PRØVEN I IDRÆT. Idrætsunderviserens Dag d. 12. marts 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen
|
|
|
- Rune Lorenzen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PRØVEN I IDRÆT Idrætsunderviserens Dag d. 12. marts 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen
2 DEN LANGE VEJ TIL BESLUTNINGEN OM PRØVEN DI 2009 (2012 Antorini) Kosmos Prøveskole Udtræk prøvefag 2015
3 HVAD SKAL VI MED IDRÆT? I idræt skal du lære at bruge din krop/kende din krop at blive klog på din krop/viden om kroppen at være kreativ med din krop at flytte personlige grænser i et fællesskab hvor gensidig respekt, tillid og glæde er vigtige elementer for læringen.
4 IDRÆT FREMOVER Lave til lære Hvem har ikke prøvet at blive spurgt hvad skal vi lave i idræt i dag? Tydelige årsplaner med mål Praksis med refleksion + teori(teori?) Stille krav til eleverne (aktiv deltagelse?) Alsidig undervisning/opfylde alle mål Prøven i idræt skal afspejle elevernes udbytte af undervisningen i idrætstimerne
5 PRØVENS FORM Prøven består af to dele. 2/3 praktisk, 1/3 mundtlig samtale og votering Del 1. Eleverne skal i grupper lave et praksisprogram udfra et overordnet tema samt to udtrukket indholdsområder. Del 2. Eleverne skal mundtligt reflektere over den viste praksis under samtalen med lærer og censor. Den mundtlige samtale finder sted i forlængelse af den praktiske del. Bedømmelsen er individuel og gives på baggrund af en helhedsbedømmelse.
6 VURDERINGSKRITERIER Karakteren gives på baggrund af en helhedsbedømmelse af elevens evne til at opfylde en række af fagets mål i relation til de indholdsområder og det tema eleven har trukket. Det er vigtigt at medtage præstationens såvel positive som negative sider. Der er tale om en helhedsbedømmelse, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed.
7 Kropslige færdigheder - at tage kvalificerede valg - at vise kvalitet i bevægelse ELEVERNE PRØVES I Sammensætning af praksisprogram - sammenhæng med tema - faglighed (i forhold til de indholdsområder der er udtrukket) - kreativitet - samarbejde Idrætsfaglig viden - i forhold til valgte tema - i forhold til programmets to indholdsområder Indsats - deltagelse og engagement - fokus og koncentration - indstilling til at løse faglige udfordringer
8 KARAKTERBESKRIVELSEN Karakteristik af den fremragende præstation (12) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved at: Eleven udviser stor sikkerhed i de kropslige færdigheder. Eleven kan tage kvalificerede valg og udvise høj kvalitet i komplekse bevægelsesmønstre. Eleven disponerer tiden fornuftigt i gennemførelsen af et alsidigt og fagligt sammenhængende praksisprogram, hvor der udvises høj grad af kreativitet og samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale klart og overbevisende begrunde de trufne valg fra praksisprogrammet. Eleven kan med stor sikkerhed analysere praksisprogrammet, og anvende viden om og forståelse for temaet og de lodtrukne indholdsområder i en idrætsfaglig diskussion. Eleven deltager engageret og arbejder koncentreret med stort fokus på at løse de faglige udfordringer.
9 KARAKTERISTIK AF DEN GODE PRÆSTATION (7) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udviser sikkerhed i dele af de kropslige færdigheder og kan træffe gode valg i fremvisningen af praksis. Eleven har sammensat et godt praksisprogram og skaber i nogen grad sammenhæng mellem tema og indholdsområderne med en vis grad af kreativitet. Eleven formår at samarbejde. Eleven kan i den efterfølgende samtale redegøre for valg af tema i forhold til indholdsområderne, og i nogen grad inddrage idrætsfaglig viden. Eleven deltager engageret og forsøger med nogen grad af koncentration at løse de faglige udfordringer.
10 KARAKTERISTIK AF DEN TILSTRÆKKELIGE PRÆSTATION (2) Præstationen inden for dette område er karakteriseret ved, at: Eleven udfører øvelserne men er usikker i mange af de kropslige færdigheder og træffer få gode valg i fremvisningen af praksisprogrammet. Elevens fremvisning bærer præg af manglende evne til at planlægge og udføre øvelser, og der er kun lille grad af sammenhæng mellem tema og indholdsområder. Eleven formår kun i et vist omfang at samarbejde. I den efterfølgende samtale viser eleven et begrænset kendskab til idrætsfaglig viden, og formår i minimal grad at reflektere over det valgte tema i forhold til indholdsområderne. Eleven udviser nogen grad af engagement men viser usikkerhed i forhold til de faglige udfordringer.
11 INDHOLDSOMRÅDER Pulje A vægter 50% Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis - Alt hvad der indebærer sportsgrene med høj grad af kropskontrol, fokus, koncentration og motorik eks. Yoga, akrobatik, kampsport, stomp, stagefight mm.
12 Pulje B vægter 50% Boldbasis og boldspil Løb, spring og kast Fysisk træning (Natur- og udeliv læreren vælger om dette skal indgå i udtrækningen)
13 REDSKABSAKTIVITETER Opbygning af spring Færdige spring Bevægelsesserier med musik på måtte Modtagning Parkourbane
14 REDSKABSGYMNASTIK BASIS Kropsspænding Balance Afsæt svæv landing Klatre hænge svinge Vægt på arme/armafsæt Samarbejde Rotation Tillid tryghed Kilde: Redskabsgymnastik af Henrik Taarsted Jørgensen s.73
15 DANS OG UDTRYK Serie/dans til musik Laban (evt. enkelte dele) Improvisation Oplevelser, stemninger, følelser Kreativ krop Stilarter (pardans, hip hop, funk.) Skyggespil Drama Berøring
16 KROPSBASIS Yoga Akrobatik Kampsport Stomp Stagefight Måtteøvelser/serier Serier i ringe/trapez/bom Parkour
17 FYSISK TRÆNING Crossfit Styrketræning/cirkeltræning Opvarmningsprogram Muskeltræning Bevægelighedstræning Kondition/step
18 VALGTE TEMAER I undervisningen arbejdes der med mindst 3 temaer. Vælg så brede temaer som muligt! Eleverne trækker forud for prøven to indholdsområder, og vælger derefter hvilket tema de bygger deres praksis op om. I må inddrage undervisningsforløb fra både 8. og 9. klasse
19 TEMAER Idræt og livsstil Idræt ud af boksen Idræt og konkurrence Idræt og kultur Idræt og fællesskab Idræt i skolegården Idræt og sundhed Idræt og cirkus Idræt og natur Idræt i byen Idræt uden grænser Idræt og bevægelse i samfundet Idræt og kropsbevidsthed Hvilke temaer har I valgt?
20 GRUPPEDANNELSE Omkring vinterferien dannes grupperne I er centrale i processen 2-4 i gruppen giver god dynamik (tiden) Piger og drenge blandet er en mulighed, men ikke et must God idé at lave en kontrakt indbyrdes i gruppen med underskrifter. Kopi afleveres til lærer - Overholde indbyrdes aftaler - Yder sit maksimale - Alle deltager på lige fod og byder ind med ideer - Vi skal have det sjovt
21 EKSAMINATION INKL. VOTERING 2 elever har 35 min. (23 min p/12 min samtale) 3 elever har 45 min. (30 min p/15 min s) 4 elever har 55 min. (37 min p/18 min s) 5 elever har 65 min. (43 min p/22 min s)
22 DISPOSITION AFLEVERING AF DISPOSITION ET KRAV Gruppedeltagers navne + klasse Overordnet tema: Indholdsområder: Kort redegørelse for sammenhæng mellem tema og indholdsområder: Rækkefølge af praktiske øvelser i praksisprogram: (Tekster og andre udtryksformer anvendt under forberedelsen): Digitale medier under prøven: (Ikke et krav!!!!!) Musikvalg: Elev underskrifter Lærer underskrift
23 LÆRERSTILLEDE SPØRGSMÅL TIL DISPOSITIONEN Læreren udarbejder 2-4 uddybende spørgsmål til hver disposition, som relaterer sig til praksisprogram og overordnet tema Sikre elevernes afsæt for den idrætsfaglig samtale mellem lærer, elever og censor. Det er altid en god ide, at gruppen har gjort sig tanker om hvad de har lyst til at sætte fokus på i den mundtlige del. Alle skal på banen.
24 ANALYSERENDE/FORTOLKENDE/PERSPEKTIVERENDE SPØRGSMÅL Hvilken dimension har legen i jeres spil? Giv nogle eksempler på andre legeperspektiver. Hvilken rolle spiller musikken i jeres program? Hvilke overvejelser har I gjort jer for at koble tema med jeres praksisprogram? Hvilke tekniske færdigheder stilles der til de viste overslag? Hvad betyder kip i redskabsgymnastikken? Hvilke muskelgrupper var i fokus under opvarmningen? Hvorfor har I valgt lige netop disse øvelser? Hvordan vil I beskrive bevægelsestendensen i samfundet?
25 TEKSTOPGIVELSE NS 1 NS = 1300 tegn/bogstaver Tekster af forskellig faglig karakter Fagfaglig (anatomi, bevægelseslære mm.) Samfundsfaglige problematikker (doping, matchfixing, kropsidealer) Artikler (sundhed) Nettet Vicekosmos, Dansk skoleidræt, DIF, DGI - trænerguiden, motiononline, sundskolenettet, clioonline (idrætsfaget.dk), idrætpåhjernen.dk, skolekom idéudveksling
26 UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Temaer Kompetenceområder Forløb/form Pensum
27 TEMA 1 Idræt og leg (kompetenceområder: Alsidig idrætsudøvelse, idrætskultur og relationer) Undervisningsforløb: - Udvikling af lege og spil - Redskaber rotation og overslag samt parkourstilens muligheder Tekstopgivelser: Elementer i parkour af Kristian Fisker Mose, Fokus nr.1 feb (2,5N) Redskabsgymnastik leg og akrobatisk udfordring af Eva Wulf Helge & Else Trangbæk Overslagsbevægelser s (2N)
28 TEMA 2 Idræt og samfund (Kompetenceområde: Idrætskultur og relationer) Undervisningsforløb: - Opvarmning der rykker (fokus musik og øvelser) - Styrke i kroppen (muskler, leg med kort, cirkeltræning) Tekstopgivelser: Idræt og træning DIF 2002, Anatomi og fysiologi s (1N) Opvarmning en forsømt fornøjelse af Morten Zacho 2003, motiononline.dk (2N) Myter om børn og styrketræning af Bente Klarlund Pedersen, Fysisk sundhed maj 2010 (3N) Doping s DIF Fysisk træning (2N)
29 TEMA 3 Idræt som modefænomen (kompetenceområder: Alsidig idrætsudøvelse og Krop, træning og trivsel) Undervisningsforløb: - Vild med dans - Kropskontrol/kontrol over kroppen Tekstopgivelser: KropUmuligt Ud & Se November 2013 s (3 N) De tyndfede af Bente Klarlund Pedersen Fysisk sundhed 2011 (2,5N)
30 INFO TIL ELEVERNE 3 overordnede temaer Pulje A 50%: Redskabsaktiviteter, Dans og udtryk, Kropsbasis Pulje B 50%: Boldbasis og boldspil, Løb spring og kast, Fysisk træning (Natur- og Udeliv) Disposition af praksisprogram (skal afleveres i 2 eksemplarer)
31 INFO TIL ELEVERNE Gruppedannelse 2-5 elever 2 = 35 min. Til hele prøven inklusiv karaktergivning (23/12) 3 =45 min. (30/15) 4 = 55 min. (37/18) 5 = 65 min. (43/22) 2/3 af tiden bruges på praksisprogram 1/3 af tiden til mundtlig samtale, (hvor eleverne reflekterer over deres praksisprogram) og votering
32 INFO TIL ELEVERNE - BEDØMMELSESKRITERIER Kropslige færdigheder - at tage kvalificerede valg - at vise kvalitet i bevægelse Sammensætning af praksisprogram - sammenhæng med tema - faglighed (i forhold til de indholdsområder der er udtrukket) - kreativitet - samarbejde Idrætsfaglig viden - i forhold til valgte tema - i forhold til programmets to indholdsområder Indsats - deltagelse og engagement - fokus og koncentration - indstilling til at løse faglige udfordringer
33 INFO OM EKSAMINATIONEN Fremvisning af praksisprogram. Mundtlig samtale i forlængelse af praksisprogram mellem elever og lærer. Censor kan stille uddybende spørgsmål. Der gives individuelle karakterer, der dækker både prøvens praktiske og mundtlige del. Bedømmelsen er individuel.
34 EKSEMPEL PÅ UDTRÆK + VALGT TEMA Gruppe med 4 elever Pulje A: Dans og udtryk Pulje B: Fysisk træning Valgt tema: Idræt og køn Kobling af indhold + tema Forskellen på drenge og pigers fysik og interesser samt muligheder for at udvikle kreativitet på tværs af køn.
35 PRAKSIS Fysisk træning Opvarmningsprogram (4 min) Crossfit (individuelle øvelser) (4 min) Stations/cirkel i makkerpar (køn) (4 min) Konkurrencemoment (3 min) Overgang til dans og udtryk bokseserie (2 min) Dans og udtryk Drama drenge mod piger (3 min)evt. mobning Karate/disciplin/militær (4 min) Funk (3 min) Street/break i cirkel på skift i midten (4 min) Pardans (3 min)
36 7 skarpe til idrætslæreren om prøven i idræt Hvis du kan svare JA til de følgende spørgsmål, er dine elever godt pa vej mod prøven i idræt. 1. Forudsætningen for at aflægge prøven Har I talt om, hvordan eleverne pa baggrund af årets arbejde med indholdsområderne i idræt og de valgte temaer og tekster, kan sammen- sætte et praksisprogram og udarbejde en dis- position? Ved dine elever, at rettidig aflevering af dispositionen er en forudsætning for at få adgang til at aflægge prøve? 2. Dispositionen Har dine elever tjek pa kravene til dispositio- nens udformning og indhold? Har I aftalt en af- leveringsfrist, sa den kan være censor i hænde senest 14 dage før prøven? 3. Prøvens opbygning Kender dine elever prøvens to dele? Den består af: Fremvisning af gruppens praksisprogram, som er tilrettelagt med indhold fra de to lod- trukne indholdsområder og det valgte tema En samtale mellem gruppens medlemmer og læreren, eventuelt censor. 4. Tema Kender dine elever de temaer, som klassen og klassens idrætslærer har besluttet, og ved de, hvordan de kan koble det til deres praksispro- gram? 5. Samtalen Er dine elever fortrolige med samtalen? Ved de, at samtalen primært foregår mellem lærer og elever, men at censor kan supplere? 6. Vurderingskriterier Har du gennemgået vurderingskriterierne med eleverne, sa de ved, hvad lærer og censor væg- ter i karakterfastsættelsen? 7. Undervisningsministeriets hjemmeside Har du besøgt Her kan du finde: Prøvevejledningen og vurderingskriterierne Prøver - Evaluering Undervisning, hvor du kan læse evalueringen af årets prøver og læringskonsulentens gode råd til undervis- ningen og prøverne Love og bekendtgørelser Ved tvivlspørgsmål kan I altid rette henvendelse til [email protected] eller fagets læringskonsulenter via [email protected]
37 KØREPLAN INDTIL PRØVEN 2015 Måned Februar/Marts April Maj Aktivitet Temaer, eleverne noterer refleksioner samt ideer til temaerne Gruppedannelse (klassevis) Undervisning opfylde fælles mål Undervisningsbeskrivelse udleveres til eleverne Grupperne udtrækker indholdsområder/vælger tema Laver dispositioner (24/4) Aflevering af dispositioner 2-4 spørgsmål til disp. Tidsplan/rækkefølge mm. Materialer sendes til censor 14 dage før prøven
38 LEGENS ELEMENTER Kreativitet Samarbejde Frihed Fantasi Inde/ude Alle er aktive Lære nyt/svært Kendt Slippe faste roller Fælles forståelse Historie gamle dage Glæde Konkurrence Eksperimentere Regler Flow Fællesskab Kamp Gentagelser Sjovt
39 IDEER TIL PRAKSIS I IDRÆT Opvarmning i makkerpar Leg Hønemor reflekter med spilhjulmodellen Øvelser til styrketræning gruppevis finde på øvelser muskelgrupper under kegler én fra gruppen trækker og vælger øvelse, som alle skal lave musik løbetur til bagenden. Fællesdans. Musik: MKTO Classic Cha cha cha grundtrin New York damedrejning. Musik: Jessie J Domino
40 OPSAMLING Brug skolekom til at sparre med hinanden Kontakt Charlotte: Held og lykke!
PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT V/ Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo ELEVERS UDTALELSE OM IDRÆTSPRØVEN ER EN GOD IDE! God ide! Den får en til at træne idræt og øve samarbejde! God øvelse til de mundtlige prøver! Mere seriøsitet
PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT V/ Rikke Christine Stobbe & Charlotte Oreby Eriksen Elevvideo KLAR TIL PRØVEN I IDRÆT Hvordan målrettes undervisningen, så både lærere og elever kan få det optimale udbytte af den afsluttende
PRØVEN I IDRÆT. KURSUS d. 9. september 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen
PRØVEN I IDRÆT KURSUS d. 9. september 2015 V/ Charlotte Oreby Eriksen PROGRAM Kl. 9.00 9.50 Oplæg Kl. 9.50-10.00 Pause Kl. 10.00 10.50 Oplæg Kl. 10.50 11.00 Pause Kl. 11.00 11.40 Workshop Kl. 11.40 12.00
Prøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte
Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen
Undervisningsbeskrivelse for idræt i 9.klasse Rosenlundskolen 2014/15 Lærer Charlotte Oreby Eriksen Temaer: Idræt og leg Idræt og samfund Idræt som modefænomen Forløb: Udvikling af lege og spil (4 uger)
Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Vurderingskriterier. Idræt. Odense d. 6. marts
Vurderingskriterier Idræt Odense d. 6. marts Program Kriterierne Vægtning Læseplan-fællesmål- prøven Vurdering af praksis Fælles refleksion Konsensus Mål: At medvirke til at sikre en ensartet bedømmelse
Prøven i faget idræt
Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 18 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor November 2015 Side 2 af 18 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet
Vejledning til prøven i idræt
Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 20 Kvalitets og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor April 2016 Side 2 af 20 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet - trin
IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015
IDRÆTS PRØVEN SKOLERNES IDRÆTSUDVALG HERNING KOMMUNE SKOLEÅRET 2014-2015 PROGRAM: Præsentation af os Gennemgang af: Ministeriets bestemmelser Gode råd Det teoretiske materiale De seks emner Gruppearbejde:
PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi?
PRØVE I IDRÆT Hvordan bedømmer vi? De to puljer Pulje A Redskabsaktiviteter Dans og udtryk Kropsbasis Pulje B Løb, spring, kast Boldbasis og boldspil Fysisk træning (Natur/udeliv) Form Udtrækning den 24.
Prøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Prøven i idræt Oplæg for idrætslærere i Svendborg 21. oktober 2015 Ny reform 2014 Nye muligheder Forenklede mål Synlige evaluerbare mål Krav til teori i undervisningen Standpunktskarakter
Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen
Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret
Idræt klasse Grindsted Privatskole 2017 / Alsidig idrætsudøvelse Løb, spring og kast Natur og udeliv
7. Klasse: FORLØB LEKTIONER TEMA KOMPETENCEOMRÅDER AKTIVITET / FÆRDIGHEDER TEORI EVALUERING 1, 7 Højest, længst, stærkest Løb, spring og kast Natur og liv Længdespring Kuglestød O-løb med kort og kompas
Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017.
Spørgsmål og svar fra webinaret om prøven i idræt 2017. Vi har her samlet spørgsmål og svar fra webinaret 2017. Vi har valgt at samle dem i grupper og besvare dem med et samlet svar. De røde spørgsmål
Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin
Idræt Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Alsidig Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg, sammensatte bevægelser
Årsplan for idræt 8. klasse
Årsplan for idræt 8. klasse 2016-17 Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle
ÅRSPLAN IDRÆT. 9. klasse 2019/20. Undervisningsmateriale. Årsplan
ÅRSPLAN IDRÆT 9. klasse 2019/20 Underviser Jakob Busch Andersen Idræt 1 + 2 Mail [email protected] Undervisningsmateriale Clioonline Årsplan Idræt er opbygget efter en række kerneområder:
4. OG 5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2017-18 Lærer: Jakob Lassen (JL) Forord til faget: I idrætsundervisningen arbejder vi med at lære at deltage aktivt og alsidigt i forskellige idrætsaktiviteter. Eleverne skal tilegne sig forskellige kropslige
KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
Årsplan idræt 8. klasse Solhverv 2015-2016. Sted Ansvarlig Teori/Tema
Uge Emne Sted Ansvarlig Teori/Tema 33 Intro til faget faglige og praktiske forventninger Intro til atletik indledende øvelser. Løbe runden om Solhverv, Marie-høns, Hospitals-tagfat, Løb med ærteposer.
Prøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte
Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt
Vejledning til folkeskolens prøver i faget idræt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2016 Indholdsfortegnelse Formål med vejledningen - herunder bekendtgørelsen og fagbilag... 2 Prøvegrundlag
Vejledning frem mod 9. klasse prøven i idræt. Hvordan kan elevernes læringsproces i vejledningen frem mod 9. klasse prøven i idræt optimeres?
Vejledning frem mod 9. klasse prøven i idræt Hvordan kan elevernes læringsproces i vejledningen frem mod 9. klasse prøven i idræt optimeres? Vores erfaringer (Heidi) Idrætslærer m.m. Arbejdet 3 år med
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen
Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Undervisningsplan for idræt på Davidskolen Formål for faget idræt Som mennesker har vi et ansvar for vort Guds-skabte legeme. Formålet med undervisningen i idræt
Idræt. Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier
Idræt Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Prøver Evaluering Undervisning
MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING Prøver Evaluering Undervisning Idræt Maj-juni 2015 Ved læringskonsulent Claus Langergaard - November 2015 Indhold Indledning... 2 Hvad er PEU, og hvad
KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg rammesætning af kropsbasis
Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen
Teori i idræt hvordan? v/charlotte Oreby Eriksen Teori i idræt hvordan?.! Er målet for dig, at faget skal have en rød tråd og give såvel elever som lærere en oplevelse af progression og udvikling? Så får
Vejledning til Folkeskolens prøver i faget idræt
Vejledning til Folkeskolens prøver i faget idræt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet August 2018 Indholdsfortegnelse Formål med vejledningen... 2 Prøvegrundlag - Fælles mål... 3 Prøveform... 4 Prøveforløb:
Formål for faget idræt. Slutmål for faget idræt efter 9. klassetrin. Kroppen og dens muligheder. Idrættens værdier.
Formål for faget idræt Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner sig kundskaber,
Afgangsprøver i idræt - FAQ
Afgangsprøver i idræt - FAQ Dokumentet er udformet af: Mikael Hansen (FIIBL), Torben Hansen (FIIBL), Mads Hovgaard (FIIBL), Kenneth Christensen (FIIBL) samt Rikke Stobbe (læringskonsulent, UVM), Dokumentet
IDRÆT 2. KLASSE. Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen. Forord til idræt i 2. Klasse:
2018-2019 Lærer: Vivi Sandberg/Søren Jørgensen Forord til idræt i 2. Klasse: Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen
Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1
Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for
Udtalelser og elevplaner i idræt
Udtalelser og elevplaner i idræt Indhold, form og metode Jesper Lykkegaard Fagkonsulent for idræt Undervisningsministeriet Udtalelser i idræt Lovstof! 13, stk.6: Der gives standpunktskarakter mindst 2
HG Idrætsfritidsklub
Oversigt over tilbud til skolerne: Vi har blandt fritidsklubbens personale flere års erfaring med undervisning og kan b.la. tilbyde nedenstående projekter/forløb. Listen er tænkt som inspiration. Vi tilrettelægger
KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER
ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC MAERSK KROPSBASIS OG PRAKSISFÆLLESSKABER Inge Regnarsson, UCC KROPSBASIS og PRAKSISFÆLLESSKABER PROGRAM - Kort oplæg/rammesætning - Praksis - Refleksion
Til eksamen opgives: Hovedområde I: Praktisk idræt: A. Det naturvidenskabelige område:
Side 1 af 5 Til eksamen opgives: Hovedområde I: Praktisk idræt: Badminton: (14 lektioner). Kort og lang serv, drop, lob, netdrop, forhåndsclear, smash, opsamlinger, drive, stemskridt, bevægelse på banen,single-
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle
Boldspil Mål: - udføre enkle handlinger, først og fremmest kaste, gribe, sparke - aflevere og modtage med forskellige boldtyper - spille enkle boldspil med få regler - deltage i lege og leglignende opvarmningsformer
Pige idræt. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Pige idræt Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT
ET UNDERVISNINGSFORLØB I NYCIRKUS I IDRÆT Forløbets varighed: 4 undervisningsgange af 2 x 45 min. Formål: - at inddrage nycirkus som kropslig kunstart i idrætsundervisningen - at eleven bliver præsenteret
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse Henrik Stougaard
ÅRSPLAN I IDRÆT FOR 3.klasse 2012-2013 Henrik Stougaard PERIODE TEMA Kroppen og dens muligheder Idrættens værdier Idrætstraditioner og -kulturer Indhold Organisering og arbejdsformer Evaluering Uge 33
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015
IDRÆT I ELITESPORTSKLASSERNE 2014 2015 Tirsdagsidrætten er almen basal idrætsundervisning som varetages af skolen. Idrætsundervisningen afvikles primært i workshops, hvor eleverne i alderssvarende grupper
HANDLEPLAN FOR IDRÆT OG BEVÆGELSE FOR GENTOFTE SKOLE
BAUNGÅRDSVJ KILDSKOVSVJ B R G N T V D A LL GNTOFT KOMMUNS SKOLVÆSN GNTOFT SKOL BAUNGÅRDSVJ 33 TLF.: + 45 39 65 02 28 DK 2820 GNTOFT FAX: + 45 39 65 13 19 HJMMSID: www.gentofte-skole.dk MAIL: [email protected]
Læseplan for faget idræt
Læseplan for faget idræt Indledning Idræt er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1.til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i fire trinforløb: 1.- 2. kl., 3.-5. kl., 6.-7. kl. og 8.-9. klasse. I faget
Idræt på Langmarkskolen
Idræt på Langmarkskolen BØRN OG UNGE Idræt er skolens vigtigste bevægelsesfag og det forpligter Indholdsfortegnelse - Hvorfor er idræt godt for dit barn? Side 1 - Idrætsundervisningen på Langmarkskolen
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
INDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Idrætskanonen - målstyret Idræt
Idrætskanonen - målstyret Idræt Dagens program 10:30-10:45 Præsentation og dagens målsætning - Vores baggrund - Dagens målsætning 10:45-11:05 Udtræk og refleksion i grupper - Forskellige kombinationer
1. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
2015-16 Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 1. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil især omfatte:
Læseplan for valgfaget idræt. 10. klasse
Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16
Årsplan for 6. og 7. klasse i idræt, 2015/16 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Redskabsaktiviteter - redskabsgymnastik - Mapop.
DGI SMARTsport Prøven i idræt 9. klassetrin Redskabsaktiviteter - redskabsgymnastik - Mapop www.dgi.dk/smartsport 2 Redskabsgymnastik Type af læringsaktivitet Introduktion & Evaluering Idræt - Kompetenceområde
Idræts prøven i 9. klasse lærerperspek8v. Anders Halling,
Idræts prøven i 9. klasse 2015 - lærerperspek8v Anders Halling, [email protected] Undersøgelsen De@e undersøgte jeg Hvordan foregår prøven i praksis? Hvordan er lærerens kommunika8on? Hvordan foregår votering
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17
Årsplan for 4. og 5. klasse i idræt, 2016/17 For at kunne tilgodese elevernes læring i faget idræt, har vi lavet følgende årsplan, som tager højde for, at vi kun har adgang til en gymnastiksal i vinterhalvåret
PRØVEVEJLEDNING. Dansk Niveau F, E, D og C
PRØVEVEJLEDNING Dansk Niveau F, E, D og C Gældende for hold med start efter 1. januar 201 Indhold Mål... 3 Forudsætning for prøven... 3 Prøveform... 3 Prøvens tilrettelæggelse... 4 Eksaminationsgrundlag...
Selam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Stx Idræt C Peter Balmer Hansen,
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi
Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet
4. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
42015-16 Lærer: Søren Jørgensen Forord til faget i klassen I faget vil eleverne arbejde idrætsformer, som er anderledes end det de deltager i inden for idrætsklubberne. Det grundlæggende i hele idrætsundervisningen
2. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN IDRÆT
Lærer: Morten Bojesen Forord til faget i klassen Vi vil i idræt arbejde med emner som bl.a. er med til at skabe bedre socialisering imellem eleverne. Temaer som fairplay, taber- og vinder mentalitet og
Jeg glæder mig til endnu et sjovt, udfordrende, aktivt og svedigt år sammen med 2. klasse til idræt.
Lærer: Sussi Sønnichsen Forord til idræt i 2. klasse Hovedvægten af idrætsundervisningen lægges på at bevæge sig alsidigt og indgå i forskellige idrætsaktiviteter. Undervisningen vil have følgende kompetencemål:
Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET
Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Gøre noget man føler sig god til Gøre noget man har indflydelse på Succesoplevelser Medskabelse
i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1 WINGS and ROOTS As the common folk saying
Dagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)
Dagens program Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer Trivsel og bevægelse i skole (TBS) Tema 1 idrætsundervisning Erfaringer, resultater og anbefalinger fra TBS Tematisk idrætsundervisning
Idræt - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.
Form Undervisningen vil indeholde teoretisk fordybelse i idrættens historie og kulturelle betydning. Undervisningen vil veksle mellem øvelser og konkurrencer i fællesskab og individuelt. Ofte vil undervisningen
DGI SMARTsport. Prøven i idræt 9. klassetrin. Kropsbasis - Mapop.
DGI SMARTsport Prøven i idræt 9. klassetrin Kropsbasis - Mapop www.dgi.dk/smartsport 2 Kropsbasis Type af læringsaktivitet Introduktion & Evaluering Idræt - Kompetenceområde (efter 9. klassetrin) Alsidig
