i skolen ALLE TIL IDRÆT Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet Institut for Idræt og Ernæring
|
|
- Christine Nygaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Institut for Idræt og Ernæring ALLE TIL IDRÆT i skolen Helle Winther Lektor, ph.d. Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 31. januar 2018 Dias 1
2 WINGS and ROOTS As the common folk saying goes. You only need to give your children two things. Wings and roots. (Hackeny, 2002).
3 Alle til idræt ALLE
4 Inklusion er en del af en samfundsmæssig udvikling Inklusion er en del af en samfundsmæssig udvikling, hvor alle så vidt muligt skal inddrages i og bidrage til samfundet. Det er i tråd med både nationale og internationale værdier og konventioner. Inklusion i skolen skal skabe de bedste betingelser for deltagelse, læring, trygge fællesskaber og det inklusive samfund (p.197)..
5 Mange elever med funktionsnedsættelser fritages fra idrætsundervisningen Det er vores erfaring, at mange elever med funktionsnedsættelser enten fritages fra idrætsundervisningen eller blot får lov at være dommere eller tidsmålere og derudover kun undervises i det teoretiske stof. De er således ekskluderede fra den kropslige praksis
6 Det unikke og fællesskabet Alle elever har brug for, at idrætsundervisning foregår i fællesskab med andre elever. Samtidigt er hver elev unik og har sit eget udgangspunkt for læring og sit eget individuelle behov for støtte.
7 Det grundlæggende og overordnede Vores forslag her i bogen er i sagens natur grundlæggende og overordnede. Men pointen er, at inkluderende undervisning i idræt er en pædagogisk og didaktisk forståelse en måde at tænke idræt på, fra planlægningens begyndelse til udførelsen og evalueringen af aktiviteterne, som i høj grad handler om elevinddragelse, Differentiering og kreativitet.
8 At blive set og hørt Gennem idræt har deltagerne mulighed for at blive set, hørt og fortolket præcis, som de er... Det er derfor vigtigt, at idræt defineres bredt, og at aktiviteten tilpasses, så alle har mulighed for at deltage. Det kan byde på kropslig udfoldelse med en følelse af glæde, energi og trivsel en fortabelse i omverdenen gennem sansning og beskæftigelse med aktiviteter, der engagerer eleven til fulde og skaber en oplevelse af flow.
9 Om følelser En inkluderende idrætsundervisning giver vigtig social læring til alle elever både med og uden funktionsnedsættelse. Eleverne er følelsesmæssigt og ekspressivt på spil og er eksponeret på en helt anden måde end i almen boglig undervisning. Det giver muligheder for at handle sammen på nye måder. For nogle kan det umiddelbart føles rigtig godt. For andre kan det medføre en sårbarhed og følelse af at være i ukendte og usikre positioner, hvor man ikke ved, om man slår til. Det er vigtigt at tale åbent om disse følelsesmæssige oplevelser lærere og elever imellem.
10 Opbygning af bogen Del 1 er en introduktion til og overvejelser om perspektiver på Inkludering og tilpasset idræt og bevægelse. Del 2 omhandler specialpædagogik og idrætsdidaktik med udgangspunkt i elevernes vanskeligheder. Kapitlet giver gode råd til undervisning af følgende grupper: ELEVER MED KOGNITIVE VANSKELIGHEDER: ELEVER MED BEVÆGELSESVANSKELIGHEDER ELEVER MED HØREVANSKELIGHEDER: ELEVER MED SYNSVANSKELIGHEDER:
11 Del 3-8 Del 3 handler om differentiering gennem tilpasninger, undervisningsformer og organisering. Del 4 gennemgår eksempler på generelle tilpasninger til de forskellige kompetenceområder som boldbasis og boldspil, redskabsaktiviteter, løb, spring og kast og så videre. Del 5 indeholder aktiviteter til seks kompetenceområder i alsidig idrætsudøvelse fra klasse med eksempler på tilpasninger. Der er forslag til undervisning til en hel skole i et helt skoleår.
12 Del 6-8 Del 6 præsenterer rekvisitter, som er velegnede til at tilpasse aktiviteterne med. Del 7 giver vejledning i, hvordan prøven kan forberedes og afvikles.. Del 8 er et teoriafsnit til de der gerne vildykke grundigere ned i udvalgte begreber og teoretiske perspektiver på inkludering i idræt.
13 Eleverne som aktive medspillere Det er en god idé at lade eleverne komme med bud på tilpasninger til de enkelte aktiviteter. Når de skal reflektere over, hvordan alle i klassen kan deltage, bliver de bevidste om deres egne og kammeraternes stærke og svage sider; de får en forståelse for og accept af forskellighed; de lærer at hjælpe, tage hensyn og at være fleksible; og de får udviklet deres kreative og innovative evner til at udvikle, differentiere og tilpasse aktiviteter, så alle kan være med.
14 Idrætslæreren Det er essentielt, at idrætslæreren tydeliggør målene med undervisningen for eleverne (hvad skal de lære, og hvad skal de lave) og samtidig lader dem være medbestemmende i forhold til aktiviteter og tilpasninger. Det giver også en naturlig mulighed for at arbejde med de idrætsfaglige begreber, som er et vigtigt element i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder..
15 Alle skaber fællesskabet Når vi arbejder inkluderende, har vi fokus på, at alle elever deltager i bevægelsesfællesskabet og arbejder mod de samme læringsmål men uden at alle elever nødvendigvis laver de samme aktiviteter. Alle elever med og uden funktionsnedsættelser er med til at definere og skabe fællesskabet. Eleven med funktionsnedsættelse må sammen med de øvrige elever og personale deltage aktivt i processen.
16 Det teoretiske og praksisnære Vores forslag her i bogen er i sagens natur Grundlæggende og Overordnede. Empowerment erfaring, Viden- visioner, Menneskesyn- muligheder Pædagogik - praksis
17 Ansvar og forventninger i en tid med fokus på tests og præstation hos både elever, lærere og skoleledere. Lærerne er i et krydspres af forventninger fra flere sider. Med inklusionsreformen i 2012 er der forventninger om, at de skal undervise børn med mange forskellige forudsætninger. Inkluderende læringsmiljøer i idræt kræver undervisning af høj kvalitet sammen med en parathed til og viden om idræt og inkludering som forudsætning for at undervisningsdifferentiere. Det er både kommuners, lederes og læreres ansvar, at inkluderende læringsmiljøer ikke bliver underprioriteret på bekostning af et snævert fokus på faglig præstation. De to områder bør i stedet gå hånd i hånd med en forståelse af, at inkluderende læringsmiljøer rent faktisk kan sikre deltagelse for elever i vanskeligheder og samtidig bidrage til at højne kvaliteten af undervisningen i idræt for alle elever.
18 De bedste betingelser Inklusion er en del af en samfundsmæssig udvikling, hvor alle så vidt muligt skal inddrages i og bidrage til samfundet. Det er i tråd med både nationale og internationale værdier og konventioner. Inklusion i skolen skal skabe de bedste betingelser for deltagelse, læring, trygge fællesskaber og det inklusive samfund.
19 Alle til idræt Nye skridt Hvilke ressourcer og udfordringer ser du I din professionelle praksis? Hvilke nye veje er Alle til Idræt med til at åbne? Hvordan kan vi I fællesskab tage næste skridt?
20 Alle til Idræt
21 RØDDER OG VINGER Wings to Fly and Roots to Grow.
INDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereTILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN
TILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN INKLUSION AF ELEVER MED FYSISKE OG PSYKISKE HANDICAP I IDRÆTSUNDERVISNINGEN FORÆLDREFOLDER Idræt er et læringsfag I idrætsfaget skal eleverne lære at indgå i alsidige,
Læs mereAntal ugentlige idrætslektioner på N. Zahles Gymnasieskole
Undervisningsplan for faget Idræt på N. Zahles Gymnasieskole Skolen tilslutter sig Folkeskolens Fælles Mål i Idræt og arbejder ud fra de kompetencemål, som er beskrevet for forløbene: Efter 2. klasse,
Læs mereINKLUSION OG EKSKLUSION
INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik
Læs mereFagformål: boldbasis, redskabsaktiviteter, løb spring og kast. Læringen i bevægelse handler også om de kropslige og sociale oplevelser i idrætslige
Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring gennem bevægelse. Dimensionerne
Læs mere2. I hvilken grad anvender du Fælles Mål for idræt (2014) -...når du laver årsplaner til idrætstimerne?
1. Bidrager Fælles Mål (2014) positivt til dine idrætstimer? Ja, i høj grad 60 12,4% Ja, i nogen grad 198 40,8% Ja, lidt 163 33,6% Nej, mine timer påvirkes ikke af Fælles Mål 50 10,3% Nej, mine idrætstimer
Læs mereÅrsplan for 2. klasse idræt 2017/2018
Årsplan for 2. klasse idræt 2017/2018 Fagformål: Idrætsundervisningen skal indeholde læreprocesser, der knytter sig til tre forskellige dimensioner i faget: læring i bevægelse, læring om bevægelse og læring
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereHvis idræt er for alle hvordan gør vi så?
Hvis idræt er for alle hvordan gør vi så? Hvordan kan vi i praksis sikre, at alle elever kan deltage i idrætsundervisning i et bevægelsesfællesskab med andre elever? Hvem er jeg? Malene Schat-Eppers Læringskonsulent,
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereVelkommen til Stavnsholtskolen
Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereEn god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
En god skole er en skole, hvor den enkelte elev er: Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION En god skole
Læs mereDu kan finde mere vejledning og information på hjemmesiden http://www.handivid.dk/
Vejledning Denne vejledning er udarbejdet af Handicapidrættens Videnscenter efter aftale med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Vejledningen skal give inspiration til lærere og pædagogisk personale,
Læs mereTrivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET
Trivsel og Bevægelse i Skolen: PROJEKTET HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Gøre noget man føler sig god til Gøre noget man har indflydelse på Succesoplevelser Medskabelse
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLÆRINGSFÆLLESSKABER OG DIFFERENTIERING I IDRÆT INKLUDERENDE DEL 1
DEL 1 INKLUDERENDE 16 INKLUDERENDE Når vi arbejder inkluderende, har vi fokus på, at alle elever deltager i bevægelsesfællesskabet og arbejder mod de samme læringsmål men uden at alle elever nødvendigvis
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs merePrøven i faget idræt
Prøven i faget idræt http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejl edning%20idraet%20september%202014.pdf 1 Den aktuelle situation Prøve i idræt (Hurra!) fra juni 2015 Prøven
Læs mereDagtilbud for fremtiden. Børnesyn. Forældreinddragelse. Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune
2014-16 Dagtilbud for fremtiden Inklusion Læring Børnesyn Sundhed Forældreinddragelse Udviklingsafsnit for Børn og Unge Aalborg Kommune 2014-16 Forord I årene 2011-13 har Dagtilbud og Dagplejen i Aalborg
Læs mereIdræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.
Idræt Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring. Indhold Kompetenceområder... 1 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier...
Læs mereDagens program. Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer. Trivsel og bevægelse i skole (TBS)
Dagens program Velkommen til Campus Holstebro Praktiske informationer Trivsel og bevægelse i skole (TBS) Tema 1 idrætsundervisning Erfaringer, resultater og anbefalinger fra TBS Tematisk idrætsundervisning
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereAlle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang
Alle børn med i idrætsfaget Kom godt i gang 1 2 Lær eleven at kende overlevering fra kollegaer Hent hjælp i vejledning og bekendtgørelse 3 4 Afhold et møde med din leder 5 Drøft med teamet Udvidet forældresamarbejde
Læs mereUndervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder:
Idræt på Gram Efterskole: Undervisningen er baseret på fælles mål, hvilket vil sige, at fagformålene for faget idræt er som beskrevet herunder: Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idræts- lige,
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Dagtilbudspædagogik Dagtilbudspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Relationer og kommunikation Området retter sig mod relationer, samspil
Læs mereFavrskov læring for alle
Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs merePrøve-situationen. ing%20idraet%20september%
Prøve-situationen http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf14/okt/141001%20proevevejledn ing%20idraet%20september%202014.pdf Professionshøjskolen UCC 1 Hvordan foretager vi en vurdering af prøvesituationen?
Læs mereMålet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde.
Målet er, at den enkelte elev skal befinde sig lige midt i de 3 cirklers fællesmængde. FAGLIG INKLUSION SOCIAL INKLUSION FYSISK INKLUSION 2 En god skole er derfor en fællesopgave, der løses i et tæt og
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereDEL 4 TILPASNINGER TIL KOMPETENCEOMRÅDER
DEL 4 TILPASNINGER TIL TILPASNINGER TIL 71 Dette afsnit giver eksempler på overordnede, generelle tilpasninger til seks kompetenceområder: Løb, spring og kast, Kropsbasis, Boldbasis, Dans og udtryk, Redskabsaktiviteter
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mereInklusionspolitik på Nordfyn
Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,
Læs merePrøve i idræt. - hvordan??
Prøve i idræt - hvordan?? Hvad går prøven ud på? Eleverne skal prøves i deres idrætslige kompetencer i en gruppeprøve, som er til udtræk i den naturvidenskabelige fagpulje Eleverne skal selv sammensætte
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereNye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen
Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret
Læs mereArbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014
Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder, særpræg og unikke tilbud
Læs mereDen inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013
Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles
Læs mereLæseplan for idræt Helsingør Privatskole
Læseplan for idræt Helsingør Privatskole Læseplan for idræt: Idrætsundervisningen på Helsingør Privatskole foregår fra 0. klasse frem til 9. klasse, og er opdelt i 4 trinforløb. 1. trinforløb for 1. og
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs merevision og strategi en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI
vision og strategi 2013-18 PÅ JOHANNESSKOLEN Johannesskolen en kristen friskole i tiden VISION OG STRATEGI 2013-18 1 INDLEDNING VÆRDIGRUNDLAG En ny vision for Johannesskolen er blevet til. Skolens elever,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereFaglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?
Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereIdrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Årsplan for idræt i 9.klasse 2017/2018 Idrætslærere: Laith LES og Anne Mette AMH Idrætsunderviningen er tilrettelagt omkring tre kompetenceområder, som hver især omfatter færdigheds- og vidensområder.
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs merePædagogisk Læreplan. Teori del
Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Læs merePå nuværende tidspunkt er det kun det ene tværgående overordnede læringsmål, der er formuleret.
Input til dialogmøde med Undervisnings- og skoleudvalget. Det nye i den styrkede læreplan er, at der nu laves et fælles sprog og retning for arbejdet i dagtilbud 0 6 år. Det skal være tydeligt, hvad der
Læs merePraktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende
2015 Praktikfolder Uddannelsesplan for pædagogstuderende Daginstitution Dagnæs Vision I Daginstitution Dagnæs udvikler det enkelte individ selvværd, livsglæde og handlekraft. Med anerkendende kommunikation
Læs mereTALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE
TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision
Læs mereDEL 8 TEORETISKE PERSPEKTIVER PÅ DELTAGELSE I IDRÆT
DEL 8 TEORETISKE PERSPEKTIVER 182 TEORETISKE PERSPEKTIVER I dette afsnit giver vi et uddybende teoretisk perspektiv på deltagelse i idræt. Vi belyser perspektiver på, hvorfor det er vigtigt, at elever
Læs mereTILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN
TILPASSET IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN INKLUSION AF ELEVER MED FYSISKE OG PSYKISKE HANDICAP I IDRÆTSUNDERVISNINGEN UNDERVISNINGSVEJLEDNING Indhold Idrætsfagets mål og elever med handicaps alle skal lære
Læs mereKompetenceområde 3: Pædagogens praksis Området retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde.
Uddannelsesplan for Modul 4 - Praktikperiode 1 Institutionens navn: Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende.
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereDen gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt
Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre alle børn en god overgang fra børnehave til skole. Samarbejdsaftalen skal ses som et
Læs mereAfrapportering Læringsløftet. Område-MED. 19. december 2016
Afrapportering Læringsløftet Område-MED 19. december 2016 Slide 1 Organisering Styregruppe: Lars Nedergaard, centerchef Jan Heilmann, viceskolechef, Center for Uddannelse Torben Møller Nielsen, Skolelederforeningen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?
Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereLæseplan for valgfaget idræt. 10. klasse
Læseplan for valgfaget idræt 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Alsidig idrætsudøvelse 4 Idrætskultur og relationer 6 Krop, træning og trivsel 7 Sproglig udvikling 8 It og
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereINTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL
INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereFagplan for idræt. Stk. 3. I faget idræt skal eleverne udvikle forudsætninger for at tage ansvar for sig selv og indgå i et forpligtende fællesskab.
Fagformål Eleverne skal i faget idræt udvikle kropslige, idrætslige, sociale og personlige kompetencer. Eleverne skal opnå kendskab til alsidig idrætskultur og udvikle lyst til bevægelse. Idrætsfaget skal
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereSpecialklasserne på Beder Skole
Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag
Læs mereKreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet
Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereInkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse
Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger
Læs mereInformationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1
Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereHvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1
Hvordan kan I som undervisere arbejde tematisk med fagets indholdsområder? Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 1 Fokus på temaer og valg af temaer Jesper Lange Professionshøjskolen UCC 2 Principper for
Læs mereTrin på vejen til en evalueringsfaglighed
Trin på vejen til en evalueringsfaglighed Når skoler skal udvikle en evalueringskultur, kan der være mange indgange til dette arbejde. Trinene på vejen til en evalueringsfaglighed kan illustreres som brikker
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereLæringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/
Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte
Læs mereFYSISK SUNDHED SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL
FYSISK SUNDHED BEVÆGELSE LÆRING SOCIAL OG MENTAL TRIVSEL HVEM TRIVES MED IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLEN? Tre bærende principper Mestring Medskabelse Gøre noget man føler sig god 1l RelaFoner Gøre noget man
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer
UNDERVISNINGSPLAN FOR IDRÆT 2017 Fokus på balance, samarbejde og forskellige udtryksformer Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Forenklede Fælles Mål
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereInspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI. Børnefællesskaber i dagtilbud
INKLUSIONSSTRATEGI Børnefællesskaber i dagtilbud INDLEDNING Dagtilbuds inklusionsstrategi stiller gennem 6 temaer skarpt på, hvordan dagtilbud og alle dagtilbuds medarbejdere kan skabe de bedst mulige
Læs mereCzikzentmihalyi og Kupferberg
Czikzentmihalyi og Kupferberg Hvad er kreativitet? Kreativitet er enhver handling, idé eller produkt, som ændrer et eksisterende domæne, eller som transformerer/omskaber det eksisterende domæne til et
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereUddannelsesplan Langelands Efteskole
Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mere