan du tage afsæt i hvorvidt eleverne bryder med de traditioner man eksempelvis kan finde i det etablerede idrætsliv og de tilbud som findes i foreninger og i den private sektor. Er eleverne i stand til at bryde med de former og praksisser man kender derfra er det et rigtig godt udgangspunkt for at være kreativ. 11.3 Hvad er kropsbasis? Eller hvad er det ikke? Kropsbasis indebærer idrætter, hvor man har fokus på kropsspænding, balance, kropskontrol, koncentration. Det kan fx være inden for aktiviteter som akrobatik, gøgl, yoga etc. Dette indebærer, at der er stort råderum inden for dette område. 11.4 Hvad indeholder kropsbasis? 14
Fx akrobatik, yoga, kampsport og cirkusaktiviteter. Målet er 1) eleven kan fastholde koncentration i relation til kropskontrol. 2) Eleven har viden om koncentration i relation til kropskontrol (Fælles mål, 2014). 12.0 Prøvetekniske spørgsmål 12.1 Hvad er væsentligt i undervisningsbeskrivelsen? Se s. 8 11 i vejledning til prøver i idræt. 12.2 Hvorfor kan eleverne vælge et andet tema end de fælles overordnede temaer? Giver det ikke problemer ift. opgivelsen + bedømmelsen? Det skal være en fællesbeslutning mellem læreren og eleverne. 12.3 Skal eleverne kende de uddybende spørgsmål inden prøven? Nej. Det er til lærer og censor. 12.4 Der er umiddelbart meget brede fortolkninger af hvornår man kan trække indenfor A og B. Fælles retningslinjer? Se under lodtrækning. 12.5 Kan eleverne inddrage video i deres oplæg? Eleverne må gerne inddrage videomateriale i deres prøve og oplæg men de skal oplyse censor og lærer herom. Det kan ikke stå i stedet for en praksisfremlæggelse, blot virke som inspiration (video i baggrunden eller andet) eller et værktøj til analyse (klip på Ubersense eller andet). Det skal bruges til at vise, at eleven/eleverne formår at analysere en bevægelsessituation eller andet. 13.0 Elite elever 13.1 Hvad gør vi med elitesportsbørn, der ikke deltager idrætsundervisning? Eleverne må ikke være væk fra idrætsundervisningen permanent. 15
14.0 Skader og andre forhold 14.1 Hvad gør vi med elever med fysiske handicaps? eller skader? Hvordan bedømmes de til prøven? Se tidligere svar vedrørende skader. 14.2 Hvordan vurderes en skadet elev til prøven? Se tidligere svar vedrørende skader. 14.3 Hvad gør vi med angste/ diagnosebørn der ikke tør idræt? Skoler skal søge 01. december om elever skal fritages eller gå op under særlige vilkår. Det er vigtigt, at hjælpe børnene i det omfang det er muligt. 15.0 Undervisning ift. prøve 15.1 Hvordan får vi mere mundtlighed ind i undervisningen? Det er et stort spørgsmål at svare på og der findes mange undervisningsmetoder til at øge og have mere fokus på den mundtlige del i undervisningen. Som lærer kan man fx i tale sætte undervisningsmetoden vis forklar vis. Dvs. lære eleverne denne metode til at forklare bevægelsesmønstre, og selv lade eleverne øve sig på vis forklar vis metoden. fx bruge vis forklar vis metoden hvis man skal lære en novice i håndbold at lave en 3- trins finte. En anden metode kan være, at man fx er i gang med et undervisningsforløb med temaet Sport og fairplay. I undervisningen indlægges refleksionspauser i tvillingepar og plenum, hvor der reflekteres over hvordan spillets karakter udvikler sig og om der spilles fair og hvilke tegn der er på fairplay eller ikke. For at øge niveauet for refleksionerne kan man inddrage en tekst om sport og fairplay fx en avisartikel, som debattere emnet. 15.2 Hvordan kører vi temaerne ind i den generelle undervisning? For at synliggøre temaet i højere grad end hidtil kunne det være en idé at tage afsæt i temaet frem for disciplinen. I stedet for at arbejde med parkour, hvor der mest er fokus på de kropslige færdigheder kunne man arbejde med streetmovement som indebærer at man har fokus på de forskellige aktiviteter, som unge udøver i bymiljøet herunder parkour, 16
streetbasket, skateboard, udendørs fitness, cross fit osv. Pointen kunne være at finde ud af hvad der er forskelle og ligheder i de værdier og de idrætskulturer som de tager afsæt i. Det vil sige at én af de centrale pointer i temabaseret undervisning er at få elevernes refleksioner over de værdier og den kultur, som den pågældende idrætspraksis er en del af. 15.3 Giver mange spørgsmål/ overvejelser ift. den fremtidige idrætsundervisning. Ja! J 17